1En sang ved festreisene. Herre, gi David lønn for hans møie,
1 Zijiyaŋ dooni no. Ya Rabbi, ma fongu Dawda gaa a kankamey kulu sabbay se.
2han som tilsvor Herren, gav Jakobs Veldige det løfte:
2 Zeyaŋo kaŋ a te Rabbi se, Da sarto kaŋ a sambu Yakuba wane Hinkoyo se, ka ne:
3Jeg vil ikke gå inn i mitt huses telt, jeg vil ikke stige op på min sengs leie,
3 «Daahir, ay si furo ay windo ra, Ay si kaaru mo ay daarijo boŋ,
4jeg vil ikke unne mine øine søvn, mine øielokk slummer,
4 Ay s'ay moy no jirbi, ay si dusungu mo,
5før jeg finner et sted for Herren, en bolig for Jakobs Veldige!
5 Kala day d'ay du Rabbi se nangu jina, Kaŋ ga ti Yakuba wane Hinkoyo se nangoray.»
6Se, vi hørte om den* i Efrata**, vi fant den i skogsbygden***. / {* d.e. paktens ark.} / {** 1MO 35, 19.} / {*** Kirjat-Jearim.}
6 A go, iri maa a baaru Efrata ra, Iri n'a gar Yaar farey ra.
7Vi vil komme til hans bolig, vi vil tilbede for hans føtters skammel.
7 Iri ma furo a nangora ra, Iri ma sududuyaŋ te a ce taamey furkanga do.
8Reis dig, Herre, og kom til ditt hvilested, du og din styrkes ark!
8 Ya Rabbi, ma tun ka koy ni fulanzamyaŋ nango do, Nin da ni hino sundurko.
9La dine prester klæ sig i rettferd og dine fromme rope med fryd!
9 Ni alfagey ma daabu nda adilitaray, Ni wane hanantey mo ma doon farhã sabbay se.
10For Davids, din tjeners skyld vise du ikke din salvedes åsyn tilbake!
10 Ma si ni moyduma bare ka kaa ni wane suubananta gaa ni tamo Dawda sabbay se.
11Herren har svoret David en sann ed, som han ikke vil gå fra: Av ditt livs frukt vil jeg sette konger på din trone;
11 Rabbi ze Dawda se da cimi, A si bare ka fay d'a mo. A ne: «Ni ize gundey ra no ay ga afo dake ni karga boŋ.
12dersom dine barn holder min pakt og mine vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skal også deres barn for all tid sitte på dine trone.
12 Da ni izey n'ay sappa d'ay seeda kaŋ ay g'i dondonandi nd'a haggoy, Kal i banda mo ma goro ni karga boŋ hal abada.»
13For Herren har utkåret Sion, han har attrådd det til sin bolig:
13 Zama Rabbi na Sihiyona suuban, A yalla-yalla nd'a ma ciya nga se nangoray.
14Dette er mitt hvilested til evig tid; her vil jeg bo, fordi jeg har attrådd det.
14 A ne: «Woone ya ay fulanzamyaŋ do no hal abada. Noodin no ay ga goro, zama ay yalla-yalla nd'a.»
15Dets mat vil jeg velsigne, dets fattige vil jeg mette med brød,
15 Ay g'a ŋwaaro albarkandi nda yulwa, Ay g'a laamikoyey kungandi nda ŋwaari.
16og dets prester vil jeg klæ med fryd.
16 A alfagey mo, ay g'i daabu nda faaba, A wane hanantey mo ga doon farhã sabbay se.
17Der vil jeg la et horn vokse op for David, gjøre i stand en lampe for min salvede.
17 Noodin no ay ga naŋ Dawda hillo ma zay, Ay jin ka fitilla soola ay suubananta se.
18Hans fiender vil jeg klæ i skam, men på ham skal hans krone stråle.
18 Ay g'a ibarey daabu nda haawi, Amma a koytaray fuula ga nyaale ay suubananta boŋ.