¹ Hannatu na adduwa te ka ne: «Ay bina goono ga zamuuyaŋ te Rabbi ra. Ay gaabo ga beeri ka bisa hay kulu Rabbi ra. Ay meyo mo go feerante ay ibarey boŋ, Zama ay ga farhã ni faaba ra.

¹Da bad Hanna og sagde: Mit Hjerte jubler over HERREN, mit Horn er løftet ved min Gud, min Mund vidt opladt mod mine Fjender, jeg glæder mig over din Frelse.

² Koy Hanno fo si no sanda Rabbi cine, Zama ni cine fo si no. Tondi fo mo si no sanda iri Irikoyo cine.

²Der er ingen Hellig som HERREN, nej, der er ingen uden dig, der er ingen Klippe som vor Gud

³ Wa si ye ka salaŋ da boŋbeeray gumo, Fooma sanni ma si fun araŋ me ra mo, Zama Rabbi Irikoy ya Bayraykoy no. Nga mo no ga goyey kulu neesi.

³Vær varsomme med eders store Ord, Frækhed undslippe ej eders Mund! Thi en vidende Gud er HERREN, og Gerninger vejes af ham.

⁴ Soojey birawey ceeri-ceeri. Borey kaŋ yaŋ kati mo, a g'i no gaabi.

⁴Heltes Bue er brudt, men segnende omgjorder sig med Kraft;

⁵ Borey kaŋ yaŋ kungu mo na ngey boŋ daŋ sufuray zama ngey ma du ŋwaari. Harayzey mo fulanzam. Oho, wayguno hay ize iyye, Amma waybora kaŋ na ize booba hay, nga wo jaŋ.

⁵mætte lader sig leje for Brød, men sultnes Slid hører op; den ufrugtbare føder syv, men den med de mange vansmægter.

⁶ Rabbi ga wi, a ga funandi mo. A ga zumandi hala Alaahara, A ga tunandi mo.

⁶HERREN døder, gør levende, fører ned i Dødsriget og fører op;

⁷ Rabbi ga talkandi, a ga arzakandi mo. A ga kaynandi, a ga beerandi.

⁷HERREN gør fattig, gør rig, han nedbøjer

⁸ A ga talkey beerandi k'i kaa laabu bulungu ra. A ga alfukaarey mo tunandi i ma fun begunu ra, Zama nga m'i gorandi koyey banda, I ma beeray karga tubu. Zama ndunnya bonjarey ya Rabbi wane yaŋ no, A na ndunnya batama sinji i boŋ mo.

⁸han rejser ringe af Støvet, af Skarnet løfter han fattige for at bænke og give dem Ærespladsen. Thi HERRENs er Jordens Søjler, Jorderig bygged han på dem

⁹ A ga nga hanantey cey haggoy, Amma a ga boro laaley naŋ kuba ra ngey hinne, Zama gaabi boŋ boro si no kaŋ ga te zaama.

⁹Han vogter sine frommes Skridt, men gudløse omkommer i Mørket; thi ingen vinder Sejr ved egen kraft.

¹⁰ Borey kaŋ yaŋ ga gaaba nda Rabbi, a g'i bagu-bagu. I boŋ do no a ga kaati, jinda ga fun beena ra. Rabbi ga ciiti ndunnya me-a-me boŋ. A ga gaabi no nga bonkoono se, Ka nga suubananta gaabo beerandi.»

¹⁰HERREN - hans Fjender forfærdes, den Højeste tordner i Himmelen, HERREN dømmer den vide Jord! Han skænker sin Konge Kraft, løfter sin Salvedes Horn!

¹¹ Elkana binde ye Rama ka koy nga kwaara. Arwaso mo goro ka goy Rabbi se Alfa Eli jine.

¹¹Så drog hun til Rama, men Drengen gjorde Tjeneste for HERREN under Præsten Elis Tilsyn.

¹² Amma Eli izey wo ize laalo yaŋ no, i si Rabbi bay.

¹²Men Elis Sønner var Niddinger; de ænsede hverken HERREN

¹³ I alaada neeya borey do: saaya kaŋ cine boro fo kulu ga sargay no, alfaga din bannya ga kaa, za hamo go kuso ra ga hina, a ga kande kawra kaŋ gonda kambe ize hinza,

¹³eller Præstens Ret over for Folket. Hver Gang en Mand bragte et Slagtoffer, kom Præstens Tjener, medens Kødet kogte, med en tregrenet Gaffel i Hånden

¹⁴ a ma kawra daŋ kuso, wala cambo, wala gulla, wala sintilo ra. Hay kulu mo kaŋ kawra dagu ka sambu, alfaga ga woodin sambu sahãadin. Yaadin no i goono ga te Israyla izey kulu se kaŋ yaŋ goono ga kaa Silo do.

¹⁴og stak den ned i Karret, Krukken, Kedelen eller Gryden, og alt, hvad Gaffelen fik med op, tog Præsten for sin Del. Således bar de sig ad over for alle de Israelitter, som kom til Silo for at ofre der.

¹⁵ Oho, za i mana maano ton, alfaga bannya ga kaa, a ma ne sargay nookwa se, «Kande ham kaŋ i ga ton alfaga se. A si ba ni ham hinanta, kala igano.»

¹⁵Eller også kom Præstens Tjener, før de bragte Fedtet som Røgoffer, og sagde til Manden, som ofrede: "Giv Præsten Kød til at stege; han tager ikke mod kogt Kød af dig, kun råt!"

¹⁶ Hala mo bora ne a se: «Daahir, kala nda i jin ka maano ton jina, gaa no ni ga kaa haŋ kaŋ ni ga ba me,» kala nga mo ma ne bora se: «Abada! Sohõ day no ni g'ay no nd'a. Da manti yaadin mo no ay g'a kom.»

¹⁶Sagde Manden nu til ham: "Først må Fedtet bringes som Røgoffer, bagefter kan du tage så meget, du lyster!" svarede han: "Nej, giv mig det nu, ellers tager jeg det med Magt!"

¹⁷ Arwasey din zunubo ga beeri gumo Rabbi jine, zama borey go ga Rabbi sarga fanta.

¹⁷Og de unge Mænds Synd var såre stor for HERRENs Åsyn, idet de viste Ringeagt for HERRENs Offergaver.

¹⁸ Amma Samuwila goono ga goy Rabbi jine. A go zanka, a go ga guddu nda lin* efod* kwaay.

¹⁸Imidlertid gjorde Samuel Tjeneste for HERRENs Åsyn; og Drengen var iført en linned Efod.

¹⁹ A nyaŋo mo ga kwaay kayna te a se ka kande jiiri ka kaa jiiri, saaya kaŋ a ga kaa nga kurnyo banda ka jiiro sarga te.

¹⁹Hans Moder lavede hvert År en lille Kappe til ham og bragte ham den, når hun drog op med sin Mand for at ofre det årlige Offer.

²⁰ Eli mo na Elkana nda nga wando albarkandi ka ne: «Rabbi ma ni no banda wayboro wo do, nooyaŋo wo banandi kaŋ i na Rabbi no.» I koy ngey kwaara.

²⁰Og Eli velsignede Elkana og hans Hustru og sagde: "HERREN give dig Afkom af denne Kvinde til Gengæld for ham, hun overlod HERREN!" Så gik de hjem igen.

²¹ Rabbi mo na Hannatu kunfa. A ye ka ize aru hinza da ize way hinka hay. Arwaso Samuwila beeri Rabbi jine.

²¹Og HERREN så til Hanna, og hun blev frugtsommelig og fødte tre Sønner og to Døtre. Men Drengen Samuel voksede op hos HERREN.

²² Amma Eli zeen gumo, a go ga maa mo hay kulu kaŋ nga izey goono ga te Israyla kulu se, da mate kaŋ i ga kani nda wayborey kaŋ yaŋ goono ga goy te kubayyaŋ hukumo me gaa.

²²Eli var meget gammel, og da han hørte, hvorledes hans Sønner behandlede hele Israel, og at de lå hos Kvinderne, som gjorde Tjeneste ved Indgangen til Åbenbaringsteltet,

²³ Baabo mo ne i se: «Ifo se no araŋ goono ga hayey wo te? Zama ay goono ga maa araŋ goy laaley kulu baaru jama wo kulu do.

²³sagde han til dem: "Hvorfor gør I sådanne Ting, som jeg hører alt Folket tale om?

²⁴ Abada, ay izey, manti baaru hanno no ay goono ga maa. Araŋ na Rabbi jama daŋ i ma harta.

²⁴Bær eder dog ikke således ad, mine Sønner! Thi det er ikke noget godt Rygte, jeg hører gå fra Mund til Mund i HERRENs Folk.

²⁵ Da boro na zunubi te boro fo se, Irikoy g'a ciiti, amma da boro na zunubi te Rabbi se, may no ga adduwa te bora se?» Kulu nda yaadin i mana laakal daŋ ngey baabo sanno gaa, zama Rabbi miila nga m'i halaci.

²⁵Når en Mand synder mod en anden, dømmer Gud dem imellem; men synder en Mand mod HERREN, hvem kan da optræde som Dommer til Gunst for ham?" Men de brød sig ikke om deres Faders Advarsel, thi HERREN vilde deres Død.

²⁶ Arwaso Samuwila binde soobay ka beeri, a gonda gaakuri Irikoy da borey mo do.

²⁶Men Drengen Samuel voksede til og gik stadig frem i Yndest både hos HERREN og Mennesker.

²⁷ Kala Irikoy boro fo kaa Eli do ka ne a se: «Yaa no Rabbi ci: Manti ay n'ay boŋ bangandi ni baabo dumo se, za i go Misira ra ga tamtaray te Firawna* windo se?

²⁷Da kom en Guds Mand til Eli og sagde: Så siger HERREN: "Se, jeg åbenbarede mig for dit Fædrenehus, dengang de var Trælle for Faraos Hus i Ægypten,

²⁸ Manti mo ay n'a suuban Israyla kundey kulu ra a ma ciya ay se alfaga, a ma kaaru mo ay sargay feema do, a ma dugu ton, a ma efod kwaay daŋ ay jine, hala mo ay na ni baaba dumo no sargayey kulu kaŋ Israyla izey ga te da danji?

²⁸og jeg udvalgte det af alle Israels Stammer til at gøre Præstetjeneste for mig, til at træde op på mit Alter for at tænde Offerild og til at bære Efod for mit Åsyn; og jeg tildelte dit Fædrenehus alle Israeliternes Ildofre.

²⁹ Day, ifo se no araŋ goono g'ay sargayey d'ay nooyaŋey taamu-taamu, kaŋ yaŋ ay lordi ay nangora ra? Hala ni na ni izey beerandi zaati ka bisa ay, araŋ ga ne araŋ ga harram ŋwa ka naasu d'ay jama Israyla nooyaŋey kaŋ ga bisa ikulu.

²⁹Hvor kan du da se ondt til mit Slagtoffer og Afgrødeoffer, som jeg har påbudt, og ære dine Sønner fremfor mig, idet l gør eder tilgode med det bedste at alle mit Folk Israels Offergaver!

³⁰ Woodin se binde, Rabbi Irikoy, Israyla wano ne: Daahir doŋ ay ne ni dumo da ni baaba dumo ga soobay ka dira ay banda hal abada. Amma sohõ Rabbi ne: Woodin ma mooru ay, zama borey kaŋ yaŋ g'ay beerandi, ay mo g'i beerandi. Borey kaŋ yaŋ ga donda ay, ngey mo ay g'i kaynandi.

³⁰Derfor lyder det fra HERREN, Israels Gud: Vel har jeg sagt, at dit Hus og dit Fædrenehus for stedse skulde færdes for mit Åsyn; men nu, lyder det fra HERREN, være det langt fra mig! Nej, dem, som ærer mig, vil jeg ære, og de, som ringeagter mig, skal beskæmmes.

³¹ Guna, jirbiyaŋ goono ga kaa, kaŋ ay ga ni jasa da ni baaba dumo jasa mo pati, hal a ma to naŋ kaŋ i si du dottijo zeeno ni dumo ra.

³¹Se, den Tid skal komme, da jeg, afhugger din og dit Fædrenehus's Arm, så ingen i dit Hus skal blive gammel;

³² Ni ga di ibareyaŋ mo ay nangora ra, da yulwa kulu ra kaŋ Irikoy ga Israyla no mo ra. Dottijo zeeno kulu mo si cindi ni dumo ra.

³²og du skal se ondt til alt det gode, HERREN gør mod Israel, og ingen Sinde skal nogen i din Slægt blive gammel.

³³ Ni borey ra bora kaŋ ay si waasu ka kaa ay sargay feema gaa ga funa zama a ma ni mo ŋwa ka ni bine sara mo. Ni banda-banda kulu ga bu ngey gaabo bindi ra.

³³Kun en eneste af din Slægt vil jeg undlade at bortrydde fra mit Alter for at lade hans Øjne hentæres og hans Sjæl vansmægte: men alle de andre i din Slægt skal dø for Menneskers Sværd.

³⁴ Woone mo ga ciya alaama ni se: haŋ kaŋ ga kaŋ ni ize hinka boŋ, Hofni nda Fineyas, zaari folloŋ no i kulu ga bu.

³⁴Og det Tegn, du får derpå, skal være det, der overgår dine to Sønner Hofni og Pinehas: På een Dag skal de begge dø.

³⁵ Ay mo ga alfaga naanaykoy fo tunandi, boro kaŋ ga goy goyey boŋ kaŋ go ay bina d'ay fundo miila ra. Ay ga almayaali daahirante sinji a se mo. A ga soobay ka dira ay wane suubananta jine hal abada.

³⁵Men jeg vil udvælge mig en trofast Præst; han skal handle efter mit Hjerte og mit Sind, og ham vil jeg bygge et varigt Hus, så han altid skal færdes for min Salvedes Åsyn.

³⁶ A ga ciya mo, boro kaŋ cindi ni dumo ra ga kaa ka sombu a jine zama nga ma du nzarfu jare da buuru kunkuni, a ma ne mo: ‹Ay ga ni ŋwaaray no, m'ay daŋ alfagataray saajaw goy fo ra zama ay ma du ŋwaari kayna kaŋ ay ga ŋwa.› »

³⁶Da skal enhver, som er tilbage af din Slægt, komme og kaste sig til Jorden for ham for at få en Skilling eller en Skive Brød, og han skal sige: Und mig dog Plads ved et af dine Præsteskaber, for at jeg kan have en Bid Brød at spise!"