¹Huchih laiin a unaute uh Judate dema nakpi taka kikouna mite leh a jite uh akipanin a hongomta a.

¹Men det reiste sig et stort skrik fra folket og deres hustruer mot deres jødiske brødre.

²Kou, ka tapate leh ka tanute uh, tampi ka hi ua: ka nek ua ka hin theihna ding un, buhlehbal honpia un, chi lah a om ngal ua.

²Nogen sa: Vi med våre sønner og døtre er mange; la oss få korn, så vi kan ete og berge livet!

³Ka loute uh, ka grephuante uh, ka inte uh ka juak uhi: kial jiakin, buhlehbal honpia un, chi kuate hiam leng a om uhi.

³Andre sa: Våre marker og vingårder og hus må vi sette i pant; la oss få korn til å stille vår hunger!

⁴Ka loute uh leh ka grephuante ua dit dingin kumpipa siah dingin sum ka leitawi uh, chi mi khenkhatte leng a om ua.

⁴Atter andre sa: Vi har lånt penger på våre marker og vingårder for å betale skatten til kongen;

⁵Hinapiin ka sa uh ka unaute uh sa bang ahi a, ka tate uh lah amau tate bang: huan, ngai un, ka tapate uh leh ka tanute uh sikhate hi dingin tanna ah ka pi ua, ka tanute uh laka a khente tannaa piin a omkhin manhial uhi: panpih theihna ka nei het kei ua; mi dangten lah ka loute uh leh ka grephuante uh a nei ngal ua, chiin.

⁵og dog er vi av samme kjød og blod som våre brødre, og våre barn som deres barn; men vi må la våre sønner og døtre bli træler, ja, nogen av våre døtre er alt blitt trælkvinner, og det står ikke i vår makt å hindre det; for våre marker og vingårder hører andre til.

⁶Huchia a kikouna uleh hiai thute ka jakin ka heh mahmah hi.

⁶Da jeg hørte deres klagerop og disse deres ord, blev jeg meget vred.

⁷Huchih laiin ka kingaihtuaha, miliante leh vaihawmmite ka kiselpiha, a kiang uah, Mi chihin a unau lakah a pung na phut uh, ka chi a. Huchiin amaute demna kikhawmpi thupi ka nei a.

⁷Jeg overveide saken med mig selv, og så irettesatte jeg de fornemme og forstanderne og sa til dem: I krever rente av eders brødre! Så sammenkalte jeg et stort folkemøte mot dem.

⁸huchiin a kiang uah, Khovelmite kianga juaka omsa, i unau Judate i theih bang un i tanta ua; huan nou na unaute uh juak un, i lak ua khota om ding uh ahi maw? Ka chi a. Huan amau a dai dide ua, thu khat leng a neikei uh.

⁸Og jeg sa til dem: Vi har, så vidt vi kunde, løskjøpt våre jødiske brødre som var solgt til hedningene, og så vil I selge eders brødre, og de må selge sig til oss! Da tidde de og fant ikke et ord til svar.

⁹Na thilhih uh a hoih kei: i melmate khovelmiten hon simmohna jiak un, i Pathian laudansiama na om ding uh hi lou hia? Ka chi behlapa.

⁹Så sa jeg: Det er ikke rett det I gjør; burde I ikke vandre i frykt for vår Gud, så ikke hedningene, våre fiender, skal få grunn til å håne oss?

¹⁰Huchibangmahin, ka unaute leh ka sikhate leh ken amau kiangah sum leh buhlehbal ka leitawi sak uhi. Ka honngen ahi, hiai pung om sak kei ni.

¹⁰Også jeg og mine brødre og mine folk har lånt dem penger og korn; la oss eftergi denne gjeld!

¹¹Pe nawn un, ka honngen ahi, a kiang uah, tuni mahmahin a loute uh, a grephuante, a oliv huante u leh a inte uh, a sum uh a seh jana leng, buhlehbal, uain, leh sathau amau akipan na phut khiak uh.

¹¹Gi nu I dem på denne dag deres marker, vingårder, oljehaver og hus tilbake og eftergi dem rentene av pengene og kornet og mosten og oljen som I har lånt dem!

¹²Huan amau, Ka pe nawn ding ua, amau akipan bangmah ka ngiat kei ding uh; huchibangin ka hih ding ua, na chih bang mamahin, a chi ua. Huan ken siampute ka sama, a kichiamna uh ka laa, huchia hiai thuchiam banga a hihna ding un.

¹²Da sa de: Vi vil gi det tilbake og ikke kreve noget av dem; vi vil gjøre som du sier. Og efterat jeg hadde tilkalt prestene, lot jeg dem sverge på at de vilde gjøre som de hadde sagt.

¹³Ken leng ka pheipi ka vuanga, Hiai thuchiam bawl lou peuhmah, a in akipan, a nasepna akipan Pathianin hichibangin vuang hen; hichibang taka vuan khiak ahi dinga, a hawm ding, ka chi a. Huan khawmpite tengtengin, Amen, TOUPA phatin om hen, a chi uh. Huchiin miten hiai thuchiam dungjuiin a hihta uhi.

¹³Jeg rystet også ut brystfolden* på min kjortel og sa: Således skal Gud ryste hver mann som ikke holder dette sitt ord, ut av hans hus og gods - så utrystet og tom skal han bli! Og hele forsamlingen sa: Amen! Og de priste Herren, og folket gjorde efter det som var sagt. / {* den tjente som lomme.}

¹⁴Huailouin Juda gama a ukpipa ding ua seha ka om laia kipan, kumpipa Artaksarsi kum sawmnih akipan kum sawmthum leh nih chiang, huai bel kum sawm leh nih ahia, kei leh ka unauten ukpipa tanghou ka ne nai kei uh.

¹⁴Fra den dag jeg blev utnevnt til stattholder i Juda land, fra kong Artaxerxes' tyvende år til hans to og trettiende år, i hele tolv år, har hverken jeg eller mine brødre nytt noget av den kost som stattholderen kunde kreve.

¹⁵Himahleh kei maa ukpipa masate mite tunga mohsak theih ahi ua, amau akipanin tanghou leh uain a la uh, dangka sekel sawmli sim louin; ahi, a sikhate uh nangawnin mite tungah vai a hawm uhi: himahleh ken huchibangin ka hih keia, Pathian kihtakna jiakin.

¹⁵De forrige stattholdere, de som var før mig, falt folket til byrde og tok brød og vin av dem foruten firti sekel sølv, og endog deres tjenere trykket folket; men jeg gjorde ikke så, for jeg fryktet Gud.

¹⁶A hi, Huailou leng hiai kulhbang nasepna ah ka pang nilouhlouha, gam himhim leng i lei keiuh: huan ka sikhate tengteng huailamah nasepna ah kaihkhawmin a om uh.

¹⁶Jeg var også selv med i arbeidet på denne mur, og noget jordstykke har vi ikke kjøpt; og alle mine folk har vært samlet til arbeidet der.

¹⁷Huaibanah ka dohkan ah Judate leh vaihawmmite laka mi ja leh sawmnga, i kim i vel ua om khovelmite lak akipana i kiang ua hongpaite chih louh, a om uh.

¹⁷Og jødene og forstanderne, hundre og femti mann, åt ved mitt bord, foruten dem som kom til oss fra hedningefolkene rundt omkring.

¹⁸Huan ni khat adinga bawlkholhsa bawngtal khat leh belam hoihhoih guk ahi ua; vasate leng kei adia bawlkhawlsain a om ua, huan ni sawm sunga khatvei uain chi chih akipan koih hoih: hinapiin hiai mite tunga tanna a gik jiakin, ukpipa tanghou hiaite tengteng jiakin ka phut kei hi.Aw ka Pathian, hoihna dingin, kei lam hontheigigein, hiai mite adia ka hih tengteng.

¹⁸Og det som blev tillaget for hver dag, var en okse og seks utvalgte stykker småfe foruten fugler, og alt dette kostet jeg selv; og en gang hver tiende dag var det overflod av all slags vin; og allikevel krevde jeg ikke den kost som stattholderen hadde rett til; for arbeidet lå tungt på dette folk.

¹⁹Aw ka Pathian, hoihna dingin, kei lam hontheigigein, hiai mite adia ka hih tengteng.

¹⁹Kom mig i hu, min Gud, og regn mig til gode alt det jeg har gjort for dette folk!