¹ Waato din gaa Rabbi ne Musa se: «Ma furo Firawna do ka ne a se: ‹Yaa no Rabbi, Ibraniyancey Irikoyo ci: M'ay borey taŋ zama i ma may ay se.

¹Derpå sagde HERREN til Moses: "Gå til Farao og sig til ham: Så siger HERREN, Hebræernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!

² Zama da ni wangu k'i taŋ, ni kay mo i gaayyaŋ se,

²Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse og bliver ved med at holde dem fast,

³ a go, Rabbi kamba ga dake ni almaney kaŋ yaŋ go saajo ra boŋ, bariyey da farkayey da yoy da haw kurey da feejey boŋ -- balaaw no kaŋ ga dungu gumo.

³se, da skal HERRENs Hånd komme over dit Kvæg på Marken, over Hestene, Æslerne og Kamelerne, Hornkvæget og Småkvæget med en såre forfærdelig Pest.

⁴ Rabbi ga almaney fay mo, Misira waney da Israyla waney. Hay kulu si bu Israyla izey waney ra.› »

⁴Og HERREN skal sætte Skel mellem Israels Kvæget og Ægypterens Kvæg, så der ikke skal dø noget af, hvad der tilhører Israeliterne."

⁵ Rabbi na alwaati kosu mo ka ne: «Suba no Rabbi ga haya din te laabo ra.»

⁵Og HERREN satte en Tidsfrist, idet han sagde: "I Morgen skal HERREN lade dette ske i Landet."

⁶ A suba mo Rabbi na woodin te. Misira almaney kulu bu, amma Israyla izey almaney ra baa afolloŋ mana bu.

⁶Den følgende Dag lod HERREN det så ske, og alt Ægypternes Kvæg døde, men af Israeliternes Kvæg døde ikke et eneste Dyr.

⁷ Firawna binde donton ka hã. Kal i gar Israyla izey almaney, baa afolloŋ mana bu i ra. Amma Firawna bina sandi, a mana borey taŋ mo.

⁷Farao sendte da Bud, og se, ikke et eneste Dyr af Israeliternes Kvæg var dødt. Men Faraos Hjerte blev forhærdet, og han lod ikke Folket rejse.

⁸ Kala Rabbi ne Musa nda Haruna se: «Wa ku feema ra boosu, araŋ kambey me fo. Musa mo m'a say beene, Firawna jine.

⁸Derpå sagde HERREN til Moses og Aron: "Tag begge eders Hænder fulde af Sod fra Smelteovnen, og Moses skal kaste det i Vejret i Faraos Påsyn!

⁹ A ga ciya kusa baano Misira laabo kulu boŋ, a ma ciya jaŋyaŋ mo kaŋ ga fatta nda gugusi borey gaa da almaney gaa, Misira laabo kulu ra.»

⁹Så skal det blive til en Støvsky over hele Ægypten og til Betændelse, der bryder ud i Bylder på Mennesker og Kvæg i hele Ægypten!"

¹⁰ Kal i na feema ra booso ku ka koy Firawna jine. Musa mo n'a say beene. A ciya jaŋ da gugusiyaŋ mo kaŋ fun borey da almaney gaa.

¹⁰Da tog de Sod fra Smelteovnen og trådte frem for Farao, og Moses kastede det i Vejret; og det blev til Betændelse, der brød ud i Bylder på Mennesker og Kvæg.

¹¹ Ziimey mana hin ka kay Musa jine jaŋey din sabbay se, zama jaŋey go ziimey da Misirancey kulu gaa.

¹¹Og Koglerne kunde ikke holde Stand over for Moses på Grund af Betændelsen, thi Betændelsen angreb Koglerne såvel som alle de andre Ægyptere.

¹² Rabbi na Firawna bina sandandi koyne. A mana maa i sanno se mo, sanda mate kaŋ Rabbi ci Musa se.

¹²Men HERREN forhærdede Faraos Hjerte, så han ikke hørte på dem, således som HERREN havde sagt til Moses.

¹³ Rabbi ne Musa se: «Ma tun susubay za nda hinay ka kay Firawna jine. Ma ne a se: ‹Yaa no Rabbi, Ibraniyancey Irikoyo ci: M'ay borey taŋ zama i ma may ay se.

¹³Derpå sagde HERREN til Moses: "Træd i Morgen tidlig frem for Farao og sig til ham: Så siger HERREN, Hebræernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!

¹⁴ Zama alwaati woone ra no ay g'ay azaabey kulu samba ni bina da ni bannyey da ni borey boŋ, zama ni ma bay kaŋ ay cine si no ndunnya kulu ra.

¹⁴Thi denne Gang vil jeg sende alle mine Plager mod dig selv og mod dine Tjenere og dit Folk, for at du kan kende, at der er ingen som jeg på hele Jorden.

¹⁵ Zama sohõ d'i ne ay n'ay kamba salle no ka ni kar da balaaw, nin da ni borey, doŋ i na ni tuusu ndunnya ra.

¹⁵Thi ellers havde jeg nu udrakt min Hånd for at ramme dig og dit Folk med Pest, så du blev udryddet fra Jordens Overflade;

¹⁶ Woone se no ay na ni no beeray: hal ay m'ay dabaro cabe ni se. Zama i m'ay maa baaro fe no ndunnya kulu ra.

¹⁶dog derfor har jeg ladet dig blive i Live for at vise dig min Magt, og for at mit Navn kan blive forkyndt på hele Jorden.

¹⁷ Hala hõ ni go ga boŋbeeray te ka gaaba nd'ay jama, hala ni ga wangu k'i taŋ.

¹⁷Endnu stiller du dig i Vejen for mit Folk og vil ikke lade det rejse.

¹⁸ Guna, suba mãsancine ay ga naŋ gari ma te, gude bambata yaŋ kaŋ ga baa, kaŋ dumi mana te Misira za a sinjiyaŋ hala ka kaa hunkuna.

¹⁸Se, jeg lader i Morgen ved denne Tid et frygteligt Haglvejr bryde løs, hvis Lige ikke har været i Ægypten, fra den Dag det blev til og indtil nu.

¹⁹ Sohõ binde, ni ma donton da waasi ka naŋ i ma kande almaney kulu da hay kulu kaŋ go ni se, kaŋ go saajo ra, zama boro nda alman kulu kaŋ i gar saajo ra, kaŋ yaŋ mana koy fu, gariyo din ga kaŋ i boŋ. I ga bu mo.› »

¹⁹Derfor må du sørge for at bringe dit Kvæg og alt, hvad du har på Marken, i Sikkerhed! Thi alle Mennesker og Dyr, der befinder sig på Marken og ikke er kommet under Tag, skal rammes af Haglen og omkomme."

²⁰ Firawna bannyey ra boro kulu kaŋ humburu Rabbi sanno daŋ nga goy-teerey da nga almaney ma zuru ka furo fuwey ra.

²⁰De blandt Faraos Tjenere, der frygtede HERRENs Ord, bragte nu deres Trælle og Kvæg under Tag;

²¹ Amma borey kaŋ yaŋ baa si nda Rabbi sanno fay da ngey almaney da ngey bannyey saajo ra.

²¹men de, der ikke lagde sig HERRENs Ord på Hjerte, lod deres Trælle og Kvæg blive ude på Marken.

²² Rabbi ne Musa se: «Ni kamba sambu beene hala gari ma te Misira laabo kulu ra boro nda alman da saajo ra kobto kulu boŋ, nangu kulu Misira laabo ra.»

²²Da sagde HERREN til Moses: "Ræk din Hånd op mod Himmelen, så skal der falde Hagl i hele Ægypten på Mennesker og Dyr og på alle Markens Urter i Ægypten!"

²³ Musa binde na nga goobo salle beena gaa. Kala Rabbi na beene kaatiyaŋ da gari samba, danji mo zumbu ka soobay ka zuru ganda. Rabbi na hari nda gari te Misira laabo ra.

²³Da rakte Moses sin Stav op mod Himmelen, og HERREN sendte Torden og Hagl; Ild for ned mod Jorden, og HERREN lod Hagl falde over Ægypten;

²⁴ Gariyo binde te, danji nda gari margante kaŋ ga laala da cimi, kaŋ dumi mana te baa ce fo Misira laabo ra za a sinjiyaŋo.

²⁴og der kom et Haglvejr, med Ildsluer flammende mellem Haglen, så voldsomt, at dets Lige aldrig havde været nogetsteds i Ægypten, siden det blev befolket;

²⁵ Gariyo na saaji ra hay kulu kar nangu kulu Misira laabo ra, boro nda alman. A na saajo tuuro kulu kar ka saaji tuuri-nya kulu mo ceeri.

²⁵og i hele Ægypten slog Haglen alt ned, hvad der var på Marken, både Mennesker og Kvæg, og alle Markens Urter slog Haglen ned, og alle Markens Træer knækkede den;

²⁶ Kala day Gosen laabo hinne, nango kaŋ Israyla izey bara, gari mana te noodin.

²⁶kun i Gosen, hvor Israeliterne boede, faldt der ikke Hagl.

²⁷ Kala Firawna donton ka Musa nda Haruna ce ka ne i se: «Alwaati woone kay, ay na zunubi te. Rabbi ya adilitaraykoy no, ay mo, in d'ay jama, boro laaloyaŋ no.

²⁷Da sendte Farao Bud efter Moses og Aron og sagde til dem: "Denne Gang har jeg syndet; HERREN har Ret, og jeg og mit Folk har Uret;

²⁸ Ma Rabbi ŋwaaray ay se zama dunduyaŋ beero da gariyo wo wasa. Ay g'araŋ taŋ, araŋ si ye ka gay koyne.»

²⁸gå i Forbøn hos HERREN, at det nu må være nok med Guds Torden og Haglvejret, så vil jeg lade eder rejse, og I skal ikke blive længer!"

²⁹ Musa ne a se: «Ay fattanta birno banda ay g'ay kambey salle Rabbi gaa, beene kaatiyaŋo mo ga ban. Gariyo si ye ka te mo koyne, zama ni ma bay kaŋ ndunnya ya Rabbi wane no.

²⁹Moses svarede ham: "Så snart jeg kommer ud af Byen, skal jeg udbrede mine Hænder mod HERREN; så skal Tordenen høre op, og Haglen skal ikke falde mere, for at du kan kende, at Jorden tilhører HERREN."

³⁰ Amma nin da ni bannyey sanney gaa, ay bay kaŋ araŋ mana humburu Rabbi Irikoy bo jina.»

³⁰Dog, jeg ved, at du og dine Tjenere endnu ikke frygter for Gud HERREN."

³¹ Gariyo na lin* da sayir* kar, zama sayir hay, lin mo go ga boosu.

³¹Hørren og Byggen blev slået ned, thi Byggen stod i Aks, og Hørren i Blomst;

³² Amma alkama nda hayno wo, a mana i kar, zama i mana beeri jina.

³²derimod blev Hveden og Spelten ikke slået ned, thi de modnes senere.

³³ Kala Musa tun Firawna do. A fatta birno ra ka nga kambey salle Rabbi gaa. Dunduyaŋo da gariyo mo kay. Hari mana ye ka kaŋ laabo boŋ koyne.

³³Da Moses var gået bort fra Farao og var kommet ud af Byen, udbredte han sine Hænder mod HERREN, og da hørte Tordenen og Haglen op, og Regnen strømmede ikke mere ned.

³⁴ Saaya kaŋ Firawna di haro ko, gariyo da dunduyaŋo ban, kal a ye ka tonton zunubi teeyaŋo gaa. A na nga bina sandandi, nga nda nga bannyey.

³⁴Men da Farao så, at Regnen, Haglen og Tordenen var hørt op, fremturede han i sin Synd, og han og hans Tjenere forhærdede deres Hjerte.

³⁵ Firawna bina binde sandi. A mana Israyla izey taŋ mo, sanda mate kaŋ Rabbi ci Musa meyo ra.

³⁵Faraos Hjerte blev forhærdet, så at han ikke lod Israeliterne rejse, således som HERREN havde sagt ved Moses.