¹Zvino Jehovha wakataura naMozisi pagomo reSinai, akati,

¹Og Herren talte til Moses på Sinai berg og sa:

²Taura navana vaIsiraeri uti kwavari: Kana muchisvika munyika yandichakupai, nyika inofanira kuitira Jehovha sabata.

²Tal til Israels barn og si til dem: Når I kommer inn i det land jeg vil gi eder, da skal landet ha en sabbatshvile for Herren.

³Unofanira kudzvara munda wako makore matanhatu, nokugurira mizambiringa yako makore matanhatu, nokuunganidza michero yayo.

³I seks år skal du tilså din aker, og i seks år skal du stelle med din vingård og høste landets grøde.

⁴Asi pagore rechinomwe nyika inofanira kuzorora kwazvo, rive sabata kuna Jehovha; usadzvara munda wako, kana kugurira mizambiringa yako.

⁴Men i det syvende år skal det være en høihellig sabbat for landet, en sabbat for Herren; da skal du ikke tilså din aker og ikke stelle med din vingård.

⁵Magoko ako usaakohwa, namazambiringa omuzambiringa wako usina kugurirwa usaatanha; rinofanira kuva gore rokuzorora kwazvo kwenyika.

⁵Det som vokser av sig selv efterat du har høstet, skal du ikke skjære, og druene på ditt ustelte vintre skal du ikke sanke; det skal være et sabbatsår for landet.

⁶Gohwo resabata renyika ndizvo zvinofanira kuva zvokudya zvenyu; zvako nezvomuranda wako, nezvomurandakadzi wako, nezvomubatiri wako, nezvomutorwa wako ugere newe;

⁶Og det som vokser i landets sabbatsår, skal være til føde for eder, for dig og din tjener og din tjenestepike og din dagarbeider og de fremmede som holder til hos dig;

⁷nezvezvipfuwo zvako, nezvemhuka dziri munyika yako; zvibereko zvazvo zvose zvinofanira kuva zvokudya zvazvo.

⁷og din buskap og de ville dyr som er i ditt land, skal også ete av all den grøde som vokser der.

⁸Unofanira kuverengawo masabata manomwe amakore, manomwe akaverengwa kanomwe; kuti mazuva amasabata manomwe amakore aite kwauri makore makumi mana namapfumbamwe.

⁸Så skal du telle frem syv sabbatsår, syv ganger syv år, så tiden for de syv sabbatsår blir ni og firti år.

⁹Zvino pazuva regumi romwedzi wechinomwe unofanira kuraira kuti hwamanda iridzwe kwazvo; pazuva rokuyananisira munofanira kuraira kuti hwamanda iridzwe panyika yenyu yose.

⁹Og i den syvende måned, på den tiende dag i måneden, skal du la basunen lyde gjennem landet; på soningsdagen skal I la basunen lyde gjennem hele eders land.

¹⁰Munofanira kutsaura gore ramakumi mashanu, mugoparidza sununguko panyika yose kuna vose vageremo; rinofanira kuva gore rejubheri kwamuri; munofanira .kudzokera mumwe nomumwe kune zvake, munofanira kudzokera mumwe nomumwe kuhama dzake.

¹⁰Og I skal holde det femtiende år hellig og utrope frihet i landet for alle dem som bor der; det skal være et jubelår for eder, og I skal komme tilbake, enhver til sin eiendom og enhver til sin slekt.

¹¹Gore irero ramakumi mashanu rinofanira kuva rejubheri kwamuri; kusadzvara, uye musakohwa naro magoko, uye musatanha naro pamizambiringa isina kugurirwa.

¹¹Et jubelår skal dette femtiende år være for eder; ikke skal I så, og ikke skal I høste det som vokser av sig selv i det år, og ikke skal I sanke druene av de ustelte vintrær i det år.

¹²nekuti igore rejubheri; rinofanira kuva dzvene kwamuri; munofanira kudya zvibereko zvaro paminda.

¹²For det er jubelår, hellig skal det være for eder; av marken skal I ete det den bærer.

¹³Negore iri rejubheri munofanira kudzokera mumwe nomumwe kune zvake.

¹³I dette jubelår skal I komme tilbake, enhver til sin eiendom.

¹⁴Zvino kana uchitengesera wokwako chinhu, kana kutenga chinhu kwaari, musamanikidzana.

¹⁴Når du selger noget til din næste, eller du kjøper noget av din næste, da skal I ikke gjøre hverandre urett.

¹⁵Utenge kuno wokwako uchienzanisa namakore kubva pagore rejubheri, naiye unofanira kukutengesera achienzanisa namakore akasara okukohwa.

¹⁵Efter tallet av år siden jubelåret skal du kjøpe av din næste; efter tallet av innhøstings-årene skal han selge til dig.

¹⁶Unofanira kuwedzera mutengo wazvo uchienzanisa nokuwanda kwamakore, uye unofanira kutapudza mutengo uchienzanisa noushoma hwamakore; nekuti iye unokutengesera nguva dzokukohwa.

¹⁶For et større tall av år skal du gjøre kjøpesummen større, og for et mindre tall av år skal du gjøre kjøpesummen mindre; for det er bare et visst tall av avlinger* han selger til dig. / {* d.e. ikke jorden selv, men dens avlinger inntil jubelåret.}

¹⁷Musamanikidzana, asi utye Mwari wako; nekuti ndini Jehovha Mwari wenyu.

¹⁷Og ingen av eder skal gjøre sin næste urett, men du skal frykte din Gud; for jeg er Herren eders Gud.

¹⁸Naizvozvo munofanira kuita zvandakatema, nokuchengeta zvandakatonga, nokuzviita, kuti mugare munyika makachengeteka.

¹⁸I skal holde mine lover og ta vare på mine bud og holde dem; så skal I bo trygt i landet.

¹⁹Nyika ichabereka zvibereko zvayo, imwi muchadya mukaguta, mukagaramo makachengeteka.

¹⁹Og landet skal gi sin frukt, og I skal ete og bli mette og bo der trygt.

²⁰Zvino kana mukati, Tichadyei negore rechinomwe? Tarirai, hatifaniri kudzvara, hatifaniri kuunganidza zvibereko zvedu ;

²⁰Og om I sier: Hvad skal vi ete i det syvende år, når vi ikke sår og ikke samler inn vår grøde? -

²¹ipapo ndicharaira kuti mukomborerwe neni pagore rechitanhatu, kuti rikuberekerei zvibereko zvicharingana makore matatu.

²¹da vil jeg sende min velsignelse over eder i det sjette år, så det gir grøde for tre år.

²²Negore rorusere muchadzvara, muchidya zvibereko zvisharu, kusvikira gore repfumbamwe, kusvikira zvibereko zvaro zvichisvika, muchadya zvisharu.

²²I det åttende år skal I så, men ennu ete av den gamle grøde; like til det niende års grøde kommer, skal I ete gammelt korn.

²³Nyika haifaniri kutengeswa chose nokusingaperi, nekuti nyika ndeyangu; nekuti muri vaeni navatorwa kwandiri.

²³Jorden må ikke selges for alle tider; for mig hører landet til, I er fremmede og gjester hos mig.

²⁴Panyika yenyu yose munofanira kutendera kuti nyika idzikunurwe.

²⁴I hele det land I får til eie, skal I tillate innløsning av jorden.

²⁵Kana hama yako ikava murombo, ikatengesa zvimwe zvayo, ipapo hama yake yomumba inofanira kuuya kuzodzikunura izvo zvakatengeswa nehama yako.

²⁵Når din bror blir fattig og må selge noget av sin jordeiendom, da skal hans løser, hans nærmeste frende, komme og innløse det som hans bror har solgt.

²⁶Kana munhu akashaiwa unozvidzikunura, akazova mufumi, akawana zvinoringana kuzvidzikunura;

²⁶Og om en ikke har nogen løser, men selv får råd til det og kommer til å eie det som skal til for å innløse det,

²⁷unofanira kuverenga makore kubva pakutengeswa kwazvo, agodzosera kuna iye waakatengana naye zvakasara, iye ndokudzokera kune zvake;

²⁷da skal han regne efter hvor mange år det er gått siden han solgte, og bare betale det overskytende til den mann han solgte til; så skal han komme til sin jordeiendom igjen.

²⁸asi kana asingagoni kuzvidzikunura, izvo zvaakatengesa zvinofanira kugara kuna iye wakazvitenga kusvikira pagore rejubheri; zvino pagore rejubheri zvinofanira kusunungurwa, iye agodzokera kune zvake.

²⁸Men dersom han ikke har nok til å betale ham med, da skal det han har solgt, bli i dens eie som kjøpte det, helt til jubelåret; men i jubelåret skal det gis fritt, så han kommer til sin jordeiendom igjen.

²⁹Kana munhu akatengesa imba iri muguta rakakombwa namasvingo, ungaidzikunura gore rose raakatenga naro risati rapera; unofanira kuva nesimba rokuidzikunura gore rose.

²⁹Når nogen selger et våningshus i en by som er omgitt med murer, da skal hans innløsningsrett vare inntil et helt år er gått efterat han har solgt; et år skal hans innløsningsrett vare.

³⁰Kana isingadzikunurwi gore rose rikapera, zvino imba iyo iri muguta rakakombwa namasvingo inofanira kusimbiswa kuti ndeyaiye wakaitenga nokusingaperi, nokumarudzi ake; haingasunungurwi negore rejubheri.

³⁰Men dersom det ikke blir innløst innen et helt år er til ende, da skal huset, om det ligger i en by med murer omkring, for alle tider tilhøre den som kjøpte det, og hans efterkommere; det skal ikke gis fritt i jubelåret.

³¹Asi dzimba dzemisha isina kukombwa namasvingo dzinofanira kuverengwa pamwechete neminda yenyika; dzingadzikunurwa, dzichasunungurwa pagore rejubheri.

³¹Men husene i småbyer som ikke har murer omkring, skal regnes like med jordene på landet; de skal kunne innløses, og i jubelåret skal de gis fri.

³²Asi pamaguta avaRevhi, idzo dzimba pamaguta avo, vaRevhi vangadzidzikunura nguva ipi neipi.

³²Men gjelder det huser i byer som hører levittene til, da skal innløsningsretten vare gjennem alle tider.

³³Kana munhu akadzikunura kuva Revhi, imba yakatengeswa neguta rake zvinofanira kusunungurwa pagore rejubheri; nekuti dzimba mumaguta avaRevhi ndedzavo pakati pavana vaIsiraeri.

³³Når en kjøper noget av en levitt, så skal et hus som er solgt, såfremt det ligger i hans egen by, gis fritt i jubelåret; for husene i levittenes byer er deres eiendom blandt Israels barn.

³⁴Asi minda yokuruwa rwamaguta avo haingatengeswi, nekuti ndeyavo nokusingaperi.

³⁴Men løkkene omkring deres byer må ikke selges; for de er deres eiendom for all tid.

³⁵Kana hama yako ikava murombo, akapera simba anewe, unofanira kumubatsira, agare newe somweni kana mutorwa.

³⁵Når din bror blir fattig og ikke lenger kan holde sig oppe, da skal du støtte ham; som en fremmed og en innerst skal han leve hos dig.

³⁶Usatora mhindu yemari kwaari kana yezvibereko kwaari, asi unofanira kutya Mwari wako, kuti hama yako igare newe.

³⁶Du må ikke ta rente eller overmål av ham, men du skal frykte din Gud, så din bror kan leve med dig.

³⁷Usamupa mari yako uchireva mhindu, kana zvokudya zvako uchireva kuwedzerwa.

³⁷Du skal ikke låne ham penger mot rente og ikke kreve noget i tillegg for den mat du låner ham.

³⁸Ndini Jehovha Mwari wenyu, wakakubudisai munyika yeEgipita, kuti ndikupei nyika yeKanani, ndive Mwari wenyu.

³⁸Jeg er Herren eders Gud, som førte eder ut av Egyptens land for å gi eder Kana'ans land og være eders Gud.

³⁹Kana hama yako ikava murombo, agere newe, akazvitengesa kwauri, usamubatisa somusungwa;

³⁹Når din bror blir fattig og selger sig til dig, da skal du ikke la ham tjene hos dig som en træl tjener.

⁴⁰ngaave somubatiri unopiwa mubayiro, kana somutorwa kwauri; ngaakubatire kusvikira pagore rejubheri.

⁴⁰Han skal være hos dig som en dagarbeider eller innerst og tjene hos dig til jubelåret.

⁴¹Ipapo ngaabude hake kwauri, iye pamwechete navana vake, adzokere kuhama dzake, adzokere kuna madzibaba ake.

⁴¹Da skal han flytte fra dig, både han og hans barn, og dra hjem til sin slekt; til sin fedrene-eiendom skal han vende tilbake.

⁴²nekuti ivo varanda vangu vandakabudisa munyika yeEgipita; ngavarege kutengeswa, sezvinoitwa vasungwa.

⁴²For de er mine tjenere, som jeg har ført ut av Egyptens land; de skal ikke selges som en træl selges.

⁴³Usamubata nehasha, asi utye Mwari wako.

⁴³Du skal ikke herske over ham med hårdhet, men du skal frykte din Gud.

⁴⁴Kana vari vasungwa vako, varume kana vakadzi, vauchazova navo mungazvitengera vasungwa, varume navakadzi, kumarudzi anokupoteredzai.

⁴⁴Men vil du få dig en træl eller en trælkvinne, da skal I kjøpe dem av de hedningefolk som bor omkring eder,

⁴⁵Mungatengawo kuvana vavatorwa vagere pakati penyu nokuvana vavo vari pakati penyu, vavakabereka panyika yenyu; ivo vangava venyu.

⁴⁵og likeledes blandt barna av de innerster som bor hos eder som fremmede; blandt dem og deres efterkommere, som bor hos eder og er født i eders land, kan I kjøpe træler eller trælkvinner, og de skal være eders eiendom,

⁴⁶Muvaite nhaka yavana venyu vanokuteverai, kuti vave vavo; munofanira kutora vasungwa venyu kwavari nokuvana vaIsiraeri, mumwe ngaarege kubata mumwe nehasha.

⁴⁶og I kan efterlate dem som arv til eders barn efter eder, så de kan ha dem til eiendom; I kan for all tid bruke dem som træler. Men over eders brødre, Israels barn, skal du ikke herske med hårdhet, bror over bror.

⁴⁷Kana mweni kana mutorwa akafuma agere newe, asi hama yako igere naye ikava murombo, akazvitengesa kumweni kana mutorwa uyo ugere newe, kana kumwana worudzi rwomweni uyo,

⁴⁷Når en fremmed eller innerst hos dig kommer til velstand, og en av dine brødre som bor nær ham, blir fattig og må selge sig til den fremmede som har tilhold hos dig, eller til en som stammer fra en fremmed manns slekt,

⁴⁸kana atengeswa, ungadzikunurwa; munin'ina kana mukoma wake ungamudzikunura;

⁴⁸da skal han kunne løses ut efterat han har solgt sig. En av hans brødre skal løse ham ut,

⁴⁹kana babamunini vake, kana mwanakomana wababamunini vake, ungamudzikunura, kana ani naani wehama dzake dzomumba make ungamudzikunura; kana iye akazova mufumi, ungazvidzikunura amene.

⁴⁹eller hans farbror eller hans farbrors sønn eller en annen av de nærmeste slektninger i hans ætt, skal løse ham ut, eller får han råd til det, da skal han løse sig selv ut.

⁵⁰Zvino iye nomutengi wake vanofanira kuverenga makore kubva pagore raakazvitengesa naro kwaari kusvikira pagore rejubheri, mutengo waakazvitengesa nawo unofanira kuenzaniswa namakore; nguva yokugara kwake naye inofanira kuenzaniswa nenguva yomubatiri unopiwa mubayiro wake.

⁵⁰Når han da gjør op med den som har kjøpt ham, skal de regne ut tiden fra det år han solgte sig til ham, og til jubelåret, og pengene som han solgte sig for, skal deles med årenes tall; den tid han har vært hos ham, skal regnes som om han hadde vært dagarbeider.

⁵¹Kana makore mazhinji achinge asara, unofanira kudzosera mari yokudzikunurwa kwake yakaenzaniswa namakore iwayo, zvichibva pamari yaakanga atenga nayo.

⁵¹Dersom det ennu er mange år tilbake, da skal han til utløsning betale tilbake en tilsvarende del av de penger han blev kjøpt for.

⁵²Kana kuchinge kwasara makore mashoma kusvikira pagore rejubheri, unofanira kurangana naye; unofanira kudzosera mari yokudzikunurwa kwake zvichienzaniswa namakore ake.

⁵²Men dersom det er få år tilbake til jubelåret, så skal han gjøre op med ham efter dem; efter sine tjeneste-år skal han betale sin løsningssum.

⁵³Unofanira kugara naye gore rimwe nerimwe somubatiri unopiwa mubayiro wake; ngaarege kumubata nehasha pamberi pako.

⁵³Som en dagarbeider som tjener år for år, skal han være hos ham; du må ikke tåle at han hersker over ham med hårdhet.

⁵⁴Kana asingadzikunurwi nemitoo iyi, anofanira kusunungurwa negore rejubheri, iye navana vake pamwechete naye.

⁵⁴Men dersom han ikke løses ut på en av disse måter, da skal han bli fri i jubelåret, både han og hans barn.

⁵⁵nekuti vana vaIsiraeri varanda vangu; varanda vangu vandakabudisa panyika yeEgipita; ndini Jehovha Mwari wenyu.

⁵⁵For mig hører Israels barn til som tjenere, de er mine tjenere, som jeg har ført ut av Egyptens land; jeg er Herren eders Gud.