¹Zvino akaraira mutariri weimba yake, achiti, Zadza homwe dzavarume nezvokudya, sezvavanogona ku­takura, uisewo mari yomumwe nomu­mwe pamuromo wehomwe yake.

¹Siden bød han den som forestod hans hus: Fyll mennenes sekker med korn så meget de kan føre, og legg enhvers penger øverst i hans sekk!

²No­mukombe wangu, mukombe wesirivha, uuise pamuromo wehomwe yomuduku, pamwechete nemari yezviyo zvake. Iye akaita sezvaakaudzwa naJosefa.

²Men mitt beger, sølvbegeret, skal du legge øverst i den yngstes sekk sammen med pengene for hans korn. Og han gjorde som Josef bød ham.

³Zvino fume mangwana koedza varume vaka­tenderwa kuenda, ivo nemadhongi avo.

³Om morgenen, da det blev lyst, lot de mennene med sine asener fare.

⁴Vakati vabuda muguta, vasati vaenda kure, Josefa akaudza mutariri wake, akati, Simuka, tevera varume; kana wavabata, uti kwavari, Matsindiki­reiko zvamaitirwa zvakanaka?

⁴Da de hadde draget ut av byen og ennu ikke var langt kommet, sa Josef til den som forestod hans hus: Ta avsted, sett efter mennene, og når du når dem, skal du si til dem: Hvorfor har I gjengjeldt godt med ondt?

⁵Ko ha­chizi chinhu chinomwira ishe wangu, chaanoshopera nacho here? Chinhu ichi chamaita chakaipa.

⁵Er det ikke det beger som min herre drikker av, og som han spår i? Dette var ille gjort av eder.

⁶Akandovabata, akataura mashoko iwayo kwavari.

⁶Og han innhentet dem og sa dette til dem.

⁷Vakati kwaari, Ko ishe wedu anotaurirei mashoko akadai? Ngazvisadaro, varanda venyu havangaiti chinhu chakadai.

⁷Da sa de til ham: Hvorfor taler min herre således? Det være langt fra dine tjenere å gjøre noget slikt!

⁸Tarirai, mari yatakawana pa­miromo yehomwe dzedu takadzoka nayo kwamuri tichibva kunyika yeKe­nani; taigoba seiko sirivha kana ndarama mumba mashe wenyu?

⁸Se, de penger som vi fant øverst i våre sekker, hadde vi med oss tilbake til dig fra Kana'ans land; hvorledes skulde vi da stjele sølv eller gull fra din herres hus?

⁹Ani naani wa­varanda venyu anowanikwa anawo, ngaafe; nesu tichava vasungwa vashe wedu.

⁹Den av dine tjenere som det finnes hos, han skal dø, og vi andre skal være min herres træler.

¹⁰Iye akati, Ndizvo hazvo, nga­zvive sezvamataura; iye anowanikwa aine mukombe, ndiye achava musungwa wangu; imwi vamwe hamungavi nemho­sva.

¹⁰Og han sa: Vel, la det være som I har sagt! Den som det finnes hos, skal være min træl, men I skal være uten skyld.

¹¹Ipapo vakakurumidza mumwe nomumwe kuburutsira homwe yake pasi, mumwe nomumwe akasunungura homwe yake.

¹¹Så skyndte de sig og løftet hver sin sekk ned på jorden, og enhver åpnet sin sekk.

¹²Iye akatsvaka, akatanga kumu­kuru, akaguma kumuduku; mukombe ukawanikwa muhomwe yaBhenjamini.

¹²Og han så efter; han begynte hos den eldste og endte hos den yngste, og begeret blev funnet i Benjamins sekk.

¹³Ipapo vakabvarura nguvo dzavo, mu­mwe neumwe akatakudza dhongi rake, akadzokera kuguta.

¹³Da sønderrev de sine klær og lesste hver på sitt asen og vendte tilbake til byen.

¹⁴Judha navana vababa vake vaka­dzokera kuimba yaJosefa, iye achirimo, vakawira pasi pamberi pake.

¹⁴Og Juda og hans brødre kom til Josefs hus mens han ennu var der, og de kastet sig til jorden for ham.

¹⁵Zvino Josefa akati kwavari, Chinyiko ichi chamaita? Hamuzivi kuti munhu akaita seni anogona kushopera here?

¹⁵Da sa Josef til dem: Hvad er det for noget I har gjort? Visste I ikke at en mann som jeg kan spå?

¹⁶Judha akati, Ko tingadiniko kuna ishe wangu? Tingataureiko? Tingazvipe­mbedza sei? Mwari akawana kutadza kwavaranda venyu; tarirai tiri vasungwa vashe wedu, isu naiye akawanikwa aine mukombe.

¹⁶Og Juda sa: Hvad skal vi svare min herre? Hvad skal vi si, og hvad skal vi rettferdiggjøre oss med? Gud har funnet dine tjeneres misgjerning; se, vi er min herres træler, både vi og den som begeret blev funnet hos.

¹⁷Iye akati, Ngazvisadaro, handingaiti sai­zvozvo; munhu uyo akawanikwa ano mukombe muruoko, ndiye achava musu­ngwa wangu; kana muri imwi, endai henyu norugare kuna baba venyu.

¹⁷Men han sa: Det være langt fra mig å gjøre slikt! Den mann som begeret blev funnet hos, han skal være min træl, men dra I andre i fred op til eders far!

¹⁸Ipapo Judha akaswedera kwaari, akati, Haiwa, ishe wangu, dotenderai henyu muranda wenyu kutaura shoko munzeve dzashe wangu, kutsamwa kwe­nyu kurege kumukira muranda wenyu, nekuti imwi makaenzana naFarao.

¹⁸Da gikk Juda frem til ham og sa: Hør mig, herre! La din tjener få tale et ord for min herres ører, og la ikke din vrede optendes mot din tjener; for du er som Farao selv.

¹⁹Ishe wangu akabvunza varanda vake, achiti, Muna baba here, kana munin'ina?

¹⁹Min herre spurte sine tjenere: Har I far eller bror?

²⁰Isu tikati kuna ishe wedu, Tina baba vava­mutana, vanomwana woutana hwavo, achiri muduku hake; mukoma wake akafa, iye akasara ari oga, mwana wamai vake, baba vake vanomuda.

²⁰Da sa vi til min herre: Vi har en gammel far, og han har en ung sønn, som er født i hans alderdom; hans bror er død, og han er alene igjen efter sin mor, og hans far har ham så kjær.

²¹imwi mu­kati kuvaranda venyu, Burukai naye kwandiri, ndimuone nameso angu.

²¹Og du sa til dine tjenere: Før ham ned til mig, så jeg kan få se ham med mine egne øine!

²²Isu tikati kuna ishe wedu, Mukomana haa­ngasii baba vake, nekuti kana akasiya baba vake, baba vake vangafa.

²²Da sa vi til min herre: Gutten kan ikke forlate sin far; for hvis han forlater sin far, da vil hans far dø.

²³Zvino makati kuvaranda venyu, Kana munu­nuna wenyu worugotwe asingaburuki nemi, hamungaonizve chiso changu.

²³Men du sa til dine tjenere: Dersom ikke eders yngste bror kommer ned med eder, skal I ikke mere komme for mine øine.

²⁴Zvino takati takwira kumuranda we­nyu, baba vedu, tikavaudza mashoko ashe wedu.

²⁴Da vi så kom hjem til din tjener min far, fortalte vi ham hvad min herre hadde sagt

²⁵Baba vedu vakati, Endai­zve, mutitengere zvokudya zvishoma­nana.

²⁵Og vår far sa: dra avsted igjen og kjøp litt korn til oss!

²⁶Isu tikati, Hatingaburuki, kana munin'ina wedu asingaburuki nesu; nekuti hatingaoni chiso chomurume uya, kana munin'ina wedu asinesu.

²⁶Da sa vi: Vi kan ikke dra ned, men dersom vår yngste bror er med oss, da vil vi dra ned; for vi kan ikke komme mannen for øie uten at vår yngste bror er med.

²⁷Muranda wenyu, baba vedu, vakati kwatiri, Mu­noziva kuti mukadzi wangu akandibere­kera vanakomana vaviri;

²⁷Men din tjener min far sa til - oss: I vet at min hustru fødte mig to sønner,

²⁸mumwe aka­bva kwandiri, ndikati, Zvirokwazvo akabvamburwa; kubva musi iwoyo ha­ndina kuzomuonazve;

²⁸og den ene gikk bort fra mig, og jeg sa: han er visselig revet ihjel; og jeg har aldri sett ham siden.

²⁹kana mukandi­torera nouyuwo, akawirwa nenjodzi, mu­chaburutsira vhudzi rangu jena kuguva nokuchema.

²⁹Tar I nu også denne fra mig, og det møter ham nogen ulykke, så sender I mine grå hår med sorg ned i dødsriket.

³⁰Naizvozvo, kana zvino ndikandosvika kumuranda wenyu, baba vangu, tisinaiye mukomana, mweya wavo zvawakabatanidzwa nomweya wo­mukomana,

³⁰Skal jeg nu komme hjem til din tjener min far, og gutten, som han henger ved med hele sin sjel, ikke er med oss,

³¹vachati kana vachiona kuti mukomana asinesu, vachafa; naizvozvo varanda venyu vachaburutsira vhudzi jena romuranda wenyu, baba vedu, ku­guva nokuchema.

³¹så blir det hans død med det samme han ser at gutten ikke er med, og vi må sende din tjener vår fars grå hår med sorg ned i dødsriket.

³²nekuti muranda wenyu akazviita rubatso rwomukomana kuna baba vangu, ndikati, Kana ndikasauya naye kwamuri,ini ndichava ne­mhosva kuna baba vangu nokusinga­peri.

³²For din tjener tok på sig å svare for gutten hos min far og sa: dersom jeg ikke har ham med tilbake til dig, vil jeg være min fars skyldner alle mine dager.

³³Naizvozvo zvino ndinokumbira kuti muranda wenyu agare hake ari musungwa washe wangu pachigaro chomukomana, asi mukomana akwire hake navana vababa vake.

³³La derfor din tjener bli i guttens sted som træl hos min herre, men la gutten dra hjem med sine brødre!

³⁴nekuti ndinga­kwira seiko kuna baba vangu, ndisina mukomana? Ndirege hangu kuona njodzi ichawira baba vangu.

³⁴For hvorledes skulde jeg dra hjem til min far uten at gutten var med mig? Jeg kunde ikke se på den sorg som vilde komme over min far.