¹ Waati kaŋ borey di Musa gay hal a ga zumbu ka fun tondi kuuko boŋ, borey margu Haruna do. I ne a se: «Tun ka tooruyaŋ te iri se kaŋ yaŋ ga furo iri jine. Zama Musa din ciine ra, nga kaŋ n'iri kaa Misira laabo ra, iri si bay haŋ kaŋ du a.»

¹Men da Folket så, at Moses tøvede med at komme ned fra Bjerget, samlede det sig om Aron, og de sagde til ham: "Kom og lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!"

² Haruna mo ne i se: «Wa wura korbayey kaŋ yaŋ go araŋ wandey hangey gaa kaa, d'araŋ ize arey da ize wayey waney mo. Araŋ ma kand'ey ay do.»

²Da sagde Aron til dem: "Riv de Guldringe af, som eders Hustruer, Sønner og Døtre har i Ørene, og bring mig dem!"

³ Borey kulu binde na ngey hangey gaa korbayey feeri ka kand'ey Haruna do.

³Så rev hele Folket deres Guldørenringe af og bragte dem til Aron.

⁴ A n'i ta i kambey ra ka wura soogu ka hanse nda faari, k'a te handayze himandi. I ne: «Ya Israyla, ni Irikoyo kaŋ na ni kaa Misira laabu neeya!»

⁴Og han modtog dem af deres Hånd, formede Guldet med en Mejsel og lavede en støbt Tyrekalv deraf. Da sagde de: "Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"

⁵ Saaya kaŋ Haruna di a, a na sargay feema cina a jine. Haruna fe mo ka ne: «Suba i ga sududu batu te Rabbi se.»

⁵Og da Aron så det, byggede han et Alter for den, og Aron lod kundgøre: "I Morgen er det Højtid for HERREN!"

⁶ A suba, i tun za nda hinay ka sargay kaŋ i ga ton salle. I kande saabuyaŋ sargayyaŋ. Jama goro ganda zama ngey ma ŋwa ka haŋ, i tun mo zama ngey ma fooru.

⁶Tidligt næste Morgen ofrede de så Brændofre og bragte Takofre og Folket satte sig til at spise og drikke, og derpå stod de op for at lege.

⁷ Kala Rabbi salaŋ Musa se ka ne: «Koy ka zumbu! Zama ni jama kaŋ ni kande ka fun Misira laabu na ngey boŋ ziibandi.

⁷Da sagde HERREN til Moses: "Skynd dig og stig ned, thi dit Folk, som du førte ud af Ægypten, har handlet ilde;

⁸ I kamba nda waasi ka fonda kaŋ ay n'i lordi* nd'a din taŋ. I na handayze fo soogu ngey boŋ se, ka sombu a se, ka sargay te a se mo. I ne: ‹Ya Israyla! Ni Irikoyo kaŋ na ni kaa Misira laabu neeya.› »

⁸hastigt veg de bort fra den Vej jeg bød dem at vandre; de har lavet sig en støbt Tyrekalv og tilbedt den og ofret til den med de Ord: Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"

⁹ Rabbi ne Musa se koyne: «Ay n'i guna mo, dumi hanga sando no.

⁹Og HERREN sagde til Moses: "Jeg har iagttaget dette Folk og set, at det er et halsstarrigt Folk.

¹⁰ Sohõ binde, m'ay naŋ hal ay futa ma koroŋ i boŋ, ay m'i kulu ŋwa! Ay ma dumi bambata te mo da nin.»

¹⁰Lad mig nu råde, at min Vrede kan blusse op imod dem så vil jeg tilintetgøre dem; men dig vil jeg gøre til et stort Folk!"

¹¹ Amma Musa na Rabbi nga Irikoyo faali ka ne: «Ya Rabbi, ifo se no ni bine koroŋ ni jama se, nga kaŋ ni fattandi Misira laabo ra da hin bambata nda kambe gaabikooni mo?

¹¹Men Moses bønfaldt HERREN sin Gud og sagde: "Hvorfor HERRE skal din Vrede blusse op mod dit Folk, som du førte ud af Ægypten med vældig Kraft og stærk Hånd?

¹² Ifo se no Misirancey ga salaŋ ka ne: ‹Zamba se no a n'i kaa neewo, zama nga m'i wi tondi kuukey ra, nga m'i ban ndunnya fando boŋ.›? Ma bare ka fay da ni futay dunga, ma fay da hasaraw woone ni jama boŋ.

¹²Hvorfor skal Ægypterne kunne sige: I ond Hensigt førte han dem ud, for at slå dem ihjel ude mellem Bjergene og udrydde dem af Jorden? Lad din Vredes Glød høre op, og anger den Ulykke, du vilde gøre dit Folk!

¹³ Ma fongu ni tamey gaa, Ibrahim da Isaka nda Israyla, kaŋ yaŋ se ni ze da ni boŋ ka ne i se: ‹Ay ga naŋ araŋ dumo ma baa danga beene handariyayzey cine. Laabo wo kulu kaŋ ay ci, ay g'a no araŋ banda se, i g'a tubu mo hal abada.› »

¹³Kom Abraham, Isak og Israel i Hu, dine Tjenere, hvem du tilsvor ved dig selv: Jeg vil gøre eders Afkom talrigt som Himmelens Stjerner, og jeg vil give eders Afkom hele det Land, hvorom jeg har talet, og de skal eje det evindelig!"

¹⁴ Kal Rabbi fay da hasarawo kaŋ a ne nga ga te jama se.

¹⁴Da angrede HERREN den Ulykke han havde truet med at gøre sit Folk.

¹⁵ Kala Musa bare ka zumbu ka fun tondo boŋ. Seeda walhã hinka go a kambe ra -- walhẽy hantumante yaŋ no i kambu hinka kulu gaa, ne-haray kambo da ya-haray kambo gaa.

¹⁵Derpå vendte Moses tilbage og steg ned fra Bjerget med Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, Tavler, der var beskrevet på begge Sider, både på Forsiden og Bagsiden var de beskrevet.

¹⁶ Walhẽy din mo, Irikoy goy no. Hantumyaŋo mo, Irikoy hantumyaŋ no, kaŋ a jabu walhẽy gaa.

¹⁶Og Tavlerne var Guds Værk, og Skriften var Guds Skrift, ridset ind i Tavlerne.

¹⁷ Yasuwa mo, waato kaŋ a maa borey kosongo, i goono ga kuuwa, a ne Musa se: «Wongu kaatiyaŋ go no gata ra.»

¹⁷Da hørte Josua Støjen af det larmende Folk, og han sagde til Moses: "Der høres Krigslarm i Lejren!"

¹⁸ Amma Musa ne: «Manti borey kaŋ yaŋ goono ga zaama no, wala borey kaŋ yaŋ boŋ i goono ga zaama, amma doonkoyaŋ jinde no ay goono ga maa.»

¹⁸Men han svarede: "Det er ikke sejrendes eller slagnes Skrig, det er Sang, jeg hører!"

¹⁹ A ciya mo, waato kaŋ a maan gata gaa ka di handayzo da gaaniyaŋey, kala Musa bina tun. A na walhẽy kaŋ go nga kambey ra catu ka bagu-bagu tondo cire.

¹⁹Og da Moses nærmede sig Lejren og så Tyrekalven og Dansen, blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og sønderslog dem ved Bjergets Fod.

²⁰ A na handayzo kaŋ i te din sambu ka ton nda danji k'a fufu kal a te hamni. A n'a kakase hari ra ka Israyla izey haŋandi nd'a.

²⁰Derpå tog han Tyrekalven, som de havde lavet, brændte den i Ilden og knuste den til Støv, strøde det på Vandet og lod Israeliterne drikke det.

²¹ Musa ne Haruna se: «Ifo no borey wo te ni se hala nda ni ma zunubi beeri candi ka kande i boŋ?»

²¹Og Moses sagde til Aron: "Hvad har dette Folk gjort dig, siden du har bragt så stor en Synd over det?"

²² Haruna mo ne: «Ay koyo bina ma si tun. Ni ga borey wo bay. I na ngey biney daŋ laala teeyaŋ gaa no.

²²Aron svarede: "Vredes ikke, Herre! Du ved selv, at Folket ligger i det onde,

²³ Zama i ne ay se: ‹Ma tooruyaŋ te iri se kaŋ yaŋ ga furo iri jine. Zama Musa din ciine ra, nga kaŋ n'iri kaa Misira laabo ra, iri si bay haŋ kaŋ du a.›

²³og de sagde til mig: Lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!

²⁴ Ay mo ne i se: ‹Boro kaŋ gonda wura kulu m'a feeri.› I binde n'i no ay se. Ay mo n'i catu danji ra, kala handayzo wo fatta.»

²⁴Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af! De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og så kom denne Tyrekalv ud deraf!"

²⁵ Saaya kaŋ Musa di kaŋ borey say, (zama Haruna n'i taŋ hal i ciya janceyaŋ hari ngey ibarey se,)

²⁵Da Moses nu så, at Folket var tøjlesløst til Skadefryd for deres Fjender, fordi Aron havde givet det fri Tøjler,

²⁶ kala Musa kay gata me gaa ka ne: «Boro kaŋ go Rabbi do haray ma kaa ay do!»

²⁶stillede han sig ved Indgangen til Lejren og sagde: "Hvem der er for HERREN, han komme hid til mig!" Da samlede alle Leviterne sig om ham,

²⁷ Lawi kunda izey kulu margu a do. A ne i se: «Ya-cine no Rabbi, Israyla Irikoyo ci: Boro kulu ma nga takuba koto nga gaa. Araŋ ma koy da ye te za gata me fa gaa ka koy me fa gaa. Araŋ ma ceeci gata kulu ra. Boro kulu ma nga nya-ize wi, boro kulu ma nga coro wi, boro kulu ma nga gorokasin wi mo.»

²⁷og han sagde til dem: "Så siger HERREN, Israels Gud: Bind alle Sværd om Lænd og gå frem og tilbage fra den ene Indgang i Lejren til den anden og slå ned både Broder, Ven og Frænde!"

²⁸ Lawi izey binde goy Musa sanno boŋ. Zaaro din binde sanda boro zambar hinza cine no ka halaci.

²⁸Og Leviterne gjorde, som Moses havde sagt, og på den Dag faldt der af Folket henved 3000 Mand.

²⁹ Zama Musa ne: «Hunkuna araŋ m'araŋ boŋ hanandi Rabbi se. Oho, boro kulu ma gaaba nda nga izo, a ma gaaba nda nga nya-izo mo, zama Rabbi m'araŋ no albarka hunkuna.»

²⁹Og Moses sagde: "Fra i Dag af skal I være Præster for HERREN, thi ingen skånede Søn eller Broder, derfor skal Velsignelse komme over eder i Dag."

³⁰ A ciya mo, a suba, Musa ne jama se: «Araŋ na zunubi te, zunubi beeri mo. Sohõ binde ay ga ziji ka koy Rabbi do. Hambara ay ga du ka sasabandiyaŋ te araŋ zunubo se.»

³⁰Næste Dag sagde Moses til Folket: "I har begået en stor Synd ; men nu vil jeg stige op til HERREN, måske kan jeg skaffe Soning for eders Synd!"

³¹ Kala Musa ye Rabbi do ka ne: «Way! Jama wo na zunubi te, zunubi beeri no. I na wura tooruyaŋ te ngey boŋ se.

³¹Derpå gik Moses atter til HERREN og sagde: "Ak, dette Folk har begået en stor Synd, de har lavet sig en Gud af Guld.

³² Sohõ binde, da ni yadda, m'i zunubo yaafa. Da manti yaadin mo no, ay ga ni ŋwaaray, kala ni m'ay tuusu ni tira kaŋ ni hantum din ra.»

³²Om du dog vilde tilgive dem deres Synd! Hvis ikke, så udslet mig af den Bog, du fører!"

³³ Rabbi mo ne Musa se: «Boro kulu kaŋ na zunubi te ay se, nga no ay ga tuusu ka kaa ay tira ra.

³³HERREN svarede Moses: "Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg udslette af min Bog!

³⁴ Sohõ binde, ni ma koy ka borey candi ka koy nango kaŋ ay ci ni se din. Guna, ay malayka ga koy ni jine. Amma kulu nda yaadin, ay banayaŋ zaaro ra ay g'i zunubo bana i gaa.»

³⁴Men gå nu og før Folket hen, hvor jeg har befalet dig at føre det hen; se, min Engel skal drage foran dig! Men til sin Tid vil jeg straffe dem for deres Synd!"

³⁵ Rabbi binde na borey kar, zama i na handayze tooru te, wo kaŋ Haruna te din.

³⁵Og HERREN slog Folket, fordi de havde lavet Tyrekalven, den, Aron lavede.