¹Naizvozvo isuwo zvatakakomberedzwa negore guru rakadai rezvapupu, ngatibvisei mitoro yose nechivi chinongotinamatira, ngatimhanye nemoyo murefu nhangemutange yakaiswa mberi kwedu,

¹Derfor, la og oss, da vi har så stor en sky av vidner omkring oss, avlegge alt som tynger, og synden som henger så fast ved oss, og med tålmodighet løpe i den kamp som er oss foresatt,

²tichitarira kuna Jesu, muvambi nemupedzeredzi werutendo rwedu, iye nekuda kwemufaro wakaiswa pamberi pake wakatsunga pamuchinjikwa, achizvidza kunyadziswa kwawo, akagara kuruoko rwerudyi rwechigaro cheushe chaMwari.

²idet vi ser på troens ophavsmann og fullender, Jesus, han som for den glede som ventet ham, led tålmodig korset, uten å akte vanæren, og nu sitter på høire side av Guds trone.

³Nekuti cherekedzai uyo wakatsunga pagakava rakadai revatadzi vachimirisana naye, kuti imwi murege kuneta nekupera simba pamweya yenyu.

³Ja, gi akt på ham som tålmodig har lidt en slik motsigelse av syndere, så I ikke skal gå trett og bli motløse i eders sjeler!

⁴Muchigere kupikisa kusvikira muropa muchirwa nechivi;

⁴Ennu har I ikke gjort motstand like til blodet i eders kamp mot synden,

⁵uye makakangamwa kurudziro inotaura kwamuri kwazvo sekuvana, kuchiti: Mwanakomana wangu, usazvidza kuranga kwaIshe, kana kupera moyo kana uchitsiurwa naye;

⁵og I har glemt den formaning som taler til eder som til barn: Min sønn! akt ikke Herrens tukt ringe, og bli ikke motløs når du refses av ham;

⁶Nekuti Ishe waanoda unomuranga, nekuzvambaradza mwanakomana umwe neumwe waanogamuchira.

⁶for den Herren elsker, den tukter han, og han hudstryker hver sønn som han tar sig av.

⁷Kana muchitsunga pakurangwa, Mwari unokubatai sevanakomana; nekuti mwanakomana ndeupi usingarangwi nababa?

⁷Det er for tuktens skyld at I tåler lidelser; Gud gjør med eder som med sønner. For hvem er den sønn som hans far ikke tukter?

⁸Asi kana musingarangwi sezvinoitirwa vagovani vose, muri vana veupombwe, kwete vanakomana.

⁸Men er I uten tukt, som alle har fått sin del av, da er I uekte barn, og ikke sønner.

⁹uyezve isu takambova nemadzibaba enyama yedu aidzora uye tikavakudza; ko hatingazviisi zvikuru pasi paBaba vemweya kuti tirarame here?

⁹Dessuten: våre kjødelige fedre hadde vi til optuktere, og vi hadde ærefrykt for dem; skal vi da ikke meget mere være lydige mot åndenes Fader, så vi får leve?

¹⁰Nekuti ivo zvirokwazvo vakatiranga mazuva mashoma pamadiro avo: asi iye unotiranga kuti tibatsirwe, tigogoverwa utsvene hwake.

¹⁰For hine tuktet oss for nogen få dager efter sitt tykke, men han tukter til vårt gagn, forat vi skal få del i hans hellighet.

¹¹Zvino hakuna kuranga kwazvino kunoratidza kufadza, asi kushungurudza zvakadaro pashure kunobereka zvibereko zverugare zvakarurama kune vanorovedzwa mazviri.

¹¹All tukt synes vel, mens den står på, ikke å være til glede, men til sorg; men siden gir den dem som derved er blitt opøvd, rettferdighets salige frukt.

¹²Saka simbisai maoko akaremberera pasi, nemabvi akarengwezeka;

¹²Derfor, rett de hengende hender og de maktløse knær,

¹³gadzirirai tsoka dzenyu nzira dzakarurama, kuti icho chinokamhina chirege kushodoka, asi panzvimbo yeizvozvo chiporeswe.

¹³og gjør rette stier for eders føtter, forat ikke det halte skal komme rent i ulag, men heller må bli helbredet!

¹⁴Tevererai rugare nevose, neutsvene, nokuti kunze kwahwo hakuna munhu uchaona Ishe;

¹⁴Jag efter fred med alle og efter helliggjørelse; for uten helliggjørelse skal ingen se Herren.

¹⁵Muchichenjerera kuti kurege kuva nemunhu unokundikana panyasha dzaMwari; kuti zvimwe mudzi wekuvava urege kumutsa dambudziko ukutambudzei vazhinji vagosvibiswa;

¹⁵Og gi akt på at ikke nogen viker tilbake fra Guds nåde, at ikke nogen bitter rot skal vokse op og volde men, og mange bli smittet ved den,

¹⁶kurege kuva nemhombwe kana munhu usina hanya naMwari, saEsau wakatengesa udangwe hwake nekudya kumwe.

¹⁶at ikke nogen er en horkarl eller en vanhellig som Esau, som for en eneste rett mat solgte sin førstefødselsrett.

¹⁷Nekuti munoziva kuti pashure achizoda hake kugara nhaka yekuropafadzwa, wakarambwa; nekuti haana kuwana nzvimbo yekutendeuka, kunyange akaitsvaka zvikuru nemisodzi.

¹⁷I vet jo at han og senere, da han vilde arve velsignelsen, blev avvist - for han fant ikke rum for bot - enda han søkte den med tårer.

¹⁸Nekuti hamuna kuswedera kugomo ringabatwa, rinopfuta moto, uye kurima nekusviba, nekudutu guru remhepo,

¹⁸For I er ikke kommet til et fjell som en kan ta på med hender, og til brennende ild og til skodde og mørke og uvær,

¹⁹uye kurira kwehwamanda, nenzwi remashoko; iro ivo vakarinzwa vakakumbira kuti shoko rimwe rirege kuzotaurwa kwavarizve;

¹⁹og til basunlyd og røst av ord, slik at de som hørte den, bad at der ikke måtte tales mere til dem;

²⁰Nekuti vakakoniwa kutevera icho chakanga charairwa, chekuti: Kana zvakadaro nemhuka kana ikabata gomo, ichatakwa nemabwe; kana kufurwa nemuseve.

²⁰for de kunde ikke bære dette bud: Om det så bare er et dyr som rører ved fjellet, skal det stenes,

²¹icho chakaonekwa chaityisa zvekuti Mozisi wakati: Ndinotya kwazvo, ndinodedera.

²¹og så fryktelig var synet at Moses sa: Jeg er forferdet og skjelver.

²²Asi imwi mauya kugomo reZiyoni, nekuguta raMwari mupenyu, Jerusarema rekudenga, nekumazana evatumwa vasingaverengeki,

²²Men I er kommet til Sions berg og den levende Guds stad, det himmelske Jerusalem, og til englenes mange tusener,

²³kuungano huru nekereke yematangwe akanyorwa kumatenga, nekuna Mwari mutongi wevose, nekumweya yevakarurama vakapereredzwa,

²³til høitidsskaren og menigheten av de førstefødte, som er opskrevet i himlene, og til dommeren, som er alles Gud, og til de fullendte rettferdiges ånder,

²⁴nekuna Jesu murevereri wesungno itsva, nekuropa rekusasa, rinotaura zvinhu zviri nani pane zvaAbhero.

²⁴og til Jesus, mellemmann for en ny pakt, og til oversprengningens blod, som taler bedre enn Abels.

²⁵Chenjerai kuti murege kuramba uyo unotaura; nekuti dai vasina kupukunyuka iye wakataura panyika, zvikuru sei isu kana tichifuratira iye unobva kumatenga;

²⁵Se til at I ikke avviser ham som taler! For slapp ikke hine fri, de som avviste ham som talte på jorden, hvor meget mindre skal da vi slippe om vi vender oss bort fra ham som taler fra himmelen!

²⁶inzwi rake rakazungunusa nyika nguva iyo asi zvino wakavimbisa achiti: Kamwe chetezve ndichazungunusa kwete nyika chete, asi dengawo.

²⁶Hans røst rystet dengang jorden; men nu har han lovt og sagt: Ennu en gang vil jeg ryste ikke bare jorden, men også himmelen.

²⁷Zvino izvi zvekuti: Kamwe zvekare, zvinoratidza kubviswa kwezvinhu zvinozununguka, sezvinhu zvakaitwa, kuti izvo zvisingagoni kuzungunuka zvigare.

²⁷Men det ord: Ennu en gang, gir til kjenne en omskiftelse av de ting som rystes, fordi de er skapt, så de ting som ikke rystes, skal bli ved.

²⁸Naizvozvo zvatinogamuchira ushe hwusingazununguswi, ngative nenyasha dzatingagona kushumira nadzo Mwari zvinogamuchirika nekukudza nekutya Mwari.

²⁸Derfor, da vi får et rike som ikke kan rystes, så la oss være takknemlige og derved tjene Gud til hans velbehag, med blygsel og frykt!

²⁹Nekuti Mwari wedu moto unoparadza.

²⁹For vår Gud er en fortærende ild.