¹Til sangmesteren; av David; en salme. Min lovsangs Gud, ti ikke!

¹ Doonkoy jine bora se. Dawda baytu fo no. Ya ay sifawo Irikoyo, ma si dangay!

²For ugudelighets munn og falskhets munn har de oplatt imot mig, de har talt med mig med løgnens tunge.

² Zama i na me laalo kaŋ gonda gulinci fiti ay gaa, I salaŋ ka gaaba nda ay da deene tangarikom.

³Og med hatets ord har de omgitt mig og stridt imot mig uten årsak.

³ I n'ay windi mo da konnari sanni, I goono ga yanje da ay sabaabu kulu si.

⁴Til lønn for min kjærlighet stod de mig imot, enda jeg er bare bønn.

⁴ Baakasina kaŋ ay te nango ra no i ciya ay se kalimakoyaŋ, Amma ay wo go adduwa gaa.

⁵Og de la ondt på mig til lønn for godt og hat til lønn for min kjærlighet.

⁵ I n'ay booriyaŋo bana ay se da laala, I n'ay baakasina mo bana nda konnari.

⁶Sett en ugudelig over ham, og la en anklager stå ved hans høire hånd!

⁶ Ma boro laalo sinji a boŋ, Naŋ ibare ma kay a kambe ŋwaaro gaa.

⁷Når han dømmes, da la ham gå ut som skyldig, og la hans bønn bli til synd!

⁷ Waati kaŋ i ga ciiti a se, i ma taali dake a boŋ, A adduwa mo ma bare ka ciya zunubi.

⁸La hans dager bli få, la en annen få hans embede!

⁸ Naŋ a jirbey ma dunguriya, Boro fo mo m'a goyo sambu.

⁹La hans barn bli farløse og hans hustru enke,

⁹ Naŋ a izey ma ciya alatuumiyaŋ, A wando mo ma ciya boro kaŋ kurnyo bu.

¹⁰og la hans barn flakke omkring og tigge, og la dem gå som tiggere fra sine ødelagte hjem!

¹⁰ Naŋ a izey ma bar-bare ka bar kar, I ma ngey ŋwaaro ceeci ngey doŋ windi kurmey se nangu mooro.

¹¹La ågerkaren kaste garn ut efter alt det han har, og fremmede røve frukten av hans arbeid!

¹¹ Naŋ gar-hãako ma hay kulu kaŋ go a se sambu, Yawyaŋ mo ma hay kulu kaŋ a du nga taabo ra ku wongu arzaka.

¹²La ham ikke finne nogen som bevarer miskunnhet imot ham og la ingen forbarme sig over hans farløse barn!

¹² I ma si du boro kulu kaŋ ga suuji cabe a se, I ma si du boro kaŋ ga bakar a alatuumey se.

¹³La hans fremtid bli avskåret, deres navn bli utslettet i det annet ættledd!

¹³ Naŋ a banda ma alandaaba, Zamana kaŋ ga tun ka kaa ra mo, a maa ma tuusu.

¹⁴Hans fedres misgjerning bli ihukommet hos Herren, og hans mors synd bli ikke utslettet!

¹⁴ Naŋ a kaayey laala ma goro Rabbi jine fonguyaŋ hari, I ma si a nyaŋo zunubey mo tuusu.

¹⁵De være alltid for Herrens øine, og han utrydde deres minne av jorden,

¹⁵ Naŋ i ma goro Rabbi jine duumi, Zama a ma baa i fonguyaŋo tuusu ndunnya ra.

¹⁶fordi han ikke kom i hu å gjøre barmhjertighet, men forfulgte en mann som var fattig og elendig og bedrøvet i hjertet, og vilde drepe ham.

¹⁶ Zama a mana fongu nga ma baakasinay suuji cabe, Amma a na talka nda alfukaaru nda bine-saray-koy gurzugandi, nga m'i wi se.

¹⁷Han elsket forbannelse, og den kom over ham; han hadde ikke lyst til velsignelse, og den blev langt borte fra ham;

¹⁷ Oho, a ga ba laaliyaŋ, kal a ma ye ka kaa a gaa. A si maa albarka daŋyaŋ kaani, kal a ma moor'a.

¹⁸han klædde sig i forbannelse som sin klædning, og den trengte som vann inn i hans liv og som olje i hans ben.

¹⁸ A na laaliyaŋ daŋ ka nga boŋ daabu sanda nga bankaarayey cine, A binde ma furo a gunda teelo ra sanda hari cine, Da sanda ji cine mo a biriyey ra.

¹⁹La den være ham som et klædebon som han dekker sig med, og som et belte som han alltid omgjorder sig med!

¹⁹ Naŋ woodin ma ciya a se daabiri kaŋ a ga nga boŋ daabu nd'a, Da guddama mo kaŋ a ga nga canta haw d'a duumi.

²⁰Dette være mine motstanderes lønn fra Herren, og deres som taler ondt imot min sjel!

²⁰ Ay kalimakoy da wo kaŋ yaŋ goono g'ay fundo laali mo, I banandi kaŋ ga fun Rabbi do nooya.

²¹Og du, Herre, Herre, gjør vel imot mig for ditt navns skyld! Fordi din miskunnhet er god, så redde du mig!

²¹ Amma nin, ya Rabbi, Koy Beero, Ni ma gomni te ay se, ni maa sabbay se. M'ay faaba mo, Zama ni baakasinay suujo ga boori.

²²For jeg er elendig og fattig, og mitt hjerte er gjennemboret i mitt indre.

²² Zama ay ya taabante no, kaŋ go moori ra, I n'ay bina mo maray ay ra.

²³Som en skygge, når den heller, farer jeg avsted; jeg blir jaget bort som en gresshoppe.

²³ Ay ban sanda biya kaŋ salle, I n'ay kokobe sanda do cine.

²⁴Mine knær vakler av faste, og mitt kjød svinner og er uten fedme.

²⁴ Ay kangey jijiri ka kar care gaa mehaw sabbay se, Ay gaahamo kulu faabu, maani si.

²⁵Og jeg er blitt til spott for dem; de ser mig og ryster på hodet.

²⁵ Ay ciya wowi hari i do. Waati kaŋ i ga di ay, i ga ngey boŋey zinji.

²⁶Hjelp mig, Herre min Gud, frels mig efter din miskunnhet,

²⁶ Ya Rabbi Irikoy, m'ay gaa. m'ay faaba ni baakasinay suujo boŋ.

²⁷så de må kjenne at dette er din hånd, at du, Herre, har gjort det!

²⁷ Zama borey ma du ka bay kaŋ woodin ni kambe no, Ya Rabbi, nin no k'a te.

²⁸De forbanner, men du velsigner; de reiser sig og blir til skamme, men din tjener gleder sig.

²⁸ I ma soobay ka laali, amma nin wo ma albarka daŋ. Waati kaŋ i tun, i ga haaw, Amma ay, ni tamo ga maa kaani.

²⁹Mine motstandere skal klæ sig i vanære og svøpe sig i sin skam som i en kappe.

²⁹ Naŋ i m'ay ibarey daabu nda kayna danga bankaaray cine, I ma ngey boŋ daabu nda ngey haawo sanda alkuba cine.

³⁰Jeg vil storlig prise Herren med min munn, og midt iblandt mange vil jeg love ham;

³⁰ Ay ga saabuyaŋ boobo te Rabbi se d'ay meyo, Oho, ay g'a sifaw te jama ra.

³¹for han står ved den fattiges høire hånd for å frelse ham fra dem som dømmer hans sjel.

³¹ Zama a ga kay moori ra goroko kambe ŋwaari gaa, Zama a m'a faaba boro kaŋ goono g'a fundo ciiti kambe ra.