¹Ipapo Jona akanyengetera kuna Jehovha Mwari wake ari mudumbu rehove.

¹Men Herren lot en stor fisk komme og sluke Jonas, og Jonas var i fiskens buk tre dager og tre netter.

²Akati, Ndakadana kuna Jehovha ndiri munhamo yangu, Akandipindura; Ndakadana ndiri mudumbu reSheori, imwi mukanzwa izwi rangu.

²Og Jonas bad til Herren sin Gud fra fiskens buk

³nekuti makandikandira makadzika, mukati momwoyo wegungwa, Mvura zhinji yakanga yandikomberedza; Mafungu enyu namapoporodzi enyu akapfuura napamusoro pangu.

³og sa: Jeg kalte på Herren i min nød, og han svarte mig; fra dødsrikets skjød ropte jeg, du hørte min røst.

⁴Ndikati, Ndarashwa, hamuchandioni; Asi ndicharingirazve kuTemberi yenyu tsvene.

⁴Du kastet mig i dypet, midt i havet, og vannstrømmer omgav mig; alle dine brenninger og dine bølger gikk over mig.

⁵Mvura zhinji yakandikomberedza, kusvikira kumweya wangu; Pakadzika pakanga pandipoteredza; Maharanga akanga amonera musoro wangu.

⁵Jeg tenkte: Jeg er støtt bort fra dine øine. Men jeg skal atter skue op til ditt hellige tempel.

⁶Ndakaburukira kumavambiso amakomo; Nyika, zvipfigiso zvayo zvakandipfigiramo nokusingaperi; kunyange zvakadaro makabudisa upenyu hwangu pagomba, imi, Jehovha Mwari wangu.

⁶Vannene omringet mig like til sjelen, dypet omgav mig, tang innhyllet mitt hode,

⁷Mweya wangu wakati uchiziya mukati mangu, ndikarangarira Jehovha; Munyengetero wangu ukapinda kwamuri, mutemberi yenyu tsvene.

⁷til fjellenes grunnvoller sank jeg ned, jordens bommer var lukket efter mig for evig. Men du førte mitt liv op av graven, Herre min Gud!

⁸Vanorangarira zvisina maturo zvenhema Vanorasha nyasha yavo.

⁸Da min sjel vansmektet i mig, kom jeg Herren i hu, og min bønn kom til dig i ditt hellige tempel.

⁹Asi ndichakubayirai nenzwi rokuvonga; Ndicharipa zvandapika. Ruponeso runobva kuna Jehovha.

⁹De som holder sig til de tomme avguder, de forlater sin miskunnhet*. / {* sin miskunnelige Gud; SLM 144, 2.}

¹⁰Jehovha akataura nehove, ikandorutsira Jona panyika yakaoma.

¹⁰Men jeg vil ofre til dig med takksigelses røst; det jeg har lovt, vil jeg holde; frelsen hører Herren til.

¹¹Så spydde fisken på Herrens bud Jonas ut på det tørre land.