¹Huan, kum sawm leh kum li a bei nungin Tita mahleng pi samin, Barnaba toh Jerusalem khuaah ka vahohtou nawna.

¹Senere, efter fjorten Års Forløb, drog jeg atter op til Jerusalem med Brnabas og tog også Titus med.

²Huan, theihsakna jiakin ka vahoh toua, Jentelte laka tanchin hoih ka tangkoupih tuh amau ka vahilha; himahleh mi lian deuhte tuh a tuamin ka hilha; huchilouin jaw a thawnin ka tai kha dinga, ahihkeileh taithawnta kana hi kha dinga.

²Men jeg drog op ifølge en Åbenbaring og forelagde dem, men særskilt de ansete, det Evangelium, som jeg prædiker iblandt Hedningerne, - om jeg vel løber eller har løbet forgæves.

³Himahleh, Tita ka kianga om leng Grik mi himahleh zeksumsak teiteiin a om kei hi.

³Men end ikke min Ledsager, Titus, som var en Græker, blev tvungen til at omskæres,

⁴Huai tuh unau taklou, a guka piluta omte, sala honlak theihna ding ua Kris Jesu-a noplenna i neih uh enkhe dinga honglutte jiakin a hi-

⁴nemlig for de indsnegne falske Brødres Skyld, som jo havde listet sig ind for at lure på vor Frihed, som vi have i Kristus Jesus, for at de kunde gøre os til Trælle.

⁵Himahleh tanchinhoih thutak tuh noua dinga bittaka kep a hihtheihna dingin, amau kiangah mitphiat kal lel leng ka kipe himhim kei uhi.

⁵For dem vege vi end ikke et Øjeblik i Eftergivenhed, for at Evangeliets Sandhed måtte blive varig hos eder.

⁶Huan, hihna deuh min nei mahmahte (bangchibang hihna nei mah le uh kei adingin a lamdanna om kei; Pathianin kuamah a khentuam kei) -huai min nei mahmahten bangmah honbehlap kei uh.

⁶Men fra deres Side, som ansås for at være noget, (hvordan de fordum vare, er mig uden Forskel; Gud ser ikke på et Menneskes Person;) - over for mig nemlig havde de ansete intet at tilføje.

⁷Huchihnaksangin, zeksumte kianga tanchinhoih Peter kianga kepsaka a om bangin zeksumlouhte kianga tanchinhoih kei kiangah kepsakin a om chih a theih takun,

⁷Men tværtimod, da de så, at jeg har fået Evangeliet til de uomskårne betroet, ligesom Peter til de omskårne,

⁸(Zeksumte sawltak hi dinga Petera sempa mahin Jentelte sawltak hi dingin kei ah a sem ngala)

⁸(thi han, som gav Peter Kraft til Apostelgerning for de omskårne, gav også mig Kaft dertil for Hedningerne;)

⁹Huan, hehpihna kei kianga piaka om a muh takun, Jakob te, Kifa te, Johan te, khuam muanhuai hi-a minneiten, amau bel zeksumte kianga hoh dinga, kou Jentelte kianga hoh dingin, kei leh Barnaba tuh kithuahna khut taklam honpe zota uhi.

⁹og da de lærte den mig givne Nåde at kende, gave Jakob og Kefas og Johannes, som ansås for at være Søjler, mig og Barnabas Samfundshånd for at vi skulde gå til Hedningerne og de til de omskårne;

¹⁰Gentheite ka theihgige lel uh a deih ua, huai tak tuh hih ka tum chiltel him ahi.

¹⁰kun at vi skulde komme de fattige i Hu, hvad jeg også just har bestræbt mig for at gøre.

¹¹Huan Kifa tuh Antiok khuaa a hongpai laiin demhuai mahmaha a om jiakin a maitang ngeiah ka kalha.

¹¹Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham for hans åbne Øjne, thi domfældt var han.

¹²Mi kuate hiam Jakob kianga kipana a hongpai ma un amah tuh Jentelte kiangah an a, ne jel hi; himahleh a hongtun tak un zeksumte a kihtak jiakin pang nawnta louin a kihihtuamta ngala.

¹²Thi førend der kom nogle fra Jakob, spiste han sammen med Hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig fra dem af Frygt for dem af Omskærelsen.

¹³Juda dangte leng a lepchiah chiat sam ua, huchiin Barnaba hilhial leng a lepchiahna ua pimangin a omzou hial ahi.

¹³Og med ham hyklede også de øvrige Jøder, så at endog Barnabas blev dragen med af deres Hykleri.

¹⁴Himahleh, tanchin hoih thutak bangin a om gina kei uh chih ka theihin, Kifa kiangah, a vek ua maah, Nang Juda mi na hi ngala, Judate om banga omlou in, Jentelte om banga na om jawk leh, bangchidanin ahia Jentelte Judate om banga na om sak teitei nak? ka chi hi.

¹⁴Men da jeg så, at de ikke vandrede rettelig efter Evangeliets Sandhed, sagde jeg til Kefas i alles Påhør: Når du, som er en Jøde, lever på hedensk og ikke på jødisk Vis, hvor kan du da tvinge Hedningerne til at opføre sig som Jøder?

¹⁵Ei jaw Jentel mi khialte hi louin, Juda mi hima piang i hi ua-

¹⁵Vi ere af Natur Jøder og ikke Syndere af hedensk Byrd;

¹⁶Himahleh, dan thilhihte jiakin mi siamtangin a om kei hi, Jesu Kris gin jiak kia in siamtangin om jaw uh chih i thei ngala-en leng dan thilhih jiak hi louin, Kris ginna jiaka siamtanga i om theihna dingin, Kris Jesu tuh i ging ahi; dan thilhihte jiakin mihing himhim siamtanga om lou ding uh ahi ngala.

¹⁶men da vi vide, at et Menneske ikke bliver retfærdiggjort af Lovens Gerninger, men kun ved Tro på Jesus Kristus, så have også vi troet på Kristus Jesus, for at vi måtte blive retfærdiggjorte al Tro på Kristus og ikke af Lovens Gerninger; thi af Lovens Geringer skal intet Kød blive retfærdiggjort.

¹⁷Ahihleh Krisa simatanga om tum kawmpia eite mikhialte i nahih nak leh, Kris tuh khelhna omsakpa hita ve maw le'! Hilou hial.

¹⁷Men når vi, idet vi søgte at blive retfærdiggjorte i Kristus, også selv fandtes at være Syndere, så er jo Kristus en Tjener for Synd? Det være langtfra!

¹⁸Ka thil hihsiatte ka lam nawn jel injaw, talekpa ka hi chih ka kitheisak phet ahi ding hi.

¹⁸når jeg nemlig igen bygger det op, som jeg nedbrød, da viser jeg mig selv som Overtræder.

¹⁹Pathian lama dia ka honghin theihna dingin, kei jaw dan jiakin dan lamah ka si khinta ngala.

¹⁹Thi jeg er ved Loven død fra Loven, for at jeg skal leve for Gud.

²⁰Kris toh kilhdenin ka omta; himahleh ka hing ahi; keimah pen ka hita keia, Kris tuh keimah ah a hing ahi jaw; huan, tua saa ka hin bel ginnaa hing ka hi-Pathian Tapa, a honita ka sika kipepa, ginna ah.Pathian hehpihna tuh bangmah louin ka bawl kei, dan jiaka diktatna a om ngal injaw Kris a thawna si ahi ding hi.

²⁰Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke mere mig, der lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever, i Kødet, det lever jeg i Troen, på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.

²¹Pathian hehpihna tuh bangmah louin ka bawl kei, dan jiaka diktatna a om ngal injaw Kris a thawna si ahi ding hi.

²¹Jeg ophæver ikke Guds Nåde; thi er der Retfærdighed ved Loven, da er jo Kristus død forgæves.