¹Zvino zvakaitika pakupinda kwake mumba meumwe wevakuru kuvaFarisi kuzodya chingwa nesabata, kuti ivo vakamucherekedza.

¹Og det skjedde da han kom inn i en av de øverste fariseeres hus på en sabbat for å holde måltid, og de lurte på ham,

²Zvino tarira, kwakange kune umwe munhu pamberi pake waiva nerukandwe.

²se, da var der en vattersottig mann like for ham.

³Jesu ndokupindura akataura kunyanzvi dzemutemo nevaFarisi, achiti: Zviri pamutemo here kuporesa nesabata?

³Og Jesus tok til orde og talte til de lovkyndige og fariseerne og sa: Er det tillatt å helbrede på sabbaten, eller ikke?

⁴Asi vakanyarara. Zvino akamubata akamuporesa ndokurega achienda.

⁴Men de tidde. Og han tok på ham og helbredet ham, og lot ham gå.

⁵Akavapindura achiti: Ndiani pakati penyu, ungati kana ane mbongoro kana nzombe ikawira mugomba, akasaisimudza pakarepo nesabata?

⁵Og han tok atter til orde og sa til dem: Hvem av eder har en sønn eller en okse som faller i en brønn, og drar dem ikke straks op igjen på sabbatsdagen?

⁶Vakasagona kumupindurazve pamusoro pezvinhu izvi.

⁶Men de var ikke i stand til å svare ham på dette.

⁷Zvino wakataura mufananidzo kune vakakokwa, achiona kuti vanozvisanangurira sei zvigaro zvepamusoro, akati kwavari:

⁷Og han sa en lignelse til gjestene, da han la merke til hvorledes de valgte sig ut de øverste seter:

⁸Kana wakokwa neumwe munhu kumuchato, usagara pachigaro chepamusoro; zvimwe umwe unokudzwa kupfuura iwe wakokwa naye,

⁸Når du blir buden av nogen til bryllups, da sett dig ikke øverst ved bordet, forat ikke en gjævere enn du skal være buden,

⁹zvino wakakukoka iwe naiye asvike ati kwauri: Dziurira uyu; ipapo uchatanga kugara kunzvimbo yepasisa nenyadzi.

⁹og den som innbød dig og ham, skal komme og si til dig: Gi denne mann rum! og du så med skam skal komme til å sitte nederst.

¹⁰Asi kana wakokwa, enda ugare panzvimbo yepasisa, kuti kana uyo wakakukoka achisvika, angati kwauri: Shamwari, kwira kumusoro; zvino uchava nerukudzo pamberi pevagere pakudya newe.

¹⁰Men når du er buden, da gå og sett dig nederst, forat han som innbød dig, kan si til dig når han kommer: Venn, kom hit, sett dig høiere op! Da får du ære i alle deres øine som sitter til bords med dig;

¹¹Nekuti ani nani unozvikwiridzira, uchaninipiswa; neunozvininipisa uchakwiridzirwa.

¹¹for hver den sig selv ophøier, skal fornedres, og den sig selv fornedrer, skal ophøies.

¹²Ipapo akatiwo kune wakamukoka: Kana waita chisvusvuro kana chirayiro, usadana shamwari dzako, kana vanakomana vamai vako, kana hama dzako, kana vavakidzani vafumi, zvimwe ivo vangazokukokazve, ugoripirwa.

¹²Han sa også til den som hadde innbudt ham: Når du gjør gjestebud middag eller aften, da innbyd ikke dine venner eller dine brødre eller dine frender eller rike granner, forat ikke de skal be dig igjen, så du får gjengjeld!

¹³Asi kana waita mabiko, dana varombo, vanokamhina, mhetamakumbo, mapofu;

¹³Men når du gjør gjestebud, da be fattige, vanføre, halte, blinde!

¹⁴uye ucharopafadzwa, nekuti havana zvokukuripira nazvo, nekuti ucharipirwa pakumuka kwevakarurama.

¹⁴så er du salig; for de har ikke noget å gi dig igjen, men du skal få det igjen i de rettferdiges opstandelse.

¹⁵Umwe wevakange vagere naye pakudya wakati achinzwa zvinhu izvi, akati kwaari: Wakaropafadzwa uyo uchadya chingwa paushe hwaMwari.

¹⁵Da en av dem som satt med til bords, hørte dette, sa han til ham: Salig er den som får sitte til bords i Guds rike.

¹⁶Asi akati kwaari: Umwe munhu wakaita chirayiro chikuru, akakokera vazhinji.

¹⁶Da sa han til ham: Det var en mann som gjorde en stor nattverd og innbød mange;

¹⁷Akatuma muranda wake nenguva yekurayira kuti ati kune vakange vakakokwa: Uyai, nekuti zvose zvagadzirwa zvino.

¹⁷og han sendte sin tjener ut ved den tid nattverden skulde holdes, for å si til de innbudne: Kom! for nu er det ferdig.

¹⁸Zvino vose vakatanga umwe neumwe kuzvikumbirira ruregerero. Wekutanga akati kwaari: Ndatenga munda, ndinofanira kuenda kunomuona; ndinokukumbira, undiregerere.

¹⁸Men de begynte alle som én å undskylde sig. Den første sa til ham: Jeg har kjøpt en aker og må nødvendig gå ut og se på den; jeg ber dig, ha mig undskyldt!

¹⁹Umwe akati: Ndatenga zvipani zvishanu zvenzombe, ndinoenda kundodziidza; ndinokumbira undiregerere.

¹⁹Og en annen sa: Jeg har kjøpt fem par okser og går ut for å prøve dem; jeg ber dig, ha mig undskyldt!

²⁰Uye umwe akati: Ndawana mukadzi, naizvozvo handigoni kuuya.

²⁰Og atter en annen sa: Jeg har tatt mig en hustru, og derfor kan jeg ikke komme.

²¹Zvino muranda uyo wakauya akapira zvinhu izvi ishe wake. Ipapo mwene weimba akatsamwa, akati kumuranda wake: Buda nekukurumidza uende kumigwagwa nemunzira dzemuguta, upinze pano varombo, nezvirema, nemhetamakumbo, nemapofu.

²¹Og tjeneren kom og fortalte sin herre dette. Da blev husbonden harm og sa til tjeneren: Gå i hast ut på byens gater og streder, og før herinn de fattige og vanføre og blinde og halte!

²²Muranda ndokuti: Ishe, zvaitwa sezvamaraira, asi nzvimbo ichipo.

²²Og tjeneren sa: Herre! det er gjort som du bød, og der er ennu rum.

²³Ishe akati kumuranda: Buda kumigwagwa nekuuzhowa, ugombedzere vapinde, kuti imba yangu izadzwe.

²³Da sa herren til tjeneren: Gå ut på veiene og ved gjerdene og nød dem til å komme inn, forat mitt hus kan bli fullt!

²⁴Nekuti ndinoti kwamuri: Hakuna umwe kune varume avo vakakokwa ucharavira chirayiro changu.

²⁴For jeg sier eder at ingen av de menn som var innbudt, skal smake min nattverd.

²⁵Zvino zvaunga zvikuru zvaifamba naye; akatendeuka akati kwavari:

²⁵Og meget folk vandret sammen med ham. Og han vendte sig og sa til dem:

²⁶Kana ani nani achiuya kwandiri, akasavenga baba vake namai, nemukadzi, nevana, nevanin'ina nemadzikoma, nehanzvadzi, hongu, kunyange neupenyu hwake, haagoni kuva mudzidzi wangu.

²⁶Om nogen kommer til mig og ikke hater sin far og mor og hustru og barn og brødre og søstre, ja endog sitt eget liv, han kan ikke være min disippel.

²⁷Zvino ani nani usingatakuri muchinjikwa wake akanditevera, haagoni kuva mudzidzi wangu.

²⁷Og den som ikke bærer sitt kors og følger efter mig, han kan ikke være min disippel.

²⁸Nekuti ndiani wenyu, unoti achida kuvaka shongwe, usingatangi agara pasi, akaverenga madhuriro, kana ane zvekupedzesa?

²⁸For hvem av eder som vil bygge et tårn, setter sig ikke først ned og regner efter hvad det vil koste, om han har nok til å fullføre det med,

²⁹Kuti zvimwe ateya nheyo akasagona kupedza, vose vanoona vanotanga kumuseka,

²⁹forat ikke, når han har lagt grunnen og ikke er i stand til å fullføre det, alle de som ser det, skal begynne å spotte ham og si:

³⁰vachiti: Uyu munhu wakatanga kuvaka, asi akakoniwa kupedzisa.

³⁰Denne mann begynte å bygge, og var ikke i stand til å fullføre det?

³¹Kana ndeupi mambo, kana achienda kuhondo akamirisana neumwe mambo, usingatangi agara pasi, akafungisisa kana angagona nezvuru gumi kusangana neunouya akapikisana naye nezvuru makumi maviri?

³¹Eller hvilken konge som drar ut for å møte en annen konge i strid, setter sig ikke først ned og rådslår om han med ti tusen er i stand til å møte den som kommer imot ham med tyve tusen?

³²Asi kana zvisakadaro, iye achiri kure, unotuma nhume, akumbire zverugare.

³²Men kan han ikke det, da skikker han sendemenn til ham, mens han ennu er langt borte, og tinger om fred.

³³Saka saizvozvo, ani nani kwamuri usingasii zvose zaanazvo, haagoni kuva mudzidzi wangu.

³³Således kan da ingen av eder være min disippel uten at han opgir alt det han eier.

³⁴Munyu wakanaka; asi kana munyu warasa kuvava, ucharungwa nei?

³⁴Salt er en god ting, men når også saltet mister sin kraft, hvad skal det da saltes med?

³⁵Hauchina kufanira kunyange pamunda, kana padutu remupfudze; vanourashira kunze. Une nzeve dzekunzwa, ngaanzwe.

³⁵Det duer hverken i jord eller i gjødsel; det blir kastet ut. Den som har ører å høre med, han høre!