¹Ndinokudisai, Jehovha, simba rangu.

¹Til sangmesteren; av Herrens tjener David, som talte denne sangs ord til Herren den dag da Herren hadde utfridd ham av alle hans fienders hånd og av Sauls hånd.

²Jehovha idombo rangu, nenhare yangu, nomurwiri wangu; Mwari wangu, dombo rangu, wandichavimba naye; nhovo yangu, norunyanga rwokuponeswa kwangu, shongwe yangu yakakwirira.

²Og han sa: Herre, jeg har dig hjertelig kjær, min styrke!

³Ndichadana kuna Jehovha, iye anofanirwa nokurumbidzwa; Naizvozvo ndichaponeswa kuna vavengi vangu.

³Herren er min klippe og min festning og min frelser; min Gud er min klippe, som jeg setter min lit til, mitt skjold og min frelses horn, min borg.

⁴Mabote orufu akandikomba; Uye nzizi dzezvakaipa dzakandivhundusa.

⁴Jeg påkaller den Høilovede, Herren, og blir frelst fra mine fiender.

⁵Mabote eSheori akandisunga; Misungo yorufu yakandiwira.

⁵Dødens rep omspente mig, og fordervelsens strømmer forferdet mig.

⁶Pakutambudzika kwangu ndakadana kuna Jehovha, Ndikadana kuna Mwari wangu; Akanzwa inzwi rangu ari mutemberi yake; Kuchema kwangu pamberi pake kukasvika munzeve dzake.

⁶Dødsrikets rep omgav mig, dødens snarer overfalt mig.

⁷Ipapo nyika yakazununguka, ikadedera; Nheyo dzamakomowo dzikadengenyeka, Dzikazununguswa, nekuti akanga akatsamwa.

⁷I min trengsel påkalte jeg Herren, og jeg ropte til min Gud; han hørte fra sitt tempel min røst, og mitt skrik kom for ham, til hans ører.

⁸Utsi hwakakwira huchibva mumhino dzake, Uye moto wakabuda mumuromo make, wakaparadza; Mazimbe akabatidzwa nawo.

⁸Da rystet og bevet jorden, og fjellenes grunnvoller skalv, og de rystet, for hans vrede var optendt.

⁹Akakotamisa kudenga-dengawo, akaburuka; Nerima guru rakanga riri pasi petsoka dzake.

⁹Det steg røk op av hans nese, og fortærende ild fra hans munn; glør brente ut av ham.

¹⁰Akatasva kerubhi, akabhururuka; Zvirokwazvo, akabhururuka pamapapiro emhepo.

¹⁰Og han bøide himmelen og steg ned, og det var mørke under hans føtter.

¹¹Rima akariita nzvimbo yake yokuvanda, tende rake rakamupoteredza; Kusviba kwemvura zhinji, namakore matema okudenga.

¹¹Og han fór på kjeruber og fløi, og han fór hastig frem på vindens vinger.

¹²Nokupenya kwakanga kuri pamberi pake makore ake matema akapfuura, Nechimvuramabwe namazimbe omoto.

¹²Han gjorde mørke til sitt dekke, rundt omkring sig til sitt skjul, mørke vann, tykke skyer.

¹³Jehovha akatinhirawo kudenga-denga, Wokumusoro-soro akataura nenzwi rake; Chimvuramabwe namazimbe omoto.

¹³Frem av glansen foran ham fór hans skyer frem, hagl og gloende kull.

¹⁴Akatuma miseve yake, akavaparadza; Zvirokwazvo, nemheni zhinji, akavavhundusa.

¹⁴Og Herren tordnet i himmelen, den Høieste lot sin røst høre, hagl og gloende kull.

¹⁵Ipapo migero yemvura zhinji yakaonekwa, Uye nheyo dzenyika dzakafukurwa, Nokutuka kwenyu, Jehovha, Nokufema komweya wemhino dzenyu.

¹⁵Og han utsendte sine piler og spredte dem* omkring - lyn i mengde og forvirret dem. / {* fiendene.}

¹⁶Wakatambanudza ruoko rwake ari kumusoro, akanditora, Akandinyukura pamvura zhinji.

¹⁶Da kom vannenes strømmer til syne, og jordens grunnvoller blev avdekket ved din trusel, Herre, for din neses åndepust.

¹⁷Akandirwira pamuvengi wangu ane simba, Nokuna vanondivenga, nekuti vakanga vondikurira.

¹⁷Han rakte sin hånd ut fra det høie, han grep mig; han drog mig op av store vann.

¹⁸Vakandivinga nezuva renjodzi yangu, Asi Jehovha akanga ari mutsigiri wangu.

¹⁸Han fridde mig ut fra min sterke fiende og fra mine avindsmenn; for de var mig for mektige.

¹⁹Akandibudisira kunzvimbo yakafarikana, Akandirwira, nekuti akanga achindifarira.

¹⁹De overfalt mig på min motgangs dag; men Herren blev min støtte.

²⁰Jehovha akandiitira zvakaenzana nokururama kwangu, Akandipa mubayiro wakaenzana nokuchena kwamaoko angu.

²⁰Og han førte mig ut i fritt rum; han frelste mig, for han hadde behag i mig.

²¹Nekuti ndakachengeta nzira dzaJehovha, Handina kubva kuna Mwari wangu nokunyengera.

²¹Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, han betalte mig efter mine henders renhet.

²²Nekuti zvose zvaakatonga zvakanga zviri pamberi pangu, Handina kusundira kure neni zvaakatema.

²²For jeg tok vare på Herrens veier og vek ikke i ondskap fra min Gud.

²³Ndakanga ndakaruramawo kwaari, Ndakazvichengeta ini pazvakaipa zvangu.

²³For alle hans lover hadde jeg for øie, og hans bud lot jeg ikke vike fra mig.

²⁴Naizvozvo Jehovha akandiitira zvakaenzana nokururama kwangu, Zvakaenzana nokuchena kwamaoko angu pamberi pake.

²⁴Og jeg var ulastelig for ham og voktet mig vel for min synd.

²⁵Ane tsitsi munomuitirawo netsitsi, Nomunhu wakarurama kwazvo, munomuitirawo zvakarurama;

²⁵Og Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, efter mine henders renhet for hans øine.

²⁶Akanaka munomuitirawo zvakanaka, nowakatsauka, munomuitirawo nehasha.

²⁶Mot den fromme viser du dig from, mot den rettvise mann viser du dig rettvis,

²⁷Nekuti muchaponesa vanhu vanotambudzika; Asi muchaderedza meso avanozvikudza.

²⁷mot den rene viser du dig ren, mot den forvendte viser du dig vrang.

²⁸Nekuti imwi muchatungidza mwenje wangu; Jehovha Mwari wangu achavhenekera rima rangu.

²⁸For du frelser elendige folk, og du fornedrer høie øine.

²⁹Nekuti nemwi ndichavamba hondo, Kana ndina Mwari wangu ndichadarika rusvingo.

²⁹For du lar min lampe skinne; Herren min Gud opklarer mitt mørke.

³⁰Kana ari Mwari, nzira yake yakakwana kwazvo; Shoko raJehovha rakaidzwa; Ndiye nhovo yavose vanovimba naye.

³⁰For ved dig stormer jeg løs på fiendeskarer, og ved min Gud springer jeg over murer.

³¹Nekuti ndianiko Mwari, asi iye Jehovha? Ndianiko dombo, asi iye Mwari wedu?

³¹Gud, hans vei er fullkommen; Herrens ord er rent, han er et skjold for alle dem som setter sin lit til ham.

³²Iye Mwari, anondisunga chiuno nesimba, Anokwanisa nzira yangu.

³²For hvem er Gud foruten Herren, og hvem er en klippe, uten vår Gud?

³³Anoita tsoka dzangu dzive setsoka dzenondokadzi, Anondiisa pamatunhu angu akakwirira.

³³Den Gud som omgjorder mig med kraft og gjør min vei fri for støt,

³⁴Anodzidzisa maoko angu kurwa; Naizvozvo maoko angu anobwembura uta bwendarira.

³⁴som gir mig føtter likesom hindene og stiller mig på mine høider,

³⁵Makandipawo nhovo yokuponesa kwenyu; Ruoko rwenyu rworudyi rwakanditsigira, Uye unyoro bwenyu hwakandiita mukuru.

³⁵som oplærer mine hender til krig, så mine armer spenner kobberbuen.

³⁶Makandiitira nzvimbo yakafarikana pandingatsika; Uye tsoka dzangu hadzina kutedzemuka.

³⁶Og du gir mig din frelse til skjold, og din høire hånd støtter mig, og din mildhet gjør mig stor.

³⁷Ndichateverera vavengi vangu nokuvabata. Handingadzokizve kusvikira vapedzwa.

³⁷Du gjør rummet vidt for mine skritt under mig, og mine ankler vakler ikke.

³⁸Ndichavabaya, vakoniwe kusimuka; Vachawira pasi petsoka dzangu.

³⁸Jeg forfølger mine fiender og når dem, og jeg vender ikke tilbake før jeg har gjort ende på dem.

³⁹Nekuti makandisunga chiuno nesimba rokurwa naro; Makandikundisa vaindimukira.

³⁹Jeg knuser dem, så de ikke makter å reise sig; de faller under mine føtter.

⁴⁰Makatizisa vavengi vangu, Kuti ndiparadze vanondivenga.

⁴⁰Og du omgjorder mig med kraft til krig, du bøier mine motstandere under mig.

⁴¹Vakachema, asi kwakanga kusina anoponesa, Kuna Jehovha, asi haana kuvapindura.

⁴¹Og mine fiender lar du vende mig ryggen, og mine avindsmenn utrydder jeg.

⁴²Ipapo ndakavapwanya-pwanya seguruva pamberi pemhepo; Ndakavarashira kure samatope enzira dzomumusha.

⁴²De roper, men der er ingen frelser - til Herren, men han svarer dem ikke.

⁴³Makandirwira pakukakavadzana kwavanhu; Makandiita mukuru wendudzi; Vanhu vandakanga ndisingazivi, vachandishumira.

⁴³Og jeg knuser dem som støv for vinden, jeg tømmer dem ut som søle på gatene.

⁴⁴Vachateerera pakarepo kana vachindinzwa, Vatorwa vachanamata kwandiri.

⁴⁴Du redder mig fra folkekamper, du setter mig til hode for hedninger; folkeferd som jeg ikke kjenmer, tjener mig.

⁴⁵Vatorwa vachatorerwa simba, Vachabuda pavaivanda vachidedera.

⁴⁵Bare de hører om mig, blir de mig lydige; fremmede kryper for mig.

⁴⁶Jehovha mupenyu; dombo rangu ngarikudzwe; Mwari wokuponeswa kwangu ngaarumbidzwe.

⁴⁶Fremmede visner bort og går bevende ut av sine borger.

⁴⁷Ndiye Mwari anonditsivira, Anondikundisa ndudzi dzavanhu.

⁴⁷Herren lever, og priset er min klippe, og ophøiet er min frelses Gud,

⁴⁸Iye anondirwira kuvavengi vangu; Zvirokwazvo, munondisimudzira kumusoro kwavanondimukira. Munondirwira pamunhu anomanikidza.

⁴⁸den Gud som gir mig hevn og legger folkeferd under mig,

⁴⁹Naizvozvo ndichakuvongai Jehovha, pakati pendudzi, Ndichaimbira zita renyu nziyo dzokukudza.

⁴⁹som frir mig ut fra mine fiender; ja, over mine motstandere ophøier du mig, fra voldsmannen redder du mig.

⁵⁰Anopa mambo wake kuponeswa kukuru; ,Anoitira muzodzwa wake unyoro, Iye Dhavhidhi nomwana wake nokusingaperi.

⁵⁰Derfor vil jeg prise dig iblandt hedningene, Herre, og lovsynge ditt navn.

⁵¹Han gjør frelsen stor for sin konge, han gjør miskunnhet mot sin salvede, mot David og mot hans ætt til evig tid.