¹Zvino Jehovha wakaonekera kwaari pamiouki* yeMa­mure, ndokugara pamusuwo wetende pakupisa kwezuva;

¹Og Herren åpenbarte sig for ham i Mamres terebinte-lund, mens han satt i døren til sitt telt midt på heteste dagen.

²ndokusimudza meso ake akaona, zvino tarira, varume vatatu vamire pamberi pake; zvino paakavaona wakamhanya kunovachingamidza pamusuwo wetende, akakotamira pasi,

²Da han så op, fikk han se tre menn som stod foran ham; og da han blev dem var, løp han dem i møte fra teltdøren og bøide sig til jorden

³ndokuti: Ishe wangu, kana zvino ndawana nya­sha pameso penyu, ndinokukumbirai, musapfuura pamura­nda wenyu.

³og sa: Herre! Dersom jeg har funnet nåde for dine øine, så gå ikke din tjener forbi!

⁴Ngakuuiswewo mvura shoma, mugoshambidza tsoka dzenyu, muzorore pasi pemuti.

⁴La oss få hente litt vann, så I kan få tvette eders føtter, og hvil eder under treet!

⁵Zvino ndichauisa chi­medu chechingwa, mugonyaradza moyo yenyu, mugozopfuura, nekuti ndi­zvo zvamapfuurira nekumuranda wenyu. Ivo ndokuti: Ita saizvozvo sezvawataura

⁵Og la mig hente et stykke brød, så I kan vederkvege eder før I drar videre - siden I nu har lagt veien om eders tjener. De sa: Ja, gjør som du sier!

⁶Abhurahamu ndokukurumidza kupi­nda mutende kuna Sara, akati: Kurumi­dza ugadzire zviyero zvitatu zveupfu hwakatsetseka! Kanya, ubike zvingwa zviduku.

⁶Da skyndte Abraham sig inn i teltet til Sara og sa: Skynd dig og ta tre mål fint mel; elt det og bak kaker!

⁷Abhurahamu ndokumhanyira kumombe, akatora mhuru ine nyama yakapfava, yakanaka, akapa kujaya, ndokukurumidza kuigadzira.

⁷Og selv sprang Abraham bort til buskapen og hentet en fin og god kalv; den gav han til drengen, og han skyndte sig å lage den til.

⁸Zvino wakatora mukaka wakafa, nemukaka mumbishi, nemhuru yaakange agadzira, akazviisa pamberi pavo; akamira pedo navo munyasi memuti, ivo ndokudya.

⁸Så tok han rømme og søt melk og kalven som han hadde latt drengen lage til, og satte det for dem; og han stod hos dem under treet mens de åt.

⁹Ivo ndokuti kwaari: Uripi Sara mukadzi wako? Iye ndokuti: Tarirai, mutende.

⁹Da sa de til ham: Hvor er Sara, din hustru? Han svarte: Hun er der inne i teltet.

¹⁰Zvino akati: Zvirokwazvo ndichadzoka nenguva iyi yeupenyu; zvino tarira, Sara mukadzi wako uchava nemwanakomana. Sarawo akazvinzwa ari pamusuwo wetende shure kwake.

¹⁰Da sa han*: Jeg vil komme igjen til dig på denne tid næste år, og da skal Sara, din hustru, ha en sønn. Og Sara hørte det i teltdøren, for den var bak ham. / {* Herren 1MO 18 13.}

¹¹Zvino Abhurahamu naSara vakange vakwegura, vava nemakore mazhinji; kwakange kwaguma kuna Sara nemutowo wevakadzi.

¹¹Men Abraham og Sara var gamle og langt ute i årene; Sara hadde det ikke lenger på kvinners vis.

¹²Naizvozvo Sara wakaseka mukati make achiti: Ndakwegura, ndingava nemufaro here, naishe wangu wachemberawo?

¹²Derfor lo Sara ved sig selv og sa: Skulde jeg, nu jeg er blitt gammel, ha attrå, og min mann er også gammel.

¹³Jehovha ndokuti kuna Abhurahamu: Sara wasekerei, achiti: Zvirokwazvo neni ndichabereka ndakwegura here?

¹³Da sa Herren til Abraham: Hvorfor ler Sara og tenker: Skal jeg da virkelig få barn, nu jeg er blitt gammel?

¹⁴Kune chi­nhu chinorema kukunda Jehovha here? Nenguva yakatarwa, ndichadzoka kwauri, nenguva ino yeupenyu, uye Sara achava nemwanakomana.

¹⁴Skulde nogen ting være umulig for Herren? På denne tid næste år vil jeg komme til dig igjen, og da skal Sara ha en sønn.

¹⁵Sara ndokuramba achiti: Handina kuseka, nekuti waitya. Asi iye akati: Kwete asi waseka.

¹⁵Men Sara nektet og sa: Jeg lo ikke. For hun var redd. Da sa han: Jo, du lo.

¹⁶Zvino varume vakasimuka kubva ipapo ndokutarira Sodhoma; Abhurahamu ndokuenda navo achivaperekedza.

¹⁶Så stod mennene op for å gå derfra, og de tok veien bortimot Sodoma; og Abraham gikk med dem for å følge dem på veien.

¹⁷Zvino Jehovha akati: Ini ndicha­vanzira Abhurahamu zvandinoita here?

¹⁷Da sa Herren: Skulde jeg vel dølge for Abraham det som jeg tenker å gjøre?

¹⁸Abhurahamu zvaachava zvirokwazvo rudzi rukuru rwune simba, nendudzi dzose dzenyika dzicharopafadzwa nemaari.

¹⁸Abraham skal jo bli et stort og tallrikt folk, og alle jordens folk skal velsignes i ham;

¹⁹Nekuti nda­kamuziva, kuti araire vana vake nei­mba yake vanomutevera, vagoche­ngeta nzira yaJehovha kuti vaite kururamisira nekutonga; kuti Jehovha auyise pamusoro paAbhurahamu izvo zvaakataura maererano naye.

¹⁹for jeg har utvalgt ham forat han skal byde sine barn og sitt hus efter sig at de skal holde sig efter Herrens vei og gjøre rett og rettferdighet, så Herren kan la Abraham få det som han har lovt ham.

²⁰Jehovha ndokuti: Nekuti kuchema kweSodhoma neGomora kukuru, uye nekuti zvivi zvavo zvinorema zvikuru,

²⁰Og Herren sa: Ropet over Sodoma og Gomorra er sannelig stort, og deres synd er sannelig meget svær.

²¹ndichaburuka zvino ndigoona kana vakaita zvizere zvinoenderana nekuchema kwaro kwasvika kwandiri; asi kana zvisina kudaro, ndichazviziva.

²¹Jeg vil stige ned og se om de i alt har båret sig slik at som det lyder det rop som er nådd op til mig, og hvis ikke, så vil jeg vite det.

²²Zvino varume vakafuratira ipapo, va­kaenda vakananga Sodhoma; asi Abhurahamu wakange achakamira pamberi paJehovha.

²²Så vendte mennene sig derfra og gikk til Sodoma, men Abraham blev stående for Herrens åsyn.

²³Zvino Abhurahamu wakaswedera, akati: Mu­chaparadzawo vakarurama pamwe ne­vakaipa here?

²³Og Abraham trådte nærmere og sa: Vil du da rykke den rettferdige bort sammen med den ugudelige?

²⁴Zvimwe varipo vakarurama makumi mashanu mukati meguta; muchaparadzawo mukasaregerera nzvimbo iyo nekuda kwevakarurama makumi mashanu varimo here?

²⁴Kanskje det er femti rettferdige i byen; vil du da rykke dem bort og ikke spare byen for de femti rettferdiges skyld som kunde være der?

²⁵Ngazvive kure nemwi kuita chinhu chakadaro, kuuraya wakarurama pamwe newa­kaipa, kuti wakarurama ave sawakaipa; ngazvive kure nemwi. Mutongi wenyika yose haangaiti kururamisira here?

²⁵Det være langt fra dig å gjøre slikt og slå ihjel den rettferdige sammen med den ugudelige, så det går den rettferdige på samme vis som den ugudelige! Det være langt fra dig! Den som dømmer hele jorden, skulde ikke han gjøre rett?

²⁶Jehovha ndokuti: Kana ndikawana muSodhoma vakarurama ma­kumi mashanu mukati meguta, ipapo ndicharegerera nzvimbo yose nekuda kwavo.

²⁶Da sa Herren: Dersom jeg i byen Sodoma finner femti rettferdige, da vil jeg spare hele byen for deres skyld.

²⁷Zvino Abhurahamu wakapindura ndokuti: Tarirai zvino, ndatsunga kutaura naJehovha, ini guruva nedota.

²⁷Men Abraham tok atter til orde og sa: Se, jeg har dristet mig til å tale til Herren, enda jeg er støv og aske;

²⁸Zvimwe kuchashaikwa vashanu kuvakarurama makumi mashanu; muchaparadza guta rose nekuda kwevashanu here? Ndokuti: Handingariparadzi kana ndikawa­namo makumi mana nevashanu.

²⁸kanskje det fattes fem i de femti rettferdige, vil du da ødelegge hele byen for disse fems skyld? Han svarte: Jeg skal ikke ødelegge den dersom jeg finner fem og firti der.

²⁹Zvino wakataurazve naye akati: Zvimwe kuchawanikwamo makumi mana. Iye ndokuti: Handingazviiti nekuda kwamakumi mana.

²⁹Men han blev ennu ved å tale til ham og sa: Kanskje det finnes firti. Han svarte: Jeg skal ikke gjøre det - for de firtis skyld.

³⁰Akabva ati: Ndinokumbira Jehovha arege kunditsamwira, kana ndikataura. Zvi­mwe makumi matatu vachawanikwamo. Iye ndokuti: Handingazviiti kana ndikawanamo makumi matatu.

³⁰Men han sa: Herre, bli ikke vred om jeg taler! Kanskje det finnes tretti. Han svarte: Jeg skal ikke gjøre det dersom jeg finner tretti der.

³¹Zvino akati: Tarira zvino, ndatsunga kutaura naJehovha; zvimwe kuchawanikwamo makumi maviri. Iye ndokuti: Handingari­paradzi nekuda kwemakumi maviri.

³¹Da sa han: Se, jeg har dristet mig til å tale til Herren; kanskje det finnes tyve. Han svarte: Jeg skal ikke ødelegge den - for de tyves skyld.

³²Zvino wakati: Ndinokumbira Jehovha ngaarege kutsamwa, ndikataurazve ka­mwe; zvimwe kuchawanikwa gumi. Iye ndokuti, Handingariparadzi nekuda kwevane gumi.

³²Da sa han: Herre, bli ikke vred om jeg taler bare denne ene gang til! Kanskje det finnes ti. Han svarte: Jeg skal ikke ødelegge den - for de tis skyld.

³³Zvino Jehovha wakabva apedza kutaura naAbhurahamu; naAbhurahamu akadzokera kunzvimbo yake.

³³Så gikk Herren bort, da han hadde talt ut med Abraham; og Abraham vendte tilbake til det sted hvor han bodde.