¹ Rabbi salaŋ Musa nda Haruna se Misira laabo ra ka ne:

¹Derpå talede HERREN til Moses og Aron i Ægypten og sagde:

² «Handu woone ga ciya handu sintinay araŋ se. A ga ciya handu sintinay jiiro ra araŋ se.

²"Denne Måned skal hos eder være Begyndelsesmåneden, den skal hos eder være den første af Årets Måneder.

³ Wa salaŋ Israyla jama marga kulu se ka ne: ‹Hando wo, a zaari wayanta hane, araŋ ra boro fo kulu ma sambu feej'ize nga baabo windo hina me, windi fo, feej'ize fo.

³Tal til hele Israels Menighed og sig: På den tiende Dag i denne Måned skal hver Familiefader tage et Lam, et Lam for hver Familie.

⁴ Da mo feej'izo bisa windo gaabi, kala nga nda nga gorokasino kaŋ ga maan a windo ma sambu afo, fundikooney kaŋ yaŋ go windo ra baayaŋ hina me. Borey kulu ŋwaayaŋ hina me no araŋ ga feej'izo deedandi.

⁴Og dersom en Familie er for lille til et Lam, skal han sammen med sin nærmeste Nabo tage et Lam, svarende til Personernes Antal; hvor mange der skal være om et Lam, skal I beregne efter. hvad hver enkelt kan spise.

⁵ Araŋ feej'izo ma ciya mo wo kaŋ sinda laru, jiiri fo feeji gaaru ize. Feejey ra wala hinciney ra no araŋ g'a sambu.

⁵Det skal være et lydefrit, årgammelt Handyr, og I kan tage det enten blandt Fårene eller Gederne.

⁶ Araŋ m'a jisi mo hala hando wo zaari way cindi taacanta ra. Israyla jama kulu m'i jindey kaa wiciri kambo ra.

⁶I skal have det gående til den fjortende Dag i denne Måned, og hele Israels Menigheds Forsamling skal slagte det ved Aftenstid.

⁷ I ma kaa kuro gaa ka tuusu fu me carawey gaa, da meyey beeney gaa, fuwey kaŋ ra i ga feejo ŋwa.

⁷Og de skal tage noget af Blodet og stryge det på de to Dørstolper og Overliggeren i de Huse, hvor I spiser det.

⁸ Cino din ra no i g'a hamo ŋwa. I m'a ton ka ŋwa, nga nda buuru kaŋ sinda dalbu*, da kobto yaŋ kaŋ ga fottu no i ga ŋwa a banda.

⁸I skal spise Kødet samme Nat, stegt over Ilden, og I skal spise usyret Brød og bitre Urter dertil.

⁹ I ma s'a ŋwa igani wala hinante, amma i m'a ton, a boŋo d'a cey da gunde ra jinayey mo.

⁹I må ikke spise noget deraf råt eller kogt i Vand, men kun stegt over Ilden, og Hoved, Ben og Indmad må ikke være skilt fra.

¹⁰ Araŋ ma si ta a ra hay fo kulu ma cindi ka di susubay, amma haŋ kaŋ to susuba, araŋ m'a ton ka ban.

¹⁰I må intet levne deraf til næste Morgen, men hvad der bliver tilovers deraf til næste Morgen, skal I brænde.

¹¹ Mate kaŋ araŋ g'a ŋwa mo neeya: da guddamayaŋ araŋ cantey gaa, da taamuyaŋ araŋ cey gaa, da goobuyaŋ araŋ kambey ra. Waasi-waasi no mo araŋ g'a ŋwa d'a; nga no ga ti Rabbi Paska* _kaŋ a feerijo ga ti bisayaŋ|_.›

¹¹Og når I spiser det, skal I have Bælte om Lænden ,Sko på Fødderne og Stav i Hånden, og I skal spise det i største Hast. Det er Påske for HERREN.

¹² Zama cino din ra no ay ga gana Misira laabo kulu ra, ay ma hay-jiney kulu kar Misira laabo ra, boro nda alman. Misira borey kulu boŋ no ay g'ay ciitey donton. Ay no ga ti Rabbi.

¹²I denne Nat vil jeg drage igennem Ægypten og ihjelslå alt det førstefødte i Ægypten både blandt Folk og Fæ; og over alle Ægyptens Guder vil jeg holde Dom. Jeg er HERREN!

¹³ Kuro mo ga ciya seeda araŋ se fuwey gaa nangu kaŋ araŋ go. D'ay di kuro, ay g'araŋ daaru ka bisa. Balaaw fo si no kaŋ ga kaŋ araŋ boŋ halaciyaŋ se, saaya kaŋ ay ga Misira laabo kar.

¹³Men for eder skal Blodet på Husene, hvor I er, tjene som Tegn, og jeg vil se Blodet og gå eder forbi; intet ødelæggende Slag skal ramme eder, når jeg slår Ægypten.

¹⁴ Zaari woodin binde ga ciya fonguyaŋ hari araŋ se. Araŋ g'a gaay sududuyaŋ hane Rabbi se kal araŋ zamaney kulu me. Araŋ g'a gaay sududuyaŋ hane farilla boŋ hal abada.

¹⁴Denne Dag skal være eder en Mindedag, og I skal fejre den som en Højtid for HERREN, Slægt efter Slægt; som en evig gyldig Ordning skal I fejre den.

¹⁵ Jirbi iyye no araŋ ga buuru kaŋ sinda dalbu ŋwa. Za zaari sintina no araŋ ga dalbu ganandi araŋ windey ra. Zama boro kaŋ na buuru dalbukoy ŋwa za zaari sintina ka koy hala zaari iyyanta, ay ga fundikoono din kaa Israyla ra.

¹⁵I syv Dage skal I spise usyret Brød. Straks den første Dag skal I skaffe al Surdejg bort af eders Huse; thi hver den, som spiser noget syret fra den første til den syvende Dag, det Menneske skal udryddes af Israel.

¹⁶ Zaari sintina ra araŋ ga marga hanno te, zaari iyyanta ra mo marga hanno ma te. I si goy kulu dumi te, baa kayna, kala day haŋ kaŋ boro kulu ga ŋwa, woodin hinne no ga halal araŋ se.

¹⁶På den første dag skal I holde Højtidsstævne og ligeledes på den syvende Dag. Intet Arbejde må udføres på dem; kun det, enhver behøver til Føde, det og intet andet må I tilberede.

¹⁷ Araŋ ga sududuyaŋ hano wo haggoy, buuru kaŋ sinda dalbu wane, zama zaaro din ra no ay n'araŋ kundey fattandi Misira laabo ra. Woodin se no araŋ ga zaaro din gaay farilla kaŋ ga duumi boŋ hal araŋ zamaney kulu me.

¹⁷I skal holde det usyrede Brøds Højtid, thi på denne selv samme Dag førte jeg eders Hærskarer ud af Ægypten, derfor skal I højtideligholde denne Dag i alle kommende Slægtled som en evig gyldig Ordning.

¹⁸ Handu sintina ra jirbi way cindi taacanta hando ra, a wiciri kambo no araŋ ga buuru kaŋ sinda dalbu ŋwa, kala hando ra zaari waranka cindi fa wiciri kambo.

¹⁸På den fjortende Dag i den første Måned om Aftenen skal I spise usyret Brød og vedblive dermed indtil Månedens en og tyvende Dag om Aftenen.

¹⁹ Jirbi iyye i ma si dalbu gar araŋ windey ra. Zama boro kulu kaŋ ga hay fo kaŋ gonda dalbu ŋwa, ay ga bora din kaa Israyla ra, da yaw no wala boro kaŋ i hay laabo ra no.

¹⁹I syv Dage må der ikke findes Surdejg i eders Huse, thi hver den, som spiser noget syret, det Menneske skal udryddes af Israels Menighed, de fremmede så vel som de indfødte i Landet.

²⁰ Araŋ ma si hay kulu ŋwa kaŋ margu nda dalbu araŋ goray nangey kulu ra. Kal araŋ ma ŋwa buuru kaŋ sinda dalbu.»

²⁰I må ikke nyde noget som helst syret; hvor I end bor, skal I spise usyret Brød."

²¹ Waato din gaa Musa na Israyla arkusey kulu ce ka ne i se: «Wa koy ka feej'izeyaŋ sambu araŋ almayaaley hina me, ka wi Paska* se.

²¹Da kaldte Moses alle Israels Ældste sammen og sagde til dem: "Gå ud og hent eder Småkvæg til eders Familier og slagt Påskeofferet;

²² Araŋ ma hissop* kambe folloŋ ceeci, araŋ m'a sufu kuro ra kaŋ go gaasu ra ka tuusu fu me beena da meyo kambey gaa da kuro kaŋ go gaaso ra. Araŋ boro fo kulu ma si fatta mo nga fu meyo gaa kala nda mo bo.

²²og tag eder Ysopkoste, dyp dem i Blodet i Fadet og stryg noget deraf på Overliggeren og de to Dørstolper; og ingen af eder må gå ud af sin Husdør før i Morgen.

²³ Zama Rabbi ga gana ka bisa ka Misirancey izey kar, amma d'a di kuro fu me beena gaa, da kambu hinka gaa mo, Rabbi ga me woodin daaru. A si ta mo halacikwa ma furo araŋ fuwey ra k'araŋ kar.

²³Thi HERREN vil gå omkring og slå Ægypterne, og når han da ser Blodet på Overliggeren og de to Dørstolper, vil han gå Døren forbi og ikke give Ødelæggeren Adgang til eders Huse for at slå eder.

²⁴ Araŋ ma woodin gaay farilla araŋ izey se hal abada.

²⁴Dette skal I varetage som en Anordning, der gælder for dig og dine Børn til evig Tid.

²⁵ A ga ciya mo, d'araŋ to laabo kaŋ Rabbi g'araŋ no din ra, alkawlo kaŋ a sambu boŋ, kal araŋ ma haggoy da saajawo din.

²⁵Og når I kommer til det Land, HERREN vil give eder, således som han har forjættet, så skal I overholde denne Skik.

²⁶ A ga ciya mo, saaya kaŋ izey ga ne araŋ se: ‹Ifo no ga ti araŋ misa wo sabaabu?›

²⁶Når da eders Børn spørger eder: Hvad betyder den Skik, I der har?

²⁷ kal araŋ ma ne: ‹Sargay no, Rabbi Paska wane, kaŋ a bisa Israyla izey fuwey gaa Misira ra se, waato kaŋ a na Misirancey kar. A n'iri windey faaba mo.› » Borey binde na ngey boŋ sumbal ka sombu.

²⁷så skal I svare: Det er Påskeoffer for HERREN, fordi han gik Israeliternes Huse forbi i Ægypten, dengang han slog Ægypterne, men lod vore Huse urørte!" Da bøjede Folket sig og tilbad.

²⁸ Israyla izey koy ka woodin te. Danga mate kaŋ Rabbi na Musa nda Haruna lordi* nd'a, yaadin mo no i te.

²⁸Og Israeliterne gik hen og gjorde, som HERREN havde pålagt Moses og Aron.

²⁹ A ciya mo, hala cin bindi, kala Rabbi na Misira laabo ra hay-jiney kulu kar, za Firawna kaŋ go nga karga boŋ ga goro hay-jina, ka koy borey kaŋ yaŋ go kaso ra hawante hay-jiney, da alman hay-jiney kulu.

²⁹Men ved Midnatstid ihjelslog HERREN alle de førstefødte i Ægypten lige fra Faraos førstefødte, der skulde arve hans Trone, til den førstefødte hos Fangen, der sad i Fangehullet, og alt det førstefødte af Kvæget.

³⁰ Firawna mo tun cino ra, nga nda nga bannyey da Misirancey kulu. I na hẽeni korno te Misira ra zama windi si no kaŋ ra buuko si no.

³⁰Da stod Farao op om Natten tillige med alle sine Tjenere og alle Ægypterne, og der lød et højt Klageskrig i Ægypten, thi der var intet Hus, hvor der ikke fandtes en død.

³¹ A na Musa nda Haruna ce cino ra ka ne: «Wa tun ka fatta ay borey ra, araŋ da Israyla izey kulu. Wa koy ka may Rabbi se danga mate kaŋ araŋ ci din.

³¹Og han lod Moses og Aron kalde om Natten og sagde: "Bryd op og drag bort fra mit Folk, I selv og alle Israeliterne, og drag ud og dyrk HERREN, som I har forlangt.

³² Wa sambu araŋ haw kurey da feeji kurey, danga mate kaŋ araŋ ci mo. Araŋ ma koy, araŋ ma albarka gaara ay se mo.»

³²Tag også eders Småkvæg og Hornkvæg med, som I har forlangt, og drag bort; og bed også om Velsignelse for mig!"

³³ Misirancey mo kankamandi borey gaa, i ma cahã k'i fattandi laabo ra, zama i ne: «Iri kulu buukoyaŋ no!»

³³Og Ægypterne trængte på Folket for at påskynde deres Afrejse fra Landet, thi de sagde: "Vi mister alle Livet!"

³⁴ Borey binde na ngey buuru mottey sambu za i mana fuuru. I diibiyaŋ harey mo go i se ga kunkuni ngey bankaarayey ra ga koto ngey jasey gaa.

³⁴Og , Folket tog deres Dejg med sig, før den var syret, og de bar Dejtrugene på Skulderen, indsvøbte i deres Kapper.

³⁵ Israyla izey mo te Musa sanno boŋ. I na taalam jinayyaŋ ŋwaaray, nzarfu nda wura wane, da bankaaray mo Misirancey gaa.

³⁵Men Israeliterne havde gjort, som Moses havde sagt, og bedt Ægypterne om Sølv og Guldsmykker og om Klæder;

³⁶ Rabbi mo na borey no gaakuri Misirancey do, hal i na harey kaŋ yaŋ i ŋwaaray no i se. I na Misirancey arzakey ku ka dira.

³⁶og HERREN havde stemt Ægypterne gunstigt mod Folket, så de havde givet dem, hvad de bad om. Således tog de Bytte fra Ægypterne.

³⁷ Israyla izey na diraw sintin za Ramses ka koy Sukkot. Boro danga zambar zangu iddu no, alborey kaŋ zankey baa si, i go ga koy ce gaa.

³⁷Så brød Israeliterne op fra Rameses til Sukkot, henved 600.000 Mand til Fods foruden Kvinder og Børn.

³⁸ Jama boobo fooyaŋ mo koy i banda, da haw kurey da feeji kurey, alman boobo no nda cimi.

³⁸Desuden fulgte en stor Hob sammenløbet Folk med og dertil Småkvæg og Hornkvæg, en vældig Mængde Kvæg.

³⁹ I na maasayaŋ kaŋ sinda dalbu ton da ngey buuru mottey kaŋ i fun d'a Misira, zama i sinda dalbu. Zama i n'i tuti no i ma fatta Misira ra. I sinda daama no kaŋ ga kay, i mana hindoonay te mo ngey boŋ se.

³⁹Og af den Dejg, de havde bragt med fra Ægypten, bagte de usyret Brød; den var nemlig ikke syret, de var jo drevet ud af Ægypten uden at få Tid til noget; de havde ikke engang tilberedt sig Tæring til Rejsen.

⁴⁰ Yawtaray gora kaŋ Israyla izey te Misira ra ga ti jiiri zangu taaci nda waranza.

⁴⁰Den Tid, Israeliterne havde boet i Ægypten, udgjorde 430 År.

⁴¹ A ciya mo, jiiri zangu taaci nda waranza din bananta, zaaro din ra no Rabbi kundey kulu fatta Misira laabo ra.

⁴¹Netop på den Dag da de 430 År var til Ende, drog alle HERRENs Hærskarer ud af Ægypten.

⁴² Cin nooya kaŋ i ga haggoy d'a gumo Rabbi se, fattandiyaŋ woodin kaŋ a te i se Misira laabo ra sabbay se. Woodin ga ti Rabbi cino kaŋ i ga haggoy d'a gumo Israyla izey kulu do, i zamaney kulu ra.

⁴²En Vågenat var det for HERREN, i hvilken han vilde føre dem ud af Ægypten. Den Nat er viet HERREN, en Vågenat for alle Israeliterne, Slægt efter Slægt.

⁴³ Rabbi ne Musa nda Haruna se: «Woone ga ti Paska farilla: Yaw kulu s'a ŋwa.

⁴³HERREN sagde til Moses og Aron: "Dette er Ordningen angående Påskelammet: Ingen fremmed må spise deraf.

⁴⁴ Amma bannya kaŋ i day da nooru, da ni n'a dambangu, woodin banda nga mo m'a ŋwa.

⁴⁴Men enhver Træl, der er købt for Penge, må spise deraf, såfremt du har fået ham omskåret.

⁴⁵ Amma ce-yaw, da sufuray goy-teerey s'a ŋwa.

⁴⁵Ingen indvandret eller Daglejer må spise deraf.

⁴⁶ Fu ra no i g'a ŋwa. Ni ma si hay kulu sambu a hamo ra ka kond'a taray, ni s'a biri fo kulu ceeri mo.

⁴⁶Det skal spises i et og samme Hus, og intet af Kødet må bringes ud af Huset; I må ikke sønderbryde dets Ben.

⁴⁷ Israyla izey jama kulu ga haggoy d'a.

⁴⁷Hele Israels Menighed skal fejre Påsken.

⁴⁸ Da yaw go ni do da goray, nga no, a ga ba nga ma Paska haggoy Rabbi se, i m'a alborey kulu dambangu, waato din gaa a ma maan ka Paska haggoy. A ga saba nda boro kaŋ i hay laabo ra. Amma wo kaŋ sinda dambanguyaŋ, a s'a ŋwa.

⁴⁸Dersom en fremmed bor som Gæst hos dig og vil fejre Påske for HERREN, da skal alle af Mandkøn hos ham omskæres; så må han være med til at fejre den, og han skal være ligestillet med den indfødte i Landet; men ingen uomskåren må spise deraf.

⁴⁹ Sanni folloŋ no laab'ize nda yaw kaŋ goono ga goro araŋ do kulu se.»

⁴⁹En og samme Lov skal gælde for den indfødte i Landet og for den fremmede, der bor som Gæst hos eder."

⁵⁰ Yaadin no Israyla izey kulu te. Danga mate kaŋ Rabbi na Musa nda Haruna lordi nd'a, yaadin mo no i te.

⁵⁰Og Israeliterne gjorde, som HERREN havde pålagt Moses og Aron.

⁵¹ A ciya binde, zaaro din ra Rabbi na Israyla izey fattandi Misira laabo ra, kunda-kunda.

⁵¹På denne selv samme Dag førte HERREN Israeliterne ud af Ægypten, Hærskare for Hærskare.