¹Jeg kunngjør eder, brødre, det evangelium som jeg forkynte eder, som I og tok imot, som I og står fast i,

¹ Léegi nag bokk yi, maa ngi leen di fàttali xebaar bu baax bi ma leen yégal. Xebaar bu baax boobu, nangu ngeen ko te yéena ngi ciy sax.

²som I og blir frelst ved dersom I holder fast ved det ord hvormed jeg forkynte eder det, såfremt I ikke forgjeves er kommet til troen.

² Ci moom ngeen jaare, ba mucc, bu ngeen téyee bu dëgër njàngale mi, ni ma leen ko yégale. Walla xanaa boog gëm ngeen ko cig neen?

³For jeg overgav eder blandt de første ting det som jeg selv mottok, at Kristus døde for våre synder efter skriftene,

³ Li ma jotoon, jottali naa leen ko, te moo jëkk ci maana yi: Kirist dee na ngir dindi sunuy bàkkaar, ni ko Mbind mi tërale,

⁴og at han blev begravet,

⁴ suul nañu ko, mu dekki ca ñetteelu fan ba, ni ko Mbind mi tërale.

⁵og at han opstod på den tredje dag efter skriftene,

⁵ Feeñu na Sefas, teg ca fukki taalibe ya ak ñaar.

⁶og at han blev sett av Kefas, derefter av de tolv.

⁶ Gannaaw ga feeñu na lu ëpp juróomi téeméeri bokki taalibe ci benn yoon. Te ñu bare ci ñoom ñu ngi dund ba léegi, waaye am na ci ñu nelaw.

⁷Derefter blev han sett av mere enn fem hundre brødre på én gang - av dem er de fleste ennu i live, men nogen er hensovet.

⁷ Ba noppi feeñu na Saag ak ndawi Kirist yépp.

⁸Derefter blev han sett av Jakob, derefter av alle apostlene.

⁸ Man nag la mujj a feeñu, ma mel ni liir bu judduwul ci jamonoom.

⁹Men sist av alle blev han og sett av mig som det ufullbårne foster; for jeg er den ringeste av apostlene og er ikke verd å kalles apostel, fordi jeg har forfulgt Guds menighet;

⁹ Ndaxte maa gën a ñàkk solo ci ndawi Kirist yi, te yeyoowuma sax, ñu may wooye ndaw, man mi doon fitnaal mbooloom Yàlla.

¹⁰men av Guds nåde er jeg det jeg er, og hans nåde mot mig har ikke vært forgjeves, men jeg har arbeidet mere enn de alle, dog ikke jeg, men Guds nåde som er med mig.

¹⁰ Waaye nag yiwu Yàlla moo tax ma doon li ma doon, te yiw, wi mu wone ci man, du cig neen. Waaye sax maa gën a liggéey ñi ci des ñépp: du ci man, waaye yiwu Yàlla, wiy jëf ci man, moo tax.

¹¹Hvad enten det da er jeg eller de andre, så forkynner vi således, og således kom I til troen.

¹¹ Noonu nag muy man muy ñoom, dénkaane boobu lanuy yégle, te moom ngeen gëm.

¹²Men forkynnes det om Kristus at han er opstanden fra de døde, hvorledes kan da nogen iblandt eder si at det ikke er nogen opstandelse av døde?

¹² Waaye su nu yéglee ne, Kirist dekki na, nan la ñenn ñi ci yéen man a waxe ne, néew yi duñu dekki?

¹³Men er det ikke nogen opstandelse av døde, da er heller ikke Kristus opstanden;

¹³ Su fekkee ne ñi dee duñu dekki, kon Kirist it dekkiwul.

¹⁴men er Kristus ikke opstanden, da er vår forkynnelse intet, da er også eders tro intet;

¹⁴ Te su Kirist dekkiwul, sunu waare day neen, te it seen ngëm day neen.

¹⁵da finnes vi og å være falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet mot Gud at han har opvakt Kristus, som han dog ikke har opvakt såfremt altså de døde ikke opstår.

¹⁵ Rax-ca-dolli gis nañu ne, seedeel nanu Yàlla ay fen, ndaxte seede nanu ci mbiram ne, dekkal na Yeesu, te fekk dekkalu ko, su néew yi dul dekki.

¹⁶For dersom de døde ikke opstår, da er heller ikke Kristus opstanden;

¹⁶ Su néew yi dul dekki, Kirist moom it dekkiwul.

¹⁷men er Kristus ikke opstanden, da er eders tro unyttig, da er I ennu i eders synder,

¹⁷ Te su Kirist dekkiwul, seen ngëm du am solo, ba tey yéena ngi ci seeni bàkkaar.

¹⁸da er altså også de fortapt som er hensovet i Kristus.

¹⁸ Te it ñi dee ba noppi ci Kirist sànku nañu.

¹⁹Har vi bare i dette liv satt vårt håp til Kristus, da er vi de ynkverdigste av alle mennesker.

¹⁹ Su fekkee ci giiru dund gii rekk la sunu yaakaar ci Kirist ame solo, kon noo gën a mat a yërëm ñépp.

²⁰Men nu er Kristus opstanden fra de døde og er blitt førstegrøden av de hensovede.

²⁰ Waaye léegi Kirist dekki na, di ku jëkk a dekki, ni gub yi ñu jëkk a tànne ci ngóob mi, jagleel leen Yàlla.

²¹For eftersom døden er kommet ved et menneske, så er og de dødes opstandelse kommet ved et menneske;

²¹ Gannaaw ci nit la dee jaar, dugg àddina, kon it ci nit la ndekkite jaar.

²²for likesom alle dør i Adam, så skal og alle levendegjøres i Kristus.

²² Kon ni ñépp deeye ci seen bokk ci Aadama, noonu la ñépp di dundaate ci seen bokk ci Kirist.

²³Men hver i sin egen avdeling: Kristus er førstegrøden; derefter skal de som hører Kristus til, levendegjøres ved hans komme;

²³ Waaye ku nekk ak ayam. Kirist moo jëkk, mel ni gub yi ñu jëkk a tànne ci ngóob mi, ba noppi, bu Kirist dellusee, ñi bokk ci moom jël seen ay.

²⁴derefter kommer enden, når han overgir riket til Gud og Faderen, efterat han har tilintetgjort all makt og all myndighet og velde.

²⁴ Gannaaw ga, mujug jamono taxaw, te Kirist dina noot gépp kilifa ak bépp sañ-sañ ak doole, ba noppi delloo nguur gi kiy Yàlla di Baayam.

²⁵For han skal være konge inntil han får lagt alle sine fiender under sine føtter.

²⁵ Ndaxte fàww Kirist nguuru, ba kera Yàlla di daaneel noonam yépp ciy tànkam.

²⁶Den siste fiende som tilintetgjøres, er døden;

²⁶ Noon bu mujj, bi mu fiy jële, mooy dee.

²⁷for han har lagt alt under hans føtter. Men når han sier at alt er ham underlagt, så er det klart at han er undtatt som har underlagt ham alt;

²⁷ Ndaxte Mbind mi nee na: «Yàlla nootal na ko lépp, mu teg ci tànk.» Waaye bu Mbind mi nee, «noot na lépp,» wóor na ne, moom mi ko nootal lépp, génne na ci boppam.

²⁸men når alt er ham underlagt, da skal og Sønnen selv underlegge sig ham som la alt under ham, forat Gud skal være alt i alle.

²⁸ Léegi bu ñu ko nootalee lépp nag, moom Kirist muy Doom ji dina delloo kilifteef gi Yàlla, mi ko nootal lépp, ngir Yàlla nekk buur ci lépp.

²⁹Hvad gjør da de som lar sig døpe for de døde? Dersom de døde i det hele tatt ikke opstår, hvorfor lar de sig da døpe for dem?

²⁹ Su ndekkite amul, kon ñi ñu sóob ci ndox ngir ñi dee, lu mu leen di jariñ? Su dekki amul, kon lu tax ñu leen di sóob ngir ñi dee?

³⁰Hvorfor setter også vi oss hver time i fare?

³⁰ Te nun it lu tax fu nu tollu nu jaay sunu bakkan?

³¹Jeg dør hver dag, så sant som jeg kan rose mig av eder, brødre, i Kristus Jesus, vår Herre.

³¹ Bokk yi, ni ma damoo ci yéen ndax Yeesu Kirist, ni la ma wóore ne, bés bu nekk ma riisu dee.

³²Var det på menneskelig vis jeg stred med ville dyr i Efesus, hvad vinning har jeg da av det? Dersom de døde ikke opstår, da la oss ete og drikke, for imorgen dør vi!

³² Su fekkee ne ci ni ñu ko waxe, xeex naa ca dëkku Efes ak rabi àll, kon ban njariñ la may amal? Su néew yi dul woon dekki, am na lu ci léeb wax:«Nanu lekk di naan, ndaxte ëllëg dinanu dee.»

³³Far ikke vill! Dårlig omgang forderver gode seder.

³³ Bu leen ko réere mbir: «Ànd bu bon dina yàq nit ku baax.»

³⁴Våkn op for alvor og synd ikke! for somme har ikke kjennskap til Gud; til skam for eder sier jeg det.

³⁴ Delloosileen xel yi te bàyyi bàkkaar, ndaxte am na ci yéen, ñu umple Yàlla. Kon war ngeen a rus!

³⁵Men en kunde si: Hvorledes opstår de døde? og med hvad slags legeme kommer de frem?

³⁵ Waaye dina am kuy naan: «Nan la néew yi di dekkee? Wan yaram lañuy dellusee?»

³⁶Du dåre! det du sår, blir ikke levendegjort uten det dør.

³⁶ Yaa gàtt xel! Li ngay ji, du jebbi dund gu bees, fi ak deewul ba noppi.

³⁷Og når du sår, sår du ikke det legeme som skal bli, men et nakent korn, kan hende av hvete eller av noget annet slag;

³⁷ Te li ngay ji du jëmmi gàncax giy ñëwi, waaye pepp kese la, maanaam dugub, walla weneen jiwu.

³⁸men Gud gir det et legeme efter sin vilje, og hvert slags sæd sitt eget legeme.

³⁸ Noonu Yàlla jox ko jëmm ju ko neex, jiwu wu nekk ak jëmmam.

³⁹Ikke alt kjøtt er det samme kjøtt, men ett er kjøtt i mennesker, et annet i fe, et annet i fugler, et annet i fisker.

³⁹ Jëmmi mbindeef yépp a wuute: nit ak jëmmam, mala, picc, jën — yu ci nekk ak sa jëmmi bopp.

⁴⁰Og der er himmelske legemer, og der er jordiske legemer; men én herlighet har de himmelske legemer, en annen de jordiske.

⁴⁰ Am na itam ay jëmm ca asamaan ak ay jëmm ci suuf. Leeru jëmm ca asamaan wuute na ak gi ci suuf.

⁴¹Én glans har solen, og en annen månen, og en annen stjernene; for den ene stjerne skiller sig fra den andre i glans.

⁴¹ Jant bi, weer wi ak biddiiw, lu nekk ak sag leer. Te it leeru biddiiw bu nekk dina wuute ak moroomam.

⁴²Så er det og med de dødes opstandelse. Det såes i forgjengelighet; det opstår i uforgjengelighet;

⁴² Noonu la ndekkitel néew yi di deme. Bu ñu suulee néew bi, dañoo ji lu yàqu. Bu dekkee, du yàqooti ba abadan.

⁴³det såes i vanære, det opstår i herlighet; det såes i skrøpelighet, det opstår i kraft;

⁴³ Lu ñàkk solo lañuy suul; mu dekki ak ndam. Lu néew doole lañuy suul, mu dekki ak kàttan.

⁴⁴der såes et naturlig legeme, der opstår et åndelig legeme. Så visst som det gis et naturlig legeme, gis det og et åndelig legeme.

⁴⁴ Bu ñu koy suul, yaram lay doon wu soloo woon ruu. Bu dekkee, doon yaram wu soloo ndamu Xelum Yàlla. Ndegam am na yaram wu soloo ruu, kon dina am yaram wu soloo ndamu Xelum Yàlla.

⁴⁵Således er det og skrevet: Det første menneske, Adam, blev til en levende sjel; den siste Adam er blitt til en levendegjørende ånd.

⁴⁵ Mbind mi nee na: «Nit ku jëkk ka, Aadama, doon na boroom ruu,» waaye Aadama mu mujj mi doon na Xel muy joxe dund.

⁴⁶Men det åndelige er ikke det første, men det naturlige, derefter det åndelige.

⁴⁶ Yaram wi soloo ndamu Xelum Yàlla jiituwul; yaramu doom Aadama moo jiitu; yaramu ndam li moo ci topp.

⁴⁷Det første menneske var av jorden, jordisk; det annet menneske er av himmelen.

⁴⁷ Nit ku jëkk ka pëndu suuf la woon; ñaareelu nit ki di Kirist, mi ngi jóge asamaan.

⁴⁸Sådan som den jordiske var, så er og de jordiske, og sådan som den himmelske er, så skal og de himmelske være,

⁴⁸ Waa àddina yor nañu jëmmi nit, ki ñu sàkke ci suuf; noonu it ñi bokk ci asamaan dinañu yor melokaanu ki jóge ci asamaan.

⁴⁹og likesom vi har båret den jordiskes billede, så skal vi og bære den himmelskes billede.

⁴⁹ Te ni nu yore melokaanu ki ñu sàkke ci suuf, noonu lanuy yoreji melokaanu ki jóge ca asamaan.

⁵⁰Men dette sier jeg, brødre, at kjød og blod kan ikke arve Guds rike, heller ikke arver forgjengelighet uforgjengelighet.

⁵⁰ Li may wax nag bokk yi, moo di ne, sunu yaram wii mënul a am wàll ci nguuru Yàlla, te lu yàqu mënul a am wàll ci liy sax abadan.

⁵¹Se, jeg sier eder en hemmelighet: Vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles,

⁵¹ Lii ma leen di xamal, mbóotu Yàlla la. Dégluleen, dunu jaar ci dee nun ñépp, waaye nun ñépp dinanu soppiku,

⁵²i et nu, i et øieblikk, ved den siste basun. For basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforgjengelige, og vi skal forvandles.

⁵² ci saa su gàtt, ci xef-ak-xippi, bu liit gu mujj gi jibee. Ndax liit gi dina jib, néew yi dekki, di dund abadan, te nun dinanu soppiku.

⁵³For dette forgjengelige skal bli iklædd uforgjengelighet, og dette dødelige bli iklædd udødelighet.

⁵³ Yaram wu yàqu war na sol jëmm ja dul yàqooti, te yaram wiy dee sol dund gu sax abadan.

⁵⁴Og når dette forgjengelige er iklædd uforgjengelighet, og dette dødelige er iklædd udødelighet, da opfylles det ord som er skrevet: Døden er opslukt til seier.

⁵⁴ Bu li yàqu solee melokaanu li dul yàqu, te liy dee sol melokaanu liy sax abadan, kon lii ñu wax ci Mbind mi mat:«Yàlla noot na dee, ba labal ko ci ndamam.

⁵⁵Død, hvor er din brodd? Død, hvor er din seier?

⁵⁵ Céy yaw dee! Ana sa ndam?Céy yaw dee! Ana sa daŋar ji ngay fitte?»

⁵⁶Men dødens brodd er synden, og syndens kraft er loven;

⁵⁶ Daŋaru dee mooy bàkkaar, te dooley bàkkaar mooy Yoon wi.

⁵⁷men Gud være takk, som gir oss seier ved vår Herre Jesus Kristus!

⁵⁷ Waaye jërë-jëf yaw Yàlla, ji nu jox ndam li jaarale ko ci sunu Boroom Yeesu Kirist!

⁵⁸Derfor, mine elskede brødre, vær faste, urokkelige, alltid rike i Herrens gjerning, da I vet at eders arbeide ikke er unyttig i Herren!

⁵⁸ Kon nag sama bokk yi ma sopp, nangeen takku, sampu ba dëgër, te gën a sawar ci liggéeyu Boroom bi, xam ne seen liggéey, bi jëm ci Boroom bi, du neen.