¹Til sangmesteren; av David; en salme. Herre, du ransaker mig og kjenner mig.

¹ Doonkoy jine bora se. Dawda baytu fo no. Ya Rabbi, ni n'ay fintal, ni n'ay bay mo.

²Enten jeg sitter, eller jeg står op, da vet du det; du forstår min tanke langt fra.

² Ay goray d'ay tunyaŋ kulu, ni g'i bay. Ni n'ay fonguyaŋey bay za nangu mooro.

³Min sti og mitt leie gransker du ut, og du kjenner grant alle mine veier.

³ Ni n'ay fonda d'ay kaniyaŋo kulu fintal, Ni n'ay muraadey kulu bay.

⁴For det er ikke et ord på min tunge - se, Herre, du vet det alt sammen.

⁴ Zama za sanni kulu si no ay deena boŋ, Nin, ya Rabbi, ni n'a kulu bay.

⁵Bakfra og forfra omgir du mig, og du legger din hånd på mig.

⁵ Ni n'ay kali jina nda banda, Ni na ni kambe dake ay boŋ.

⁶Å forstå dette er mig for underlig, det er for høit, jeg makter det ikke.

⁶ Bayray woodin, a dambara bisa ay gaabi. A ga ku, ay si hin ka to a gaa.

⁷Hvor skal jeg gå fra din Ånd, og hvor skal jeg fly fra ditt åsyn?

⁷ Man no ay ga koy ka fay da ni Biya, Wala man no ay ga zuru ni se ka koy?

⁸Farer jeg op til himmelen så er du der, og vil jeg rede mitt leie i dødsriket, se, da er du der.

⁸ D'ay kaaru ka koy hala beena ra, ni go noodin. D'ay n'ay daarijo daaru Alaahara, noodin mo ni go no.

⁹Tar jeg morgenrødens vinger, og vil jeg bo ved havets ytterste grense,

⁹ D'ay na mo boyaŋ fata sambu hala ay ma koy ka goro teeko ya-haray meyo gaa,

¹⁰så fører også der din hånd mig, og din høire hånd holder mig fast.

¹⁰ Hala noodin bumbo ni kambe g'ay candi, Ni kambe ŋwaari g'ay gaay.

¹¹Og sier jeg: Mørket skjule mig, og lyset omkring mig bli natt -

¹¹ D'ay ne: «Daahir kubay no g'ay daabu, Hananyaŋo kaŋ go ay windanta mo ga ciya cin.»

¹²så gjør heller ikke mørket det for mørkt for dig, og natten lyser som dagen, mørket er som lyset.

¹² Kubay bumbo manti kubay no ni se, Cin mo ga kaari sanda zaari cine. Kubay da kaari, i kulu afolloŋ no ni se.

¹³For du har skapt mine nyrer, du virket mig i min mors liv.

¹³ Zama ay taka kulu, nin no k'a te. Ni n'ay dabu-dabu za ay nyaŋo gunde ra.

¹⁴Jeg priser dig fordi jeg er virket på forferdelig underfull vis; underfulle er dine gjerninger, og min sjel kjenner det såre vel.

¹⁴ Ay ga saabu ni se, Zama ay teeyaŋo ya humburkumay hari no, Haŋ kaŋ ga dambarandi mo no. Ni goyey ga dambarandi, Woodin mo ay bina n'a bay gumo.

¹⁵Mine ben var ikke skjult for dig da jeg blev virket i lønndom, da jeg blev kunstig virket i jordens dyp*. / {* d.e. i mors liv.}

¹⁵ Ay biriyey manti tugante no ni se, Waato kaŋ i n'ay te tuguyaŋ ra, Waato kaŋ i n'ay cina nda gonitaray ndunnya guusuyaŋey ra.

¹⁶Da jeg bare var foster, så dine øine mig, og i din bok blev de alle opskrevet de dager som blev fastsatt da ikke en av dem var kommet.

¹⁶ Ni moy go ga di ay za ay go kuri gude. Jirbey kaŋ ni waadu ay se mo, ni n'i kabu, I n'i kulu hantum ni tira ra, Za waati kaŋ baa afo mana te jina.

¹⁷Hvor vektige dine tanker er for mig, Gud, hvor store deres summer!

¹⁷ Ya Irikoy, man ni miiley darza misa ay se! Man i kabuyaŋo baayaŋ misa!

¹⁸Vil jeg telle dem, så er de flere enn sand; jeg våkner op, og jeg er ennu hos dig.

¹⁸ D'ay g'i kabu, i baa da laabu gurey. Waati kaŋ ay mo hay, hala hõ day ay go ni banda.

¹⁹Gud, gid du vilde drepe den ugudelige, og I blodtørstige menn, vik fra mig -

¹⁹ Ya Irikoy, doŋ day ni ma boro laaley wi! Ya araŋ borey kaŋ goono ga kuri mun, Wa gana ka fun ay gaa.

²⁰de som nevner ditt navn til å fremme onde råd, som bruker det til løgn, dine fiender!

²⁰ Zama i goono ga ni ciine te da laala, Ni ibarey mo goono ga ni maa ce yaamo.

²¹Skulde jeg ikke hate dem som hater dig, Herre, og avsky dem som reiser sig imot dig?

²¹ Ya Rabbi, manti ay konna ni konnakoy? Manti ay ga dukur da borey kaŋ yaŋ murte ni gaa?

²²Jeg hater dem med et fullkomment hat; de er mine fiender.

²² Ay ga konn'ey da konnari toonante, I ciya ay ibareyaŋ.

²³Ransak mig, Gud, og kjenn mitt hjerte! Prøv mig og kjenn mine mangehånde tanker,

²³ Ya Irikoy, ni m'ay fintal k'ay bina bay. M'ay neesi, k'ay fonguyaŋey bay.

²⁴og se om jeg er på fortapelsens vei, og led mig på evighetens vei!

²⁴ Ma guna ka di hala laala fondo fo go no ay do, Ma jine candi ay se mo hal abada fonda ra.