¹Huan, Hezekiain Israel gam leh Juda gam tengteng ah mi a sawla, Ephraim gam leh Manasi gamah te leng TOUPA Israelte Pathian dingin paikan ankuang nei dinga Jerusalema TOUPA ina hongpai dingin lai a khak laia.

¹Så sendte Esekias bud omkring til hele Israel og Juda og skrev også brev til Efra'im og Manasse at de skulde komme til Herrens hus i Jerusalem og holde påske for Herren, Israels Gud.

²Kumpipa leh a miliante leh Jerusalema mipi tengtengin kha nihna ah, paikan ankuang neih a sawm uh.

²Og kongen og hans høvdinger og hele menigheten i Jerusalem holdt råd om å holde påske i den annen måned;

³Huai laiin a lui thei nai kei ua, siampu kihihsiangthoute a tam hun nai kei ua, Jerusalema mipi a kikaihkhop nai louh jiak un.

³for de kunde ikke holde den med det samme*, fordi det ennu ikke var prester nok som hadde helliget sig, og folket ikke var samlet i Jerusalem. / {* d.e. i den første måned.}

⁴A thil sawm uh kumpipa leh mipite ngaihin a dika.

⁴Det syntes kongen og hele menigheten var rett.

⁵Huchiiin Israel gam tengteng, Beerseba akipana Dan phanin TOUPA Israelte Pathian adin paikan ankuang nei dinga Jerusalema hongpai dinga phuan dingin thu a hihkipta hi: a dan bang takin huchibanga tamin a hihngei nai kei uhi.

⁵De vedtok derfor å la utrope i hele Israel, fra Be'erseba like til Dan, at folk skulde komme og holde påske for Herren, Israels Gud, i Jerusalem; for de hadde ikke holdt den i samlet mengde, således som foreskrevet er.

⁶Huchiin lai taipihmite kumpipa leh a miliante uh lai tawiin, Israel leh Juda gam tengtenga pai dingin kumpipa thupiak bangin a pawt ua, Nou Israel suante aw, Suria kumpipate khut akipan pawta a damlai sunte lam a hongngat nawn theihna dingin TOUPA, Abraham te, Isaak te, Israel te Pathian lam hongnga nawn un.

⁶Så tok da ilbudene avsted med brevene fra kongen og hans høvdinger og drog omkring i hele Israel og Juda, således som kongen hadde befalt, og sa: I Israels barn! Vend om til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, så han kan vende sig til den levning av eder som har sloppet unda assyrerkongenes hånd;

⁷Nou jaw na pi leh pute uh leh na unaute uh, TOUPA a pi leh pute uh Pathian tunga thil hihkhiala om, segawp dinga a donsaklouh na muhte uh bangin om tei kei un.

⁷vær ikke som eders fedre og eders brødre, som bar sig troløst at mot Herren, sine fedres Gud, så han overgav dem til ødeleggelse, således som I selv ser.

⁸Na pi leh pute uh bangin genhak tei nawn kei unla, TOUPA kiangah kitulut jaw unla, khantawn adia a hihsiangthou, a mun siangthou ah honglut unla, TOUPA na Pathian uh na sem un, huchiin a hehna thupi tak na lak ua kipan a kiheimang sak ding hi.

⁸Vær nu ikke hårdnakkede som eders fedre! Gi Herren hånden og kom til hans helligdom, som han har helliget for alle tider, og tjen Herren eders Gud, så hans brennende vrede må vende sig bort fra eder.

⁹TOUPA lam na hongngat nawn uleh na unaute uh leh na tate uh sala manmiten a hehpih ding ua, hiai gamah a hongpai nawn ding uhi: TOUPA na Pathian uh lah chingthei tak leh zahngai thei tak ahi ngala, amah lam na hong ngat peuhmah uleh a honnuse kei ding hi, chiin.

⁹For når I vender om til Herren, da skal eders brødre og eders sønner finne barmhjertighet hos dem som holder dem fangne, og komme tilbake til dette land; for Herren eders Gud er nådig og barmhjertig; han vil ikke vende sitt åsyn bort fra eder, dersom I vender om til ham.

¹⁰Huchiin lai taipihmite kho chih ah Ephraim leh Manasi gam tengteng ah Zebulun phain a pai ua: himahleh amau a nanuihzat ua, anasimmoh ua.

¹⁰Ilbudene drog omkring fra by til by i Efra'ims og Manasses land og like til Sebulon; men folk bare lo av dem og spottet dem.

¹¹Ahihhangin Aserte leh Manasite leh Zebulunte tampi a kitulut ua, Jerusalem ah a hoh uh.

¹¹Det var bare nogen få i Aser og Manasse og Sebulon som ydmyket sig og kom til Jerusalem.

¹²Juda gam te ngial houh TOUPA thua kumpipa leh miliante thupiak jui dingin Pathianin lungsim mun khat a pu sak hi.

¹²Også i Juda rådet Guds hånd, så han gav dem et samdrektig sinn til å gjøre det som kongen og høvdingene hadde befalt efter Herrens ord.

¹³Huchiin kha nihnaah tanghou silngou soh louh ankuang nei dingin mi tampi Jerusalem ah a hong kikhawm ek uh, a tam pha mahmah uhi.

¹³Således samlet det sig en mengde folk i Jerusalem for å holde de usyrede brøds høitid i den annen måned - det blev en meget stor forsamling.

¹⁴Huan, a thou ua, Jerusalema maitam te a la ua, huan, gimlim halna maitam te leng a la ua, Kidron lui ah a pai uh.

¹⁴Først fikk de bort de alter som fantes i Jerusalem; også alle røkelsekarene tok de bort og kastet dem i Kidron-bekken.

¹⁵Huchiin kha nihna ni sawm leh ni li niin paikan ankuangluina a gou ua; huan, siampute leh Levite a kizumpih ua, a kihihsiangthou ua, halmang thillat TOUPA in ah a la lut uhi.

¹⁵Så slaktet de påskelammet på den fjortende dag i den annen måned, og prestene og levittene blev skamfulle og helliget sig og førte frem brennoffere til Herrens hus;

¹⁶Huan, Pathian mi Mosi dan bang takin amau mun chiat ah a ding ua; huan, siamputen Levite akipana a tan uh sisan a theh uh.

¹⁶de stilte sig på sin plass, som det var dem foreskrevet, efter den Guds mann Moses' lov; og prestene sprengte blodet, som levittene rakte dem.

¹⁷Mipi lakah lah kihihsiangthou lou a tam ngal ua; huaijiakin TOUPA adinga hihsiangthou dingin a siangthouloute tuam dingin Leviten paikan ankuangluina a gou uhi.

¹⁷For det var mange i forsamlingen som ikke hadde helliget sig, og derfor utførte levittene slaktningen av påskelammene for alle dem som ikke var rene, så de kunde hellige dem for Herren.

¹⁸Ephraim mite, Manasi mi te, Isakar mi te, Zebulun mite tampi a kihihsiangthou kei na ua, dan lou bangin paikan ankuangluina a ne tei uh. Himahleh Hezekia amau adingin a thuma, Chingthei TOUPAN.

¹⁸For en mengde av folket, mange fra Efra'im og Manasse, Issakar og Sebulon, hadde ikke renset sig, men åt påskelammet uten å iaktta det som var foreskrevet; men Esekias bad for dem og sa: Herren, som er god, vil tilgi

¹⁹Mi chih a lungtanga TOUPA a pipute Pathian, Pathian zong, munsiangthou siansakna dungjuiin kisaingsak keimah leh, ngaidam hen, chiin.

¹⁹hver den som har vendt sig av alt sitt hjerte til å søke Gud Herren, sine fedres Gud, om han enn ikke er ren således som helligdommen krever det*! / {* d.e. om han enn ikke er ren efter loven.}

²⁰Huan, TOUPAN Hezekia thumna a ngaikhiaa, mipite a hihdamtaa.

²⁰Og Herren bønnhørte Esekias og helbredet* folket. / {* SLM 41, 5. JES 6, 10.}

²¹Huan, Israel mi Jerusalem omten tanghou silngou sohlouh ankuangluina nuamsa takin ni sagih a zang ua; huan, Levite leh siamputen kaihging ngaihtak toh TOUPA pahtawia lasain ni tengin TOUPA a phat uh.

²¹Således holdt de av Israels barn som var til stede i Jerusalem, de usyrede brøds høitid i syv dager med stor glede; og prestene og levittene lovet Herren dag for dag med instrumenter som priste Herrens makt.

²²Huan, Hezekiain siam tak maiin TOUPA kilawm tak phat Levite a nalungmuan hi. Huchiin TOUPA a pi le pute uh Pathian kianga thupha tawiin lemna thilatte lanin ni sagih sung ankuangluina a ne tawntung uh.

²²Og Esekias talte vennlig til alle de levitter som hadde vist sig særlig dyktige i Herrens tjeneste; og de åt høitidsofferet i syv dager og ofret takkoffere og lovet Herren, sine fedres Gud.

²³Huan, mipiin ni sagih dang ankuanglui nawn a sawm ua; huchiin ni sagih dang nuamsa takin ankuang a lui nawn uh.

²³Og hele menigheten kom overens om å holde høitid ennu syv dager; og så holdt de høitid med glede i syv dager til.

²⁴Huan, Juda kumpipa Hezekiain mipite bawngtal sang khat leh belam sang sagih goh dingin a piaa; milianten leng mipite bawngtal sang khat leh belam sing khat a pe sam uh; siampu tampite a kihihsiangthou uh.

²⁴For Esekias, Judas konge, gav menigheten tusen okser og syv tusen stykker småfe, og høvdingene gav menigheten tusen okser og ti tusen stykker småfe; og mange prester helliget sig.

²⁵Huchiin Juda mipi tengteng siampute toh Levite toh, Israel gam akipana mipi hongpai tengteng leh nam dang Israel gam akipana hongpai Juda gama nuam a sa petpet uhi.

²⁵Og hele Judas menighet gledet sig, og prestene og levittene og alle de som var kommet sammen fra Israel, og de fremmede som var kommet fra Israels land eller bodde i Juda.

²⁶Huchiin nuamsakna thupi tak Jerusalem ah a oma: Israel kumpipa David tapa Solomon chiangah huchibang himhim Jerusalem ah a om ngeinai kei hi.Huchiin siampu Levite a thou ua, mipite a vualjawl ua, a aw uh ngaihkhiakin a oma, a thumna un a omna siangthou van a pha uh.

²⁶Det var stor glede i Jerusalem; for siden Israels konge Salomos, Davids sønns dager hadde det ikke hendt noget sådant i Jerusalem.

²⁷Huchiin siampu Levite a thou ua, mipite a vualjawl ua, a aw uh ngaihkhiakin a oma, a thumna un a omna siangthou van a pha uh.

²⁷Og de levittiske prester stod op og velsignet folket, og deres røst blev hørt, og deres bønn nådde til himmelen, hans hellige bolig.