1Parthian min leh a thuhilhna thu gensiata om louhna ding in sikha hakkol bat peuhnaten amau pute bangkima hihthupi tuak in sim uhen.
1Alle de, som ere Trælle under Åg, skulle holde deres egne Herrer al Ære værd, for at ikke Guds Navn og Læren skal bespottes.
2Huan gingta mi pu a neiten unau ahih ziakun, ngaineu kei uhen, a hihhangin, phattuamna mute leh deih takte a hih ziak un a na uh sepsak semsem uhen. Huai thute hilh inla, hasuan in.
2Men de, der have troende Herrer, må ikke ringeagte dem, fordi de ere Brødre, men tjene dem desto hellere, fordi de, som nyde godt af deres gode Gerning, ere troende og elskede. Lær dette, og forman dertil!
3Mi kuapeuh in thuhilhna dang ahilha, thutak (I Toupa Jesu Kris thu) leh, Pathian limsak lam thuhilhna hoih asak kei leh,
3Dersom nogen fører fremmed Lære og ikke holder sig til vor Herres Jesu Kristi sunde Ord og til den Lære, som stemmer med Gudsfrygt.
4amah a kisathei ahi, bangmah theilou ahi, theihnaksang in kisel leh thukalh lamah a hai zawta a, huchibang a kipanin, ennate, kilainate, gensiatnate,
4han er opblæst, skønt han intet ved, men er syg for Stridigheder og Ordkampe, hvoraf kommer Avind, Kiv, Forhånelser, ond Mistanke
5hoihlou lama ginnate, selhat nate asuak nak hi; huchibang selhat mite tuh lungsimse nei leh thutak neilou mi, Pathian limsak pen punna khattou sa mi ahi uh.
5og idelige Rivninger hos Mennesker, som ere fordærvede i Sindet og berøvede Sandheden, idet de mene, at Gudsfrygten er en Vinding.
6Lungkimna toh kithuah Pathian limsakna tuh punna thupi tak ahi.
6Vist nok er Gudsfrygten sammen med Nøjsomhed en stor Vinding.
7Khovel ah bangmah I lut pih keia, bangmah I pawtpih thei sam kei ding hi.
7Thi vi have intet bragt ind i Verden, det er da åbenbart, at vi ej heller kunne bringe noget ud derfra.
8Himahleh, nekding leh silh ding nei in, huaikhawng ah I lungkim ding uh.
8Men når vi have Føde og Klæder, ville vi dermed lade os nøje.
9Ahihhangin, hauhsak tumte tuh, khemna ah te, thang ah te, haihuai leh hihsethei duhgawlna tampi bang ah a puklut nak uhi, huaiten tuh siatna leh manthatna ah mite a hih tumnak hi.
9Men de, som ville være rige, falde i Fristelse og Snare og mange ufornuftige og skadelige Begæringer, som nedsænke Menneskene i Undergang og Fortabelse;
10Dangka sum deihtak zaw gilou chiteng bul ahi ngala; huaituh khenkhatten a eng ua, ginna a pai mangsan ua, amau leh amau lungkhamna tampiin a kisunlet tektok uhi.
10thi Pengegridskheden er en Rod til alt ondt; og ved at hige derefter ere nogle farne vild fra Troen og have gennemstunget sig selv med mange Smerter.
11Himaleh, nang Pathian mipa aw, huai thilte taisan inla, diktatna bang, Pathian limsakna bang, ginna bang, itna bang, thuaktheihna bang, kingaihniamna bang delh zel in.
11Men du, o Guds Menneske! fly disse Ting; jag derimod efter Retfærdighed, Gudsfrygt, Tro, Kærlighed, Udholdenhed, Sagtmodighed;
12Ginna kidouna hoih sual inla, khantawn hinna tuh len chinten in; huai tang dinga sap na hi hi; theihpih tamtakte mitmuhin gupna hoih tuh na gumta hi.
12strid Troens gode Strid, grib det evige Liv, til hvilket du er bleven kaldet og har aflagt den gode Bekendelse for mange Vidner.
13Pathian, thilbangkim hihhingpa leh Khris Jesu, Pontia Pilat maa gupna hoih gumpa mitmuhin thu ka honpia hi;
13Jeg byder dig for Guds Åsyn, som holder alle Ting i Live, og for Kristus Jesus, som vidnede den gode Bekendelse for Pontius Pilatus,
14Toupa Jesu Kris hong kilat nawn ma siah huai thupiak tuh siangthou tak leh gensiatbeia kem dingin.
14at du holder Budet uplettet, ulasteligt indtil vor Herres Jesu Kristi Åbenbarelse,
15Huai kilakna tuh amah hun takah phattuak Thuneipa tak kia, kumpipate Kumpipa, toupate Toupan a lak ding ahi;
15hvilken den salige og alene mægtige, Kongernes Konge og Herrernes Herre skal lade til Syne i sin Tid;
16Amah kia in sihtheihlouhna a nei a, vak naih theih vuallouhna ah a om a, amah tuh kuamah in a mu ngeikei ua, muh leng amu thei samkei uhi; amah kiangah khantawnin thupina leh thilhihtheihna om hen. Amen.
16han, som alene har Udødelighed, som bor i et utilgængeligt Lys, hvem intet Menneske har set, ikke heller kan se; ham være Ære og evig Magt! Amen!
17Hiai khovel a mihaute khawng kisathei lou ding leh sum muanhuailou a muanna nga loua, thil tengteng kipahna ding a tampia honpepa Pathian tunga nga zaw ding in hilh in.
17Byd dem, som ere rige i den nærværende Verden, at de ikke hovmode sig, ej heller sætte Håb til den usikre Rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt alle Ting at nyde;
18Thil hoih a hih ding uh, thil hoih hiha a hauh ding uh, thilphala a siam ding uh ahi;
18at de gøre godt, ere rige på gode Gerninger, gerne give, meddele
19huchia amaua dinga tunung adinga suangphum hoih phuma hinna, huai hinna hi taktak tuh a let kip theihna ding un.
19og således, opsamle sig selv en god Grundvold for den kommende Tid, for at de kunne gribe det sande Liv.
20Timothi aw, na kianga kepsaka om kem hoih in; Pathian zahlouhna thu gen mawkmawk leh kikalhna, dikloupia pilna kichi, nungngatsan in:huai tuh mi khenkhatin nei ki chiin ginna lam ah a paikhialta uhi. Hehpihna na kiangah om hen. Amen.
20O Timotheus! vogt på den betroede Skat, idet du vender dig bort fra den vanhellige, tomme Snak og Indvendingerne fra den falskelig såkaldte Erkendelse,
21huai tuh mi khenkhatin nei ki chiin ginna lam ah a paikhialta uhi. Hehpihna na kiangah om hen. Amen.
21hvilken nogle have bekendt sig til og ere afvegne fra Troen. Nåden være med dig!