1 Rabbi na Saharatu kunfa mo, danga mate kaŋ a ci. Rabbi te Saharatu se mate kaŋ a ne nga ga te.
1HERREN så til Sara, som han havde lovet, og HERREN gjorde ved Sara, som han havde sagt,
2 Saharatu binde te gunde. A na ize alboro hay Ibrahim se a zeena ra, alwaati toonanta kaŋ Irikoy ci a se din boŋ.
2og hun undfangede og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom, til den Tid Gud havde sagt ham.
3 Ibrahim mo na nga izo kaŋ i hay a se din maa daŋ Isaka, izo kaŋ Saharatu hay a se no.
3Abraham kaldte den Søn, han fik med Sara, Isak;
4 Ibrahim na nga izo dambangu waato kaŋ a to jirbi ahakku, sanda mate kaŋ Irikoy n'a lordi* nd'a.
4og Abraham omskar sin Søn Isak, da han var otte Dage gammel, således som Gud havde pålagt ham.
5 Ibrahim gonda jiiri zangu alwaato kaŋ i n'a izo Isaka hay a se.
5Abraham var 100 År gammel, da hans Søn Isak fødtes ham.
6 Kala Saharatu ne: «Irikoy naŋ ay ma haaru. Boro kulu kaŋ ga maa ay baaru mo ga haaru ay banda.»
6Da sagde Sara: "Gud ham beredt mig Latter; enhver, der hører det, vil le ad mig."
7 A ne koyne: «Doŋ, may no ga ne Ibrahim se: Saharatu ga izeyaŋ naanandi? Kulu nda yaadin ay na ize hay a se a zeena ra.»
7Og hun sagde: "Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammer Børn! Sandelig, jeg har født ham en Søn i hans Alderdom!"
8 Zanka binde beeri, hal i n'a kaa wa. Ibrahim na batu bambata te zaaro din kaŋ i na Isaka kaa wa.
8Drengen voksede til og blev vænnet fra, og Abraham gjorde et stort Gæstebud, den dag Isak blev vænnet fra.
9 Kala Saharatu na izo kaŋ Misirance koŋŋa Hajaratu hay Ibrahim se din fonnay, a goono ga hahaara.
9Men da Sara så Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, lege med hendes Søn Isak,
10 Woodin sabbay se Saharatu ne Ibrahim se: «Ni ma koŋŋo wo da nga izo gaaray, zama koŋŋa izo wo si du tubu ay wane izo Isaka banda.»
10sagde hun til Abraham: "Jag den Trælkvinde og hendes Søn bort, thi ikke skal denne Trælkvindes Søn arve sammen med min Søn, med Isak!"
11 Woodin binde dooru Ibrahim gaa gumo, nga izo sabbay se.
11Derover blev Abraham såre ilde til Mode for sin Søns Skyld;
12 Amma Irikoy ne Ibrahim se: «Woone ma si ciya bine saray hari ni se, arwaso da ni koŋŋa sabbay se. Hay kulu kaŋ Saharatu ga ci ni se, kala ni ma maa a sanno se, zama Isaka gaa no ni banda ga fun.
12men Gud sagde til Abraham: "Vær ikke ilde til Mode over Drengen og din Trælkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi efter Isak skal dit Afkom nævnes;
13 Koŋŋa izo do mo ay ga dumi fo te, zama nga mo ni ize fo no.»
13men også Trælkvindens Søn vil jeg gøre til et stort Folk; han er jo dit Afkom!"
14 Ibrahim binde biya ka tun ka buuru nda hari humbur fo sambu k'i no Hajaratu se. A n'a sarku a se jasa gaa ka izo no a se k'a sallama. Nga mo dira, kal a te boŋdaray. A soobay ka bar-bare Beyer-Seba ganjo ra.
14Tidligt næste Morgen tog da Abraham Brød og en Sæk Vand og gav Hagar det, og Drengen satte han på hendes Skulder, hvorpå han sendte hende bort. Som hun nu vandrede af Sted, for hun vild i Be'ersjebas Ørken,
15 Haro kaŋ go humburo ra binde ban, kal a na arwaso jisi tuuri fo cire.
15og Vandet slap op i hendes Sæk; da lagde hun Drengen hen under en af Buskene
16 A koy ka goro a jine nangu mooro, danga hangaw hayyaŋ mooray cine fo me. Zama a ne: «Ay ma si di arwaso buuyaŋo.» A goro a jine ka nga jinde sambu ka hẽ.
16og gik hen og satte sig i omtrent et Pileskuds Afstand derfra, idet hun sagde ved sig selv: "Jeg kan ikke udholde at se Drengen dø!" Og således sad hun, medens Drengen græd højt.
17 Kala Irikoy maa arwaso jinda. Irikoy malayka jinda fun beena ra ka Hajaratu ce ka ne: «Ifo ka du nin, ya nin Hajaratu? Ma si humburu, zama Irikoy maa arwaso jinda nango kaŋ a go.
17Da hørte Gud Drengens Gråd, og Guds Engel råbte til Hagar fra Himmelen og sagde til hende: "Hvad fattes dig, Hagar? Frygt ikke, thi Gud har hørt Drengens Røst der, hvor,han ligger;
18 Ma tun ka koociya sambu k'a gaay ni kambe ra, zama ay g'a ciya dumi bambata.»
18rejs dig, hjælp Drengen op og tag ham ved Hånden, thi jeg vil gøre ham til et stort Folk!"
19 Kala Irikoy n'a moy feeri, a di hari day fo mo. A koy ka humburo toonandi nda hari ka no koociya se, nga mo haŋ.
19Da åbnede Gud hendes Øjne, så hun fik Øje på en Brønd med Vand; og hun gik hen og fyldte Sækken med Vand og gav Drengen at drikke.
20 Irikoy go arwaso banda mo koyne. A soobay ka beeri. A goro ganjo ra ka te gaw.
20Og Gud var med Drengen, og han voksede til; og han bosatte sig i Ørkenen og blev Bueskytte.
21 A goro Paran ganjo ra. Nyaŋo mo na wande sambu a se Misira laabo ra.
21Han boede i Parans Ørken, og hans Moder tog ham en Hustru fra Ægypten.
22 A go no mo, alwaato din ra, kaŋ Abimelek da nga wongu koyo Fikol salaŋ da Ibrahim. I ne: «Irikoy go ni banda hay kulu kaŋ ni ga te ra.
22Ved den Tid sagde Abimelek og hans Hærfører Pikol til Abraham: "Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for;
23 Sohõ binde, kala ni ma ze ay se da Irikoy, nango wo ra, ka ne ni si fafagay goy te ay, wala ay izey, wala ay haamey se. Amma ni ga booriyaŋ cabe in da laabo kaŋ ra ni zumbu se, mate kaŋ ay jin ka cabe ni se.»
23tilsværg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil være troløs mod mig eller mine Efterkommere, men at du vil handle lige så venligt mod mig og det Land, du gæster, som jeg har handlet mod dig!"
24 Ibrahim ne: «Ay ga ze.»
24Da svarede Abraham: "Jeg vil sværge!"
25 Amma Ibrahim deeni Abimelek gaa day fo kaŋ Abimelek bannyey kom sabbay se.
25Men Abraham krævede Abimelek til Regnskab for en Brønd, som Abimeleks Folk havde tilranet sig.
26 Abimelek mo ne: «Ay ya, mana bay boro kaŋ na haya din te, ni mana ci ay se mo. Ay mana maa r'a mo, kala hunkuna.»
26Da svarede Abimelek: "Jeg ved intet om, hvem der har gjort det; hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg hørt det før i Dag!"
27 Ibrahim binde na feejiyaŋ da hawyaŋ sambu ka no Abimelek se. I boro hinka sappe mo.
27Da tog Abraham Småkvæg og Hornkvæg og gav Abimelek det, og derpå sluttede de Pagt med hinanden.
28 Woodin banda Ibrahim na feeji zan iyye kaa nga kuro ra.
28Men Abraham satte syv Lam til Side,
29 Abimelek ne Ibrahim se: «Ifo no feeji zan iyya din kaŋ yaŋ ni fay waani?»
29og da Abimelek spurgte ham: "Hvad betyder de syv Lam, du der har sat til Side?"
30 A ne: «Feeji zan iyya din, ni g'i ta ay kambe ra no. I ma ciya seeda ay se kaŋ ay no ka dayo wo fansi.»
30svarede han: "Jo, de syv Lam skal du modtage af min Hånd til Vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne Brønd."
31 A na nango wo maa daŋ Beyer-Seba, _kaŋ a feerijo ga ti Zeyaŋ Dayo|_, zama noodin no i boro hinka kulu ze care se.
31Derfor kaldte man dette Sted Be'ersjeba, thi der svor de hinanden Eder;
32 Yaadin binde no i sappe d'a Beyer-Seba. A go mo, Abimelek tun noodin, nga nda nga wongu marga koyo Fikol. I ye Filistancey laabu.
32og de sluttede Pagt ved Be'ersjeba. Så brød Abimelek og hans Hærfører Pikol op og vendte tilbage til Filisternes Land.
33 Ibrahim mo na boosay tuuri nyayaŋ tilam Beyer-Seba ra. Noodin mo a ce Rabbi maa boŋ ka ne a se Irikoy Duumikoy.
33Men Abraham plantede en Tamarisk i Be'ersjeba og påkaldte der HERREN den evige Guds Navn.
34 Ibrahim goro jirbi boobo Filistancey laabo ra.
34Og Abraham boede en Tid lang; som fremmed i Filisternes Land.