1Og Elihu blev ved og sa:
1Elihu also continued, and said,
2Vent litt på mig, så jeg kan få sagt dig min mening! For ennu er der noget å si til forsvar for Gud.
2“Bear with me a little, and I will show you; for I still have something to say on God’s behalf.
3Jeg vil hente min kunnskap langt borte fra, og jeg vil vise at min skaper har rett.
3I will get my knowledge from afar, and will ascribe righteousness to my Maker.
4For sannelig, mine ord er ikke falske; en mann med fullkommen kunnskap har du for dig.
4For truly my words are not false. One who is perfect in knowledge is with you.
5Se, Gud er sterk, men han akter ikke nogen ringe; han er sterk i forstandens kraft.
5“Behold, God is mighty, and doesn’t despise anyone. He is mighty in strength of understanding.
6Han lar ikke en ugudelig leve, og de undertrykte hjelper han til deres rett.
6He doesn’t preserve the life of the wicked, but gives to the afflicted their right.
7Han tar ikke sine øine fra de rettferdige, og hos konger på tronen lar han dem sitte all deres tid høit hedret.
7He doesn’t withdraw his eyes from the righteous, but with kings on the throne, he sets them forever, and they are exalted.
8Og om de blir bundet med lenker og fanget i ulykkens snarer,
8If they are bound in fetters, and are taken in the cords of afflictions,
9så vil han dermed foreholde dem deres gjerninger, deres synder, at de viste sig gjenstridige,
9then he shows them their work, and their transgressions, that they have behaved themselves proudly.
10og åpne deres øre for advarselen og formane dem til å vende om fra det onde.
10He also opens their ears to instruction, and commands that they return from iniquity.
11Om de da hører og tjener ham, så får de leve sine dager i lykke og sine år i herlighet og glede.
11If they listen and serve him, they shall spend their days in prosperity, and their years in pleasures.
12Hører de ikke, da skal de gjennembores av spydet og omkomme i sin uforstand.
12But if they don’t listen, they shall perish by the sword; they shall die without knowledge.
13Men mennesker med gudløst sinn huser vrede; de roper ikke til Gud når han legger dem i bånd*. / {* JBS 36, 8.}
13“But those who are godless in heart lay up anger. They don’t cry for help when he binds them.
14De dør i ungdommen, og deres liv ender som tempel-bolernes*. / {* 1KG 14, 24.}
14They die in youth. Their life perishes among the unclean.
15Han frelser de ulykkelige ved deres ulykke og åpner deres øre ved trengselen.
15He delivers the afflicted by their affliction, and opens their ear in oppression.
16Også dig lokker han ut av trengselens svelg til en åpen plass hvor det ikke er trangt; og ditt bord skal være fullt av fete retter.
16Yes, he would have allured you out of distress, into a broad place, where there is no restriction. That which is set on your table would be full of fatness.
17Men er du full av den ugudeliges brøde, så skal brøde og dom følges at.
17“But you are full of the judgment of the wicked. Judgment and justice take hold of you.
18La bare ikke vrede lokke dig til spott, og la ikke den store bot* lokke dig på avvei! / {* d.e. den store trengsel Gud har pålagt dig for dine synders skyld.}
18Don’t let riches entice you to wrath, neither let the great size of a bribe turn you aside.
19Kan vel ditt skrik fri dig ut av trengsel, og kan vel alt ditt strev og slit utrette det?
19Would your wealth sustain you in distress, or all the might of your strength?
20Stund ikke efter natten, den natt da hele folkeslag blåses bort fra sitt sted!
20Don’t desire the night, when people are cut off in their place.
21Vokt dig, vend dig ikke til synd! For det har du mere lyst til enn til å lide.
21Take heed, don’t regard iniquity; for you have chosen this rather than affliction.
22Se, Gud er ophøiet i sin kraft; hvem er en læremester som han?
22Behold, God is exalted in his power. Who is a teacher like him?
23Hvem har foreskrevet ham hans vei, og hvem kan si: Du gjorde urett?
23Who has prescribed his way for him? Or who can say, ‘You have committed unrighteousness?’
24Kom i hu at du ophøier hans gjerning, den som menneskene har sunget om!
24“Remember that you magnify his work, whereof men have sung.
25All verden ser på den med lyst; menneskene skuer den langt borte fra.
25All men have looked thereon. Man sees it afar off.
26Se, Gud er stor, og vi forstår ham ikke; hans års tall er uutgrundelig;
26Behold, God is great, and we don’t know him. The number of his years is unsearchable.
27han drar vanndråper op til sig, og av tåken siler regnet ned;
27For he draws up the drops of water, which distill in rain from his vapor,
28fra skyene strømmer det og drypper ned over mange mennesker.
28Which the skies pour down and which drop on man abundantly.
29Kan også nogen forstå hvorledes skyene breder sig ut, hvorledes det braker fra hans telt*? / {* d.e. skyene.}
29Yes, can any understand the spreading of the clouds, and the thunderings of his pavilion?
30Se, han breder ut sitt lys omkring sig og dekker det med havets røtter.* / {* d.e. skyer som stiger op av havets dyp.}
30Behold, he spreads his light around him. He covers the bottom of the sea.
31For således straffer han folkeslag, men gir også føde i overflod.
31For by these he judges the people. He gives food in abundance.
32Han dekker sine hender med lys og byder det å fare ut mot fienden.
32He covers his hands with the lightning, and commands it to strike the mark.
33Hans tordenbrak bærer bud om ham; endog feet varsler når han rykker frem.
33Its noise tells about him, and the livestock also concerning the storm that comes up.