¹Pamusoro pazvo, hama, ndinokuzivisai evhangeri yandakakuparidzirai, yamagamuchirawo, neyamumire mairi;

¹Jeg kunngjør eder, brødre, det evangelium som jeg forkynte eder, som I og tok imot, som I og står fast i,

²iyo yamunoponeswawo nayo, kana muchibatisisa manzwi eevhangeri andakaparidza kwamuri, kunze kwekuti makatenda pasina.

²som I og blir frelst ved dersom I holder fast ved det ord hvormed jeg forkynte eder det, såfremt I ikke forgjeves er kommet til troen.

³Nekuti ndakakumikidza kwamuri pakutanga izvo zvandakagamuchirawo, kuti Kristu wakafira zvivi zvedu, zvichienderana nemagwaro;

³For jeg overgav eder blandt de første ting det som jeg selv mottok, at Kristus døde for våre synder efter skriftene,

⁴uye kuti wakavigwa, uye kuti wakamutswa zuva retatu, zvichienderana nemagwaro;

⁴og at han blev begravet,

⁵uye kuti wakaonekwa kuna Kefasi, pashure kune vanegumi nevaviri;

⁵og at han opstod på den tredje dag efter skriftene,

⁶shure kweizvozvo wakaonekwa kuhama dzinopfuura mazana mashanu kamwe, vazhinji vavo vachiripo kusvikira zvino, asi vamwe varara;

⁶og at han blev sett av Kefas, derefter av de tolv.

⁷shure kweizvozvo wakaonekwa kuna Jakobho; ipapo kuvaapositori vose.

⁷Derefter blev han sett av mere enn fem hundre brødre på én gang - av dem er de fleste ennu i live, men nogen er hensovet.

⁸Uye pakupedzisira akaonekwa neniwo, sekune wakazvarwa nguva isina kufanira.

⁸Derefter blev han sett av Jakob, derefter av alle apostlene.

⁹Nekuti ini ndiri mudukusa wevaapositori, zvekuti handifaniri kunzi muapositori, nekuti ndakashusha kereke yaMwari.

⁹Men sist av alle blev han og sett av mig som det ufullbårne foster; for jeg er den ringeste av apostlene og er ikke verd å kalles apostel, fordi jeg har forfulgt Guds menighet;

¹⁰Asi nenyasha dzaMwari ndiri zvandiri, uye nyasha dzake dziri kwandiri hadzina kuva pasina; asi ndakabata zvikuru kupfuura vose; zvakadaro handisi ini, asi nyasha dzaMwari dzaiva neni.

¹⁰men av Guds nåde er jeg det jeg er, og hans nåde mot mig har ikke vært forgjeves, men jeg har arbeidet mere enn de alle, dog ikke jeg, men Guds nåde som er med mig.

¹¹Naizvozvo, kana ndiri ini kana ivo, saizvozvo tinoparidza uye saizvozvo makatenda.

¹¹Hvad enten det da er jeg eller de andre, så forkynner vi således, og således kom I til troen.

¹²Zvino kana Kristu achiparidzwa kuti wakamutswa kuvakafa, vamwe pakati penyu vanoreva sei kuti hakuna kumuka kwevakafa?

¹²Men forkynnes det om Kristus at han er opstanden fra de døde, hvorledes kan da nogen iblandt eder si at det ikke er nogen opstandelse av døde?

¹³Asi dai pasina kumuka kwevakafa, naKristu haana kumutswa;

¹³Men er det ikke nogen opstandelse av døde, da er heller ikke Kristus opstanden;

¹⁴uye kana Kristu asina kumutswa, naizvozvo kuparidza kwedu hakuna maturo, nerutendo rwenyuwo harwuna maturo,

¹⁴men er Kristus ikke opstanden, da er vår forkynnelse intet, da er også eders tro intet;

¹⁵nesuwo tinowanikwa tiri zvapupu zvaMwari zvenhema, nekuti takapupura kuti Mwari wakamutsa Kristu iye waasina kumutsa, kana zviri izvo kuti vakafa havamutswi.

¹⁵da finnes vi og å være falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet mot Gud at han har opvakt Kristus, som han dog ikke har opvakt såfremt altså de døde ikke opstår.

¹⁶Nekuti kana vakafa vasingamutswi, Kristu haana kumutswawo;

¹⁶For dersom de døde ikke opstår, da er heller ikke Kristus opstanden;

¹⁷uye kana Kristu asina kumutswa, rutendo rwenyu harwuna maturo; muchiri muzvivi zvenyu.

¹⁷men er Kristus ikke opstanden, da er eders tro unyttig, da er I ennu i eders synder,

¹⁸Zvino naivo varere muna Kristu vaparara.

¹⁸da er altså også de fortapt som er hensovet i Kristus.

¹⁹Kana tine tariro muna Kristu paupenyu hwuno chete, tinonzwisa urombo kukunda vanhu vose.

¹⁹Har vi bare i dette liv satt vårt håp til Kristus, da er vi de ynkverdigste av alle mennesker.

²⁰Asi ikozvino Kristu wakamutswa kuvakafa, akava chibereko chekutanga chevarere.

²⁰Men nu er Kristus opstanden fra de døde og er blitt førstegrøden av de hensovede.

²¹Nekuti nemunhu rufu rwakauya, uye nemunhu kumuka kwevakafa kwakauya.

²¹For eftersom døden er kommet ved et menneske, så er og de dødes opstandelse kommet ved et menneske;

²²Nekuti vose muna Adhamu sezvavanofa, saizvozvovo vose muna Kristu vachararamiswa.

²²for likesom alle dør i Adam, så skal og alle levendegjøres i Kristus.

²³Asi umwe neumwe padzoro rake; Kristu chibereko chekutanga, tevere avo vari vaKristu pakuuya kwake,

²³Men hver i sin egen avdeling: Kristus er førstegrøden; derefter skal de som hører Kristus til, levendegjøres ved hans komme;

²⁴kozouya kuguma, paachazokumikidza umambo kuna Mwari, ivo Baba paachaparadza kutonga kose neushe hwose nesimba.

²⁴derefter kommer enden, når han overgir riket til Gud og Faderen, efterat han har tilintetgjort all makt og all myndighet og velde.

²⁵Nekuti unofanira kutonga, kusvikira aisa vavengi vose pasi petsoka dzake.

²⁵For han skal være konge inntil han får lagt alle sine fiender under sine føtter.

²⁶Muvengi wokupedzisira uchaparadzwa rufu.

²⁶Den siste fiende som tilintetgjøres, er døden;

²⁷Nekuti wakaisa zvinhu zvose pasi petsoka dzake. Asi kana achiti zvinhu zvose zvakaiswa pasi pake, zviri pachena kuti iye uri kunze kwazvo wakaisa zvinhu zvose pasi pake.

²⁷for han har lagt alt under hans føtter. Men når han sier at alt er ham underlagt, så er det klart at han er undtatt som har underlagt ham alt;

²⁸Zvino kana zvinhu zvose zvaiswa pasi pake, ipapo neMwanakomanawo amene uchaiswa pasi paiye wakaisa zvose pasi pake, kuti Mwari ave zvose kune zvose.

²⁸men når alt er ham underlagt, da skal og Sønnen selv underlegge sig ham som la alt under ham, forat Gud skal være alt i alle.

²⁹Zvikasadaro, avo vanobhabhatidzirwa vakafa vachaita sei kana vakafa vasingatongomutswi? vakagobhabhatidzirwa ivo vakafa nemhaka yei?

²⁹Hvad gjør da de som lar sig døpe for de døde? Dersom de døde i det hele tatt ikke opstår, hvorfor lar de sig da døpe for dem?

³⁰Nemhaka yeiko nesu tiri panjodzi nguva imwe neimwe?

³⁰Hvorfor setter også vi oss hver time i fare?

³¹Ndinofa zuva nezuva, ndinopika nokuzvikudza pamusoro penyu kwandinako muna Kristu Jesu Ishe wedu.

³¹Jeg dør hver dag, så sant som jeg kan rose mig av eder, brødre, i Kristus Jesus, vår Herre.

³²Kana ndakarwa nenzira yevanhu nezvikara paEfeso, zvinondibatsirei kana vakafa vasingamutswi? Ngatidye nekumwa, nekuti mangwana tinofa.

³²Var det på menneskelig vis jeg stred med ville dyr i Efesus, hvad vinning har jeg da av det? Dersom de døde ikke opstår, da la oss ete og drikke, for imorgen dør vi!

³³Musanyengerwa; kushamwaridzana nevakaipa kunoodza tsika dzakanaka.

³³Far ikke vill! Dårlig omgang forderver gode seder.

³⁴Pengenukai kune zvakarurama uye musatadza, nekuti vamwe vane kusaziva Mwari; ndinotaura kuti munyare.

³⁴Våkn op for alvor og synd ikke! for somme har ikke kjennskap til Gud; til skam for eder sier jeg det.

³⁵Asi mumwe ungati: Vakafa vachamutswa sei? Uye vachauya nemuviri wakaita sei?

³⁵Men en kunde si: Hvorledes opstår de døde? og med hvad slags legeme kommer de frem?

³⁶Dununu, icho chaunodzvara hachiitwi chipenyu kunze kwekuti chafa;

³⁶Du dåre! det du sår, blir ikke levendegjort uten det dør.

³⁷uye icho chaunodzvara, haudzvari muviri uchavapo, asi tsanga isina chinhu, kana yemapfunde kana yezvimwe;

³⁷Og når du sår, sår du ikke det legeme som skal bli, men et nakent korn, kan hende av hvete eller av noget annet slag;

³⁸asi Mwari unoipa muviri paanoda napo, nekumbeu imwe neimwe muviri wayo.

³⁸men Gud gir det et legeme efter sin vilje, og hvert slags sæd sitt eget legeme.

³⁹Nyama yose haisi nyama imwe; asi imwe nyama ndeyavanhu, imwe inyama yemhuka, imwe yehove, imwe yeshiri.

³⁹Ikke alt kjøtt er det samme kjøtt, men ett er kjøtt i mennesker, et annet i fe, et annet i fugler, et annet i fisker.

⁴⁰kune miviriwo yekudenga, nemiviri yenyika; asi kubwinya kweyekudenga ndekumwe, asi kweyenyika ndekumwewo.

⁴⁰Og der er himmelske legemer, og der er jordiske legemer; men én herlighet har de himmelske legemer, en annen de jordiske.

⁴¹Kumwe kubwinya ndekwezuva, asi kumwe kubwinya ndekwemwedzi, uye kumwe kubwinya ndekwenyeredzi, nekuti imwe nyeredzi inosiyana neimwe nyeredzi pakubwinya.

⁴¹Én glans har solen, og en annen månen, og en annen stjernene; for den ene stjerne skiller sig fra den andre i glans.

⁴²Kwakadarowo kumuka kwevakafa. Kunodzvarwa mukuora, kunomutswa mukusaora;

⁴²Så er det og med de dødes opstandelse. Det såes i forgjengelighet; det opstår i uforgjengelighet;

⁴³kunodzvarwa mukuzvidzwa, kunomutswa mukubwinya; kunodzvarwa muutera, kunomutswa musimba.

⁴³det såes i vanære, det opstår i herlighet; det såes i skrøpelighet, det opstår i kraft;

⁴⁴Kunodzvarwa kuri muviri wechisikigo, kunomutswa kuri muviri wemweya. kune muviri wechisikigo, uye kune muviri wemweya.

⁴⁴der såes et naturlig legeme, der opstår et åndelig legeme. Så visst som det gis et naturlig legeme, gis det og et åndelig legeme.

⁴⁵Zvakanyorwa saizvozvowo, zvichinzi: Munhu wekutanga Adhamu wakaitwa mweya mupenyu; Adhamu wokupedzisira mweya unoraramisa.

⁴⁵Således er det og skrevet: Det første menneske, Adam, blev til en levende sjel; den siste Adam er blitt til en levendegjørende ånd.

⁴⁶Asi zvekutanga hazvisi zvemweya asi zvechisikigo; tevere zvemweya.

⁴⁶Men det åndelige er ikke det første, men det naturlige, derefter det åndelige.

⁴⁷Munhu wekutanga wakabva panyika, ndewevhu; munhu wechipiri ndiIshe wakabva kudenga.

⁴⁷Det første menneske var av jorden, jordisk; det annet menneske er av himmelen.

⁴⁸Sewevhu, ndizvo zvakaitawo avo vevhu; uye sewekudenga, ndizvo zvakaitawo vekudenga.

⁴⁸Sådan som den jordiske var, så er og de jordiske, og sådan som den himmelske er, så skal og de himmelske være,

⁴⁹Uye sezvatakanga tine chimiro chewevhu, tichavawo nechimiro chewekudenga.

⁴⁹og likesom vi har båret den jordiskes billede, så skal vi og bære den himmelskes billede.

⁵⁰Zvino ndinoreva izvi, hama, kuti nyama neropa hazvingagoni kugara nhaka yeushe hwaMwari; nokuora hakungagari nhaka yekusaora.

⁵⁰Men dette sier jeg, brødre, at kjød og blod kan ikke arve Guds rike, heller ikke arver forgjengelighet uforgjengelighet.

⁵¹Tarirai, ndinokuudzai chakavanzika: Hatingavati tose, asi tichashandurwa tose;

⁵¹Se, jeg sier eder en hemmelighet: Vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles,

⁵²nenguva dukuduku, mukuhwaira kweziso, pahwamanda yekupedzisira; nekuti hwamanda icharira, uye vakafa vachamutswa mukusaora; nesu tichashandurwa;

⁵²i et nu, i et øieblikk, ved den siste basun. For basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforgjengelige, og vi skal forvandles.

⁵³Nekuti ichi chinoora chinofanira kufuka kusaora; nechichi chinofa chifuke kusafa.

⁵³For dette forgjengelige skal bli iklædd uforgjengelighet, og dette dødelige bli iklædd udødelighet.

⁵⁴Zvino kana ichi chinoora chafuka kusaora; nechichi chinofa chafuka kusafa, ipapo richaitika shoko rakanyorwa rinoti: Rufu rwakamedzwa mukukunda.

⁵⁴Og når dette forgjengelige er iklædd uforgjengelighet, og dette dødelige er iklædd udødelighet, da opfylles det ord som er skrevet: Døden er opslukt til seier.

⁵⁵Rufu, rumborera rwako ruripi? Guva, kukunda kwako kuripi?

⁵⁵Død, hvor er din brodd? Død, hvor er din seier?

⁵⁶Rumborera rwerufu chivi, nesimba rechivi murairo.

⁵⁶Men dødens brodd er synden, og syndens kraft er loven;

⁵⁷Zvino ngaavongwe Mwari unotipa kukunda kubudikidza naIshe wedu Jesu Kristu.

⁵⁷men Gud være takk, som gir oss seier ved vår Herre Jesus Kristus!

⁵⁸Naizvozvo, hama dzangu dzinodikamwa, mirai makasimba, musingazungunuswi, muchigara muchiwedzerwa pabasa raIshe muchiziva kuti kubata kwenyu hakusi pasina muna Ishe.

⁵⁸Derfor, mine elskede brødre, vær faste, urokkelige, alltid rike i Herrens gjerning, da I vet at eders arbeide ikke er unyttig i Herren!