¹Deihtakte aw, tua na kiang ua ka gelh laikhak nihna ahi a. huaite gel ah nou theihkhiakthak nawnnain na lungsim siang uh ka tokthou hi.

¹Dette er allerede, I elskede! det andet Brev, som jeg skriver til eder, hvori jeg ved Påmindelse vækker eders rene Sind

²Jawlnei siangthoute thugen kholh leh, na sawltakte uh kama Toupa leh Hondampa thupiak na theihgige na ding in,

²til at komme de Ord i Hu, som forud ere sagte af de hellige Profeter, og eders Apostles Befaling fra Herren og Frelseren,

³Hiai thei masa un, ni nanungte ah, misimmohhatte tuh amau utna banga omin, simmoh kawmin a hongpai ding ua,

³idet I først og fremmest mærke eder dette, at i de sidste Dage skal der komme Spottere med Spot, som vandre efter deres egne Begæringer

⁴a hongpai nawnna thuchiam koi ah? Siam tunga kipan bangkim a om ngeingei bang un pi leh pute ihmut ni akipanin a om jela, a honchi ding uhi.

⁴og sige: "Hvad bliver der af Forjættelsen om hans Tilkommelse? Fra den Dag, Fædrene sov hen, forblive jo alle Ting, som de vare, lige fra Skabningens Begyndelse."

⁵Hiai khawngte a kitheihmohbawl jel uh, Pathian thuin nidanglaiin vante a hongom a;

⁵Thi med Villie ere de blinde for dette, at fra fordums Tid var der Himle og en Jord, som var fremstået af Vand og ved Vand i Kraft af Guds Ord,

⁶huan, leitung, tuia kipan leh tui zanga bawl ahia, huai tui mahin a tuma, a mangthangta chih.

⁶hvorved den daværende Verden gik til Grunde i en Vandflod.

⁷Himahleh, tua vante lah lei omte tuh huai thu mahin Pathianlimsaklou mite vaihawm leh manthat ni adinga sitin, meia dinga khol khawm a hita hi.

⁷Men de nuværende Himle og Jorden holdes ved det samme Ord i Forvaring til Ild, idet de bevares til de ugudelige Menneskers Doms og Undergangs Dag.

⁸Himahleh, deihtak aw, hiai thu kamkhat pen mangngilh kei un, Toupa ngaihin ni khat tuh kum sang khat bang ahi, kum sang khat leng ni khat bang ahi, chih.

⁸Men dette ene bør ikke undgå eder, I elskede! at een Dag er for Herren som tusinde År, og tusinde År som een Dag.

⁹Mi khenkhat in zekai a sak bang un Toupa jaw a thuchiam lamah a zekai kei hi; kuamah manthat deih loua, mi tengteng hongkisik deihin, noumau lamah a dohzou ahi jaw hi.

⁹Herren forhaler ikke Forjættelsen (som nogle agte det for en Forhaling), men han er langmodig for eders Skyld, idet han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skulle komme til Omvendelse.

¹⁰Himahleh, Toupa ni jaw guta bangin a hongtung ding; huai ni chiangin van khawng nakpi taka gingin a mangthang ding, thilbulte khawng meia hai tuiin a omta dinga, lei leh a sunga nasep omte, a kang bei ding uhi.

¹⁰Men Herrens Dag skal komme som en Tyv; på den skulle Himlene forgå med stort Bulder, og Elementerne skulle komme i Brand og opløses, og Jorden og alt, hvad der er på den, skal opbrændes.

¹¹Tua thilte tuh huchibanga mangthang vek ding uh ahi chih na theih un, omdan siangthou leh Pathian limsakna lamah mi bangchi bang hi ding na hi ua,

¹¹Efterdi da alt dette opløses, hvor bør I da ikke færdes i hellig Vandel og Gudsfrygt,

¹²Pathian ni hongtunna ding lamen leh phatuamngai taka deihin. Huai ni a tun jiakin van khawng hongkangin a mangthang dia, thilbulte leng meia hai tuiin a omta ding.

¹²idet I forvente og fremskynde Guds Dags Tilkommelse, for hvis Skyld Himle skulle antændes og opløses, og Elementer komme i Brand og smelte.

¹³Himahleh, a thuchiam bang in van thak leh lei thak, a sunga diktatna omte khawng i lamen ahi.

¹³Men vi forvente efter hans Forjættelse nye Himle og en ny Jord, i hvilke Retfærdighed bor.

¹⁴Huaijiakin, deihtakte aw, huaibang thilte na lamet jiak un nin bang lou leh gensiatbeiin, khamuang taka na om uh a honmuh theihna ding in, thanop suah un;

¹⁴Derfor, I elskede! efterdi I forvente dette, så gører eder Flid for at findes uplettede og ulastelige for ham i Fred,

¹⁵huan, i Toupa dohzohna hotdamnain sim un. i unaupa deihtak Paulain leng, a kianga pilna piak bang jela, na kiang ua a gelh bangin;

¹⁵og agter vor Herres Langmodighed for Frelse; ligesom også vor elskede Broder Paulus efter den ham givne Visdom har skrevet til eder,

¹⁶a laikhak tengteng ah, tua thute genin. tua mahbangin a gelh hi. Huaiah tuh tuh theih hak thukte a oma, huaite tuh mi pil lou leh mi kip louten, laisiangthou dang a ngaikawi bang un a ngaikawi ua, amau leh amau kihihmannan a zang nak uhi.

¹⁶som han også gør i alle sine Breve, når han i dem taler om disse Ting; i dem findes der Ting, vanskelige at forstå, som de ukyndige og ubefæstede fordreje, ligesom også de øvrige Skrifter, til deres egen Undergang.

¹⁷Huchiin, deihtakte aw, nouten tua thute na natheih kholh jiak un pilvang un, huchilou injaw mi giloute diklouhnaa pi manga omin, na kipna ua kipan na puk kha ding uhi.Ahihhangin, i Toupa leh Hondampa Jesu Kris hehpihna leh theihna ah hongkhang unla. Tu leh khantawnin amah kiangah thupina om hen. Amen.

¹⁷Da I altså, I elskede! vide det forud, såvogter eder, for at I ikke skulle rives med af de ryggesløses Vildfarelse og affalde fra eders egen Fasthed;

¹⁸Ahihhangin, i Toupa leh Hondampa Jesu Kris hehpihna leh theihna ah hongkhang unla. Tu leh khantawnin amah kiangah thupina om hen. Amen.

¹⁸men vokser i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi Nåde og Kundskab! Ham tilhører Herligheden både nu og indtil Evighedens Dag!