¹ Irikoy na sanney wo kulu ci ka ne:

¹Gud talede alle disse Ord og sagde:

² «Ay no Rabbi ni Irikoyo kaŋ na ni kaa Misira laabu, tamtaray windo ra.

²Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.

³ Ni ma si bara nda de-koy waani fo, kal ay hinne.

³Du må ikke have andre Guder end mig.

⁴ Ni ma si alhaali fo himandi dan ni boŋ se, da haŋ kaŋ go beena ra beene himandi no, wala haŋ kaŋ go ndunnya ra ganda no, wala haŋ kaŋ go hari ra laabo cire no.

⁴Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden;

⁵ Ni ma si sududu i se, ni ma si may i se mo, zama ay, Rabbi ni Irikoyo wo, ay ya Irikoy cansekom no. Ay ga izey di da ngey baabey zunubey hala zamana hinzanta da itaacanta ay konnakoy gaa.

⁵du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig,

⁶ Ay ga suuji cabe zambaryaŋ se mo, ay baakoy kaŋ yaŋ g'ay lordey* gana se.

⁶men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!

⁷ Ni ma si ze da Rabbi ni Irikoyo maa yaamo, zama Rabbi si bora kaŋ n'a maa ci yaamo guna sanda a sinda taali.

⁷Du må ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!

⁸ Ma fongu fulanzamyaŋ zaaro zama ni m'a fay waani.

⁸Kom Hviledagen i Hu, så du holder den hellig!

⁹ Jirbi iddu no ni ga taabi ka ni goyo kulu kubandi,

⁹I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,

¹⁰ amma zaari iyyanta ya fulanzamay hane no kaŋ ni ga haggoy Rabbi ni Irikoyo se. A ra ni ma si goy kulu te, nin da ni ize aru, da ni ize way, da ni bannya, da ni koŋŋo, da ni alman da ni ce-yaw kaŋ go ni windo ra.

¹⁰men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte.

¹¹ Zama jirbi iddu ra no Rabbi na beene nda ganda nda teeku nda haŋ kaŋ go i ra kulu te. A fulanzam mo zaari iyyanta hane. Woodin se no Rabbi na fulanzamay zaaro albarkandi, a n'a fay waani mo.

¹¹Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen, Jorden og Havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende Dag hvilede han; derfor har HERREN velsignet Hviledagen og helliget den.

¹² Ni ma ni baaba nda ni nya beerandi, zama ni aloomaro ma ku laabo kaŋ Rabbi ni Irikoyo ga ni no din ra.

¹²Ær din Fader og din Moder, for at du kan få et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig!

¹³ Ni ma si boro wi.

¹³Du må ikke slå ihjel!

¹⁴ Ni ma si zina.

¹⁴Du må ikke bedrive Hor!

¹⁵ Ni ma si zay.

¹⁵Du må ikke stjæle!

¹⁶ Ni ma si tangari seeda te ni gorokasin boŋ.

¹⁶Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!

¹⁷ Ni ma si ni gorokasin windi bini. Ni ma si ni gorokasin wando bini, wala a bannya, wala a koŋŋa, wala a yeejo, wala a farka, wala hay kulu kaŋ ga ti ni gorokasin wane.»

¹⁷Du må ikke begære din Næstes Hus! Du må ikke begære din Næstes Hustru, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!

¹⁸ Jama kulu binde maa beene kaatiyaŋey da hillo jinda. I di maliyaŋ da tondo mo kaŋ go ga dullu kaa. Waato kaŋ borey di woodin yaŋ binde, i jijiri. I kay nangu mooro.

¹⁸Men da hele Folket fornam Tordenen, Lynene og Stødene i Hornene og så det rygende Bjerg forfærdedes Folket og holdt sig skælvende i Frastand;

¹⁹ I ne Musa se: «Ni ma salaŋ iri se, iri mo, iri ga maa. Amma Irikoy wo ma si salaŋ iri se, zama iri ma si bu.»

¹⁹og de sagde til Moses: "Tal du med os, så vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal dø!"

²⁰ Musa mo ne jama se: «Wa si humburu, zama Irikoy kaa zama nga m'araŋ neesi, a humburkuma ma goro araŋ banda, zama araŋ ma si zunubi te mo.»

²⁰Men Moses svarede Folket: "Frygt ikke, thi Gud er kommet for at prøve eder, og for at I kan lære at frygte for ham, så I ikke synder."

²¹ Jama binde kay nangu mooro, amma Musa maan kubay biyo do, naŋ kaŋ Irikoy go.

²¹Da holdt Folket sig i Frastand medens Moses nærmede sig Mulmet, hvori Gud var.

²² Rabbi ne Musa se: «Yaa no ni ga ci Israyla izey se: ‹Araŋ di araŋ boŋ se kaŋ ay salaŋ araŋ se, ay jinda fun beena ra.

²²HERREN sagde da til Moses: Således skal du sige til Israeliterne: I har selv set, at jeg har talet med eder fra Himmelen!

²³ Araŋ ma si de-koy fooyaŋ te ka margu nda ay, nzarfu wala wura wane. Araŋ ma si i te araŋ boŋ se.

²³I må ikke gøre eder Guder ved Siden af mig; Guder af Sølv eller Guld må I ikke gøre eder!

²⁴ Ni ga sargay* feema te ay se da laabu. A boŋ no ni ga ni sargayey kaŋ i ga ton da ni saabuyaŋ sargayey mo salle, ni feejey da ni hawey nooya. Nangu kulu kaŋ ay ga naŋ i ma fongu ay maa gaa, ay ga kaa ni do ka ni albarkandi.

²⁴Du skal bygge mig et Alter af Jord, og på det skal du ofre dine Brændofre og Takofre, dit Småkvæg og dit Hornkvæg; på ethvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.

²⁵ Da mo ni na tondi sargay feema te ay se, ni ma s'a cina nda tondi jabanteyaŋ bo, zama da ni na ni goy jinay daŋ a gaa, ni n'a ziibandi no.

²⁵Men hvis du opfører mig Altre af Sten, må du ikke bygge dem af tilhugne Sten, thi når du svinger dit Værktøj derover, vanhelliger du dem.

²⁶ Ni ma si kaaru ay sargay feema boŋ mo kaarimi hariyaŋ boŋ, zama ni gaa-koono ma si bangay a boŋ.› »

²⁶Du må ikke stige op til mit, Alter ad Trin, for at ikke din Blusel skal blottes over det.