¹Siampu Lianpen peuhmah khelhnate jiaka thialpiak leh kithoihnate a lat kop theihna ding ua, mihing laka mi lak tuama naomin, Pathian lam thil bangah mihingte adia seh ahi ngal ua:

¹Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære både Gaver og Slagtofre for Synder,

²Huaiten tuh bangmah theiloute leh lamhaihte tungah migit a suah thei nak uhi, amau ngei leng hatlouhna a tuama om sam jiakun.

²som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han også selv er stedt i Skrøbelighed

³Huan, huaijiak takin, mite a dinga a latsak bangun, amau ading ngei leng khelhnate jiakin lan sam loutheilou ahi uhi.

³og for dens Skyld må frembære Syndoffer, som for Folket således også for sig selv

⁴Huan, huai pahtawina tuh kuamah amau akipe ngeikei uh, Aron banga Pathian sap a hih ngal kei uleh.

⁴Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo også Aron.

⁵Huchibang mahin Kris leng Siampu Lianpena bawldingin amaha kihihthupikei hi, Nang jaw ka Tapa na hi a, tuniin, ka honnei khia, chia, a kianga genpan a hihthupizota hi;

⁵Således har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag,"

⁶Nang jaw, Melkisedek omdan banga khantawna Siampu na hi, chia, mun danga a gen bangmahin.

⁶som han jo også siger et andet Sted: "Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis,"

⁷Amah tuh, a sa put laini khongin, sihna laka amah hondam theipa kiangah nakpitaka kikou leh khitui ke kawmin thumnate leh ngetnate a lana, a kihtakdan a siam jel jiakin ngaihkhiakin a om hi;

⁷han, som i sit Køds Dage med stærkt Råb og Tårer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angst,

⁸Ta hilhial leng hi mahleh a thil thuakahte khawng thuman a zilta ahi.

⁸og således, endskønt han var Søn, lærte Lydighed af det, han led,

⁹Huchiin, hihhoih kimtaka hongomin, a thumangte peuhmah adingin khantawna hotdamna bulpi ahonghita hi;

⁹og efter at være fuldkommet blev Årsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham,

¹⁰Melkisedek omdan banga Siampu Lianpenin Pathianin a bawlta hi.

¹⁰idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.

¹¹Huai mi tanchin a hihleh gen ding tampi I nei ua, genchet leng a haksa, na bil uh a nangawntak jiakin.

¹¹Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.

¹²A hun ngaihtuahin jaw heutu hi khinta hial le uchin kilawm hiven, Pathian thubulte khawng hilh kiphamoh nawn neive ua, an gum hilou nawitui kiphamoh nong hita ve ua.

¹²Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne sådanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.

¹³Nawitui ne peuhmahin diktatna thu ah theihna a nei ngal kei ua, naungek a hih jiak un.An gum bel piching ading ahi, huaiten a zat gige jiak un sia leh pha theichian dingin a theihtheihnate uh tuh a sin zongsangta uhi.

¹³Thi hver, som får Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;

¹⁴An gum bel piching ading ahi, huaiten a zat gige jiak un sia leh pha theichian dingin a theihtheihnate uh tuh a sin zongsangta uhi.

¹⁴men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som på Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.