¹Unaute aw, na lak ua, ka lutna uh ana thawnta kei chih noumau mahin na thei ngal ua;

¹I vide jo selv, Brødre! at vor Indgang hos eder ikke har været forgæves;

²A thawn hih naksangin, huai malamin, na theihsa bangun, Philippi khua ah gimthuak leh zumhuai taka bawla ka om nungun, dalna thupitak lakah leng Pathian tanchin hoih na kiang ua gen dingin ka Pathian uah hangsanna ka nei jaw uhi.

²men skønt vi, som I vide, forud havde lidt og vare blevne mishandlede i Filippi, fik vi Frimodighed i vor Gud til at tale Guds Evangelium til eder under megen Kamp.

³Ka thugen uh juaua pawt ahi ngal keia, sianlouhnaa suak leng ahi keia, zekhemnain leng ahi sam keia;

³Thi vor Prædiken skyldes ikke Bedrag, ej heller Urenhed og er ikke forbunden med Svig;

⁴Tanchin hoih kepsaka om dinga Pathian hoihsak mi ka hih bang ngei un, mihing hihkipak ding bang hiloua ka lungtang uh zeetpa Pathian hih kipak jawin, thu ka gen jel uh ahi jaw hi.

⁴men ligesom vi af Gud ere fundne værdige til at få Evangeliet betroet, således tale vi, ikke for at behage Mennesker, men Gud, som prøver vore Hjerter.

⁵Chiklai peuh inleng kimaitang phatna thu hiam, huaiham khuhmangna ding thu hiam ka zong ngei kei uh chih na thei uh; Pathian hontheihpihpa ahi.

⁵Thi vor Færd var hverken nogen Sinde med smigrende Tale - som I vide - ej heller var den et Skalkeskjul for Havesyge - Gud er Vidne;

⁶Kris sawltak ka hih jiakun mi adingin chimtakhuaipi hi thei mah le ung, mihing lakah-nou lakah leh midangte lakah leng, pahtawina ka zong ngei sam kei uhi.

⁶ikke heller søgte vi Ære af Mennesker, hverken af eder eller af andre, skønt vi som Kristi Apostle nok kunde have været eder til Byrde.

⁷Nu naupom, amah tate hawmthoh taka kem bangin, na lakuah nunnem takin ka om jaw uhi.

⁷Men vi færdedes med Mildhed iblandt eder. Som når en Moder ammer sine egne Børn,

⁸Huchiin, ittaka nou kon lunggulh tuntun jiakun, Pathian tanchin hoih kia hilou-in, koumau hinna leng honpiak hial ka ut mahmah uhi.

⁸således fandt vi, af inderlig Kærlighed til eder, en Glæde i at dele med eder ikke alene Guds Evangelium, men også vort eget Liv, fordi I vare blevne os elskelige.

⁹Unaute aw, ka sep tawl dan u leh ka sepgim dan uh na theigige uhi; na lak uah kuamah ka suktuailuai louhna ding un, sun leh jana nasemin, Pathian tanchinhoih nou ka honhilh uhi.

⁹I erindre jo, Brødre! vor Møje og Anstrengelse; arbejdende Nat og Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde, prædikede vi Guds Evangelium for eder.

¹⁰Nou gingtate tunga siangthou tak leh diktak leh dembeia ka omdan uh a hontheihpihte na hi uhi, huan, Pathian leng.

¹⁰I ere Vidner, og Gud, hvor fromt og retfærdigt og ulasteligt vi færdedes iblandt eder, som tro;

¹¹Na theih mah bangun, Pain amah tate tunga ahih banga hasuan leh khamuanin nou kontheisak uh,

¹¹ligesom I vide, hvorledes vi formanede og opmuntrede hver enkelt af eder som en Fader sine Børn

¹²Amah gam leh thupinaa nou honsamlutpa Pathian mi hi dia kilawmhima na hin theihna dingun.

¹²og besvore eder, at I skulde vandre Gud værdigt, ham, som kaldte eder til sit Rige og sin Herlighed.

¹³Hiai jiakin tawp louin Pathian kiangah kipahthu ka gengen uhi, Pathian thu koumau akipana na muh uh, na san lai un leng, mihing thu sang bangin na sang kei ua; Pathian thu ahihna bangtaka na san jawk jiak un; huai tuh Pthiana ahi hima, gingta mi noumau sunga sem jel mah ahi.

¹³Og derfor takke også vi Gud uafladelig, fordi, da I modtoge Guds Ord, som I hørte af os, toge I ikke imod det som Menneskers Ord, men som Guds Ord (hvad det sandelig er), hvilket også viser sig virksomt i eder, som tro.

¹⁴Nou, unaute aw, Juda gama Pathian saptuam pawl Kris Jesua omte juite na nahi ua, amau tuh Judate laka thuak bang un, nou leng noumau gam mite lakah na thuak sam ngal ua.

¹⁴Thi I, Brødre! ere blevne Efterfølgere af Guds Menigheder i Judæa i Kristus Jesus, efterdi også I have lidt det samme af eders egne Stammefrænder, som de have lidt af Jøderne,

¹⁵Huai Judaten tuh Toupa Jesu leh jawlneite leng a that ua, kou leng a hondelh khia ua, Pathian a sulungkim kei ua, mi tengteng a kalh nak uhi;

¹⁵der både ihjelsloge den Herre Jesus og Profeterne og udjoge os og ikke behage Gud og stå alle Mennesker imod,

¹⁶Hotdam a hih theihna ding ua Jentelte kiang a thugen a honkham ua, a khelhna uh hih dim gige dingin; himahleh, thangpaihna tuh a khawk theihtawpin a tunguah a hontungta hi.

¹⁶idet de forhindre os i at tale til Hedningerne til deres Frelse, for til enhver Tid at fylde deres Synders Mål; men Vreden er kommen over dem fuldtud.

¹⁷Ahihhangin, unaute aw, sawtlou kala dia noumau toh lungtang lama kikhen loua, pumpi lam kiaa kikhena i om takdih jiakin, kilawp taka na mel uh mu dingin ka pang sansan uhi.

¹⁷Men vi, Brødre! som en stakket Tid have været skilte fra eder i det ydre, ikke i Hjertet, vi have gjort os des mere Flid for at få eders Ansigt at se, under megen Længsel,

¹⁸Na kiang ua hongpai ka tum chiltel ngal ua. Kei Paula ngei inleng nihvei tak hongpai ka natuma, himahleh Setanin a hondal nak ahi.

¹⁸efterdi vi have haft i Sinde at komme til eder, jeg, Paulus, både een og to Gange, og Satan har hindret os deri.

¹⁹Ka lametna u hiam, ka kipahna u hiam, ka lallukhu suan u hiam bang ahia leh? A hongpai chiangin i Toupa Jesu maah noumau mah na hi kei ding ua hia?Nou khawngmah ka suan uh leh ka kipahna uh na hi uhi.

¹⁹Thi hvem er vort Håb eller vor Glæde eller vor Hæderskrans, når ikke også I ere det for vor Herre Jesus Kristus i hans Tilkommelse?

²⁰Nou khawngmah ka suan uh leh ka kipahna uh na hi uhi.

²⁰I ere jo vor Ære og Glæde.