1Se der på fjellene dens føtter som kommer med godt budskap - som forkynner fred! Hold dine høitider, Juda, opfyll dine løfter! For de ugudelige skal ikke mere trenge inn i ditt land, de er alle utryddet.
1Saldırı altındasın, ey Ninova, surlarını koru,Yolu gözle, belini doğrult, topla bütün gücünü.
2Det drar op mot dig en som vil sprede dig til alle kanter; vokt festningen, sku ut på veien, styrk dine lender, samle all din kraft!
2Çünkü RAB Yakupun soyunuİsrailin eski görkemine kavuşturacak; Düşmanları onları perişan edip asmalarını harap etmiş olsa bile.
3For Herren fører Jakobs høihet tilbake likesom Israels høihet, for ransmenn har plyndret dem og ødelagt deres vintrær.
3Askerlerinin kalkanları kıpkızıl,Yiğitler allar kuşanmış. Savaş arabalarının demirleri hazırlık günü nasıl da parıldıyor!Çam mızraklar sallanıyor havada.
4Hans kjempers skjold er rødfarvede, stridsmennene er klædd i skarlagen, vognene i luende stål på den dag han stiller dem op, og spydene svinges.
4Sokaklardan fırtına gibi geçiyor savaş arabaları,Meydanlardan koşuşuyorlar her yöne, Şimşek gibi seğirtiyorlar.Görünüşleri meşalelerden farksız.
5På gatene raser vognene avsted, de styrter frem over torvene; de er som bluss å se til, som lyn farer de frem.
5Ninova Kralı topluyor seçkin askerlerini,Ama sendeliyorlar yolda. Saldıranlar kent surlarına doğru seğirtiyor,Siperler kuruluyor.
6Han kommer i hu sine gjæve menn; de snubler under sin gang, de haster avsted til bymuren, men skjoldtaket er reist.
6Irmakların kapıları açıldıVe yerle bir oldu saray.
7Portene ut mot elvene blir åpnet, og palasset forgår av angst.
7Tanrının dediği oldu, soyup götürdüler kenti.Güvercinler gibi inliyor kadın köleler, Göğüslerini döverek.
8Og det står fast: Hun* blir avklædd, ført bort, og hennes piker kurrer som duer** og slår sig for sitt bryst. / {* Ninive fremstilt som en kvinne.} / {** ESK 7, 16.}
8Kaçıp gidiyor Ninova halkı,Boşalan bir havuzun suyu gibi, ‹‹Durun, durun!›› diye bağırıyorlar,Ama geri dönüp bakan yok.
9Og Ninive er som en dam full av vann* like fra de dager det blev til. Men nu flyr de. Stans, stans! Men ingen vender sig om. / {* en folkerik stad.}
9Yağmalayın altınını, gümüşünü,Yok servetinin sonu. Her tür değerli eşyayla dolup taşıyor.
10Røv sølv, røv gull! For det er ingen ende på skattene, en overflod av allehånde kostelige ting!
10Yıkıldı, yerle bir oldu, viraneye döndü Ninova.Eriyor yürekler, Bükülüyor dizler, titriyor bedenler,Herkesin beti benzi soluyor.
11Tomt, tømt, uttømt! - forferdede hjerter og vaklende knær og verk i alle lender, og alles ansikter er blussende røde.
11Aslanların inine,Yavru aslanların beslendiği yere ne oldu? Aslanla dişisinin ve yavrularının korkusuzca gezindiği yere ne oldu?
12Hvor er nu løvenes bolig, det sted hvor de unge løver fortærte sitt rov, hvor løven og løvinnen ferdedes og løveungen, og det var ingen som skremte dem?
12Aslan, yavrularına yetecek kadarını avladı,Dişileri için avını boğazladı. Mağarasını avladıklarıyla,İnini kurbanlarıyla doldurdu.
13Hvor er løven, som røvet til dens unger hadde nok, og myrdet for sine løvinner og fylte sine huler med rov og sine boliger med det den hadde sønderrevet?
13Her Şeye Egemen RAB, ‹‹Sana karşıyım›› diyor,‹‹Yakacağım savaş arabalarını, Dumanları tütecek.Genç aslanlarını kılıç yiyip tüketecek. Yeryüzünde av bırakmayacağım sanaUlaklarının sesi işitilmeyecek artık.››
14Se, jeg kommer over dig, sier Herren, hærskarenes Gud, og jeg vil brenne dine vogner så de går op i røk, og dine unge løver skal sverdet fortære; og jeg vil utrydde ditt rov av jorden, og dine sendebuds røst skal ikke mere høres.