¹Huan, jawlneite tapaten Elisa kiangah, Enin hiai, na kiang china ka tutkhawmna uh kou a dingin a kochik lua.

¹Profetenes disipler sa til Elisa: Huset som vi sitter i her hos dig, er for trangt for oss.

²Jordan lui ah ka hoh suk ding ua, huaia sing kava la chiat ding ua, ka tutkhawm na ding uh huailaiah kava bawl ding uh aw? A chi ua. Huan, aman a dawnga, Kuan ve ua, a chi a.

²La oss få gå til Jordan og der hente hver sin bjelke og så bygge oss et hus der som vi kan holde til i! Han svarte: Ja, gjør det!

³Huan, mi khatin, na sikhate kiangah hoh sam ve, a chi a. Huan, aman, Hoh sam leng, chiin a dawnga.

³Da sa en av dem: Vær så snild og gå med dine tjenere! Han svarte: Ja, jeg skal gå med.

⁴Huchiin a kiangah a hoh tei ta hi. Huan, Jordan lui a tung un sing a phuk ua.

⁴Så gikk han med dem, og da de kom til Jordan, tok de til å felle trær.

⁵Huan, mi khatin a phuk san laiin, heitang tui ah a kiaa; huan, aman, Ehe heh, pu! I khelh eive aw, chiin a kikou a.

⁵Men da en av dem felte sin bjelke, falt øksen i vannet; da ropte han: Å, min herre, den var enda lånt.

⁶Huan, Pathian min in, Koilai ahia a kiakna a chi a. Huan, aman a kiakna lai a ensaka. Huchiin singtuai a sata, huailaiah a pailuta, sik a hongkilam ta hi.

⁶Da sa den Guds mann: Hvor falt den? Han viste ham stedet; da hugg han av et stykke tre og kastet det dit ned og fikk øksen til å flyte op.

⁷Huan, aman, Tawm aw leh, a chi a. Huchiin a sawka, a tawmta.

⁷Og han sa: Ta den op! Så rakte mannen ut hånden og tok den.

⁸Suria kumpipan Israelte a sima, Koi lailai hiam ah I tang ding uh, chiin a sikhate a donga.

⁸Kongen i Syria lå i krig med Israel; og han rådførte sig med sine menn og sa: På det og det sted vil jeg slå leir.

⁹Huan, pathian mi in Israel kumpipa kiangah, Huchibang muna hoh lou dingin pilvangin; huaiah Suriate a hongsuk sin uhi, chiin mi a sawl jela.

⁹Men den Guds mann sendte bud til Israels konge og lot si: Ta dig i vare for å dra forbi dette sted! For der vil syrerne dra ned.

¹⁰Huan, Israel kumpipan Pathian mipan a na hilhna sa mun tak mi a va enkhe sak jela; huaiah nihveikhatvei lel leng hilouin, a na kihumbit seka.

¹⁰Så sendte Israels konge folk til det sted som den Guds mann hadde nevnt for ham og advart ham for, og han tok sig i vare der. Dette hendte ikke bare en gang, men flere ganger.

¹¹Huchiin huai thu-ah Suria kumpipa lung tang a mangbang mahmah maia; huan, a sikhate a sama, a kiang uah, I lak ua mi akua ahia Israel kumpipa lama pang non hilh nuam sin kei ua hia? A chi a.

¹¹Kongen i Syria blev meget urolig over dette; han kalte sine menn til sig og sa til dem: Kan I ikke si mig hvem det er av våre folk som holder med Israels konge?

¹²Huan, a sikhate laka mi khatin, kuamah pang kei ve ung e, kumpipa ka pu aw, Israel gama om jawlnei Elisa in na dantan sunggila na gente Israel kumpipa a hilh jel sek ahi jaw hi, a chi a.

¹²Da sa en av hans menn: Det har sig ikke så, herre konge; det er Elisa, profeten i Israel, som åpenbarer for Israels konge hvert ord du taler i ditt sovekammer.

¹³Huan, aman, Ko om ahia va zong un, ka vaman sak ding, a chi a. Huan, ngaiin, Dothan khua ah a om hi, chiin a hilh ua.

¹³Han sa: Gå og se å få rede på hvor han er, så jeg kan sende folk dit og la ham hente! Da det så blev meldt ham at han var i Dotan,

¹⁴Huchiin sakolte, kangtalaite, sepaih tampite huai laiah a sawla, janin a vahoh ua, khua a um kimvel uhi.

¹⁴sendte han hester og vogner og en stor hær dit; de kom der om natten og omringet byen.

¹⁵Huan, Pathian mi sikha jing khangin a thou a, a vapawt khiak leh, ngaiin, sepaihten sakol toh kangtalai toh khua ana um suakta ua. Huan, a sikha in a kiangah, Ehe heh, pu! bang chi a hih ding I hia? A chi a

¹⁵Og da den Guds manns tjener tidlig om morgenen gikk ut, fikk han se at en hær med hester og vogner omringet byen. Da sa hans dreng til ham: Å, min herre, hvad skal vi gjøre?

¹⁶Huan, aman, Lau dahin; amau lama pang sangin ei lama pang a tam jaw hi, a chi a.

¹⁶Han svarte: Vær ikke redd! De som er med oss, er flere enn de som er med dem.

¹⁷Huan, Elisa a thum a, Toupa amuh theihna dingin a mit haksak ve, a chi a. Huan, Toupa huai tangval mit a haksaka; huchiin a mu sam ta; huan, ngaiin, Elisa kimvelah tang mei kangtalai leh sakolin a dim vekta maia.

¹⁷Og Elisa bad og sa: Herre! Oplat hans øine, så han kan se! Og Herren oplot drengens øine, og han fikk se at fjellet var fullt av gloende hester og vogner rundt omkring Elisa.

¹⁸Huan, amah lama a hongpai suk uhleh Elisa Toupa kiangah a thuma, Hiaite a mit uh tosakin, a chi a. Huan, Elisa thu bangin a mit uh a tosakta hi.

¹⁸Da så syrerne kom ned til ham, bad Elisa til Herren og sa: Slå dette folk med blindhet! Og han slo dem med blindhet, som Elisa hadde bedt om.

¹⁹Huan, Elisain a kiang uah, hiai lampi ahikei, hiai leng khua hi sam kei; kei honjui un, na mi zonpa uh kiang ah ka honpi ding, a chi a. Huchiin Samari khuaah a pita.

¹⁹Da sa Elisa til dem: Dette er ikke den rette vei og ikke den rette by; følg mig, så skal jeg føre eder til den mann I leter efter. Så førte han dem til Samaria.

²⁰Huan, Samari kho sung a tun un hichi ahi a, Elisain, TOUPA, hiaiten a muh theihna ding un a mit uh haksakin, a chi a. Huan, TOUPA a mit uh a haksaka, a muta uh; huan, ngaiin, Samari kho sungah a naomta mai uhi.

²⁰Og da de kom inn i Samaria, sa Elisa: Herre, oplat deres øine, så de kan se! Og Herren oplot deres øine, og de fikk se at de var midt i Samaria.

²¹Huan, Isarael kumpipan amaute a muhin Elisa kiangah, Pa, ka that diam? Ka that diam? A chi a.

²¹Da Israels konge så dem, sa han til Elisa: Skal jeg hugge dem ned, min far, skal jeg hugge dem ned?

²²Huan, aman a dawnga, That lou ding; na namsau leh na thalpeua na salmatte na that sin ahia? Tanghou leh tui a ma uah lui inla, nein dawn uhenla, a pu uh kiangah pai nawn uhen, a chi a.

²²Han svarte: Du skal ikke hugge dem ned; hugger du vel ned dem som du gjør til fanger med ditt sverd og din bue*? Sett brød og vann for dem, så de kan ete og drikke og så vende tilbake til sin herre! / {* du dreper ikke engang krigsfanger, langt mindre bør du da drepe disse.}

²³Huchiin nek ding thupi mahmah a bawl saka; huan, a nek ua a dawn khit un a paisak vek a, apu uh kianglamah a pai nawn uh. Huchiin Suria pawlte bel Israel gamah a hong nawnta kei uhi.

²³Da lot han stelle til et måltid for dem, og de åt og derefter lot han dem fare, vendte tilbake til sin herre. Siden kom det ikke mere syriske herjeflokker inn i Israels land.

²⁴Huan, huai nungin hichi ahi a, Suria kumpipa Benhadadin a sepaihte tengteng a kaikhawma, Samari khua a va umta hi.

²⁴Nogen tid efter samlet kongen i Syria Benhadad hele sin hær og drog op og kringsatte Samaria.

²⁵Huan, Samari khuaah kial a na mahmaha, huan, ngaiin, a um bikbek ua, sabengtung lutang dangka sawmgiatin a khawng ua, huan, vakhu ek kab mun li-a khena mun khat dangka ngain a khawng hial uhi.

²⁵Og mens de holdt Samaria kringsatt, blev det så stor hungersnød i byen at til sist hodet av et asen kostet åtti sekel sølv, og fjerdedelen av en kab duemøkk fem sekel sølv.

²⁶Huan, Israel kumpipa kulh dawna a pai laiin numei khatin, Aw kumpipa, ka pu, honhuhin, chiin a nasam a.

²⁶Og da Israels konge engang gikk omkring på muren, ropte en kvinne til ham: Hjelp, herre konge!

²⁷Huan, aman, TOUPA a honpanpih ngal keileh ken koia kipanin ahia ka honpanpih peuhmah ding? Phualjang akipanin hiam, grep sukna khuk akipanin hiam ahi dia hia?

²⁷Han svarte: Når Herren ikke vil hjelpe dig, hvorfra skulde da jeg hente hjelp til dig? Fra treskeplassen eller fra vinpersen?

²⁸Huan, kumpipan a kiangah, Bang na chia ahia awi? a chi nawna. Huan, aman a dawnga, Hiai numeiin ka kiangah, Tuniin na tapa I nek ding un thoh ve, jingchiangin kei tapa I ne leuleu nakei dia, achi a.

²⁸Og kongen spurte henne: Hvad fattes dig? Hun svarte: Denne kvinne sa til mig: Kom hit med din sønn, så vil vi ete ham idag, og imorgen vil vi ete min sønn.

²⁹Huchiin ka tapa ka huan ua, ka ne ua; huan, a jingin ken a kiangah, Na tapa I nek dingin thoh tei ve leh, ka chi a, a tapa a selgu mai maha ahi, achi a.

²⁹Så kokte vi min sønn og åt ham. Dagen efter sa jeg til henne: Kom nu hit med din sønn, så vil vi ete ham. Men hun gjemte bort sin sønn.

³⁰Huan, kumpipan numei thugen a jakin hichi ahi a, a puan a botkeka (kulh dawna a pai lai ahi a); huan, mipiten a et uleh, ngaiin a sa tungah saiip puan a nasilh nilouh hi.

³⁰Da kongen hørte det som kvinnen fortalte, sønderrev han sine klær, som han gikk der omkring på muren; da fikk folket se at han hadde sekk innenfor på sitt legeme.

³¹Huchiin aman, Tunia Saphat tapa Elisain a lutang a puak lai peuhmah leh Pathianin a lohlohin hon loh mai heh, huai sanga leng thupiin, a chi a.

³¹Og han sa: Gud la det gå mig ille både nu og siden, om Elisas, Safats sønns hode skal bli sittende på ham idag!

³²Huan, Elisa a in ah a tu a, upate leng a tu sam ua; huan, kumpipan a kianga mi khat a sawla, himahleh a mi sawl a kiang a tun main upate kiangah, Hiai tualthattpa tapain ka lu la dingin mi a honsawl chih na thei na uhia? Paukei dih uh, a mi sawl a hongtun takin, kong na khak unla, kongkhakin na nadal ngiungeu un; a nunglamah a pu kalsuan ging a kiza lah a banga? A chi a.Huan, hichi-a amau a houpih san laiin ngaiin, a mi sawl a hongtung suka; huan, kumpipan, Ngaiin, hiai thil hoih lou TOUPA honsawl ahi; TOUPA bangdingin ka hungaih lailai dia? achi a.

³²Mens Elisa satt i sitt hus, og de eldste satt der hos ham, sendte kongen en mann dit foran sig; men før budet kom til ham*, sa han til de eldste: Ser I at denne mordersønn** har sendt bud hit for å ta mitt hode? Se nu til å stenge døren når budet kommer, og trykke ham tilbake med den! Høres ikke allerede lyden av hans herres trin efter ham? / {* Elisa.} / {** Akabs sønn, 1KG 19, 10. 14; 21, 19.}

³³Huan, hichi-a amau a houpih san laiin ngaiin, a mi sawl a hongtung suka; huan, kumpipan, Ngaiin, hiai thil hoih lou TOUPA honsawl ahi; TOUPA bangdingin ka hungaih lailai dia? achi a.

³³Mens han ennu talte med dem, kom budet ned til ham. Da sa han*: Se for en ulykke** det er kommet fra Herren! Hvorfor skulde jeg lenger bie på Herren? / {* kongen som var kommet efter budet.} / {** 2KG 6, 29.}