1Halleluja! Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.
1 Alleluya! Wa saabu Rabbi se, zama nga ya booriyankoy no. Zama a baakasinay suujo go no hal abada.
2Hvem kan utsi Herrens veldige gjerninger, forkynne all hans pris?
2 May no ka bara nda hina a ma Rabbi goy bambatey ci, Wala mo a m'a sifawey kulu bangandi?
3Salige er de som tar vare på det som rett er, den som gjør rettferdighet til enhver tid.
3 Albarkanteyaŋ no gumo borey kaŋ yaŋ ga cimi ciiti haggoy, Da borey kaŋ yaŋ ga adilitaray te waati kulu mo.
4Kom mig i hu, Herre, efter din nåde mot ditt folk, se til mig med din frelse,
4 Ya Rabbi, ma fongu ay gaa. Waati kaŋ ni ga gomni te ni borey se, M'ay kunfa nda ni faaba.
5så jeg kan se på dine utvalgtes lykke, glede mig med ditt folks glede, rose mig med din arv!
5 Zama ay ma di ni wane suubanantey arzaka, Zama ay ma farhã mo da ni jama wane bine kaani, Ay ma zankam ni wane borey banda.
6Vi har syndet med våre fedre, vi har gjort ille, vi har vært ugudelige.
6 Iri na zunubi te sanda iri kaayey cine, Iri na taali te, iri na laala goy te.
7Våre fedre i Egypten aktet ikke på dine undergjerninger, de kom ikke i hu dine mange nådegjerninger, men var gjenstridige ved havet, ved det Røde Hav.
7 Iri kaayey mana faham da ni dambara goyey Misira laabo ra, I mana fongu ni baakasinay suuji booba gaa mo. Amma i murte teeko me gaa, kaŋ ga ti Teeku Cira.
8Dog frelste han dem for sitt navns skyld, for å kunngjøre sitt velde,
8 Kulu nda yaadin a n'i faaba nga maa sabbay se, Zama a ma nga hin beero bangandi.
9og han truet det Røde Hav, og det blev tørt, og han lot dem gå gjennem dypene som i en ørken,
9 A kaseeti Teeku Cira gaa mo, hal a haro sundu. A n'i candi i ma gana hari guusey ra danga day saaji fimbi ra cine.
10og han frelste dem av hans hånd som hatet dem, og forløste dem av fiendens hånd,
10 A n'i faaba mo k'i kaa borey kaŋ yaŋ wang'ey kambe ra, A n'i fansa* k'i kaa ngey ibarey kambe ra.
11og vannet skjulte deres motstandere, det blev ikke én av dem tilbake.
11 Haro n'i yanjekaarey daabu, Kaŋ yaŋ ra sinda boro kaŋ cindi.
12Da trodde de på hans ord, de sang hans pris.
12 Waato din gaa no i n'a sanney cimandi, I n'a sifaw baytu te mo.
13Men snart glemte de hans gjerninger, de bidde ikke på hans råd;
13 A mana baa gay kaŋ i dinya a goyey gaa, I si g'a saawarey hangan koyne.
14men de blev grepet av begjærlighet i ørkenen, og de fristet Gud på det øde sted.
14 I bini gumo saajo ra, i na Irikoy si saajo ra mo.
15Da gav han dem det de vilde ha, men sendte tærende sykdom over deres liv.
15 A na i no haya kaŋ i ŋwaaray, Amma a na faabiri samba i se i fundey ra.
16Og de blev avindsyke mot Moses i leiren, mot Aron, Herrens hellige.
16 Waato kaŋ i canse da Musa gata ra, Hala nda Haruna, Rabbi wane hananta,
17Jorden oplot sig og slukte Datan og skjulte Abirams hop,
17 Kala laabo feeri ka Datan gon, A na Abiram jama mo daabu.
18og en ild satte deres hop i brand, en lue brente op de ugudelige.
18 Danji mo di i jama ra, danji beela na laalakoyey ŋwa.
19De gjorde en kalv ved Horeb og tilbad et støpt billede,
19 I na handayze te Horeb ra, I sududu tooru soogante se.
20og de byttet sin ære* mot billedet av en okse, som eter gress. / {* 5MO 10, 21.}
20 Yaadin cine no i na ngey darza barmay d'a k'a himandi yeeji kaŋ ga subu ŋwa.
21De glemte Gud, sin frelser, som hadde gjort store ting i Egypten,
21 I dinya Irikoy, kaŋ ti i Faabakwa, Nga kaŋ na dambara goyey te Misira laabo ra,
22undergjerninger i Kams land, forferdelige ting ved det Røde Hav.
22 Da goy kaŋ ga dambarandi Ham laabo ra, Da muraadu yaŋ kaŋ ga humburandi Teeku Cira me gaa.
23Da sa han at han vilde ødelegge dem, dersom ikke Moses, hans utvalgte, hadde stilt sig i gapet for hans åsyn for å avvende hans vrede fra å ødelegge dem.
23 Woodin se no a ne nga g'i halaci, Da manti kaŋ a wane suubananta Musa kay a jine ka te i se kosaray, Zama nga ma Rabbi futa bare, hal a ma s'i halaci.
24Og de foraktet det herlige land, de trodde ikke hans ord,
24 Oho, i donda laabu kaana, I mana Rabbi sanno cimandi,
25og de knurret i sine telt, de hørte ikke på Herrens røst.
25 Amma i soobay ka guunu-guunu ngey bukkey ra, I mana hangan Rabbi sanno se.
26Da opløftet han sin hånd og svor at han vilde la dem falle i ørkenen
26 Woodin se no a ze i se ka ne nga g'i zeeri saajo ra,
27og la deres avkom falle iblandt hedningene og sprede dem i landene.
27 Nga m'i banda mo jindaw dumi cindey game ra, Nga m'i say-say laabey ra.
28Og de bandt sig til Ba'al-Peor og åt av offere til døde*, / {* d.e. de livløse avgudsbilleder.}
28 I te me fo mo koyne da Baal-Peyor ka buukoy se sargayey ŋwa.
29og de vakte harme ved sine gjerninger, og en plage brøt inn iblandt dem.
29 Yaadin cine no i soobay ka Rabbi yanje ceeci nd'a ngey goyey do, Balaaw binde kaa ka furo i game ra.
30Da stod Pinehas frem og holdt dom, og plagen stanset;
30 Waato din gaa no Fineyas tun ka kay, A na kosaray te, hala balaawo kay.
31og det blev regnet ham til rettferdighet fra slekt til slekt evindelig.
31 I na woodin lasaabu a se adilitaray, Hala ka koy zamaney kulu me hal abada.
32Og de vakte vrede ved Meribas vann, og det gikk Moses ille for deres skyld;
32 Meriba haro do haray mo i na Rabbi bine tunandi koyne, Hala Musa taabi gumo i sabbay se.
33for de var gjenstridige mot hans* Ånd, og han talte tankeløst med sine leber. / {* d.e. Guds.}
33 Zama i murte Rabbi Biya gaa, Musa binde na nga me fiti nda sanni kaŋ si hagu.
34De ødela ikke de folk som Herren hadde talt til dem om,
34 I mana dumey din halaci, Sanda mate kaŋ cine Rabbi ci i se din,
35men de blandet sig med hedningene og lærte deres gjerninger,
35 Amma ngey da dumi woodin yaŋ diibi care ra, Hal i na dumey din goyey dondon.
36og de tjente deres avguder, og disse blev dem til en snare,
36 I may mo i toorey se. Haya binde ciya i se hirrimi.
37og de ofret sine sønner og sine døtre til maktene*. / {* d.e. avgudene.}
37 Oho, hal i na ngey ize arey da ize wayey salle sargay ganjiyaŋ se.
38og de utøste uskyldig blod, sine sønners og sine døtres blod, som de ofret til Kana'ans avguder, og landet blev vanhelliget ved blod.
38 I na borey kaŋ yaŋ sinda taali kuri mun, Kaŋ ga ti i ize arey d'i ize wayey. I n'i te sargay Kanaana toorey se, Hala laabo ziibi nda kuro.
39De blev urene ved sine gjerninger og drev hor ved sin adferd.
39 Yaadin cine no i ziibi nd'a ngey goyey do, I ciya zina-teeriyaŋ ngey goyey ra.
40Da optendtes Herrens vrede mot hans folk, og han fikk avsky for sin arv.
40 Woodin se no Rabbi futa koroŋ nga borey gaa, Hal a na nga jama fanta.
41Og han gav dem i hedningers hånd, og de som hatet dem, hersket over dem,
41 A n'i nooyandi mo dumi cindey se, I konnakoy mo n'i may.
42og deres fiender trengte dem, og de blev ydmyket under deres hånd.
42 I ibarey n'i kankam, i n'i kayna mo ngey kambey cire.
43Mange ganger utfridde han dem; men de var gjenstridige i sine råd, og de sank ned i usseldom for sin misgjernings skyld.
43 Sorro boobo no a g'i faaba, Amma i saawarey ra i go ga murte. I tibi mo ngey laalayaŋo ra.
44Og han så til dem når de var i nød, idet han hørte deres klagerop.
44 Kulu nda yaadin a goono g'i taabey saal waati kaŋ a maa i hẽeno.
45Og i sin godhet mot dem kom han sin pakt i hu, og det gjorde ham ondt efter hans store miskunnhet,
45 A fongu nga alkawlo kaŋ nga te i se din gaa, A baakasinay suuji beero boŋ mo a jalla i gaa.
46og han lot dem finne barmhjertighet for alle deres åsyn som hadde ført dem i fangenskap.
46 A naŋ mo i ma du bakaraw borey kulu kaŋ yaŋ kond'ey tamtaray do.
47Frels oss, Herre vår Gud, og samle oss fra hedningene til å love ditt hellige navn, rose oss av å kunne prise dig!
47 Ya Rabbi iri Irikoyo, m'iri faaba. M'iri margu, iri ma fun dumi cindey ra, Zama iri ma saabu ni maa hanna se, Iri ma fooma mo ni sifayaŋ ra.
48Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighet og til evighet! Og alt folket sier: Amen. Halleluja!
48 Wa Rabbi, Israyla Irikoyo sifa, Za doŋ-doŋ kaŋ sinda me ka koy hal abada abadin. Jama kulu mo ma ne: "Amin!" Alleluya!