¹Rerekerai nzeve yenyu kumunyengetero wangu, Mwari; Regai kuzvivanza pakukumbira kwangu.

¹Til sangmesteren; med strengelek; en læresalme av David.

²Nditeererei, mundipindure. Ndinodzungaira mukuchema kwangu, ndichivuvura;

²Vend øret, Gud, til min bønn, og skjul dig ikke for min inderlige begjæring!

³Nokuda kwenzwi romuvengi, Nokuda kokumanikidza kowakaipa; , nekuti vanondipomera zvakaipa, Vanonditambudza nokutsamwa kwavo.

³Gi akt på mig og svar mig! Mine sorgfylte tanker farer hit og dit, og jeg må stønne,

⁴moyo wangu unorwadziwa kwazvo mukati mangu; Garudzo rorufu rakandiwira,

⁴for fiendens røst, for den ugudeliges undertrykkelse; for de velter elendighet over mig, og i vrede forfølger de mig.

⁵Kutya nokubvunda zvakandiwira. Kutya kukuru kwakandifukidza.

⁵Mitt hjerte bever i mitt bryst, og dødens redsler er falt på mig.

⁶Ini ndakati, Haiwa, dai ndaiva namapapiro senjiva! Ndaibhururuka, ndikandozorora.

⁶Frykt og beven kommer over mig, og forferdelse legger sig over mig.

⁷Tarirai, ndingadai ndaitizira kure, Ndaindogara kurenje.

⁷Og jeg sier: Gid jeg hadde vinger som duen! Da vilde jeg flyve bort og feste bo.

⁸Ndaikurumidza kundovanda, Nditize mhepo inovhuvhuta nedutu guru.

⁸Se, jeg vilde flykte langt bort, jeg vilde ta herberge i ørkenen. Sela.

⁹Paradzai, Ishe mukanganise marimi avo; nekuti ndakaona kumanikidza nokurwa muguta.

⁹Jeg vilde i hast søke mig et tilfluktssted for den rasende vind, for stormen.

¹⁰Masikati novusiku vanoripoteredza pamasvingo aro; Zvakaipawo nezvakashata zviri mukati maro.

¹⁰Opsluk dem, Herre, kløv deres tungemål! For jeg ser vold og kiv i byen.

¹¹Kushata kuri pakati paro; Kumanikidza nokunyengera hazvibvi panzira dzaro.

¹¹Dag og natt vandrer de omkring den på dens murer, og elendighet og ulykke er inneni den.

¹²Nekuti akanga asi muvengi akandishora; Ipapo ndaigona kutsunga; Akanga asi iye aindivenga akazvikudza kwandiri; Ipapo ndaimuvanda.

¹²Fordervelse er inneni den, og undertrykkelse og svik viker ikke fra dens torv.

¹³Asi wakange uriwe, munhu wakaenzana neni, Shamwari yangu, nomuzikamwi wangu.

¹³For ikke er det en fiende som håner mig, ellers vilde jeg bære det; ikke er det min avindsmann som ophøier sig over mig, ellers vilde jeg skjule mig for ham;

¹⁴Taisirangana zvakanaka, Taifamba mumba maMwari pamwechete navanhu vazhinji.

¹⁴men det er du, du som var min likemann, min venn og min kjenning -

¹⁵Rufu ngaruvawire kamwe-kamwe, Ngavaburikire kuSheori vari vapenyu, nekuti kushata kuri paugaro hwavo, imo mukati mavo.

¹⁵vi som levde sammen i fortrolig omgang, som vandret til Guds hus blandt den glade høitidsskare.

¹⁶Kana ndirini, ndichadana kuna Mwari; Jehovha achandiponesa.

¹⁶Ødeleggelse komme over dem! La dem fare levende ned i dødsriket! For ondskap hersker i deres bolig, i deres hjerte.

¹⁷Madekwana namangwanani namasikati ndichachema ndichivuvura; Iye achanzwa inzwi rangu.

¹⁷Jeg vil rope til Gud, og Herren skal frelse mig.

¹⁸Wakadzikunura mweya wangu nerugare, kukasava nomumwe akaswedera kwandiri, nekuti vakanga vachirwa neni, vaiva vazhinji.

¹⁸Aften og morgen og middag vil jeg klage og sukke, så hører han min røst.

¹⁹Mwari achanzwa, achavapindura, Iye aripo kare nakare. Nekuti havashanduki, Havatyi Mwari.

¹⁹Han forløser min sjel fra striden imot mig og gir mig fred; for i mengde er de omkring mig.

²⁰Wakatambanudzira maoko ake kuna vaiva norugare naye; Wakashora sungano yake.

²⁰Gud skal høre og svare* dem - han troner jo fra fordums tid, sela - dem som ikke vil bli anderledes, og som ikke frykter Gud. / {* d.e. straffe.}

²¹Mashoko omuromo wake akatedza samafuta, Asi kurwa kwakanga kuri pamoyo pake; Mashoko ake akanga ari manyoro kupfuura mafuta, Kunyange zvakadaro yaiva minondo yakavhomorwa.

²¹Han* legger hånd på dem som har fred med ham, han vanhelliger sin pakt. / {* SLM 55, 13. 14.}

²²Kandira mutoro wako pamusoro paJehovha, iye achakusimbisa; Haangatongotenderi akarurama kuti azununguswe.

²²Hans munns ord er glatte som smør, men hans hjertes tanke er strid; hans ord er bløtere enn olje, og dog er de dragne sverd.

²³Asi imwi Mwari muchavaburusira kugomba rokuparadzwa; Vanhu vanokarira ropa navanonyengera havangapedzi hafu yamazuva avo; Asi ini ndichavimba nemi.

²³Kast på Herren det som tynger dig! Han skal holde dig oppe; han skal i evighet ikke la den rettferdige rokkes.

²⁴Og du, Gud, skal støte dem ned i gravens dyp; blodgjerrige og falske menn skal ikke nå det halve av sine dager; men jeg setter min lit til dig.