¹ Boro fo go no Benyamin dumi, kaŋ maa Cis Abiyel ize, Seror ize, Bekorata ize, Afiya ize, Benyamin boro fo ize, kaŋ wongaari no.

¹I Benjamin var der en Mand ved Navn Kisj, en Søn af Abiel, en Søn af Zeror, en Søn af Bekorat, en Søn af Afia, en Benjaminit, en formuende Mand.

² A gonda mo ize alboro kaŋ maa Sawulu, arwasu no kaŋ ga sogo. Israyla ra boro si no kaŋ ga bis'a sogotaray. A jase boŋey me ka koy beene a bisa borey kulu kuuyaŋ.

²Han havde en Søn ved Navn Saul, statelig og smuk, ingen blandt Israeliterne var smukkere end han; han var et Hoved højere end alt Folket.

³ Han fo Sawulu baabo Cis farkayyaŋ daray. Cis mo ne nga izo Sawulu se: «Ma sambu bannya fo. Araŋ ma tun ka koy care banda ka farkayey ceeci.»

³Engang var nogle af Sauls Fader Kisjs Æsler blevet borte, og Kisj sagde da til sin Søn Saul: "Tag en af Karlene med og gå ud og søg efter Æslerne!"

⁴ Kala Sawulu gana Ifraymu tondey laabo ra, a ye ka kaa koyne Salisa laabu, amma i mana di farkayey. Gaa no i gana Salim laabu, i gar noodin mo i si no. A ye ka Benyamin laabo gana, noodin mo i mana di ey.

⁴De gik så først gennem Efraims Bjerge og Sjalisja egnen, men fandt dem ikke; derefter gik de gennem Sja'alimegnen, men der var de heller ikke; derpå gik de gennem Benjamins Land, men fandt dem ikke.

⁵ Waato kaŋ i to Zuf laabu, Sawulu ne bannya kaŋ go nga banda din se: «Kaa, iri ma ye fu. Ay baaba ma si koy fun farkayey ciine ra ka soobay ka karhã iri se.»

⁵Da de kom til Zufegnen, sagde Saul til Karlen, som var med ham: "Kom, lad os vende hjem, for at min Fader ikke skal holde op med at tænke på Æslerne og i Stedet blive urolig for os!"

⁶ Bannya mo ne a se: «Guna, sohõ, kwaaro wo ra Irikoy boro fo go no kaŋ boro kulu g'a beerandi. Hay kulu kaŋ a ci no ga tabbat. Kaa iri ma koy noodin. Hambara a g'iri no iri dirawo kaŋ ra iri go wo baaru.»

⁶Men han svarede ham: "Se, i Byen der bor en Guds Mand, en anset Mand; hvad han siger, sker altid. Lad os nu gå derhen, måske kan han give os Besked angående det, vi går om."

⁷ Kala Sawulu ne nga bannya se: «Amma a go, d'iri koy, ifo no iri ga konda bora din se? Zama buuro ban iri saana ra, hay fo kulu mo si no nooyaŋ wane kaŋ iri ga no Irikoy boro wo se. Ifo ka bara iri se?»

⁷Da sagde Saul til Karlen: "Ja, lad os gå derhen! Men hvad skal vi give Manden? Thi vi har ikke mere Brød i vore Tasker, og nogen Gave har vi ikke at give den Guds Mand. Hvad har vi?"

⁸ Kala bannya ye ka tu Sawulu se ka ne: «Ay gonda sekel* jare taacante, nzarfu wane. Nga no ay ga no Irikoy bora din se, zama a m'iri fonda ci iri se.»

⁸Karlen svarede atter Saul: "Se, jeg har en kvart Sekel Sølv, den kan du give den Guds Mand; så siger han os nok Besked om det, vi går om."

⁹ (Waato Israyla ra da boro koy zama nga ma hã Irikoy gaa, yaa no a ga ne: «Kaa iri ma koy bora kaŋ ga fonnay do.» Zama boro kaŋ se sohõ i ga ne annabi, waato boro kaŋ ga fonnay no i ga ne a se.)

⁹Fordum sagde man i Israel, når man gik hen for at rådspørge Gud: "Kom, lad os gå til Seeren!" Thi hvad man nu til Dags kalder en Profet, kaldte man fordum en Seer.

¹⁰ Waato din gaa no Sawulu ne nga bannya se: «Haŋ kaŋ ni ci din ga boori. Kaa, iri ma koy.» I binde koy kwaara kaŋ Irikoy bora go.

¹⁰Da sagde Saul til Karlen: "Du har Ret! Kom, lad os gå derhen!" Så gik de hen til Byen, hvor den Guds Mand boede.

¹¹ Waato kaŋ i goono ga fando kaaru ka koy kwaara do, i na wandiyoyaŋ gar kaŋ yaŋ goono ga fatta ka koy hari guruyaŋ. I ne wandiyey se: «D'a ta day, bora kaŋ ga fonnay din go no?»

¹¹Som de nu gik ad Vejen op til Byen, traf de nogle unge Piger, der gik ud for at øse Vand, og de spurgte dem: "Er Seeren her?"

¹² Wandiyey tu i se ka ne: «A go no. Nga neeya ni jine. Sohõ binde wa waasu, zama hunkuna no a furo kwaara ra zama jama gonda sargayyaŋ sududuyaŋ nango do.

¹²De svarede dem: "Ja, han er foran; han kom til Byen lige nu. Folket ofrer nemlig i Dag et Slagtoffer på Offerhøjen.

¹³ Araŋ kwaara ra furanta sahãadin araŋ g'a gar, za a mana ziji ka koy sududuyaŋ nango do zama nga ma ŋwa. Zama jama si hin ka ŋwa kala nd'a kaa jina, zama nga no ga albarka gaara sarga gaa. Woodin banda no borey kaŋ yaŋ i ce, ngey mo ga ŋwa. Wa ziji fa, zama alwaati woone ra araŋ g'a gar.»

¹³Når I blot går ind i Byen, kan I træffe ham, før han går op på Offerhøjen til Måltidet; thi Folket spiser ikke, før han kommer, da han skal velsigne Slagtofferet; så først spiser de indbudne. Gå nu op til Byen, thi netop nu kan I træffe ham!"

¹⁴ I binde ziji ka koy kwaara ra. I tooyanta kwaara ra, kala Samuwila kuband'ey, kaŋ a goono ga ziji ka koy sududuyaŋ nango do.

¹⁴De gik så op til Byen; og som de gik ind igennem Porten, kom Samuel gående imod dem på Vej op til Offerhøjen.

¹⁵ Amma danga suba cine kaŋ Sawulu ga kaa, hunkuna Rabbi salaŋ Samuwila hanga ra ka ne:

¹⁵HERREN havde Dagen før Sauls Komme åbnet Samuels Øre og sagt:

¹⁶ «Suba ya-cine ay ga boro fo donton ni gaa kaŋ ga fun Benyamin laabo ra. Ni g'a tuusu nda ji. A ga ciya ay jama Israyla bonkooni, k'ay borey faaba Filistancey kambe, zama ay na jama guna, zama i hẽeno to hala ay do.»

¹⁶"I Morgen ved denne Tid sender jeg en Mand til dig fra Benjamins Land; ham skal du salve til Fyrste over mit Folk Israel; han skal frelse mit Folk fra Filisternes Hånd; thi jeg har givet Agt på mit Folks Nød, dets Klageråb har nået mig!"

¹⁷ A binde, waato kaŋ Samuwila di Sawulu, kala Rabbi ne a se: «Bora kaŋ ay ci ni se din, nga neeya. Boro wo no g'ay jama may.»

¹⁷Og straks da Samuel fik Øje på Saul, sagde HERREN til ham: "Se, der er den Mand, om hvem jeg sagde til dig: Han skal herske over mit Folk!"

¹⁸ Gaa no Sawulu maan Samuwila do kwaara meyo gaa ka ne: «Ay ga ni ŋwaaray, ma ci ay se man no bora kaŋ ga fonnay din windo go?»

¹⁸Da trådte Saul hen til Samuel midt i Porten og sagde: "Vær så god at sige mig, hvor Seerens Hus er!"

¹⁹ Samuwila tu Sawulu se ka ne: «Ay no ga ti bora kaŋ ga fonnay din. Kala araŋ ma bisa ay jine ka ziji ka koy sududuyaŋ nango do, zama hunkuna araŋ ga ŋwa ay banda. Susuba ay ma ni sallama, ya ci ni se hay kulu kaŋ go ni bina ra.

¹⁹Samuel svarede: "Seeren det er mig; gå i Forvejen op på Offerhøjen; du skal spise sammen med mig i Dag; i Morgen skal jeg følge dig på Vej og kundgøre dig alt, hvad der er i dit Hjerte;

²⁰ Zama ni farkayey kaŋ yaŋ daray sanni mo, hunkuna i jirbi hinza, ma si ni laakal ye i do haray, zama i du ey. Israyla muraadu kulu mo, may se no i bara? Manti ni se no i go, nin da ni baaba windo kulu mo?»

²⁰for Æslerne, som for tre Dage siden blev borte for dig, skal du ikke ængste dig; de et fundet. Men til hvem står alt Israels Begær uden til dig og hele dit Fædrenehus?"

²¹ Sawulu tu ka ne: «Ay wo, manti Benyamin ra no ay fun, dumi no kaŋ kayna ka bisa i kulu Israyla kundey ra. Ay windo mo, manti a kayna ka bisa i kulu Benyamin kunda windey ra? Day ifo se kaŋ ni ga sanni woone dumi te ay se?»

²¹Da svarede Saul: "Er jeg ikke fra Benjamin, Israels mindste Stamme? Og min Slægt er den ringeste af alle Benjamins Stammes Slægter. Hvor kan du da tale således til mig?"

²² Samuwila binde na Sawulu nda nga bannya sambu ka kond'ey yaw fuwo ra. A n'i daŋ i ma goro nangoray boŋ kaŋ bisa borey kaŋ yaŋ i ce kulu waney boŋ, danga boro waranza cine no.

²²Men Samuel tog Saul og hans Karl, førte dem til Gildesalen og gav dem Plads øverst blandt de indbudne der var omtrent tredive Mænd

²³ Samuwila ne hinakwa se: «Ma sambu baa kaŋ ay no ni se, hayey kaŋ ay ci ni se ka ne ni ma jisi ni jarga.»

²³og Samuel sagde til Kokken: "Ræk mig det Stykke, jeg gav dig og sagde, du skulde lægge til Side!"

²⁴ Hinakwa na jasa nda haŋ kaŋ goono ga lamba a gaa sambu k'i jisi Sawulu jine. Samuwila ne: «Haŋ kaŋ i fay waani neeya! M'a daŋ ni jine k'a ŋwa, zama ni se no i n'a jisi alwaati kaŋ i kosu boŋ. Zama ay ne: ‹Ay na borey wo ce.› » Sawulu binde ŋwa Samuwila banda han din.

²⁴Da tog Kokken Køllen og satte den for Saul. Og Samuel sagde: "Se, Kødet står for dig, spis! Thi til den fastsatte Tid har man ventet dig, for at du kunde spise sammen med de indbudne." Så spiste Saul sammen med Samuel den Dag.

²⁵ Kaŋ i zumbu ka fun sududuyaŋ nango do, i furo kwaara ra. Samuwila nda Sawulu fakaaray jidan bisa boŋ.

²⁵Derpå steg de ned fra Offerhøjen fil Byen, og der blev redt til Saul på Taget.

²⁶ I tun susubay nda hinay, i go no sanda mo boyaŋ waate cine, kala Samuwila na Sawulu ce jidan bisa boŋ ka ne: «Tun, ya ni sallama.» Sawulu binde tun. I boro hinka kulu mo, nga nda Samuwila fatta taray.

²⁶Så lagde han sig til Hvile. Tidligt om Morgenen, da Morgenrøden brød frem, råbte Samuel til Saul oppe på Taget: "Stå op, jeg vil følge dig på Vej!" Da stod Saul op, og han og Samuel gik ud sammen,

²⁷ Waato kaŋ i goono ga zumbu ka koy kwaara me gaa, kala Samuwila ne Sawulu se: «Ne ni bannya se a ma waasu iri se.» Nga mo sosoro i se kayna. «Amma nin wo, Sawulu, ma kay hala ay ma ni kabarandi nda Irikoy sanno.»

²⁷Men da de på Nedvejen var kommet til Udkanten af Byen, sagde Samuel til Saul: "Sig til Karlen, at han skal gå i Forvejen! Men bliv du stående et Øjeblik, så vil jeg kundgøre dig Guds Ord!"