¹Huchi a hih jiakin, ka unau it leh ngaih, ka kipahna leh ka lallukhute aw, Toupa ah kip takin ding un, ka itte aw.

¹Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans! står således fast i Herren, I elskede!

²Iodia ka thuhilha, Sintikhe ka thuhilha Toupaa lungsim kibang pu dingin.

²Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i Herren.

³A hi, nou leng ka honngen hi, hakkol puakpih muanhuaite, hiai numeite panpih un, Klimen toh leng, leh ka naseppih dangte hinna bua min tuangte toh leng, tanchin hoiha ka naseppihte ahi ngal ua.

³Ja, jeg beder også dig, min ægte Synzygus! tag dig af dem; thi de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine øvrige Medarbejdere, hvis Navne stå i Livets Bog.

⁴Toupa ah kipak gige un: ka chi nawn ding hi kipak un.

⁴Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder!

⁵Na migitna uh mi tengteng kiangah kithei hen, Toupa a nai hi.

⁵Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er nær!

⁶Bangmahlou ah mangbang kei un; himahleh thil bangkim ah, thumna ngetna, kipahthugenna toh na ngetnate uh tuh Pathian kiangah theihsakin om hen.

⁶Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Påkaldelse og Bøn med Taksigelse;

⁷Huchiin Pathian muanna, lungsim himhima theihzoh vuallouhin Kris Jesu ah na lungtang uh leh na ngaihtuahnate uh a honkep sak ngeingei ding hi.

⁷og Guds Fred, som overgår al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

⁸Huai khit chiangin unaute aw, thil dik peuhmah, thil phathuai peuhmah, thil kilawm peuhmah, thil siangthou peuhmah, thil hoih peuhmah, thil minhoih peuhmah, hoihna himhim a oma, phatna ding a om aleh, huai thilte tuh ngaihtuah un.

⁸I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder det på Sinde!

⁹Keimaha na thil theihte, tante, jakte leh muhte uh, huai thilte hih un: huchiin muanna Pathian na kiang uah om ding hi.

⁹Hvad I både have lært og modtaget og hørt og set på mig, dette skulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder.

¹⁰Hitamahleh nakpi mahmahin Toupa ah ka kipak hi, huchia tua kei na honawlmohna uh a thak nawntak jiakin: non limsak mahmah ua, himahleh hun kizen na neikei ua ahi.

¹⁰Men jeg har højlig glædet mig i Herren over, at I nu omsider ere komne til Kræfter, så at I kunne tænke på mit Vel, hvorpå I også forhen tænkte, men I manglede Lejlighed.

¹¹Taksap jiaka hichibang thugen ka hi keia: bangchibangin om mahleng, huaia lungkima omdan ka thei kheta hi.

¹¹Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har.

¹²Jawndan ka siama, hauhsakdan leng ka siam: thil chih leh thil tengtenga gilvah leh gilkiala om theihna leh niang leh tasama om theihna thuguk ka thei kheta hi.

¹²Jeg forstår at være i ringe Kår, og jeg forstår også at have Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, både i at mættes og i at hungre, både i at have Overflod og i at lide Savn.

¹³Amah honhihhatpa ah thil tengteng ka hih thei hi.

¹³Alt formår jeg i ham, som gør mig stærk.

¹⁴Huchia ka mangbatnaa non mangbatpih jiak un na hih hoih mahmah uhi.

¹⁴Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel.

¹⁵Nou mahmah, nou Philippi-te ngeiin leng tanchinhoih om tunga kipat, Masidonia gama kipana ka pai nungin, nou chih louhngal saptuam dang kuamahin piak leh muh lamthu ah, honpe kei hial uh chih na thei uhi.

¹⁵Men I vide det også selv, Filippensere! at i Evangeliets Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden I alene.

¹⁶Thessalonika khuaah leng ka taksapna awng non huksak jel uha.

¹⁶Thi endog i Thessalonika sendte I mig både een og to Gange, hvad jeg havde nødig.

¹⁷Thilpiak ka zon jiak ahi keia, himahleh nou adinga gah pung tuh ka zong ahi jaw hi.

¹⁷Ikke at jeg attrår Gaven, men jeg attrår den Frugt, som bliver rigelig til eders Fordel.

¹⁸A himhimin thil bangkim ka neia, ka haua: hihdimin ka oma, noumau apat bangbang hiam, gim namtui, kithoihna hoih, Pathian hihkipak, Epafrodita akipanin ka namuta hi.

¹⁸Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft, et velkomment Offer, velbehageligt for Gud.

¹⁹Huaichiangin ka Pathianin Kris Jesu thupinaa a hauhna bangbangin na taksap tengteng uh a honpe ngeingei ding.

¹⁹Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.

²⁰Tuin i Pathian leh i Pa uh kiangah khantawn, khantawnin thupina om hen. Amen.

²⁰Men ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evigheders Evigheder! Amen.

²¹Kris Jesua misiangthou tengteng chibai honnabuksak un, Ka kianga unau omten leng chibai honbuk uhi.

²¹Hilser hver hellig i Kristus Jesus.

²²Misiangthou tengtengin chibai a honbuk uhi, Kaisar inkuanpihte ahi deuhtuam uhi.Toupa Jesu Kris hehpihna tuh na kha utoh om hen. Amen.

²²De Brødre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse eder, men mest de af Kejserens Hus.

²³Toupa Jesu Kris hehpihna tuh na kha utoh om hen. Amen.

²³Den Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd!