¹Og du, stem i en klagesang over Israels fyrster

¹ Kala ni ma bu baray sanni sambu Israyla mayraykoyey se

²og si: Hvad er din mor? En løvinne. Mellem løver hvilte hun; blandt unge løver opfødde hun sine unger.

² ka ne: Ifo ga ti ni nya? Muusu way no! Za waato a naŋ-kaniya go muusu arey bindi ra. Muusu izey ra no a ga nga izey kuru.

³Og hun opfostret en av sine unger*; han blev en ung løve, og han lærte å rane og røve, han åt mennesker. / {* Joakas.}

³ A izey ra no a na afolloŋ biiri, Woodin ciya muusu beeri. A na ham ceeciyaŋ dondon, a go ga borey ŋwa.

⁴Men hedningefolk fikk høre om ham; i deres grav blev han fanget, og de førte ham med neseringer til Egyptens land.

⁴ Kala ndunnya dumey maa a baaru, I n'a di ngey guusu hirrimo ra. Sisiriyaŋ gaa no i kand'a Misira laabu.

⁵Da hun så at hun hadde ventet forgjeves, at hennes håp var gått til grunne, tok hun en annen av sine unger* og gjorde ham til en ung løve. / {* Jojakin.}

⁵ Muusu wayo mo, kaŋ a di nga gay, Hala mo a na laakal kaa, Kal a ye ka afo sambu nga izey ra k'a ciya muusu beeri.

⁶Han gikk omkring blandt løver; han blev en ung løve, og han lærte å rane og røve, han åt mennesker.

⁶ Kala woodin mo bar-bare muusey ra, Hal a ciya muusu beeri. A na ham ceeciyaŋ dondon, a go ga borey ŋwa mo.

⁷Han voldtok deres enker og ødela deres byer, og landet og alt det der var, blev forferdet ved lyden av hans brøl.

⁷ A n'i faadey bay, a n'i galley ciya kurmu. Laabo nda nga tooyaŋo ciya kurmu a dunduyaŋey jinda sabbay se.

⁸Da satte folkene fra landskapene rundt omkring sitt garn op imot ham og spente det ut over ham; han blev fanget i den grav de hadde gravd.

⁸ Waato din gaa ndunnya dumey tun ka murte a gaa. I fun kuray kulu ka kaa ka wufa daaru a boŋ, I n'a di ngey guusu hirrimo ra.

⁹Så satte de ham med krok i nesen i et bur og førte ham til kongen i Babel; der satte de ham i en fast borg, forat hans røst ikke mere skulde høres på Israels fjell.

⁹ I n'a daŋ guuru sundurku ra da sisiriyaŋ ka kand'a Babila bonkoono do. I kand'a ka daŋ kasu fu gaabikooni ra, Zama borey ma si ye ka maa a jinde Israyla tondi kuukey boŋ koyne.

¹⁰Mens du levde i ro, var din mor som et vintre plantet ved vann; fruktbart og fullt av grener var det, fordi det hadde meget vann.

¹⁰ Waato ni nya ga hima sanda kali ra reyzin tikse, Reyzin tikse kaŋ i tilam hariyaŋ jabu gaa nooya. A te albarka, a to da kambeyaŋ hari boobey sabbay se.

¹¹Og det fikk sterke grener, tjenlige til herskerspir, og hevet sig høit op mellem skyene, og det falt i øinene ved sin høide og sine mange ranker.

¹¹ A gonda kambe gaabikooni yaŋ kaŋ ciya mayraykoyey sarjillayaŋ. A ku kal a koy ka bisa burey gaa, A kuuyaŋo sabbay se mo no i di a, Nga nda nga kambe booba.

¹²Da blev det rykket op i harme og kastet til jorden, og østenvinden tørket bort dets frukt; dets sterke grener blev revet av og tørket bort; ild fortærte dem.

¹² Amma i na tiksa din dagu nda futay korno k'a soote ganda. Wayna funay haw n'a izey faaru k'i koogandi. A kambe gaabikooney ceeri-ceeri, I lakaw, danji n'i ŋwa mo.

¹³Og nu er det plantet i ørkenen, i et tørt og tørstende land.

¹³ Sohõ mo i n'a tilam saajo ra, Laabu kogo kaŋ gonda jaw ra.

¹⁴Og det gikk ut ild fra dets kvistede gren*; den fortærte dets frukt, og det er ikke mere nogen sterk gren på det til herskerspir. Dette er en klagesang, og til en klagesang skal det bli. / {* d.e. fra Sedekias; ESK 17, 13 fg.}

¹⁴ A kambey goobey ra no danji fatta k'a izey ŋwa, Hal a mana cindi a se kambe gaabikooni baa afolloŋ kaŋ ga te mayray sarjilla. Woodin wo bu baray no, bu baray mo no a ga ciya.