1 Israyla izey jama kulu tun Elim ka furo Sin ganjo ra kaŋ go Elim da Sinayi game ra din, zaari way cindi guwanta hane, handu hinkanta ra i Misira laabu tunyaŋo banda.
1Så brød de op fra Elim, og hele Israeliternes Menighed kom til Sins Ørken, der ligger mellem Elim og Sinaj, på den femtende Dag i den anden Måned efter deres Udvandring af Ægypten.
2 Israyla izey jama kulu na Musa nda Haruna jance ganjo ra.
2Men hele Israeliternes Menighed knurrede mod Moses og Aron i Ørkenen,
3 Israyla izey ne i se: «Doŋ day iri ma bu Rabbi kambe ra Misira laabo ra, waato kaŋ iri goono ga goro ham kusey do. Iri ga buuru ŋwa ka kungu, amma araŋ n'iri kaa ka kande iri neewo ganjo wo ra hal araŋ ma jama wo kulu wi da haray.»
3og Israeliterne sagde til dem: "Var vi dog blot døde for HERRENs Hånd i Ægypten, hvor vi sad ved Kødgryderne og kunde spise os mætte i Brød! Thi I har ført os ud i denne Ørken for at lade hele denne Forsamling dø af Sult."
4 Saaya din Rabbi ne Musa se: «Guna, ay ga ŋwaari gusam araŋ se kaŋ ga fun beene. Borey ga fatta mo zaari kulu ka zaaro din ŋwaaro margu, zama ay m'i neesi ka di hal i ga dira ay asariya* ra, wala i s'a te.
4Da sagde HERREN til Moses: "Se, jeg vil lade Brød regne ned fra Himmelen til eder, og Folket skal gå ud og hver Dag samle så meget, som de daglig behøver, for at jeg kan prøve dem, om de vil følge min Lov eller ej.
5 A ga ciya mo, zaari iddanta hane, i ga soola haŋ kaŋ i ga kande, a ma to wo kaŋ i ga kumna zaari kulu din sorro hinka.»
5Og når de på den sjette Ugedag tilbereder, hvad de har bragt hjem, så skal det være dobbelt så meget, som de samler de andre Dage."
6 Musa nda Haruna ne Israyla izey kulu se: «Hala wiciri kambu kulu araŋ ga bay kaŋ Rabbi no k'araŋ kaa Misira laabo ra.
6Og Moses og Aron sagde til alle Israeliterne: "I Aften skal I kende, at det er HERREN, som har ført eder ud af Ægypten,
7 Susuba mo, saaya din araŋ ga di Rabbi darza, za kaŋ a goono ga maa janca kaŋ araŋ goono ga te nga se. Iri binde, ifo iri, hala nda araŋ m'iri jance?»
7og i Morgen skal I skue HERRENs Herlighed, thi han har hørt eders Knurren mod HERREN; thi hvad er vel vi, at I knurrer mod os!"
8 Musa ne koyne: «Araŋ ga bay da Rabbi n'araŋ no ham araŋ ma ŋwa wiciri kambu, susuba mo buuru araŋ ma kungu, zama Rabbi goono ga maa janca kaŋ araŋ goono ga te nga se. Iri binde, ifo iri? manti iri no araŋ goono ga jance bo, amma Rabbi no.»
8Og Moses tilføjede: "Det skal ske, når HERREN i Aften giver eder Kød at spise og i Morgen Brød at mætte eder med; thi HERREN har hørt, hvorledes I knurrer mod ham; thi hvad er vi? Thi det er ikke os, I knurrer imod, men HERREN."
9 Musa ne Haruna se: «Ma ci Israyla jama kulu se ka ne: ‹Wa maan Rabbi jine, zama a maa araŋ janca.› »
9Derpå sagde Moses til Aron: "Sig til hele Israeliternes Menighed: Træd frem for HERRENs Åsyn, thi han har hørt eders Knurren!"
10 A ciya mo, za Haruna go sanno ra Israyla izey se, i zagu saajo do haray. Kala Rabbi darza go, a bangay buro ra.
10Og da Aron sagde det til hele Israeliternes Menighed, vendte de sig mod Ørkenen, og se, HERRENs Herlighed viste sig i Skyen.
11 Rabbi salaŋ Musa se ka ne:
11Da talede HERREN til Moses og sagde:
12 «Ay maa Israyla izey janca. Ma salaŋ i se ka ne: ‹Wiciri kambu araŋ ga ham ŋwa, susuba mo araŋ ga kungu nda buuru. Araŋ ga bay mo kaŋ ay no ga ti Rabbi araŋ Irikoyo.› »
12"Jeg har hørt Israeliternes Knurren; sig til dem: Ved Aftenstid skal I få Kød at spise, og i Morgen tidlig skal I få Brød at mætte eder med, og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud."
13 A ciya mo, wiciri kambo ra, kala darfandayaŋ tun ka borey gata daabu, susuba mo harandaŋ go i windanta.
13Da det nu blev Aften, kom en Sværm Vagtler flyvende og faldt i et tykt Lag over Lejren; og næste Morgen lå Duggen tæt rundt om Lejren,
14 A binde, saaya kaŋ harandaŋo din say, kala hay fo buuno-buuno fooyaŋ go saajo batama ra. A kaynayaŋ ga hima danga gari gudeyaŋ cine ganda.
14og da Duggen svandt, var Ørkenen dækket med noget fint, skælagtigt noget, noget fint der lignede Rim på Jorden.
15 Saaya kaŋ Israyla izey di a, i ne care se: «Ifo no woone?» I mana bay haŋ kaŋ no. Musa mo ne i se: «}waaro kaŋ Rabbi n'araŋ no araŋ ma ŋwa no.
15Da Israeliterne så det, spurgte de hverandre: "Hvad er det?" Thi de vidste ikke, hvad det var; men Moses sagde til dem: "Det er det Brød, HERREN har givet eder til Føde!
16 Yaa no Rabbi lordi* ka ne: Boro kulu ma margu nga ŋwaaro hina me, boro kulu muudu fo. Araŋ fundikooney baayaŋ hina me cine no araŋ ga kumna, boro kulu borey kaŋ yaŋ go a kuuru fuwo ra se.»
16Og således har HERREN påbudt: I skal samle deraf, enhver så meget som han har behov, en Omer for hvert Hoved; I skal tage deraf i Forhold til Antallet af eders Husfolk, enhver skal tage deraf til dem, der er i hans Telt!"
17 Yaadin mo no Israyla izey te. Boro fooyaŋ margu iboobo, boro fooyaŋ mo ikayna.
17Israeliterne gjorde nu således, og de samlede, nogle mere og andre mindre;
18 Amma saaya kaŋ i n'a neesi nda muudu, boro kaŋ margu iboobo, a mana to ka daaru a se. Boro kaŋ margu ikayna mo, a mana gaze a se. Boro kulu margu nga ŋwaaro hina me.
18og da de målte det med Omeren, havde den, der havde meget, ikke for meget, og den, der havde lidt, ikke for lidt, enhver havde samlet, hvad han behøvede til Føde.
19 Musa ne i se: «Boro kulu ma s'a jisi kala suba susuba.»
19Derpå sagde Moses til dem: "Ingen må gemme noget deraf til næste Morgen!"
20 Kulu nda yaadin i mana maa Musa sanno se, amma boro fooyaŋ n'a jisi kala susuba, kal a fumbu ka te nooni. Musa mo te i se bine.
20Dog adlød de ikke Moses, og nogle af dem gemte noget deraf til næste Morgen; men da var det fuldt af Orme og lugtede. Da blev Moses vred på dem.
21 I soobay ka margu susubay kulu, boro kulu nga ŋwaaro hina me. Da wayna dungu mo, a ga manne.
21Således samlede de nu hver Morgen, enhver så meget som han havde behov. Men når Solen begyndte at brænde, smeltede det.
22 A ciya mo, zaari iddanta hane, i margu a lasaabuyaŋ hinka, ŋwaari wane, muudu hinka-hinka boro kulu se. Marga arkusey kulu kaa ka ci Musa se.
22På den sjette Ugedag havde de samlet dobbelt så meget Brød, to Omer for hver Person. Og alle Menighedens Øverster kom og sagde det til Moses;
23 A ne i se: «Woodin ga ti haŋ kaŋ Rabbi ci. Suba ya fulanzamay gaakurante no, asibti* hanante no Rabbi se. Wa haagu haŋ kaŋ araŋ ga haagu, wa hina haŋ kaŋ araŋ ga hina. Wo kaŋ cindi mo, i m'a jisi zama i m'a haggoy kala susuba.»
23men han sagde til dem: "Det er netop, som HERREN har sagt. I Morgen er det Hviledag, en hellig Sabbat for HERREN. Bag, hvad I vil bage, og kog, hvad I vil koge, men læg det tiloversblevne til Side for at gemme det til i Morgen!"
24 I binde n'a jisi kala susuba, danga mate kaŋ Musa lordi. A mana fumbu, nooni si no a ra mo.
24De lagde det da til Side til næste Dag, som Moses havde befalet, og det kom ikke til at lugte, og der gik ikke Orm deri.
25 Musa ne: «Wa ŋwa woodin hunkuna, zama hunkuna wo asibti no Rabbi se. Hunkuna araŋ s'a gar saajo ra.
25Derpå sagde Moses: "Det skal I spise i Dag, thi i Dag er det Sabbat for HERREN; i Dag finder I intet ude på Marken.
26 Jirbi iddu no araŋ g'a margu, amma jirbi iyyanta ya fulanzamay hane no, a ra i si hay kulu gar.»
26I seks bage skal I samle det, men på den syvende Dag, på Sabbaten, er der intet at finde."
27 A ciya mo, zaari iyyanta hane borey ra afooyaŋ fatta zama ngey ma kumna, amma i man'a gar.
27Alligevel var der nogle blandt Folket, der gik ud på den syvende Dag for at samle; men de fandt intet.
28 Kala Rabbi ne Musa se: «Waatifo no araŋ ga yadda k'ay sanney d'ay asariyey haggoy?
28Da sagde HERREN til Moses: "Hvor længe vil I vægre eder ved at holde mine Bud og Love?
29 Wa guna, Rabbi n'araŋ no fulanzamay. A se no zaari iddanta hane a g'araŋ no jirbi hinka ŋwaari. Naŋ boro kulu ma goro nga nango ra. Boro kulu ma si fun nga nango ra zaari iyyanta hane.»
29Betænk dog, at HERREN har givet eder Sabbaten! Derfor giver han eder på den sjette Dag Brød til to Dage. Enhver af eder skal blive, hvor han er, og ingen må forlade sin Bolig på den syvende Dag!"
30 Borey binde fulanzam zaari iyyanta hane.
30Da hvilede Folket på den syvende Dag.
31 Israyla binde n'a maa daŋ Manna*. A ga hima lamti masangu kwaaray yaŋ gaa, a tabayaŋ mo ga hima alkama hamni maasa margante nda yu.
31Men Israeliterne kaldte det Manna; det lignede hvide Korianderfrø og smagte som Honningkager.
32 Musa ne: «Yaa no Rabbi lordi: Kal i ma jisi zaari fo neesiji hal araŋ zamaney kulu me, zama i ma di ŋwaaro kaŋ ay n'araŋ ŋwaayandi nd'a ganjo ra, saaya kaŋ ay n'araŋ kaa Misira laabo ra.»
32Moses sagde fremdeles: "Således har HERREN påbudt: En Omer fuld deraf skal gemmes til eders Efterkommere, for at de kan se det Brød, jeg gav eder at spise i Ørkenen, da jeg førte eder ud af Ægypten!"
33 Musa ne Haruna se: «Ma sambu kusu fo ka muudu fo toonante Manna daŋ a ra k'a jisi Rabbi jine. Haggoyyaŋ hari no ka koy araŋ zamaney kulu me.»
33Og Moses sagde til Aron: "Tag en Krukke, kom en Omer Manna deri og stil den foran HERRENs Åsyn for at gemmes til eders Efterkommere!"
34 Danga mate kaŋ cine Rabbi lordi Musa se, yaadin cine no Haruna mo n'a jisi seeda jine, haggoyyaŋ hari no.
34Og Aron gjorde, som HERREN havde pålagt Moses, og han stillede den foran Vidnesbyrdet for at gemmes.
35 Jiiri waytaaci binde no Israyla izey goono ga Manna ŋwa, kal i to laabu kaŋ ra borey go. I na Manna din ŋwa hal i to Kanaana laabo me.
35Og Israeliterne spiste Manna i fyrretyve År, indtil de kom til beboede Egne; de spiste Manna, indtil de kom til Grænsen af Kana'ans Land.
36 Muudu fo no ga ti gumbutu jare wayante.
36En Omer er Tiendedelen af en Efa.