¹ Dawda zuru ka fun Nayot, Rama wano ra, ka kaa Yonata jine ka ne: «Ifo no ay te? Ifo ga ti ay laala? Ifo ga ti ay zunubo mo ni baaba jine, kaŋ naŋ a goono g'ay fundo ceeci?»

¹Men David flygtede fra Najot i Rama og kom til Jonatan og sagde: "Hvad har jeg gjort? Hvad er min Brøde? Og hvad er min Synd mod din Fader, siden han står mig efter Livet?"

² Yonata ne a se: «Irikoy ma boriyandi, ni si bu! Guna, ay baaba si hay kulu te, ibeeri wala ikayna, kala nda a n'a bangandi ay se. Ifo se binde no ay baaba ga woone tugu ay se? Manti yaadin no.»

²Han svarede: "Det være langt fra! Du skal ikke dø! Min Fader foretager sig jo intet, hverken stort eller småt, uden at lade mig det vide; hvorfor skulde min Fader så dølge dette for mig? Der er intet om det!"

³ Amma Dawda ze ka ne: «Ni baaba ga bay kaŋ ay du gaakuri ni jine. A ga ne mo Yonata ma si bay hayo wo gaa, zama a bina ma si sara. Amma haciika ay ze da Rabbi fundikoono da ni fundo boŋ mo: ce daara folloŋ no ka cindi in da buuyaŋ game ra.»

³Men David svarede: "Din Fader ved sikkert, at du har fattet Godhed for mig, og tænker så: Det må Jonatan ikke få at vide, at det ikke skal gøre ham ondt; nej, så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, der er kun et Skridt imellem mig og Døden!"

⁴ Gaa no Yonata ne Dawda se: «Hay kulu kaŋ ni fundo ga ba, kala ay ma woodin te ni se.»

⁴Da sagde Jonatan til David: "Alt, hvad du ønsker, vil jeg gøre for dig!"

⁵ Dawda ne Yonata se: «Guna, suba hando ga kay. Tilas kal ay ma goro bonkoono banda ŋwaaro do. Naŋ ay ma koy ka tugu saajo ra hala zaari hinzanta wiciri kambo.

⁵David sagde til Jonatan: "I Morgen er det jo Nymånedag, og jeg skulde sidde til Bords med Kongen; men lad mig gå bort og skjule mig på Marken indtil Aften.

⁶ Da ni baaba faham kaŋ ay si no, kala ni ma ne: ‹Dawda n'ay ŋwaaray da anniya ay ma yadda nga se nga ma zuru ka koy hala Baytlahami kaŋ ci nga kwaara, zama noodin no i ga jiiri kulu sargay te a almayaaley kulu se.›

⁶Hvis din Fader savner mig, så sig: David har bedt mig om Lov til at skynde sig til Betlehem, sin Fødeby, da hele hans Slægt har sit årlige Slagtoffer der.

⁷ D'a ne: ‹A boori!› to, ay, ni tamo du baani nooya. Amma d'a futu, ni ma bay kaŋ a na laala kunsum no.

⁷Hvis han så siger: Godt! er der ingen Fare for din Træl; men bliver han vred, så vid, at han vil min Ulykke.

⁸ Ni binde ma gomni cabe ay, ni tamo se, zama ni jin ka ay, ni tamo daŋ ay ma sappe da nin Rabbi jine. Amma da laala go ay do, ni bumbo m'ay wi. Zama ifo se no ni ga konda ay ni baaba do?»

⁸Vis din Træl den Godhed, siden du er gået i Pagt med din Træl for HERRENs Åsyn. Men har jeg forbrudt mig, så slå du mig ihjel; thi hvorfor skulde du bringe mig til din Fader?"

⁹ Yonata ne: «Irikoy ma boriyandi, hal i ma ne ay gonda baaru ay baaba goono ga laala kunsum ni se! Doŋ manti kala ay ma ci ni se?»

⁹Jonatan svarede: "Det være langt fra! Hvis jeg virkelig kommer under Vejr med, at min Fader vil din Ulykke, skulde jeg så ikke lade dig det vide?"

¹⁰ Noodin binde Dawda ne Yonata se: «May no ga ci ay se d'a ciya ni baaba tu ni se da futay?»

¹⁰Da sagde David til Jonatan: "Men hvem skal lade mig det vide, om din Fader giver dig et hårdt Svar?"

¹¹ Yonata ne Dawda se: «Kaa iri ma koy saajo ra.» I boro hinka kulu binde koy saajo ra.

¹¹Jonatan svarede David: "Kom, lad os gå ud på Marken!" Og de gik begge ud på Marken.

¹² Yonata ne Dawda se: «Rabbi, Israyla Irikoyo ma ciya seeda. Waato kaŋ ay n'ay baaba hã suba ya-cine, wala mo ka koy subasi, guna, hala day gomni go Dawda se, manti ay ga donton sahãadin-sahãadin k'a bangandi ni se bo?

¹²Da sagde Jonatan til David: "HERREN, Israels Gud, er Vidne: Jeg vil i Morgen ved denne Tid udforske min Faders Sindelag, og hvis der ingen Fare er for David, skulde jeg da ikke sende dig Bud og lade dig det vide?

¹³ Rabbi ma Yonata laali nd'ay baaba gonda miila nga ma ni zamba, ay mo man'a bangandi ni se, ay ma ni sallama, ni ma koy baani mo. Rabbi ma goro ni banda mo, sanda mate kaŋ cine a goro ay baabo banda.

¹³HERREN ramme Jonatan både med det ene og det andet: Hvis det er min Faders bestemte Vilje at bringe Ulykke over dig, vil jeg lade dig det vide og hjælpe dig bort, så du kan fare i Fred. HERREN være med dig, som han har været med min Fader.

¹⁴ Ni mo manti waati kaŋ ay ga funa hinne no ni ga Rabbi gomni cabe ay se bo, zama ay ma si bu,

¹⁴Og måtte du så, hvis jeg endnu er i Live, måtte du så vise HERRENs Godhed imod mig. Men skulde jeg være død,

¹⁵ amma ni ma si ni gomno naŋ ay banda se hal abada. Oho, baa waati kaŋ Rabbi na Dawda ibare fo kulu tuusu ndunnya fando boŋ, ni ma si woodin te.»

¹⁵så unddrag ingen Sinde min Slægt din Godhed. Og når HERREN udrydder hver eneste af Davids Fjender af Jorden,

¹⁶ Yonata binde na sarti sambu nga nda Dawda windo game ra ka ne: «Rabbi g'a ceeci Dawda ibarey kambe ra.»

¹⁶måtte da Jonatans Navn ikke blive udryddet, men bestå sammen med Davids Hus, og måtte HERREN kræve det af Davids Fjenders Hånd!"

¹⁷ Yonata binde ye ka Dawda daŋ zeyaŋ koyne baakasina boŋ kaŋ go nga nd'a game ra, zama a ga ba r'a sanda nga fundo cine.

¹⁷Da svor Jonatan på ny David en Ed, fordi han elskede ham; thi han elskede ham af hele sin Sjæl.

¹⁸ Waato din gaa no Yonata ne a se: «Suba hando ga kay. I binde ga bay ni si noodin, zama ni gora do sinda boro kulu.

¹⁸Da sagde Jonatan til ham: "I Morgen er det Nymånedag; da vil du blive savnet, når din Plads står tom;

¹⁹ Waati kaŋ ni te jirbi hinza ni goono ga batu, kala ni ma zumbu nda waasi ka kaa nango kaŋ ni tugu za waato kaŋ i go muraado ra, ma kay Ezel tondo jarga.

¹⁹men i Overmorgen vil du blive savnet endnu mere; gå så hen til det Sted, hvor du holdt dig skjult, den Dag Skændselsdåden skulde have fundet Sted, og sæt dig ved Jorddyngen der;

²⁰ Ay mo, ay ga hangaw hinza hay tondo kambo gaa ka te danga ay goono ga hay fo goo no.

²⁰i Overmorgen vil jeg så skyde med Pile der, som om jeg skød til Måls.

²¹ Guna mo, ay ga zanka donton, ya ne: ‹Koy ka hangawey ceeci.› D'ay ne zanka se: ‹Ma guna, hangawey go no ni se banda, i sambu.› Kala ni ma kaa, zama ni gonda baani, doori kulu si no, ay ze nda Rabbi fundikoono.

²¹Jeg sender så Drengen hen for at lede efter Pilen, og hvis jeg da siger til ham: Pilen ligger her på denne Side af dig, hent den! så kan du komme; thi da står alt vel til for dig, og der er ingen Fare, så sandt HERREN lever.

²² Amma d'ay ne zanka se: ‹Guna, hangawey no ni jine ya!› kala ni ma koy, zama Rabbi na ni sallama.

²²Men siger jeg til den unge Mand: Pilen ligger på den anden Side af dig, bedre frem! så fly,thi da vil HERREN have dig bort.

²³ Sanno kaŋ in da nin te din boŋ, guna, Rabbi go in da nin game ra hal abada.»

²³Men om det, vi to har aftalt sammen, gælder, at HERREN står mellem mig og dig for evigt!"

²⁴ Dawda binde tugu saajo ra. Waato kaŋ handu tajo kay, bonkoono goro zama nga ma ŋwa.

²⁴David skjulte sig så ude på Marken. Da Nymånedagen kom,satte Kongen sig til Bords for at spise;

²⁵ Bonkoono goro nga goray haro boŋ sanda han kulu cine, danga goray haro kaŋ ga maan cinaro. Yonata mo tun ka kay, Abner mo goro Sawulu jarga, amma Dawda nangora, boro kulu si a ra.

²⁵Kongen sad på sin vante Plads, på Pladsen ved Væggen, medens Jonatan sad lige overfor og Abner ved Siden af Saul, men Davids Plads stod tom.

²⁶ Kulu nda yaadin Sawulu mana ne hay kulu han din, zama a ga tammahã hala hay fo no ka du a. A ne: «A mana hanan, daahir a mana hanan.»

²⁶Saul sagde intet den Dag, thi han tænkte: "Der er vel hændet ham noget, så han ikke er ren, fordi han endnu ikke har renset sig."

²⁷ A ciya binde a suba, danga hando jirbi hinkanta nooya, kala Dawda nangora go koyne, boro kulu si a ra. Sawulu mo ne nga izo Yonata se: «Ifo no kaŋ Yasse izo mana kaa ŋwaaro do bi da hunkuna?»

²⁷Men da Davids Plads også stod tom næste Dag, Dagen efter Nymånedagen, sagde Saul til sin Søn Jonatan: "Hvorfor kom Isajs Søn hverken til Måltidet i Går eller i Dag?"

²⁸ Yonata tu Sawulu se ka ne: «Dawda na yadda ŋwaaray ay gaa da anniya, nga ma koy Baytlahami.

²⁸Jonatan svarede Saul: "David bad mig om Lov til at gå til Betlehem;

²⁹ A ne ay se: ‹Naŋ ay ma koy, ay ga ni ŋwaaray, zama iri almayaaley gonda sargay teeyaŋ kwaara ra. Ay nya izey mo n'ay lordi ay ma sargay te noodin. Sohõ binde, ay ga ni ŋwaaray, d'ay du gaakuri ni diyaŋ gaa, naŋ ay ma koy ka di ay nya izey.› Haŋ kaŋ se a mana kaa bonkoono taablo do nooya.»

²⁹han sagde: Lad mig gå, thi vor Slægt har Offerfest der i Byen, og mine Brødre har pålagt mig at komme; hvis du har Godhed for mig, lad mig så få fri, for at jeg kan besøge mine Slægtninge! Det er Grunden til, at han ikke er kommet til Kongens Bord!"

³⁰ Kala Sawulu futa koroŋ Yonata boŋ. A ne a se: «Ya nin, wayboro kaŋ ga hatta da murtante mo ize, manti ay jin ka bay kaŋ ni na Yasse izo suuban ni boŋ haawi sabbay se, da ni nya koonu funyaŋ sabbay se?

³⁰Da blussede Sauls Vrede op imod Jonatan, og han sagde til ham; "Du Søn af en vanartet Kvinde! Ved jeg ikke, at du er Ven med Isajs Søn til Skam for dig selv og for din Moders Blusel?

³¹ Zama duumi da Yasse izo gonda fundi ndunnya ra, abada nin wo kay, ni si sinji, za nin, za ni mayra. A binde sohõ ni ma donton ka kand'a ne ay do, zama daahir a ga bu no!»

³¹Thi så længe Isajs Søn er i Live på Jorden, er hverken du eller dit Kongedømme i Sikkerhed. Send derfor Bud og hent ham til mig, thi han er dødsens!"

³² Yonata binde tu nga baabo Sawulu se ka ne a se: «Ifo se no i g'a wi? Ifo no a te?»

³²Jonatan svarede sin Fader Saul: "Hvorfor skal han dræbes? Hvad har han gjort?"

³³ Kala Sawulu na nga yaajo daŋ k'a hay. Woodin gaa no Yonata bay kaŋ nga baabo na Dawda wiyaŋ sijiri.

³³Da kastede Saul Spydet efter ham for at ramme ham. Så skønnede Jonatan, at det var hans Faders bestemte Vilje at dræbe David.

³⁴ Yonata binde futu gumo ka dira taablo do. A mana ŋwaari kulu ŋwa hando zaari hinkanta din hane, zama a bine sara Dawda sabbay se, zama a baabo na haawi goy te a se.

³⁴Og Jonatan rejste sig fra Bordet i heftig Vrede og spiste intet den anden Nymånedag, thi det gjorde ham ondt for David, at hans Fader havde smædet ham.

³⁵ Waato kaŋ mo bo, Yonata koy saajo ra, alwaato boŋ kaŋ nga nda Dawda wafaku care se. Zanka kayna fo mo go a banda.

³⁵Næste Morgen gik Jonatan fulgt af en dreng ud i Marken, til den Tid han havde aftalt med David.

³⁶ A ne nga zanka se: «Zuru sohõ ka hangawey kaŋ yaŋ ay ga hay din ceeci.» Zanka goono ga zuru, kala Yonata na hangaw fo taŋ, hangawo bisa zanka gaa mo.

³⁶Derpå sagde han til Drengen, han havde med: "Løb hen og led efter den Pil, jeg skyder af!" Medens Drengen løb, skød han Pilen af over hans Hoved,

³⁷ Waato kaŋ zanka to nango kaŋ hangawo go kaŋ Yonata hay, kala Yonata na zanka ce ka ne: «Manti ni jine no hangawo go?»

³⁷og da Drengen nåede Stedet, hvor Pilen, som Jonatan havde afskudt, lå, råbte Jonatan til ham: "Pilen ligger jo på den anden Side af dig, bedre frem!"

³⁸ Yonata na arwaso ce mo ka ne: «Waasu ka cahã. Ma si kay!» Yonata zanka mo na hangawey margu-margu ka ye ka kaa nga koyo do.

³⁸Derpå råbte Jonatan til Drengen: "Skynd dig alt, hvad du kan, og bliv ikke stående!" Så tog Jonatans dreng Pilen og bragte sin Herre den.

³⁹ Amma zanka mana faham da hay kulu, kala Yonata nda Dawda hinne no ka bay sanno gaa.

³⁹Og Drengen vidste ikke noget, thi kun Jonatan og David kendte Sammenhængen.

⁴⁰ Yonata binde na nga jinayey no zanka se ka ne a se: «Koy. Ma kond'ey kwaara.»

⁴⁰Jonatan gav derpå sin Dreng Våbnene og sagde til ham: "Tag dem med til Byen!"

⁴¹ Zanka tunanta, kala Dawda tun nangu fo haray dandi kamba, ka ye ganda nga moyduma boŋ ka gurfa sorro hinza. I na care sunsum ka hẽ care banda, hala Dawda hẽ gumo ka bisa Yonata.

⁴¹Da Drengen var gået, rejste David sig fra sit Skjul ved Jorddyngen og faldt til Jorden på sit Ansigt og bøjede sig ned tre Gange. Og de kyssede hinanden og græd bitterlig sammen.

⁴² Yonata ne Dawda se: «Ma koy baani, za kaŋ iri ze care se nda Rabbi maa ka ne: ‹Rabbi ma goro in da nin game ra, ni izey d'ay izey game ra mo, hal abada.› »

⁴²Derpå sagde Jonatan til David: "Far i Fred! Om det, vi to har tilsvoret hinanden i HERRENs Navn, gælder, at HERREN står mellem mig og dig, mellem mine og dine Efterkommere for evigt!" Så brød David op og drog bort, medens Jonatan gik ind i Byen.

⁴³ A tun ka nga diraw te. Yonata mo koy kwaara ra.