¹Hon enjuite hi un, kei leng Kris enjuipa ka hih mahbangin

¹Vorder mine Efterfølgere, ligesom også jeg er Kristi!

²Huan, bangkima non theihgige jiak un leh thukhah kon hilh bang taka na vom chinten jiak un kon phat ahi.

²Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, således som jeg har overleveret eder dem.

³Ahihhangin, pasal peuhmah lutang tuh Kris ahi, numei lutang tuh pasal ahi, Kris lu tuh Pathian ahi chih na theih uh ka deih hi.

³Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.

⁴Pasal, a lu khuh kawma thum hiam, thugen hiam peuhmahin, a lu a selphou hi.

⁴Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.

⁵Ahihhangin, numei, a lu khuhloua thum hiam, thugen hiam peuhmahin a lu a selphou ahi; metmai toh kibangleltak ahi ngala.

⁵Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.

⁶Numei a lu khuh loua a om ngal leh met vanglak hen. Ahihhangin, numei adinga sam met hiam mei maihiam a zumhuai leh, kikhuh hen.

⁶Thi når en Kvinde ikke tildækker sig, så lad hende også klippe sit Hår af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!

⁷Pasal jaw Pathian batpih leh thupina a hih jiakin a lu a khuh ding hi lou himhim ahi; numei bel pasal thupina ahi a.

⁷Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.

⁸Pasal jaw numei akipana pawt ahi keia; numei bel pasal akipana pawt ahi jaw hi:

⁸Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.

⁹Pasal numei adia siam leng ahi sam kei; numei bel pasal adia siam ahi ajaw:

⁹Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.

¹⁰Huai ahihjiakin, angelte jiakin numeiin pasal thuneih chiamtehna a khuk ding ahi.

¹⁰Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn på Hovedet for Englenes Skyld.

¹¹Himahleh, Toupa thilgel dan ah, numei pasal louin a om theikeia, pasal leng numei louin a om thei sam kei hi.

¹¹Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.

¹²Numei pasal akipana pawt ahi bangmahin pasal leng numei laka piang ahi ngal a; ahihhangin, bangkim Pathiana kipana pawt vek ahi.

¹²Thi ligesom Kvinden er af Manden, således er også Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.

¹³Noumau kingaihtuah dih ua, numeiin a lu khuh loua Pathian kianga thum a kilawm hiam?

¹³Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?

¹⁴Pasal in sam sau a neih leh, amah adingin a zumhuai ahi chih na lungtang pianpih un leng a honthei sak kei ahia?

¹⁴Lærer ikke også selve Naturen eder, at når en Mand bærer langt Hår, er det ham en Vanære,

¹⁵Numeiin bel sam sau a neih leh amah dingin thupina ahi jaw; a sam khuhna dinga piak ahi ngala.

¹⁵men når en Kvinde bærer langt Hår, er det hende en Ære; thi det lange Hår er givet hende som et Slør.

¹⁶Abang abang hitaleh, kuapeuh a selkhah leh, huchibang dan himhim i neikei uh, Pathian saptuam pawlten leng a nei sam kei hi.

¹⁶Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke sådan Skik, og Guds Menigheder ej heller.

¹⁷Ahihhangin, nou hiai thu ka hon hilhna ah kon phat theikei, na hoih semna ding lam uh hi louin, na siat semna ding lam jaw ua na kikhop nak jiak un.

¹⁷Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.

¹⁸Amasapenin, saptuamte-a na kikhop un, na lak uah kilangkhenna a om nak chih ka za ngala; gin leng ka gingta sim sam hi.

¹⁸For det første nemlig hører jeg, at når I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.

¹⁹Na lak ua a taktakte a lat theihna ding un, na lak ua gin tuamna leng a om sam him ding ahi.

¹⁹Thi der må endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive åbenbare iblandt eder.

²⁰Huchibangin, na kikhop un, Toupa nitakan nek theihna vual ahi kei:

²⁰Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver.

²¹Michihin nanek un noumau nitakan na ne masa jel ngal ua; huchiin, mi khat gil a kiala, adangin a kham ngala.

²¹Thi under Spisningen tager enhver sit eget Måltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.

²²Bangchidan ahia? Nek leh dawnna ding, in na neikei ua hia? Ahihkeileh, Pathian saptuamte na musit ua, bangmah neiloute na selphou ua hia? Na kiang uah bang ka genta dia? Kon phat dia hia? Hiai lam thu ah ka honphat theikei hi.

²²Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.

²³Ka thu honhilh sawn Toupa kianga kipana ka muh ahi a, huchia Toupa Jesun matsaka a om jana, tanghou a laka,

²³Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, tog Brød,

²⁴Kipahthu a gen khita a balkhapa, Hiai ka pumpi nou adia piak ahi, Keimah theihgigena in hiai hih jel un, a chih.

²⁴takkede og brød det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!"

²⁵Huchimahbanga, nitakan nek khita nou leng a laka, Hiai nou ka sisana thukhun thak ahi, Na dawn teng un keimah theihgigena in hiai hih jel un, a chih.

²⁵Ligeså tog han og,så Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, så ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!"

²⁶Huai tanghou na nek ua, nou na dawn teng un, a hongpai nawn masiah, Toupa sihna na phuangjak jel uh ahi ngala.

²⁶Thi så ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.

²⁷Huaijiakin, kuapeuh kilawm loutaka tanghou ne hiam, Toupa nou dawn hiam tuh, Toupa pumpi leh sisan tungah siamlouh a tang ding hi.

²⁷Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.

²⁸Huchiin, mi amah kienchian jaw hen, huchibangin tanghou tuh nein nou tuh dawn hen.

²⁸Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet og drikke af Kalken!

²⁹A ne leh dawnin, Toupa pumpi ngentel taka a ngaihtuah keileh, amah tunga vaihawmna dingin a nein a dawn jel ahi ngala.

²⁹Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, når han ikke agter på Legenet.

³⁰Hiaijiakin, na lak ua mi tampi na hat kei ua, na jawngkhal uhi, duaisan leng na ihmu kei uhi.

³⁰Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.

³¹Ahihhangin, ngentel takin eimah kingaihtuah jel lehang vaihawm saka om nak lou ding i hi uhi.

³¹Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.

³²Himahleh, vaihawm saka i omin leng, khovel toh siamlouhtanga i om louhna dingin, Toupa taihilhin i om jel ahi.

³²Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.

³³Huaijiakin, ka unaute aw, ne dinga na kikhop in kingak chiat un.Na kikhop uh vaihawmna na thuak pih louhna ding un, kuapeuhin a gil a kial leh a in lamah ne hen. Huan, thu dang jaw ka hong peuhpeuh chiangin kon hilh ding hi.

³³Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter på hverandre!

³⁴Na kikhop uh vaihawmna na thuak pih louhna ding un, kuapeuhin a gil a kial leh a in lamah ne hen. Huan, thu dang jaw ka hong peuhpeuh chiangin kon hilh ding hi.

³⁴Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, når jeg kommer.