¹Zvino mabiko ezvingwa zvisina mbiriso akaswedera, anonzi pasika.

¹Men de usyrede brøds høitid, som kalles påske, var nær;

²Vapristi vakuru nevanyori ndokutsvaka kuti vangamuuraya sei; nekuti vaitya vanhu.

²og yppersteprestene og de skriftlærde søkte råd til å få ryddet ham av veien; for de fryktet for folket.

³Zvino wakapinda Satani kuna Judhasi unotumidzwa Isikariyoti, waiverengwa pavanegumi nevaviri.

³Men Satan fór inn i Judas med tilnavnet Iskariot, som var en av de tolv,

⁴Akaenda, akanotaura nevapristi vakuru nevatungamiriri, kuti ungamutengesa sei kwavari.

⁴og han gikk bort og talte med yppersteprestene og høvedsmennene om hvorledes han skulde forråde ham til dem.

⁵Zvino vakafara, vakatenderana kumupa mari.

⁵Og de blev glade, og lovte å gi ham penger,

⁶Zvino wakatenda, akatsvaka mukana wakafanira wekumutengesa kwavari pasina chaunga.

⁶og han gav sitt tilsagn og søkte leilighet til å forråde ham til dem uten opstyr.

⁷Zvino zuva rezvingwa zvisina mbiriso rakasvika, paifanira kubaiwa pasika.

⁷Så kom de usyrede brøds dag, da påskelammet skulde slaktes.

⁸Zvino wakatuma Petro naJohwani, achiti: Endai munotigadzirira pasika, kuti tidye.

⁸Og han sendte Peter og Johannes avsted og sa: Gå bort og gjør i stand påskelammet for oss, så vi kan ete det!

⁹Zvino vakati kwaari: Ndekupi kwamunoda kuti tigadzirire?

⁹De sa til ham: Hvor vil du vi skal gjøre det i stand?

¹⁰Zvino wakati kwavari: Tarirai, kana mapinda muguta, munhu uchasangana nemwi akatakura chirongo chemvura; mumutevere mumba maanopinda.

¹⁰Han sa til dem: Se, når I kommer inn i byen, skal det møte eder en mann som bærer en krukke vann; følg ham til det hus hvor han går inn,

¹¹Uye muti kumwene weimba: Mudzidzisi unoti kwauri: Imba yevaeni iripi, mandingadyira pasika nevadzidzi vangu?

¹¹og si til husbonden: Mesteren sier til dig: Hvor er det herberge der jeg kan ete påskelammet med mine disipler?

¹²Uye iye uchakuratidzai imba huru yekumusoro yakarongedzwa; gadzirirai ipapo.

¹²Så skal han vise eder en stor sal med benker og hynder; der skal I gjøre det i stand.

¹³Zvino vakaenda vakanowana sezvaakange avaudza; ndokugadzirira pasika.

¹³De gikk da avsted, og fant det så som han hadde sagt dem; og de gjorde i stand påskelammet.

¹⁴Zvino awa rakati rasvika, akagara pakudya, nevaapositori gumi nevaviri vanaye.

¹⁴Og da timen kom, satte han sig til bords, og apostlene med ham.

¹⁵Ndokuti kwavari: Nechishuwo ndakashuva kudya pasika iyi nemwi ndisati ndatambudzika;

¹⁵Og han sa til dem: Jeg har hjertelig lengtet efter å ete dette påskelam med eder før jeg lider;

¹⁶nekuti ndinoti kwamuri: Handichazodyizve pairi, kusvikira yazadziswa muushe hwaMwari.

¹⁶for jeg sier eder: Jeg skal aldri mere ete det før det er blitt fullkommet i Guds rike.

¹⁷Zvino wakatora mukombe, avonga akati: Torai ichi, mugogovana.

¹⁷Og han tok en kalk, takket og sa: Ta dette og del det mellem eder!

¹⁸Nekuti ndinoti kwamuri: Handichatongomwi zvechibereko chemuzambiringa, kusvikira ushe hwaMwari hwasvika.

¹⁸For jeg sier eder: Fra nu av skal jeg aldri mere drikke av vintreets frukt før Guds rike er kommet.

¹⁹Zvino wakatora chingwa, akavonga, akamedura, ndokuvapa, achiti: Uyu muviri wangu, unopirwa imwi; izvi itai muchindirangarira.

¹⁹Og han tok et brød, takket og brøt det, gav dem og sa: Dette er mitt legeme, som gis for eder; gjør dette til minne om mig!

²⁰Saizvozvowo mukombe shure kwekurayira, achiti: Mukombe uyu isungano itsva muropa rangu, rinoteurirwa imwi.

²⁰Likeså kalken, efterat de hadde ett, og sa: Denne kalk er den nye pakt i mitt blod, som utgydes for eder.

²¹Asi tarirai, ruoko rweunonditengesa rwuneni patafura.

²¹Men se, hans hånd som forråder mig, er med mig over bordet.

²²Zvino zvirokwazvo Mwanakomana wemunhu unoenda sezvazvakatemwa; asi une nhamo munhu uyo waanotengeswa naye!

²²For Menneskesønnen går vel bort, som bestemt er; men ve det menneske ved hvem han blir forrådt!

²³Zvino ivo vakatanga kubvunzana kuti ko ndiani pavari uchaita chinhu ichi.

²³De begynte da å spørre hverandre om hvem av dem det vel kunde være som skulde gjøre denne gjerning.

²⁴Zvino gakava rakavapowo pakati pavo kuti ndiani kwavari unoverengwa semukurusa.

²⁴Det blev også en trette mellem dem om hvem av dem skulde gjelde for å være størst.

²⁵Zvino wakati kwavari: Madzimambo evechirudzi anotonga zvakaoma pamusoro pavo, nevatongi vavo vanonzi vabatsiri.

²⁵Da sa han til dem: Kongene hersker over sine folk, og de som bruker makt over dem, kalles deres velgjørere.

²⁶Asi imwi zvisadaro; asi mukurusa kwamuri ngaave semuduku, nemutungamiriri seunoshandira.

²⁶Så er det ikke med eder; men den største blandt eder skal være som den yngste, og den øverste som den som tjener.

²⁷Nekuti ndiani mukuru, uyo ugere pakudya kana unoshandira? Haazi iye ugere pakudya here? Asi ini ndiri pakati penyu seunoshandira.

²⁷For hvem er størst, den som sitter til bords, eller den som tjener? Er det ikke den som sitter til bords? Men jeg er som en tjener iblandt eder.

²⁸Nemwi ndimwi makagara neni pamiidzo yangu;

²⁸Men I er de som har holdt ut hos mig i mine prøvelser,

²⁹zvino ini ndinogadza kwamuri ushe, saBaba vangu vakagadza kwandiri;

²⁹og jeg tilsier eder riket, likesom min Fader har tilsagt mig det,

³⁰kuti mudye nekumwa patafura yangu muushe hwangu, nekugara pazvigaro zveushe, muchitonga marudzi gumi nemaviri aIsraeri.

³⁰så I skal ete og drikke ved mitt bord i mitt rike, og sitte på troner og dømme Israels tolv stammer.

³¹Ishe ndokuti: Simoni, Simoni, tarira, Satani wakukumbirai kuti akuzungurei segorosi;

³¹Simon! Simon! se, Satan krevde å få eder i sin vold for å sikte eder som hvete;

³²asi ini ndakunyengeterera, kuti rutendo rwako rwurege kupera; newe kana watendeuka, usimbise hama dzako.

³²men jeg bad for dig at din tro ikke måtte svikte, og når du engang omvender dig, da styrk dine brødre!

³³Asi wakati kwaari: Ishe, ndakagadzirira kuenda nemwi zvose mutirongo nemurufu.

³³Men han sa til ham: Herre! med dig er jeg rede til å gå både i fengsel og i død.

³⁴Asi iye wakati: Ndinokuudza, Petro, jongwe haringatongoriri nhasi, usati waramba katatu kuti unondiziva.

³⁴Da sa han: Jeg sier dig, Peter: Hanen skal ikke gale idag før du tre ganger har nektet at du kjenner mig.

³⁵Zvino wakati kwavari: Pandakakutumai musina chikwama nehombodo neshangu, makashaiwa chinhu here? Vakati: Hapana.

³⁵Og han sa til dem: Da jeg sendte eder ut uten pung og skreppe og sko, fattedes eder da noget? De sa: Nei, intet.

³⁶Zvino akati kwavari: Asi ikozvino, une chikwama ngaatore, saizvozvowo nehombodo; neusina, ngaatengese nguvo yake, atenge munondo.

³⁶Han sa da til dem: Men nu skal den som har pung, ta den med, likeså skreppe, og den som ikke har sverd, han selge sin kappe og kjøpe sig et!

³⁷Nekuti ndinoti kwamuri: Izvi zvakanyorwa zvichakafanira kuzadziswa mandiri, zvinoti: Wakaverengwa pamwe nevadariki; nekuti zvinhu izviwo zviri maererano neni zvine mugumo.

³⁷For jeg sier eder at dette som er skrevet, må opfylles på mig, dette ord: Og han blev regnet blandt ugjerningsmenn; for det som er sagt om mig, er til ende.

³⁸Zvino vakati: Ishe, tarirai, heyi minondo miviri. Akati kwavari: Zvaringana.

³⁸Da sa de: Herre! se, her er to sverd. Men han sa til dem: Det er nok.

³⁹Zvino wakabuda akaenda sezvaaisiita kugomo reMiorivhi; nevadzidzi vake vakamutevera.

³⁹Og han gikk ut og vandret efter sedvane til Oljeberget; men hans disipler fulgte og med ham.

⁴⁰Zvino wakati asvika panzvimbo, akati kwavari: Nyengeterai kuti murege kupinda pamuedzo.

⁴⁰Og da han kom til stedet, sa han til dem: Bed at I ikke må komme i fristelse!

⁴¹Zvino iye wakasuduruka kwavari, chingava chinhambwe chingaposherwa ibwe; ndokufugama ndokunyengetera,

⁴¹Og han slet sig fra dem så lang som et stenkast, og falt på kne, bad og sa:

⁴²achiti: Baba, kana muchida, bvisai mukombe uyu kwandiri; asi chisava chido changu, asi chenyu ngachiitwe.

⁴²Fader! om du vil, da la denne kalk gå mig forbi! Dog, skje ikke min vilje, men din!

⁴³Zvino kwakaonekwa mutumwa kwaari wakabva kudenga achimusimbisa.

⁴³Og en engel fra himmelen åpenbarte sig for ham og styrket ham.

⁴⁴Zvino, ari pakurwadziwa kukuru, wakanyanya kunyengetera. Zvino ziya rake rikaita semazidomwe eropa achiwira pasi.

⁴⁴Og han kom i dødsangst og bad enda heftigere, og hans sved blev som blodsdråper, som falt ned på jorden.

⁴⁵Zvino wakati asimuka pamunyengetero, ndokuuya kuvadzidzi vake, akavawana varara neshungu.

⁴⁵Så stod han op fra bønnen og kom til sine disipler og fant dem sovende av bedrøvelse,

⁴⁶Ndokuti kwavari: Mararirei? Mukai munyengetere, kuti murege kupinda pamuedzo.

⁴⁶og han sa til dem: Hvorfor sover I? Stå op og bed at I ikke må komme i fristelse!

⁴⁷Zvino wakati achataura, tarira, chaunga, naiye wainzi Judhasi, umwe wevanegumi nevaviri, akavatungamirira, ndokuswedera kuna Jesu, kuti amutsvode.

⁴⁷Mens han ennu talte, se, da kom en flokk, og han som hette Judas, en av de tolv, gikk foran dem og trådte nær til Jesus for å kysse ham.

⁴⁸Asi Jesu wakati kwaari: Judhasi, unotengesa Mwanakomana wemunhu netsvodo here?

⁴⁸Men Jesus sa til ham: Judas! forråder du Menneskesønnen med et kyss?

⁴⁹Zvino avo vaiva vakamukomba pavakaona zvaizoitika vakati kwaari: Ishe, tichatema nemunondo here?

⁴⁹Da nu de som var om ham, så hvad som vilde skje, sa de: Herre! skal vi slå til med sverd?

⁵⁰Zvino umwe wavo wakatema muranda wemupristi mukuru, akagura nzeve yake yerudyi.

⁵⁰Og en av dem slo til yppersteprestens tjener og hugg det høire øre av ham.

⁵¹Asi Jesu wakapindura akati: Regai zvisvike ipapa. Ndokubata nzeve yake, akamuporesa.

⁵¹Men Jesus svarte og sa: La dem bare gå så vidt! Og han rørte ved hans øre og lægte ham.

⁵²Zvino Jesu wakati kuvapristi vakuru nevatungamiriri vetembere nevakuru vakange vauya kwaari: Mabuda semakanangana negororo neminondo netsvimbo here?

⁵²Og Jesus sa til yppersteprestene og høvedsmennene over tempel-vakten og de eldste som var kommet imot ham: I er gått ut som mot en røver med sverd og stokker;

⁵³Ndaiva nemwi mutembere zuva nezuva mukasatandavadzira ruoko kwandiri; asi zvino iawa renyu, nesimba rerima.

⁵³da jeg daglig var hos eder i templet, rakte I ikke eders hender ut mot mig. Men dette er eders time og mørkets makt.

⁵⁴Zvino vakamutora, vakamutungamidza, vakanomuisa kumba kwemupristi mukuru. Petro ndokutevera ari kure.

⁵⁴Da de nu hadde grepet ham, drog de avsted med ham og førte ham inn i yppersteprestens hus; og Peter fulgte langt bakefter.

⁵⁵Zvino vakati vavesa moto pakati pechivanze, ndokugara pasi pamwe, Petro akagara pakati pavo.

⁵⁵De hadde tendt en ild midt i gårdsrummet og satt der sammen, og Peter satt midt iblandt dem.

⁵⁶Zvino umwe murandakadzi wakamuona agere pamoto, ndokumutarisisa, akati: Uyuwo munhu wakange anaye.

⁵⁶Men en tjenestepike fikk se ham sitte mot lyset, og stirret på ham og sa: Også denne var med ham.

⁵⁷Asi iye wakamurambira, achiti: Mukadzi, handimuzivi.

⁵⁷Men han fornektet ham og sa: Jeg kjenner ham ikke, kvinne!

⁵⁸Uye shure kwechinguvana, umwe wakamuona akati: Iwewo uri umwe wavo. Petro ndokuti: Iwe munhu, handizi.

⁵⁸Litt efter fikk en annen se ham og sa: Du er også en av dem. Men Peter sa: Menneske! jeg er ikke det.

⁵⁹Zvino nguva inenge seawa rimwe yakati yapfuura, umwe wakasimbisa ane chokwadi, achiti: Zvirokwazvo uyuwo wakange anaye; nekuti muGarireawo.

⁵⁹Og omkring én time efter stadfestet en annen det og sa: Sannelig, også denne var med ham; han er jo en galileer.

⁶⁰Zvino Petro wakati: Iwe munhu, handizivi zvaunoreva. Pakarepo achataura jongwe rakarira.

⁶⁰Men Peter sa: Menneske! jeg forstår ikke hvad det er du mener! Og straks, mens han ennu talte, gol hanen.

⁶¹Ishe ndokutendeuka akatarira Petro. Petro ndokurangarira shoko raIshe, kuti akamuudza sei, achiti: Jongwe risati rarira, uchandiramba katatu.

⁶¹Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens ord i hu, hvorledes han hadde sagt til ham: Før hanen galer idag, skal du fornekte mig tre ganger.

⁶²Zvino Petro wakabuda panze akachema zvakaomarara.

⁶²Og han gikk ut og gråt bitterlig.

⁶³Zvino varume vakange vakabata Jesu, vakamusweveredza, vakamurova.

⁶³Og mennene som holdt Jesus, spottet ham og slo ham,

⁶⁴Uye vakati vamuvhara kumeso, vakamurova chiso, ndokumubvunza vachiti: Porofita! Ndiani wakurova?

⁶⁴og de kastet et klæde over ham og spurte ham og sa: Spå nu: Hvem var det som slo dig?

⁶⁵Nezvimwe zvinhu zvizhinji vakareva kwaari, vachinyomba.

⁶⁵Og mange andre spottord talte de til ham.

⁶⁶Zvino kwakati kuchingoedza, dare revatariri vevanhu nevapristi vakuru nevanyori vakaungana, vakamuisa kudare ravo remakurukota vachiti:

⁶⁶Da det nu blev dag, samledes folkets eldste og yppersteprestene og de skriftlærde, og de førte ham frem i sitt rådsmøte

⁶⁷Naizvozvo kana iwe uri Kristu, tiudze. Zvino akati kwavari: Kana ndikakuudzai, hamutongotendi;

⁶⁷og sa: Er du Messias, da si oss det! Men han sa til dem: Om jeg sier eder det, tror I det ikke;

⁶⁸uye kana ndikabvunza, hamumbondipinduri, kana kundisunungura.

⁶⁸og om jeg spør, svarer I ikke.

⁶⁹Kubva ikozvino Mwanakomana wemunhu uchagara kuruoko rwerudyi rwesimba rwaMwari.

⁶⁹Men fra nu av skal Menneskesønnen sitte ved Guds krafts høire hånd.

⁷⁰Vose ndokuti: Naizvozvo iwe uri Mwanakomana waMwari kanhi? Iye ndokuti kwavari: Imwi mareva kuti ndini.

⁷⁰Da sa de alle: Er du da Guds Sønn? Han sa til dem: I sier det; jeg er det.

⁷¹Zvino vakati: Tichadirei uchapupu? Nekuti tomene tanzwa pamuromo wake.

⁷¹Da sa de: Hvad skal vi mere med vidnesbyrd? Vi har jo selv hørt det av hans munn.