¹Zvino Jehovha akataura naMozisi naAroni munyika akati,

¹Og Herren sa til Moses og Aron i Egyptens land:

²Mwedzi uno unofanira kuva mwedzi wokutanga kwamuri, unofanira kuva mwedzi wokutanga wegore.

²Denne måned* skal være eders nytt årsmåned, den skal være den første av årets måneder hos eder. / {* måneden abib eller nisan, 2MO 13, 4. NEH 2, 11. omtrent vår april.}

³Taurai kuungano yose yavaIsiraeri, muti, Nomusi wegumi womwedzi uno mumwe nomumwe ngaatore gwayana, vachiverenga dzimba dzamadzibaba avo; mhuri imwe neimwe ive negwayana rayo.

³Tal til hele Israels menighet og si: På den tiende dag i denne måned skal hver husfar ta sig ut et lam, et lam for hvert hus.

⁴Kana mhuri iri duku vasingagoni kupedza gwayana, ivo navagere pedo neimba yavo ngavatore rimwe rinoringana vanhu. Muringanise gwayana pakudya komumwe nomumwe.

⁴Men dersom huset er for lite til et lam, skal han og hans nærmeste nabo ta et lam sammen efter tallet på deres husfolk; efter hvad enhver eter, skal I regne folk på hvert lam.

⁵Gwayana renyu ngarirege kuva nechinhu chisakafanira, mukono wegore rimwe; muritore pamakwai kana pambudzi;

⁵Det skal være et lam uten lyte, av hankjønn, årsgammelt; et lam eller et kje kan I ta.

⁶zvino murichengete kusvikira pazuva regumi namana romwedzi, ipapo ungano yose yavanhu vose vaIsiraeri ngavariuraye madekwana.

⁶Og I skal gjemme det til den fjortende dag i denne måned; da skal hele Israels samlede menighet slakte det mellem de to aftenstunder*. / {* mellem solens nedgang og nattens frembrudd.}

⁷Zvino ngavatore rimwe ropa raro, variise pamagwatidziro maviri egonhi, napachivivo chokumusoro, padzimba pavacharidyira.

⁷Og de skal ta av blodet og stryke på begge dørstolpene og på det øverste dørtre på de hus hvor de eter det.

⁸Vadye nyama yaro usiku ihwohwo, yakagochwa pamoto, nechingwa chisina kuviriswa; vaidye nemiriwo inovava.

⁸Og de skal ete kjøttet samme natt; stekt ved ild og med usyret brød og bitre urter skal de ete det.

⁹Regai kuidya isina kuibva, kana yakabikwa nemvura, asi yakagochwa pamoto musoro waro namakumbo aro pamwechete noura hwaro.

⁹I må ikke ete noget av det rått eller kokt i vann, men stekt ved ild, med hode, føtter og innvoller.

¹⁰Musasiya chimwe charo kusvikira mangwana; zvose zvaro zvinosara kusvikira mangwana muzvipise nomoto.

¹⁰Og I skal ikke levne noget av det til om morgenen; er det noget igjen om morgenen, skal I brenne det op i ilden.

¹¹Muridye kudai: Makasunga zviuno zvenyu, makapfeka shangu dzenyu patsoka dzenyu, makabata tsvimbo dzenyu mumaoko enyu; muridye muchikurumidza; iPasika yaJehovha.

¹¹Og således skal I ete det: med ombundne lender, med sko på føttene og med stav i hånd, og I skal ete det i hast; det er påske* for Herren. / {* ordet påske betyr forbigang.}

¹²nekuti nousiku ihwohwo ndichafamba napakati penyika yeEgipita, ndichirova madangwe ose avanhu panyika yeEgipita, navana vose vemhongora dzezvipfuwo; ndichatonga vamwari vose veEgipita; ndini Jehovha.

¹²For samme natt vil jeg gå igjennem Egyptens land og slå ihjel alt førstefødt i Egyptens land, både folk og fe, og over alle Egyptens guder vil jeg holde dom; jeg er Herren.

¹³Asi ropa richava chiratidzo kwamuri padzimba mamugere, kana ndichiona ropa ndichakupfuurai, kuti dambudziko rirege kukuwirai, rikuparadzei, kana ndichirova nyika yeEgipita.

¹³Og blodet på de hus som I er i, skal være til et tegn for eder; når jeg ser blodet, vil jeg gå eder forbi; og ikke skal noget slag ramme eder til ødeleggelse når jeg slår Egyptens land.

¹⁴Zuva iri richava chirangaridzo kwamuri, munofanira kutambira Jehovha mutambo naro; munofanira kutamba mutambo naro pamarudzi enyu ose uve murayiro nokusingaperi.

¹⁴Og denne dag skal være en minnedag for eder, og I skal holde den som en høitid for Herren; det skal være en evig forskrift for eder å holde den, slekt efter slekt.

¹⁵Mudye chingwa chisina kuviriswa kwamazuva manomwe; nezuva rokutanga mubvise mbiriso yose padzimba dzenyu; nekuti munhu anodya chingwa chakaviriswa kubva pazuva rokutanga kusvikira pazuva rechinomwe ngaabviswe pakati pavaIsiraeri.

¹⁵I syv dager skal I ete usyret brød. Straks på den første dag skal I ha all surdeig bort av eders hus; enhver som eter syret brød fra den første til den syvende dag, han skal utryddes av Israel.

¹⁶Nezuva rokutanga munofanira kuita ungano tsvene, uye nezuva rechinomwe ungano tsvenezve; namazuva iwayo mabasa ose ngaarege kuitwa, asi zvinodyiwa nomunhu mumwe nomumwe zvingagadzirwa nemi, izvozvo chete.

¹⁶Og på den første dag skal I holde en hellig sammenkomst, og likeså på den syvende dag en hellig sammenkomst. Intet arbeid skal gjøres nogen av de dager; bare den mat som enhver av eder trenger, må I lage til.

¹⁷Munofanira kutamba mutambo wezvingwa zvisina kuviriswa, nekuti ndiro zuva randakabvisa naro hondo dzenyu dzose panyika yeEgipita; naizvozvo chengetai zuva iroro kusvikira kumarudzi enyu ose, uve murayiro nokusingaperi.

¹⁷I skal holde de usyrede brøds høitid, for på denne samme dag førte jeg eders hærer ut av Egyptens land; derfor skal det være en evig forskrift for eder å holde denne dag, slekt efter slekt.

¹⁸Nomwedzi wokutanga nezuva regumi namana romwedzi, madekwana, munofanira kudya zvingwa zvisina kuviriswa kusvikira pazuva ramakumi maviri nerimwe romwedzi madekwana.

¹⁸I den første måned, på den fjortende dag i måneden om aftenen skal I ete usyret brød, og det skal I gjøre helt til den enogtyvende dag om aftenen i samme måned.

¹⁹Mazuva manomwe mbiriso irege kuwanikwa mudzimba dzenyu, nekuti ani naani, anodya zvakaviriswa anofanira kubviswa paungano yavaIsiraeri, kana ari mutorwa, kana ari munhu akaberekerwa munyika.

¹⁹I syv dager skal det ikke finnes surdeig i eders hus; enhver som eter syret brød, han skal utryddes av Israels menighet, enten han er en fremmed eller innfødt i landet.

²⁰Regai kudya chinhu chakaviriswa; padzimba dzenyu dzose mudye zvingwa zvisina kuviriswa.

²⁰Intet syret skal I ete, i alle hus skal I ete usyret brød.

²¹Zvino Mozisi akadana vakuru vose vavaIsiraeri, akati kwavari, Endai mundotora makwayana anoringana mhuri dzenyu, mubaye Pasika.

²¹Da kalte Moses alle Israels eldste til sig og sa til dem: Gå og hent småfe for eders familier og slakt påskelammet!

²²Mutore sumbu rehisopi, murinyike muropa riri mumudziyo, muzodze chivivo chokumusoro, namagwatidziro maviri egonhi neropa riri mumudziyo; kurege kuva nomumwe wenyu anobuda pamukova weimba yake kusvikira mangwana.

²²Og I skal ta et knippe isop og dyppe i blodet som er i skålen, og stryke på det øverste dørtre og på begge dørstolpene noget av blodet i skålen, og ingen av eder skal gå ut av sin husdør før om morgenen.

²³Nekuti Jehovha achapfuura napakati penyika kuti arove vaEgipita; kana akaona ropa pachivivo chokumusoro, namagwatidziro maviri, Jehovha achadarika mukova uyo, haangatenderi muparadzi kupinda mudzimba dzenyu akurovei.

²³For Herren skal gå igjennem landet for å slå egypterne, og når han ser blodet på det øverste dørtre og på begge dørstolpene, skal han gå døren forbi og ikke la ødeleggeren få komme inn i eders hus og slå eder.

²⁴Chengeta chinhu ichocho, uve murayiro kwauri nokuvana vako nokusingaperi.

²⁴Dette skal I holde; det skal være en forskrift for dig og dine barn til evig tid.

²⁵Zvino kana muchizosvika panyika yamuchapiwa naJehovha, sezvaakakupikirai, muchengete basa iri.

²⁵Og når I kommer inn i det land Herren skal gi eder, således som han har lovt, da skal I holde denne tjeneste.

²⁶Zvino kana vana venyu vakati kwamuri, Basa iri rinoti kudiniko?

²⁶Og når eders barn sier til eder: Hvad er dette for en tjeneste som I holder? -

²⁷Muti kwavari, Ndicho chibayiro chePasika yaJehovha, akadarika dzimba dzavana vaIsiraeri paEgipita nomusi waakarova vaEgipita, akaponesa dzimba dzedu. Ipapo vanhu vakakotamisa misoro yavo, vakanamata.

²⁷da skal I si: Det er påskeoffer for Herren, som gikk forbi Israels barns hus i Egypten da han slo egypterne og fridde våre hus. Og folket bøide sig og tilbad.

²⁸Vana vaIsiraeri vakaita saizvozvo; Mozisi naAroni sezvavakanga varairwa naJehovha, ndizvo zvavakaita.

²⁸Og Israels barn gikk bort og gjorde dette; som Herren hadde sagt til Moses og Aron, således gjorde de.

²⁹Zvino pakati pousiku Jehovha akarova madangwe ose panyika

²⁹Så skjedde det ved midnatts tid at Herren slo ihjel alle førstefødte i Egyptens land, fra den førstefødte sønn av Farao, som satt på sin trone, til den førstefødte sønn av fangen, som var i fengslet, og alt førstefødt blandt buskapen.

³⁰Zvino Farao akamuka usiku, iye navaranda vake navaEgipita vose, kukava nokuchema kukuru paEgipita, nekuti kwakanga kusina imba musina akafa;

³⁰Da stod Farao op om natten, han og alle hans tjenere og alle egypterne, og det blev et stort skrik i Egypten; for det var ikke et hus hvor det ikke var en død.

³¹akadana Mozisi naAroni usiku, akati, Simukai, ibvai pakati pavanhu vangu, imwi navana vaIsiraeri, endai mundonamata Jehovha sezvamakataura.

³¹Og han kalte Moses og Aron til sig om natten og sa: Gjør eder rede, dra ut fra mitt folk, både I og Israels barn, far bort og tjen Herren, som I har sagt!

³²Torai makwai enyu nemombe dzenyu, sezvamakataura, endai, neni mundiropafadzewo.

³²Ta med eder både eders småfe og eders storfe, som I har sagt, gå og bed godt også over mig!

³³VaEgipita vakakurudzira vanhu kwazvo, kuti vakurumidze kuvabudisa panyika, nekuti vakati, Isu tofa tose!

³³Og egypterne trengte hårdt på folket for å få dem hastig ut av landet; for de sa: Vi er dødsens alle sammen!

³⁴Vanhu vakatora mukanyiwa wavo, usati waviriswa, nemidziyo yavo yokukanyira yakaputirwa munguvo dzavo pamafudzi avo.

³⁴Så tok folket sin deig, før den var syret; de svøpte sine deigtrau i sine klær og bar dem på sine skuldrer.

³⁵Vana vaIsiraeri vakaita sezvavakaudzwa naMozisi, vakakumbira kuna vaEgipita zvishongo zvesirivha, nezvishongo zvendarama, nenguvo.

³⁵Og Israels barn gjorde som Moses hadde sagt, og bad egypterne om smykker av sølv og gull og om klær.

³⁶Jehovha akapa vanhu nyasha pamberi pavaEgipita, vakavapa izvozvo zvavakakumbira; vakapedzera vaEgipita.

³⁶Og Herren gav folket yndest hos egypterne, så de gjerne gav dem det de bad om. Det var det bytte de tok av egypterne.

³⁷Zvino vana vaIsiraeri vakabva Ramasesi, vakaenda Sukoti, vakanga vari varume vanofamba netsoka vane zviuru zvamazana zvitanhatu, vana vasingaverengwi.

³⁷Så brøt da Israels barn op fra Ra'amses og tok veien til Sukkot, omkring seks hundre tusen mann til fots foruten barna.

³⁸Navanhu vazhinji vakanga vakavhengana vakaenda navo, namakwai nemombe, zviri zvipfuwo zvizhinji-zhinji.

³⁸Og det drog også en stor hop av alle slags folk med dem, og småfeet og storfeet, en overmåte stor mengde fe.

³⁹Vakabika zvingwa zvisina kuviriswa nomukanyiwa wavakanga vabuda nawo paEgipita, nekuti wakange usina kuviriswa; nekuti vakadzingwa muEgipita, vakasagona kunonoka, vakasazvigadzirira mbuva.

³⁹Av den deig de hadde med sig fra Egypten, bakte de usyrede kaker; for den var ikke syret, fordi de var drevet ut av Egypten og ikke torde dryge der lenger; heller ikke hadde de laget i stand reisekost.

⁴⁰Zvino nguva yakagara vana vaIsiraeri muEgipita akanga ari makore ana mazana mana namakumi matatu.

⁴⁰Men den tid Israels barn hadde bodd i Egypten, var fire hundre og tretti år.

⁴¹Pakupera kwamakore ana mazana mana namakumi matatu, nomusi iwoyo, hondo dzose dzaJehovha dzakabuda munyika yeEgipita.

⁴¹På den dag de fire hundre og tretti år var til ende, da var det alle Herrens hærer drog ut av Egyptens land.

⁴²Usiku ihwohwo hunofanira kurangarirwa Jehovha, nekuti akavabudisa panyika yeEgipita nahwo. Ndihwo usiku hwaJehovha, hunofanira kurangarirwa kwazvo navana vaIsiraeri vose namarudzi avo ose.

⁴²Denne natt tok Herren i akt for å føre dem ut av Egyptens land; den samme natt skal alle Israels barn ta i akt for Herren, slekt efter slekt.

⁴³Jehovha akatiwo kuna Mozisi naAroni, Murayiro wePasika ndiwo: Mutorwa ngaarege kuidya.

⁴³Og Herren sa til Moses og Aron: Dette er forskriften om påskelammet: Ingen fremmed skal ete av det.

⁴⁴Asi muranda womunhu mumwe nomumwe akatengwa nemari, angaidya kana mamudzingisa.

⁴⁴Men enhver træl som er kjøpt for sølv, ham skal du omskjære; da kan han ete av det.

⁴⁵Mutorwa kana muranda anoripirwa ngaarege kuidya.

⁴⁵Ingen innerst eller dagarbeider skal ete av det.

⁴⁶Inofanira kudyirwa mumba mumwe; haufaniri kutora imwe nyama ukaenda nayo kunze kweimba; uye musavhuna pfupa rayo.

⁴⁶I ett hus skal det etes; du skal ikke la noget av kjøttet komme utenfor huset, og I skal ikke bryte noget ben på det.

⁴⁷Ungano yose yavaIsiraeri inofanira kuiita.

⁴⁷Således skal hele Israels menighet gjøre.

⁴⁸Kana mutorwa agere newe achida kuitira Jehovha Pasika, vanhurume vose vari kwaari ngavadzingiswe, ipapo ngaaswedere hake kuiita; zvino afanana nomunhu akaberekerwa panyika; asi asina kudzingiswa ngaarege kuidya.

⁴⁸Og når en fremmed opholder sig hos dig og vil holde påske for Herren, skal alt mannkjønn hos ham omskjæres, og da kan han få være med og holde den; han skal være som en innfødt i landet; men ingen uomskåret skal ete av det.

⁴⁹Murayiro ngauve mumwe kunowakaberekerwa mumusha nokumutorwa agere pakati penyu.

⁴⁹Det skal være en og samme lov for den innfødte og for den fremmede som opholder sig hos eder.

⁵⁰Zvino vana vaIsiraeri vakaita saizvozvo; Mozisi naAroni sezvavakanga varairwa naJehovha, ndizvo zvavakaita.

⁵⁰Og alle Israels barn gjorde således; som Herren hadde befalt Moses og Aron, således gjorde de.

⁵¹Nezuva iroro Jehovha akabudisa vana vaIsiraeri panyika yeEgipita nehondo dzavo.

⁵¹På denne samme dag var det Herren førte Israels barn ut av Egyptens land, hær efter hær.