¹ Dawda tun noodin. A yana ka koy Adullam guuso ra. Waato kaŋ a nya-izey d'a baabo windo kulu maa baaru, i koy a do.

¹Derpå drog David bort derfra og Redde sig ind i Adullams Hule. Da hans Brødre og hele hans Faders Hus fik det at vide, kom de derned til ham.

² Borey kulu mo kaŋ yaŋ di kayna, da borey kulu kaŋ yaŋ na garaw sambu, da borey kulu kaŋ yaŋ biney sara, i margu a do. A binde ciya i jine boro. A gonda boro zangu taaci cine nga banda.

²Og alle Slags Mennesker, som var i Nød, flokkede sig om ham, forgældede Mennesker og Folk, som var bitre i Hu, og han blev deres Høvding. Henved 400 Mand sluttede sig til ham.

³ Dawda binde tun noodin ka koy Mizpa, Mowab wano, ka ne Mowab bonkoono se: «Ay ga ni ŋwaaray no, ma naŋ ay baabo d'ay nyaŋo ma fatta ka goro araŋ banda hala ay ma bay haŋ kaŋ no Irikoy ga te ay se jina.»

³Derfra drog David til Mizpe i Moab og sagde til Moabiternes Konge: "Lad min Fader og min Moder bo hos eder, indtil jeg får at vide, hvad Gud har for med mig!"

⁴ A kand'ey Mowab bonkoono jine. Ngey mo goro noodin a banda duumi saaya kaŋ cine Dawda go da goray tondi boŋ wongu fuwo ra.

⁴Han lod dem da tage Ophold hos Moabiternes Konge, og de boede hos ham, al den Tid David var i Klippeborgen.

⁵ Annabi Gad mo ne Dawda se: «Ma si goro wongu fuwo ra. Kala ni ma tun ka koy Yahudiya laabu.» Dawda binde tun ka kaa Haret saaji beero ra.

⁵Men Profeten Gad sagde til David: "Du skal ikke blive i Klippeborgen; bryd op og drag til Judas Land!" Så drog David til Ja'ar-Heret.

⁶ Sawulu maa Dawda baaru kaŋ a fatta laabo ra, nga nda alborey kulu kaŋ yaŋ go a banda. Jirbey din binde Sawulu goono ga goro Jibeya tondo boŋ, boosay nya cire Rama ra, a yaajo mo go a kamba ra. A goy-teerey kulu mo go a do ga kay.

⁶Nu kom dette Saul for Øre, thi David og de Mænd, han havde hos sig, havde vakt Opmærksomhed. Saul sad engang i Gibea under Tamarisken på Højen med sit Spyd i Hånden, omgivet af alle sine Folk.

⁷ Sawulu binde ne nga goy-teerey se kaŋ yaŋ goono ga kay noodin a do: «Wa maa sohõ, araŋ Benyamin borey. Yasse izo wo g'araŋ no fariyaŋ da reyzin* kaliyaŋ no? Wala a g'araŋ kulu ciya jine boroyaŋ zambar-zambar wane, da zangu-zangu wane?

⁷Da sagde Saul til sine folk, som stod hos ham: "Hør dog, I Benjaminiter! Vil Isajs Søn give eder alle sammen Marker og Vingårde eller gøre eder alle til Tusind- og Hundredførere,

⁸ hala araŋ kulu, araŋ ga me haw ay boŋ. Boro kulu si no kaŋ ci ay se waato kaŋ ay izo na amaana sarti te da Yasse izo. Boro kulu si no kaŋ maa ay bakaraw. Boro kulu si no mo kaŋ ci ay se ka ne ay izo n'ay tamo daŋ a ma gaaba nda ay, hal a ma gumandi te ay se sanda hunkuna?»

⁸siden I alle har sammensvoret eder imod mig, og ingen lod mig det vide, da min Søn sluttede Pagt med Isajs Søn? Ingen af eder havde Medfølelse med mig og lod mig vide, at min Søn havde fået min Træl til at optræde som min Fjende, som han nu gør."

⁹ Kala Doweg, Edom bora kaŋ goono ga kay Sawulu goy-teerey jarga tu ka ne: «Ay di Yasse izo. A koy Nob, Ahimelek, Ahitub izo do.

⁹Da tog Edomiten Doeg, der stod blandt Sauls Folk, Ordet og sagde: "Jeg så, at Isajs Søn kom til Ahimelek, Ahitubs Søn, i Nob,

¹⁰ Nga mo na adduwa te a se Rabbi gaa, a n'a no hindoonay mo. A n'a no mo Filistanca Goliyat takuba.»

¹⁰og han rådspurgte HERREN for ham og gav ham Rejsetæring og Filisteren Goliats Sværd!"

¹¹ Waato din gaa no bonkoono donton ka Alfa Ahimelek, Ahitub izo da nga baabo windo kulu ce. Ngey no ga ti alfagey kaŋ go Nob ra. I kulu binde kaa bonkoono do.

¹¹Da sendte Kongen Bud og lod Præsten Ahimelek, Ahitubs Søn, hente tillige med hele hans Fædrenehus, Præsterne i Nob; og da de alle var kommet til Kongen,

¹² Sawulu mo ne: «Ni ma maa, nin Ahitub ize.» A tu ka ne: «Ay neeya, ya ay koyo.»

¹²sagde Saul: "Hør nu, Ahitubs Søn!" Han svarede: "Ja, Herre!"

¹³ Sawulu ne a se: «Ifo se no araŋ na me haw ay boŋ, nin da Yasse izo, za kaŋ ni n'a no buuru nda takuba, ni na adduwa te a se mo Irikoy gaa, zama a ma murte ay gaa, a ma gumandi te mo ay se danga hunkuna?»

¹³Da sagde Saul til ham: "Hvorfor sammensvor du og Isajs Søn eder imod mig? Du gav ham jo Brød og Sværd og rådspurgte Gud for ham, så at han kunde optræde som min Fjende, som han nu gør!"

¹⁴ Kala Ahimelek tu bonkoono se ka ne: «May no ni goy-teerey kulu ra ga ti naanaykoy sanda Dawda cine, kaŋ go bonkoono anzuray, hala ni n'a ta ni faada ra, a gonda beeray mo ni windo ra?

¹⁴Ahimelek svarede Kongen:"Hvem blandt alle dine Folk er så betroet som David? Han er jo Kongens Svigersøn, Øverste for din Livvagt og højt æret i dit Hus?

¹⁵ Hunkuna no ay sintin ka adduwa te a se Irikoy gaa? Irikoy ma boriyandi! Bonkoono ma si taali dake ay, ni tamo boŋ, wala baa ay baabo windo boŋ, zama ay, ni tamo mana hay kulu bay sanno wo ra, hala iboobo wala ikayna no.»

¹⁵Er det første Gang, jeg har rådspurgt Gud for ham? Det være langt fra! Kongen må ikke lægge sin Træl eller hele mit Fædrenehus noget til Last, thi din Træl kendte ikke det mindste til noget af dette!"

¹⁶ Bonkoono mo ne: «Ya nin Ahimelek, daahir ni ga bu day no, nin da ni baaba windo kulu.»

¹⁶Men Kongen sagde: "Du skal dø, Ahimelek, du og hele dit Fædrenehus!"

¹⁷ Bonkoono ne batukoy kaŋ goono ga kay nga do yaŋ se: «Wa bare ka Rabbi alfagey wi, zama ngey mo kambe go Dawda banda. I bay a zuru, amma i man'a bangandi ay se.» Amma bonkoono goy-teerey wangu ngey ma ngey kambe salle ka kaŋ Rabbi alfagey boŋ.

¹⁷Og Kongen sagde til Vagten, som stod hos ham: "Træd frem og dræb HERRENs Præster; thi de står også i Ledtog med David, og skønt de vidste, at han var på Flugt, gav de mig ikke Underretning derom!" Men Kongens Folk vilde ikke lægge Hånd på HERRENs Præster.

¹⁸ Kala bonkoono ne Doweg se: «Nin wo, ma bare ka kaŋ alfagey boŋ.» Kala Edomanca Doweg bare ka kaŋ alfagey boŋ. Han din mo a na boro wahakku cindi gu wi kaŋ yaŋ go ga daabu nda lin efod* kwaay.

¹⁸Da sagde Kongen til Doeg: "Træd du så frem og stød Præsterne ned!" Da trådte Edomiten Doeg frem og stødte Præsterne ned; han dræbte den Dag femogfirsindstyve Mænd, som bar Efod.

¹⁹ A na alfagey kwaara Nob mo kar da takuba, alboro nda wayboro, zanka nda naanandi, da haw da farkay da feeji. I n'i kulu wi da takuba.

¹⁹Og Nob, Præsternes By, lod Kongen hugge ned med Sværdet. Mænd og Kvinder, Børn og diende, Hornkvæg, Æsler og Får.

²⁰ Amma Ahimelek, Ahitub izey ra, boro fo kaŋ se i ga ne Abiyatar, nga wo yana. A zuru ka koy Dawda do.

²⁰Kun een af Ahimeleks, Ahitubs Søns, Sønner ved Navn Ebjatar undslap og flygtede til David.

²¹ A binde ci Dawda se ka ne: «Sawulu na Rabbi alfagey kulu wi.»

²¹Og Ebjatar fortalte David, at Saul havde dræbt HERRENs Præster.

²² Dawda ne Abiyatar se: «Han din kaŋ Edomanca Doweg go noodin, ay bay kaŋ a ga ci Sawulu se. Ay mo, ay ciya ni baaba windo borey kulu buuyaŋ sabaabu no.

²²Da sagde David til Ebjatar: "Jeg vidste dengang, at når Edomiten Doeg var der, vilde han give Saul Underretning derom! Jeg bærer Skylden for hele dit Fædrenehus's Død.

²³ Ma goro ay banda. Ma si humburu, zama bora kaŋ na ni fundo ceeci goono g'ay wano mo ceeci. Zama ay do no ni ga goro ka hallasi.»

²³Bliv hos mig, frygt ikke! Den, som står dig efter Livet, står mig efter Livet, thi du står under min Varetægt."