¹Huan hichi ahi a, David a ina a om laiin jawlnei Nathan kiangah Davidin, Ngaiin, kei sadar sing in ah ka oma, himahleh TOUPA thukhunna bawm puanjak nuai maimahah a oma, a chi a.

¹Som nu David bodde i sitt hus, sa han til profeten Natan: Se, jeg bor i et hus av sedertre mens Herrens pakts-ark bor under telttepper.

²Huan Nathanin David kiangah, Na lungsima na vei bang takin hih lechin ake; Pathian na kiangah lah a om ngala, a chi a.

²Natan sa til David: Gjør du alt det du har i sinne! For Gud er med dig.

³Huan huai jan mahin hichi ahi a, Nathan kiangah Pathian thu a hong tunga,

³Men samme natt kom Guds ord til Natan, og det lød således:

⁴Ka sikha David vahilhin, TOUPAN hichiin a chi, Ka omna dingin nang in na honlamsak ding ahi kei;

⁴Gå og si til min tjener David: Så sier Herren: Ikke skal du bygge mig det hus jeg skal bo i.

⁵Israel suante Aigupta gam akipan ka pi khiak akipan tutanin in ah ka om keia; puanin leh biakbuk ah ka om jel jaw hi.

⁵Jeg har jo ikke bodd i hus fra den dag jeg førte Israel op, og til denne dag, men jeg vandret fra telt til telt og fra tabernakel til tabernakel*. / {* idet tabernaklet blev flyttet fra et sted til et annet.}

⁶Israelte tengteng toh ka paina himhim uah leng ka mite vak dinga thu ka piak Israelte vaihawmmite kiangah, Bangdia sidar sing in hon lamsak lou? Ka chi ngei ahia?

⁶Hvor jeg så vandret om i hele Israel, har jeg vel nogensinne talt således til nogen av Israels dommere, som jeg satte til å vokte mitt folk: Hvorfor har I ikke bygget mig et hus av sedertre?

⁷Huaijiakin ka sikha David kiangah hichiin genin, Sepaihte TOUPAN hichiin a chi ahi, Belam tatna mun akipan na belam ching lai ka mi Israelte tunga kumpipa dingin ka honla a;

⁷Og nu skal du si så til min tjener David: Så sier Herren, hærskarenes Gud: Jeg tok dig fra havnegangen, hvor du gikk bak fårene, forat du skulde være fyrste over mitt folk Israel.

⁸Huan, na paina peuhmahah na kinangah ka om jela, na melmate ka honhihmansak jel hi; leia mi thupi mahmahte bangin min thupi tak ka honbawlsak sin hi.

⁸Og jeg var med dig overalt hvor du gikk, og utryddet alle dine fiender for dig, og jeg har latt dig vinne et navn så stort som de størstes på jorden.

⁹Huan ka mi Israelte adingin mun ka sep dinga, kisuan nawn lou-a amau tuam muna a om gige theihna ding un amau ka phut ding hi;

⁹Og jeg har gjort i stand et bosted for mitt folk Israel, og jeg har plantet det der, så det bor i sitt hjem og ikke uroes mere, og urettferdige mennesker ikke herjer det lenger som før,

¹⁰Tumaa ka mi Israelte tunga vaihawmmite ka seh laia thulimlouhna taten a hih sek bang un a hihgenthei nawn sam kei ding uh; na melma tengteng leng ka zahlaksak lai ding hi. Huan huailou leng TOUPAN inkuan a hondinsak ding chih ka honhilh ahi.

¹⁰like fra den tid jeg satte dommere over mitt folk Israel, og jeg har ydmyket alle dine fiender. Og nu forkynner jeg dig at Herren vil bygge dig et hus.

¹¹Huan na ni a beia, na pi leh pute kianga na pai hun chiangin, hichi ahi dinga, na nunga na suan, na tate laka mi ka tungding dinga; huan a gam ka hihkip ding hi.

¹¹Når dine dagers tall er fullt, og du går til dine fedre, da vil jeg efter dig opreise din ætt, en av dine sønner, og jeg vil grunnfeste hans kongedømme.

¹²Aman in a honlamsak dinga; huan a laltutphah khantawnin ka hih kip ding.

¹²Han skal bygge mig et hus, og jeg vil trygge hans trone til evig tid.

¹³Huchiin a pa ka hi dinga, amah ka tapa ahi dinga; ka chitna na maa ompa akipan a ka lak mang bangin, amah jaw ka lak mang sak kei ding hi;

¹³Jeg vil være hans far, og han skal være min sønn, og min miskunnhet vil jeg ikke la vike fra ham, således som jeg lot den vike fra ham som var før dig,

¹⁴Ka in ah leh ka gamah amah khantawnin ka ding kip sak digna, huan a laltutphah khantawna hihkip ahi ding hi, chiin.

¹⁴men jeg vil la ham bli i mitt hus og i mitt rike til evig tid, og hans trone skal være grunnfestet til evig tid.

¹⁵Huai thute tengteng leh huai kilakna bang geihin Nathanin David kiangah a gen hi.

¹⁵Alle disse ord og hele dette syn bar Natan frem for David.

¹⁶Huchiin kumpipa David bel a luta, TOUPA maah a tu-a, Aw TOUPA Pathian, kua ahia ka hiha, ka inkote leng kua ahia a hih ua, hichi tantan nonpi?

¹⁶Da gikk kong David inn og blev der inne for Herrens åsyn, og han sa: Hvem er jeg, Herre Gud, og hvad er mitt hus, at du har ført mig hertil?

¹⁷Aw Pathian, huaite leng nang mitmuhin thil neuchik phet jaw ahi a; himahleh aw TOUPA Pathian, na sikha inkuan hongom danding thu kum tampi sunga ding na nagentaa, mi lian bangin na honsep laia, aw TOUPA Pathian.

¹⁷Og enda var dette for lite dine øine, Gud, og du talte om din tjeners hus langt frem i tiden, og du har sett til mig på menneskers vis, sa du kunde ophøie mig, Herre Gud!

¹⁸Na sikha pahtawia a om tungtang thu-ah Davidin na kiangah bang a gen tuan nawn mahmah dia? na sikha lah na theitel mahmah ngala.

¹⁸Hvad skal så David mere si til dig om den ære du har vist din tjener? Du kjenner jo din tjener.

¹⁹Aw TOUPA na sikha jiakin nangmah lungsima pawt bang jelin hiai thil thupi mahmah theisak dingin thil thupi mahmahte na hita hi.

¹⁹Herre! For din tjeners skyld og efter ditt hjerte har du gjort alt dette store og forkynt alle disse store ting.

²⁰Aw TOUPA ka ka theih un nang bang mahmah a om kei ua, nang loungal Pathian himhim leng a om sam kei hi.

²⁰Herre! Det er ingen som du, og det er ingen Gud foruten dig, efter alt det vi har hørt med våre ører.

²¹Aigupta gam akipan na tatkhiaka na mite maa nam dangte zahlaksaka, thil thupi tak leh lauhuai tak hiha min thupi tak bawl sak dinga Pathianin amah mite adia a hontatkhiak na mi Israelte bang mahmah khovel ah nam dang kua a om ua?

²¹Og hvor er det på jorden et eneste folk som ditt folk Israel, et folk som Gud kom og fridde ut, så det skulde være hans eget folk, for å gjøre dig et navn ved store og forferdelige gjerninger, ved å drive ut hedningefolk for ditt folks skyld, som du fridde ut fra Egypten?

²²Na mi Israelte khantawna na mite dingin lah na nabawlta ngala; nang TOUPA a Pathian uh na nahita.

²²Og du satte ditt folk Israel til å være ditt folk til evig tid, og du, Herre, er blitt deres Gud.

²³Huchiin aw TOUPA, na sikha tungtang thu leh a inkote tungtang thu na gen khantawn adin hihkip inla, na gensa bangin hihin.

²³Så la nu, Herre, det ord du har talt om din tjener og om hans hus, stå fast til evig tid, og gjør som du har sagt!

²⁴Huan khantawnin na min hihkip leh hihletin om hen, Sepaihte TOUPA Israel Pathian, Israelte adia Pathian mahmah ahi, na sikha David inkote na maah hihkipin om uhen, chiin.

²⁴Ja, la det stå fast! Da skal ditt navn bli stort til evig tid, så folk skal si: Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud, er Gud for Israel! Og din tjener Davids hus skal være grunnfestet for ditt åsyn.

²⁵Aw nang ka Pathian, na sikha kiangah inkuan na dingsak ding chih na na phuangta ngala; huaijiakin na sikhain na kiangah ka thum ngam lai ahi.

²⁵For du, min Gud, har åpenbaret for din tjener at du vil bygge ham et hus. Derfor har din tjener fått frimodighet til å bede for ditt åsyn.

²⁶Aw TOUPA, nang jaw Pathian na hi a, hiai thil hoih na sikha na nachiamtaa,Na sikha inkote na maa khantawn a om gige theihna ding un nana vualjawltaa; aw TOUPA, na vualjawl jaw khantawn vualjawlna ahi, a chi a.

²⁶Og nu, Herre, du er Gud, og du har lovt din tjener denne lykke.

²⁷Na sikha inkote na maa khantawn a om gige theihna ding un nana vualjawltaa; aw TOUPA, na vualjawl jaw khantawn vualjawlna ahi, a chi a.

²⁷Så la det nu behage dig å velsigne din tjeners hus, så det må bli stående for ditt åsyn til evig tid! For det som du, Herre, velsigner, er velsignet i all evighet.