¹ Malayka hinka din binde to Saduma wiciri kambu. Lotu mo goono ga goro Saduma meyo gaa. Lotu di ey, a tun zama nga m'i kubay se, a sombu kala moyduma to ganda laabo gaa.

¹De to Engle kom nu til Sodoma ved Aftenstid. Lot sad i Sodomas Port, og da han fik Øje på dem, stod han op og gik dem i Møde, bøjede sig til Jorden

² A ne i se mo: «Ya araŋ, ay koyey, ay g'araŋ ŋwaaray, wa gana ka kaa ka zumbu ay, araŋ bannya kwaara. Araŋ ma kani noodin, i m'araŋ cey nyun. Araŋ ma biya ka tun ka araŋ dirawo te koyne.» Amma i ne: «Abada. Iri ga kani day batama ra.»

²og sagde: "Kære Herrer, tag dog ind og overnat i eders Træls Hus og tvæt eders Fødder; i Morgen tidlig kan I drage videre!" Men de sagde: "Nej, vi vil overnatte på Gaden."

³ Amma a n'i ŋwaaray gumo, hal i kamba ka kaa a do ka furo a windo ra. A na ŋwaari kaano te i se ka buuru kaŋ sinda dalbu ton i se, hal i ŋwa mo.

³Da nødte han dem stærkt, og de tog ind i hans Hus; derpå tilberedte han dem et Måltid og bagte usyrede Kager, og de spiste.

⁴ Amma za i mana kani jina, kala kwaara alborey, danga Saduma izey nooya, zankey da dottijey, kurayey kulu borey kaa ka windo windi.

⁴Men endnu før de havde lagt sig, stimlede Byens Folk, Indbyggerne i Sodoma, sammen omkring Huset, både gamle og unge, alle uden Undtagelse,

⁵ I soobay ka Lotu ce. I goono ga ne a se: «Man alborey din kaŋ yaŋ kaa ni do cino wo ra? M'i kaa taray iri se neewo, zama iri ma kani nd'ey.»

⁵og de råbte til Lot: "Hvor er de Mænd, der kom til dig i Nat Kom herud med dem, for at vi kan stille vor Lyst på dem!"

⁶ Lotu mo fatta ka koy i do ka fu meyo daabu nga banda.

⁶Da gik Lot ud til dem i Porten, men Døren lukkede han efter sig.

⁷ A ne: «Ya araŋ ay nya-izey, ay g'araŋ ŋwaaray, wa si laala te ya-cine.

⁷Og han sagde: "Gør dog ikke noget ondt, mine Brødre!

⁸ Wa guna, ay gonda ize way hinka kaŋ yaŋ mana alboro bay jina. Ay g'araŋ ŋwaaray, wa naŋ ay ma fatta nd'ey araŋ se. Araŋ ma te i se haŋ kaŋ araŋ ga ba. Amma borey din, wa si hay kulu te i se, zama i kaa ay fu daabirjo biyo cire.»

⁸Se, jeg har to Døtre, der ikke har kendt Mand; dem vil jeg bringe ud til eder, og med dem kan I gøre, hvad I lyster; men disse Mænd må I ikke gøre noget, siden de nu engang er kommet ind under mit Tags Skygge!"

⁹ I ne a se: «Hibi!» I ne mo: «Boro wo kaa neewo ka nga yawtaray goray te. Sohõ a ga ba nga ma te alkaali! To, sohõ ni wano ga jaase i wano kaŋ iri ga te ni se!» Kal i na bora din kaŋ ga ti Lotu kankam. I maan zama ngey ma meyo daabirjo ceeri.

⁹Men de sagde: "Bort med dig! Her er den ene Mand kommet og bor som fremmed, og nu vil han spille Dommer! Kom, lad os handle værre med ham end med dem!" Og de trængte ind på Manden, på Lot, og nærmede sig Døren for at sprænge den.

¹⁰ Amma alboro hinka na ngey kambey salle ka Lotu candi ka daŋ fuwo ra ngey do. Gaa no i na meyo daabu.

¹⁰Da rakte Mændene Hånden ud og trak Lot ind til sig og lukkede Døren;

¹¹ Kal i na borey kaŋ yaŋ go windo me kar da danawtaray, ikayney da ibeerey, hal i na ngey boŋ fargandi nda windi meyo ceeciyaŋ.

¹¹men Mændene uden for Porten til Huset slog de med Blindhed, både store og små, så de forgæves søgte at finde Porten.

¹² Kala borey din ne Lotu se: «May no ni se neewo koyne? Anzurayyaŋ no, ize alboroyaŋ wala wayboroyaŋ? Wo kaŋ ni gonda kulu, ma n'i fattandi kwaaro wo ra,

¹²Derpå sagde Mændene til Lot: "Hvem der ellers hører dig til her, dine Svigersønner, dine Sønner og Døtre, alle, som hører dig til i Byen, må du føre bort fra dette Sted;

¹³ zama iri ga nango wo halaci, zama i kalima te gaabi Rabbi jine. Rabbi mo na iri donton zama iri m'a halaci.»

¹³thi vi står i Begreb med at ødelægge Stedet her, fordi Skriget over dem er blevet så stort for HERREN, at HERREN har sendt os for at ødelægge dem."

¹⁴ Lotu fatta ka salaŋ nga anzurayey se, ngey kaŋ yaŋ n'a ize wayey hiiji. A ne i se: «Wa tun ka fatta neewo, zama Rabbi ga kwaaro wo halaci.» Amma woodin mana hima a anzurayey se kala hahaarayaŋ sanni.

¹⁴Da gik Lot ud og sagde til sine Svigersønner, der skulde ægte hans Døtre: "Stå op, gå bort herfra, thi HERREN vil ødelægge Byen!" Men hans Svigersønner troede, at han drev Spøg med dem.

¹⁵ Waato kaŋ mo ga ba ka bo, malaykey na Lotu tuti ka ne: «Tun ka sambu ni wando da ni ize way hinka kaŋ yaŋ go ne. A ma si te ni mo ma halaci kwaaro wo halaciyaŋo ra.»

¹⁵Da Morgenen så gryede, skyndede Englene på Lot og sagde: "Tag din Hustru og dine to Døtre, som bor hos dig, og drag bort, for at du ikke skal rives bort ved Byens Syndeslkyld!"

¹⁶ Waati kaŋ a goono ga lamburay, alborey din n'a kamba di, d'a wando kamba, d'a ize way hinka kambey (zama Rabbi gonda suuji a se.) I n'a fattandi, k'a taŋ kwaara banda.

¹⁶Og da han tøvede, greb Mændene ham,.hans Hustru og hans to Døtre ved Hånden, thi HERREN vilde skåne ham, og de førte ham bort og bragte ham i Sikkerhed uden for Byen.

¹⁷ A ciya mo, waato kaŋ i n'a fattandi, kal i ne: «Zuru ni fundo se! Ma si ni banda guna, ma si kay mo batama kulu ra. Zuru ka to tondey do, zama i ma si araŋ tuusu.»

¹⁷Og idet de førte dem uden for Byen, sagde de: "Det gælder dit Liv! Se dig ikke tilbage og stands ikke nogensteds i Jordanegnen, men red dig op i Bjergene, for at du ikke skal omkomme!"

¹⁸ Amma Lotu ne i se: «Abada, manti yaadin no, ay koyo.

¹⁸Men Lot sagde til dem: "Ak nej, Herre!

¹⁹ Guna sohõ, ay, ni bannya du gomni ni jine. Ni na ni suujo kaŋ ni n'ay cabe beerandi, zama ni n'ay fundo hallasi. Amma ay si hin ka zuru ka to tondo za masiiba mana to ay, ay mo ga bu.

¹⁹Din Træl har jo fundet Nåde for dine Øjne, og du har vist mig stor Godhed og frelst mit Liv; men jeg kan ikke nå op i Bjergene og undfly Ulykken; den indhenter mig så jeg mister Livet.

²⁰ Guna, kawye wo ga maan, a ga kayna mo. Ay ma zuru ka koy noodin, (manti ikayna no?), ay fundo mo ga funa.»

²⁰Se, den By der er nær nok til at jeg kan flygte derhen; den betyder jo ikke stort, lad mig redde mig derhen, den betyder jo ikke stort, og mit Liv er frelst!"

²¹ Malayka ne a se: «Guna, ay yadda ni se woodin boŋ, hala mo ay si kawya kaŋ boŋ ni salaŋ din zeeri.

²¹Da svarede han: "Også i det Stykke har jeg bønhørt dig; jeg vil ikke ødelægge den By, du nævner;

²² Ma waasu ka to noodin ka yana, zama ay si hin ka hay kulu te kala nda ni to noodin jina.» A se no i ne kawya wo se Zowar.

²²men red dig hurtigt derhen, thi jeg kan intet gøre, før du når derhen!" Derfor kaldte man Byen Zoar.

²³ Wayna goono ga fun laabo gaa waato kaŋ Lotu furo Zowar ra.

²³Da Solen steg op over Landet og Lot var nået til Zoar,

²⁴ Waato din gaa mo Rabbi na sufar* nda danji kaŋ fun beena ra Rabbi do dooru Saduma nda Gomorata boŋ.

²⁴lod HERREN Svovl og Ild regne over Sodoma og Gomorra fra HERREN, fra Himmelen;

²⁵ A na kwaarey din da batama kulu mo zeeri, da borey kulu kaŋ yaŋ go kwaarey ra da goray, da haŋ kaŋ ga zay ka fun laabo ra mo.

²⁵og han ødelagde disse Byer og hele Jordanegnen og alle Byernes Indbyggere og Landets Afgrøde.

²⁶ Amma Lotu wando zagu ka nga banda guna. A binde bare ka te ciiri tondi ka gusam.

²⁶Men hans Hustru, som gik efter ham, så sig tilbage og blev til en Saltstøtte.

²⁷ Susubay za da hinay Ibrahim ziji ka koy nango kaŋ nga kay Rabbi jine.

²⁷Næste Morgen, da Abraham gik hen til det Sted, hvor han havde stået hos HERREN,

²⁸ Kal a na Saduma nda Gomorata do haray guna, da laabo batama kulu mo. A di laabo dullo goono ga ziji mate kaŋ cine feema dullu ga te.

²⁸og vendte sit Blik mod Sodoma og Gomorra og hele Jordanegnen. så han Røg stige til Vejrs fra Landet som Røgen fra en Smelteovn.

²⁹ A go no, waato kaŋ Irikoy na batama kwaarey halaci, kal a fongu Ibrahim gaa. A na Lotu fattandi hasarawo ra, waato kaŋ a na kwaarey kaŋ yaŋ ra Lotu go da goray zeeri.

²⁹Da Gud tilintetgjorde Jordanegnens Byer, kom han Abraham i Hu og førte Lot ud af Ødelæggelsen, som han lod komme over de Byer, Lot boede i.

³⁰ Lotu mo fatta Zowar ka kaaru ka goro tondey ra, nga nda nga ize way hinka nga banda, zama a ga humburu Zowar ra goray. A goro tondi guusu fo ra, nga nda nga ize way hinka.

³⁰Men Lot drog op fra Zoar og slog sig ned i Bjergene med sine Døtre, thi han turde ikke blive i Zoar; og han boede i en Hule med sine to Døtre.

³¹ Kala ibeero ne ikayna se: «Iri baabo zeen, alboro si no mo ndunnya ra koyne kaŋ ga furo iri do ndunnya kulu alaadey boŋ.

³¹Da sagde den ældste til den yngste: "Vor Fader er gammel, og der findes ingen Mænd her i Landet, som kunde komme til os på vanlig Vis.

³² Kala iri m'iri baabo haŋandi baji. Iri ma kani nd'a mo, zama iri ma dumi jisi iri baabo do.»

³²Kom, lad os give vor Fader Vin at drikke og ligge hos ham for at få Afkom ved vor Fader!"

³³ I na ngey baabo daŋ a ma baji haŋ cino din. Ibeero furo ka kani nda nga baabo. Amma baabo wo mana bay a kaniyaŋo gaa, sanku fa a tunyaŋo.

³³De gav ham da Vin at drikke samme Nat; og den ældste lagde sig hos sin Fader, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op.

³⁴ A go no, a suba koyne, kala ibeero ne ikayna se: «A go, bi cin ay ya kani nd'ay baaba. Iri ma naŋ a ma baji haŋ koyne cino wo. Ni mo ma furo ka kani nd'a, hala iri ma dumi jisi iri baabo do.»

³⁴Næste Dag sagde den ældste til den yngste: "Jeg lå i Går Nat hos min Fader; nu vil vi også give ham Vin at drikke i Nat, og gå du så ind og læg dig hos ham, for at vi kan få Afkom ved vor Fader!"

³⁵ Kal i na ngey baabo haŋandi baji koyne cin woodin mo ra, ikayna mo koy ka kani nd'a. Amma baabo mana a kaniyaŋo bay, sanku fa a tunyaŋo.

³⁵Så gav de atter den Nat deres Fader Vin at drikke, og den yngste lagde sig hos ham, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op.

³⁶ Yaadin cine no Lotu ize way hinka kulu na gunde sambu nd'a ngey baabo gaa.

³⁶Således blev begge Lots Døtre frugtsommelige ved deres Fader;

³⁷ Ibeero hay ize aru k'a maa daŋ Mowab. Nga no ga ti Mowabancey baaba hala ka kaa hunkuna.

³⁷og den ældste fødte en Søn, som hun kaldte Moab; han er Moabs Stamfader den Dag i Dag.

³⁸ Ikayna mo hay ize aru k'a maa daŋ Ben-Ammi. Nga no ga ti Amon izey baaba hala ka kaa hunkuna.

³⁸Ligeså fødte den yngste en Søn, som hun kaldte Ben Ammi; han er Ammoniternes Stamfader den Dag i Dag.