¹ Musa jin ka nga wando Zippora sallama a ma ye. A anzura Yetro mo n'a ta, nga nda nga ize hinka.

¹Da Jetro, Præsten i Midjan, Moses's Svigerfader, hørte om alt, hvad Gud havde gjort for Moses og hans Folk Israel, hvorledes HERREN havde ført Israel ud af Ægypten,

² Ize fa maa Gerson, zama Musa ne: «Ay na yawtaray te laabu waani ra.»

²tog Jetro, Moses's Svigerfader, Zippora, Moses's Hustru, som han havde sendt hjem,

³ Afa mo maa Eliyezar, zama a ne: «Ay baabo Irikoyo, nga no ga ti ay gaakwa. A n'ay faaba mo Firawna takuba gaa.»

³tillige med hendes to Sønner. Af dem hed den ene Gersom; "thi", havde han sagt, "jeg er blevet Gæst i et fremmed Land";

⁴ Kala Musa anzura Yetro kaŋ ga ti Midiyan alfaga maa baaru hay kulu kaŋ Irikoy te nga jama Israyla nda Musa se, mate kaŋ Rabbi n'i kaa Misira ra nd'a.

⁴og den anden hed Eliezer; "thi", havde han sagt, "min Faders Gud har været min Hjælp og frelst mig fra Faraos Sværd!"

⁵ Musa anzura Yetro da Musa izey d'a wando mo koy Musa do ganjo ra, nango kaŋ a zumbu Irikoy tondo ra.

⁵Og Jetro, Moses's Svigerfader, kom med hans Sønner og Hustru til Moses i Ørkenen, hvor han havde slået Lejr ved Guds Bjerg,

⁶ A ne Musa se: «Ay no ni anzura Yetro. Ay kaa ni do da ni wando da nga ize hinka.»

⁶og han lod Moses melde: "Jetro, din Svigerfader, kommer til dig med din Hustru og hendes to Sønner!"

⁷ Musa mo fatta zama a ma nga anzura kubay. A sombu, a n'a garbey sunsum mo. I na care baani hã ka furo kuuru fuwo ra.

⁷Da gik Moses sin Svigerfader i Møde, bøjede sig for ham og kyssede ham; og da de havde hilst på hinanden, gik de ind i Teltet.

⁸ Woodin banda Musa dede nga anzura se hay kulu kaŋ Rabbi te Firawna nda Misirancey se Israyla izey sabbay se, da taabi kulu kaŋ du ngey fonda boŋ, da mate kaŋ Rabbi n'i faaba i gaa.

⁸Moses fortalte sin Svigerfader om alt, hvad HERREN havde gjort ved Farao og Ægypten for Israels Skyld, og om alle de Besværligheder, der havde mødt dem undervejs, og hvorledes HERREN havde frelst dem.

⁹ Yetro binde farhã booriyaŋ kulu kaŋ Rabbi te Israyla se din sabbay se, mate kaŋ a n'i kaa Misirancey kambe ra d'a.

⁹Da glædede Jetro sig over alt det gode, HERREN havde gjort mod Israel, idet han havde frelst dem af Ægypternes Hånd.

¹⁰ Yetro ne mo: «I ma Rabbi sifa, nga kaŋ n'araŋ kaa Misirancey da Firawna kambe ra, nga kaŋ na jama kaa Misirancey kambe ra mo.

¹⁰Og Jetro sagde: "Lovet være HERREN, som har frelst eder af Ægypternes og Faraos. Hånd!"

¹¹ Sohõ ay bay kaŋ Rabbi bisa koy kulu beeray, zama harey kaŋ yaŋ ra i na boŋbeeray te a se, a bis'ey gumo.»

¹¹Nu ved jeg, at HERREN er større end alle Guder, thi netop ved det, de i deres Overmod foretog sig imod dem, frelste han Folket af Ægypternes Hånd.

¹² Musa anzura Yetro mo na sargay* kaŋ i ga ton sambu, da dumbuyaŋ wane, Rabbi se. Haruna nda Israyla arkusey kulu mo kaa, zama i ma ŋwa Musa anzura banda Irikoy jine.

¹²Derpå udtog Jetro, Moses's Svigerfader, Brændofre og Slagtofre til Gud; og Aron og alle Israels Ældste kom for at holde Måltid for Guds Åsyn med Moses's Svigerfader.

¹³ A ciya mo, a wane suba, Musa goro zama nga ma ciiti fayyaŋ te borey se. Borey mo go ga kay Musa do za susuba kala wiciri kambo.

¹³Næste Morgen tog Moses Sæde for at holde Ret for Folket, og Folket stod omkring Moses fra Morgen til Aften.

¹⁴ Amma saaya kaŋ Musa anzura di hay kulu kaŋ a goono ga te jama se, a ne: «Ifo no hayo wo kaŋ ni goono ga te jama se? Ifo se no ni goono ga goro ni hinne, borey kulu go ga kay ni do, za susubay kala wiciri kambu?»

¹⁴Men da Moses's Svigerfader så alt det Arbejde, han havde med Folket, sagde han: "Hvad er dog det for et Arbejde, du har med Folket? Hvorfor sidder du alene til Doms, medens alt Folket står omkring dig fra Morgen til Aften?"

¹⁵ Kala Musa ne nga anzura se: «Borey go ga kaa ay do zama i ma Irikoy hã se.

¹⁵Moses svarede sin Svigerfader: "Jo, Folket kommer til mig for at rådspørge Gud;

¹⁶ Danga, d'i gonda kakaw fo, i ga kaa ay do, ay mo ga ciiti boro nda nga gorokasin game ra. Ay g'i bayrandi nda Irikoy farilley d'a asariyey*.»

¹⁶når de har en Retssag, kommer de til mig, og jeg dømmer Parterne imellem og kundgør dem Guds Anordninger og Love."

¹⁷ Kala Musa anzura ne a se: «Haya kaŋ ni goono ga te din mana hagu.

¹⁷Da sagde Moses's Svigerfader til ham: "Det er ikke klogt, som du bærer dig ad med det.

¹⁸ Daahir ni ga farga, nin da borey kaŋ yaŋ go ni banda, zama haya tin da nin. Ni si hin k'a jare ni hinne.

¹⁸På den Måde bliver jo både du selv og Folket der omkring dig ganske udmattet, thi det Arbejde er dig for anstrengende, du kan ikke overkomme det alene.

¹⁹ Kala ni ma hanga jeeri sohõ ay sanno se ay ma ni no dabari fo, Irikoy mo ma goro ni banda. Nin, ni ma kay Irikoy jine jama se, ma konda i muraadey Irikoy do.

¹⁹Læg dig nu på Sinde, hvad jeg siger; jeg vil give dig et Råd, og Gud skal være med dig: Du skal. selv træde frem for Gud på Folkets Vegne og forelægge Gud de forefaldende Sager;

²⁰ Ni m'i dondonandi farilley da asariyey. Ma fondo kaŋ i ga hima ka gana da goy kaŋ i hima ga te cabe i se.

²⁰og du skal indskærpe dem Anordningerne og Lovene og lære dem den Vej, de skal vandre, og hvad de har at gøre.

²¹ Borey game ra mo, ni ma boro fooyaŋ suuban kaŋ yaŋ ga hin, borey kaŋ yaŋ ga humburu Irikoy, naanaykoyyaŋ kaŋ ga wangu me-daabu. Ni ma boro woodin yaŋ dumi daŋ borey boŋ, i ma goro zambar-zambarey dabarikooniyaŋ, da zangu-zangu wane, da waygu-waygu wane, da iway-way wane yaŋ.

²¹Men du skal af hele Folket udvælge dig dygtige Mænd, som frygter Gud, Mænd, som er til at lide på og hader uretfærdig Vinding, og dem skal du sætte over dem som Forstandere, nogle over tusinde, andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti;

²² I ma ciiti jama se han kulu. A ga ciya mo, i ma kande muraadu beeri kulu ni do. Amma muraadu kayna kulu, i g'a ciito te ngey boŋ se. Yaadin gaa a ga dogon ni se, ngey mo ga margu nda nin ka jaraw sambu.

²²lad dem til Stadighed holde Ret for Folket. Alle vigtigere Sager skal de forebringe dig, men alle mindre Sager skal de selv afgøre. Let dig således Arbejdet og lad dem komme til at bære Byrden med dig.

²³ Da ni na woodin te, da Irikoy na ni lordi* nda woodin, ni ga du ka hin a suuru. Borey kulu mo ga ye fu baani.»

²³Dersom du handler således og Gud vil det så, kan du holde ud, og alt Folket der kan gå tilfreds hjem."

²⁴ Musa binde maa nga anzura sanno. A te mo hay kulu kaŋ a ci.

²⁴Moses fulgte sin Svigerfaders Råd og gjorde alt, hvad han foreslog.

²⁵ Musa na boroyaŋ kaŋ ga hin suuban Israyla kulu ra. A n'i daŋ jine boroyaŋ borey se: zambar-zambar dabarikooniyaŋ, da zangu-zangu wane, da waygu-waygu wane, da iway-way wane yaŋ.

²⁵Og Mose's udvalgte dygtige Mænd af hele Israel og gjorde dem til Øverster over Folket, til Forstandere, nogle over tusinde, andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti.

²⁶ I ga ciiti borey se waati kulu. Muraadey kaŋ yaŋ ga taabandi, i ga kond'ey Musa do, amma muraadu kayney kulu, ngey no g'a ciito te.

²⁶De holdt derpå til Stadighed Ret for Folket; de vanskelige Sager forebragte de Moses, men alle mindre Sager afgjorde de selv.

²⁷ Gaa no Musa na nga anzura sallama. Nga mo dira ka ye nga laabu.

²⁷Derpå tog Moses Afsked med sin Svigerfader, og denne begav sig til sit Land.