¹Na lak uah kingaih a om chih thu a thang vengvung ahi; huchibang kingaih Jentelte laka leng om ngeilou, na lak ua mi khatin amah pa ji a kitenpih.

¹I det hele taget høres der om Utugt iblandt eder, og det sådan Utugt, som end ikke findes iblandt Hedningerne, at en lever med sin Faders Hustru.

²Huan, huai thil hihpa tuh na lak ua kipan delh khiakna dinga lungngaih naksangin na kisaktheih pih jaw uhi.

²Og I ere opblæste og bleve ikke snarere bedrøvede, for at den, som har gjort denne Gerning, måtte udstødes af eders Midte!

³Kei mahmah, pumpiin ka pang kei naa, kha ah jaw ka panga, thil huchitel hihpa tuh tuin leng Toupa Jesu minin na lak ua pang bang takin ka ngaihtuahkhinta hi,

³Thi jeg for min Del, fraværende med Legemet, men nærværende med Ånden, har allerede, som om jeg var nærværende, fældet den Dom over ham, som på sådan, Vis har bedrevet dette,

⁴Noumau leh ka kha i Toupa Jesu thilhihtheihnaa kikhawmin,

⁴at, når i vor Herres Jesu Navn I og min Ånd ere forsamlede, så med vor Herres Jesu Kraft

⁵Mi huchibang jaw, a kha Toupa ni chia hotdama a om theihna dingin a sa tuh hihmang dingin, Setan pe lehang ka chi ahi.

⁵at overgive den pågældende til Satan til Kødets Undergang, for af Ånden kan frelses på den Herres Jesu dag.

⁶Na kisaktheihna uh hoihlou hi. Silngou tawmchikin tanghou beu a pumin a jel sual nak chih na theikei ua hia?

⁶Det er ikke noget smukt, I rose eder af! Vide I ikke, at en liden Surdejg syrer hele Dejgen?

⁷Silngou panglou na hih mahbang un tanghou beu thak na honghih theihna ding un silngou luipen paisiang un. I paikan Ankuangluina ding leng a gouta ngal ua, huai Kris tuh:

⁷Udrenser den gamle Surdejg, for at I kunne være en ny Dejg, ligesom I jo ere usyrede;thi også vort Påskelam er slagtet, nemlig Kristus.

⁸Huaijiakin, ankuanglui ni hang silngou luia ankuanglui louin, nunsia leh gitlouhna silngoua leng ankuanglui sam lou in, takna leh thutak tanghou silngou soh louhin ankuang i lui zo ding uh.

⁸Derfor, lader os holde Højtid, ikke med gammel Surdejg, ej heller med Sletheds og Ondskabs Surdejg, men med Renheds og Sandheds usyrede Brød.

⁹Ka laikhak ah kingaihhatte kithuahpih lou dingin na kiang uah ka gelh a;

⁹Jeg skrev eder til i mit Brev, at I ikke skulle have Samkvem med utugtige,

¹⁰Hia khovel a kingaih hatte hiam, huaiham lah lepgute hiam, milimbete hiam kithuahpih hetlouh ding chi ka hi kei a; huchibang hileh khovela kipan na pai khiakuh kul ding ahi ngal a.

¹⁰ikke i al Almindelighed denne Verdens utugtige eller havesyge og Røvere eller Afgudsdyrkere; ellers måtte I jo gå ud af Verden.

¹¹Tun bel, kuapeuh, Unau min po ngalin, kingaihhatmi hiam, mi huaiham hiam, milim bemi hiam, hanhatmi hiam, zukham hatmi hiam, lepgumi hiam hileh, kithuahpih lou dingin na kiang uah ka gelh ahi; mi huchibang kiangah nek leng ne lou dingin.

¹¹Men nu skrev jeg til eder, at I ikke skulle have Samkvem, om nogen, der har Navn af Broder, er en utugtig eller en havesyg eller en Afgudsdyrker eller en Skændegæst eller en Dranker eller en Røver, ja, end ikke spise sammen med en sådan.

¹²Po lama mite lah, ken banga hia ka ngaihtuah ding om? Nou sung lama mite hilou hia na ngaihtuah ding uh?Po lama mite bel Pathianin ngaihtuah jel hilou hia? Huai mi giloupa tuh na lak ua kipan delh khia un.

¹²Thi hvad kommer det mig ved at dømme dem, som ere udenfor? Dømme I ikke dem, som ere indenfor?

¹³Po lama mite bel Pathianin ngaihtuah jel hilou hia? Huai mi giloupa tuh na lak ua kipan delh khia un.

¹³Men dem udenfor skal Gud dømme.Bortskaffer den onde fra eder selv!