¹Zvino Abhurahamu wakawanazve mukadzi, uye zita rake raiva Ke­tura.

¹Og Abraham tok sig atter en hustru; hun hette Ketura.

²Ndokumuberekera Zimurami naJokishani naMedhani, naMidhiani, naIshibhaki, naShua.

²Med henne fikk han Simran og Joksan og Medan og Midian og Jisbak og Suah.

³Jokishani ndokubereka Shebha naDhedhani. Zvino vanakomana vaDhedhani vaiva vaAshuri nevaRetushi nevaReumi.

³Og Joksan fikk sønnene Sjeba og Dedan; og Dedans barn var assurerne og letuserne og le'ummerne

⁴Zvino vanakomana vaMidhiani vaiva Efa naEferi naHanoki naAbhidha naEridha. Ava vose vaiva vana vaKetura.

⁴Og Midians barn var Efa og Efer og Hanok og Abida og Elda'a; alle disse var Keturas barn.

⁵Abhurahamu ndokupa Isaka zvose zvaaiva nazvo.

⁵Og Abraham gav Isak alt det han eide.

⁶Asi kuvanakomana ve­varongo Abhurahamu vaaiva navo, Abhurahamu wakapa zvipo; akavabvisa pana Isaka mwanakomana wake, iye achiri mupenyu, akavatuma kumabvazuva kunyika yekumabvazuva.

⁶Men sønnene til de medhustruer som Abraham hadde, gav han gaver og lot dem, mens han enn levde, flytte bort fra Isak, sin sønn, østover, til Østerland.

⁷Zvino awa mazuva emakore eupenyu hwaAbhurahamu aakararama, makore zana nemakumi manomwe nemashanu.

⁷Abrahams levetid og den alder han nådde, var hundre og fem og sytti år.

⁸Abhu­rahamu ndokupera, akafa pakukwegura kwakanaka, achembera agutsikana, akaunganidzwa pandudzi dzekwake.

⁸Så opgav Abraham ånden og døde i en god alderdom, gammel og mett av dager, og han blev samlet til sine fedre.

⁹Zvino Isaka naIshimaeri vanako­mana vake vakamuviga mubako reMakapera, mumunda waEfuroni mwanakomana waZohari muHeti, wa­katarisana neMamure,

⁹Og Isak og Ismael, hans sønner, begravde ham i Makpela-hulen på den mark som hadde tilhørt hetitten Efron, Sohars sønn, østenfor Mamre,

¹⁰munda Abhurahamu waakatenga kuvanakomana vaHeti; ndipo Abhura­hamu paakavigwa pamwe naSara mukadzi wake.

¹⁰den mark Abraham hadde kjøpt av Hets barn; der blev Abraham begravet likesom Sara, hans hustru.

¹¹Zvino zvikaitika shure kwekufa kwaAbhurahamu, kuti Mwari wakaropa­fadza Isaka mwanakomana wake; Isaka ndokugara patsime reRahai-Royi.

¹¹Og efter Abrahams død velsignet Gud Isak, hans sønn. Og Isak bodde ved brønnen Lakai Ro'i.

¹²Zvino awa mazera alshimaeri mwa­nakomana waAbhurahamu, Hagari muEgipita, murandakadzi waSara, waakaberekera Abhurahamu.

¹²Dette er Ismaels, Abrahams sønns ættetavle, han som Abraham fikk med egypterkvinnen Hagar, Saras trælkvinne.

¹³Uye awa mazita evanakomana vaIshimaeri nemazita avo zvichienderana nemazera avo; dangwe raIshimaeri raiva Nebhayoti, naKe­dhari naAdhibheri naMibhisami

¹³Dette er navnene på Ismaels sønner - de navn som de har i sin ættetavle: Nebajot, Ismaels førstefødte, og Kedar og Adbe'el og Mibsam.

¹⁴naMi­shima naDhurina naMasa,

¹⁴og Misma og Duma og Massa,

¹⁵naHadhadhi naTema, Jeturi, Nafishi, naKedhema;

¹⁵Hadar og Tema, Jetur, Nafis og Kedma.

¹⁶ava vanakomana vaIshimaeri, uye awa mazita avo nemisha yavo uye nematende avo; machinda gumi nemaviri zvichienderana nendu­dzi dzavo.

¹⁶Dette var Ismaels sønner, og dette var deres navn, i deres byer og leire, tolv ættehøvdinger.

¹⁷Uye awa makore eupenyu hwaIshimaeri, makore zana nemakumi matatu nemanomwe; akapera, akafa, akaunganidzwa pandudzi dzekwake.

¹⁷Ismaels leveår var hundre og syv og tretti år; så opgav han ånden og døde og blev samlet til sine fedre.

¹⁸Zvino vakagara kubva paHavhira kusvi­kira paShuri nemberi kweEgipita, uchienda Asiria; akagara pamberi pechiso chehama dzake dzose.

¹⁸Og de bodde fra Havila til Sur, som ligger midt for Egypten, og bortimot Assyria; han nedsatte sig østenfor alle sine brødre.

¹⁹Zvino awa mazera alsaka mwanako­mana waAbhurahamu; Abhurahamu waka­bereka Isaka.

¹⁹Dette er historien om Abrahams sønn Isaks ætt: Abraham fikk sønnen Isak.

²⁰Zvino Isaka wakange ane makore makumi mana pakuwana kwake Rabheka, mukunda waBhetueri, muSiriya, wePadhani-Aramu, hanzvadzi yaRa­bhani muSiriya, kuti ave mukadzi wake.

²⁰Og Isak var firti år gammel da han ektet Rebekka, som var datter til arameeren Betuel fra Mesopotamia og søster til arameeren Laban.

²¹Zvino Isaka wakanyengeterera muka­dzi wake kuna Jehovha, nekuti wakange ari mhanje; Jehovha akanye­ngetereka naye, Rabheka mukadzi wake ndokuva nemimba.

²¹Og Isak bad til Herren for sin hustru, for hun var barnløs; og Herren bønnhørte ham, og Rebekka, hans hustru, blev fruktsommelig.

²²Zvino vana vakapipiridzana mukati make, iye ndokuti: Kana zvaka­daro, sei ndakadai? Ndokunobvunza Jehovha.

²²Men fosterne støtte til hverandre i hennes liv; da sa hun: Er det således, hvorfor skal jeg da være til? Og hun gikk for å spørre Herren.

²³Jehovha ndokuti kwaari: Ndudzi mbiri dziri muchizvaro chako, ndudzi mbiri dzichaparadzana dzichibva muura hwako. Zvino rudzi rwuchasimba pane rwumwe rudzi, uye mukuru achashumira muduku.

²³Og Herren sa til henne: I ditt liv er det to folk, og fra ditt skjød skal to folkeslag skille sig at; det ene folk skal være sterkere enn det andre, og den eldste skal tjene den yngste.

²⁴Zvino mazuva ake ekubereka akati azadziswa, tarira, mapatya muchizvaro chake.

²⁴Da nu hennes tid var kommet at hun skulde føde, se, da var det tvillinger i hennes liv.

²⁵Wekutanga akabuda ari mutsvuku, wose akaita senguvo ine mvere; vakatumidza zita rake Esau.

²⁵Og den som kom først frem, var rød og over hele kroppen som en lodden kappe; og de kalte ham Esau*. / {* d.e. den lodne.}

²⁶Zvino pa­shure munin'ina wake wakabuda, uye ruoko rwake rwakabata chitsitsinho chaEsau; ndokutumidza zita rake Jakove. Zvino Isaka waiva nemakore makumi matanhatu pakuberekwa kwavo.

²⁶Derefter kom hans bror frem, og hans hånd holdt i Esaus hæl, og ham kalte de Jakob*. Isak var seksti år gammel da de blev født. / {* d.e. han holder i hælen.}

²⁷Vakomana ndoku­kura; Esau ndokuva mudzimba wakachenjera, murume wesango; uye Jakove murume wakarurama, achigara mumatende.

²⁷Da nu guttene vokste til, blev Esau en dyktig jeger, en mann som holdt til i skog og mark; men Jakob var en stillferdig mann, som holdt sig ved teltene.

²⁸Isaka ndokuda Esau, nekuti waidya nyama yemhuka, asi Rabheka waida Jakove.

²⁸Og Isak holdt mest av Esau, for han var glad i vilt; men Rebekka holdt mest av Jakob.

²⁹Zvino Jakove wakange abika rupiza, Esau ndokusvika achibva kusango oziya;

²⁹Engang da Jakob holdt på å koke en velling, kom Esau hjem fra marken og var rent opgitt.

³⁰Esau ndokuti kuna Jakove: Dondiregawo ndiminye zvitsvuku izvo zvakatsvuka, nekuti ndoziya. Naizvozvo wakatumidzwa zita rinonzi Edhomu.

³⁰Og Esau sa til Jakob: La mig få til livs noget av det røde, det røde du har der, for jeg er rent opgitt! Derfor kalte de ham Edom*. / {* d.e. den røde.}

³¹Jakove ndokuti: Nditengesere nhasi udangwe hwako.

³¹Men Jakob sa: Selg mig først din førstefødselsrett!

³²Esau ndokuti: Tarira, ndodofa, zvino udangwe uchandibatsirei?

³²Esau svarte: Jeg holder på å dø; hvad skal jeg da med førstefødselsretten?

³³Jakove ndokuti: Ndipikire nhasi. Iye ndokupika kwaari, ndokutengesa udangwe hwake kuna Jako­bho.

³³Da sa Jakob: Gjør først din ed på det! Og han gjorde sin ed på det og solgte så sin førstefødselsrett til Jakob.

³⁴Jakove ndokupa Esau chingwa nerupiza; iye ndokudya nekumwa, ndokusimuka ndokuenda; Esau ndokuzvidza udangwe hwake saizvozvi.

³⁴Og Jakob gav Esau brød og linsevelling, og han åt og drakk og stod op og gikk sin vei. Således ringeaktet Esau førstefødselsretten.