1 Amma gondi waani hiila ka bisa almaney kulu kaŋ Rabbi Irikoy te. A ne waybora se: «Haba? cimi no kaŋ Irikoy ne araŋ ma si ŋwa tuuri-nya kulu gaa kaŋ go kalo ra?»
1Men Slangen var træskere end alle Markens andre Dyr, som Gud HERREN havde gjort og den sagde til Kvinden: "Mon Gud virkelig ham sagt: I må ikke spise af noget Træ i Haven?"
2 Waybora tu ka ne a se: «Kalo tuuri-nyaŋey, i yadda iri se iri m'i ŋwa.
2Kvinden svarede: "Vi har Lov at spise af Frugten på Havens Træer;
3 Amma tuuri-nyaŋo kaŋ go kalo bindo ra izey, Irikoy ne: ‹Araŋ ma s'i ŋwa, araŋ ma s'i ham mo, zama araŋ ma si bu se.› »
3kun af Frugten fra Træet midt i Haven, sagde Gud, må I ikke spise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I dø!"
4 Gondo ne waybora se: «Manti hal araŋ ga bu da cimi no bo!
4Da sagde Slangen til Kvinden: "I skal ingenlunde dø;
5 Zama Irikoy bay zaari kaŋ araŋ ŋwa a gaa, araŋ moy ga feeri hal araŋ ga ciya danga Irikoy cine, ka hari hanno nda hari laalo bay.»
5men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders Øjne, så I blive som Gud til at kende godt og ondt!"
6 Waato kaŋ waybora di kaŋ tuuri-nyaŋo ga kaan ŋwaari se, a gunayaŋ ga boori mo gaa, tuuri-nya kaŋ ga beejandi mo no laakal nooyaŋ se, kala waybora kaa a izey ga ka ŋwa. A no nga kurnyo mo se, kaŋ go a jarga, nga mo ŋwa.
6Kvinden blev nu var, at Træet var godt at spise af, en Lyst for Øjnene og godt at få Forstand af; og hun tog af dets Frugt og spiste og gav også sin Mand, der stod hos hende, og han spiste.
7 I boro hinka moy fiti. I bay kaŋ ngey go gaa-koonu. I na jeejay* kobtoyaŋ taa care gaa, ka haw ngey cantey gaa.
7Da åbnedes begges Øjne, og de kendte, at de var nøgne. Derfor syede de Figenblade sammen og bandt dem om sig.
8 Kal i maa Rabbi Irikoy jinde kaŋ goono ga windi kalo ra wiciri kambu haray. Adamu nda nga wando tugu Irikoy se kalo tuuri-nyaŋey ra.
8Da Dagen blev sval, hørte de Gud HERREN vandre i Haven, og Adam og hans Hustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Træer.
9 Amma Rabbi Irikoy na Adamu ce ka ne a se: «Man no ni go?»
9Da kaldte Gud HERREN på Adam og råbte: "Hvor er du?"
10 Albora tu a se ka ne: «Ay maa ni jinda no kalo ra. Ay mo humburu, zama ay go gaa-koonu, woodin se no ay tugu.»
10Han svarede: "Jeg hørte dig i Haven og blev angst, fordi jeg var nøgen, og så skjulte jeg mig!"
11 Rabbi Irikoy mo ne a se: «May ka ci ni se ka ne koonu no ni go? Ngo, manti tuuri-nyaŋo kaŋ ay ne ni ma si ŋwa gaa no ni ŋwa?»
11Da sagde han: "Hvem fortalte dig, at du var nøgen. Mon du har spist af det Træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?"
12 Albora ne: «Waybora kaŋ ni daŋ a ma goro ay banda, nga no k'ay no tuuri-nyaŋo gaa, ay mo ŋwa.»
12Adam svarede: "Kvinden, som du satte ved min Side, gav mig af Træet, og så spiste jeg."
13 Rabbi Irikoy ne waybora se: «Ifo no ni te wo?» Waybora mo ne: «Gondo no k'ay darandi, ay mo ŋwa.»
13Da sagde Gud HERREN til Kvinde: "Hvad har du gjort!" Kvinden svarede: "Slangen forførte mig, og så spiste jeg."
14 Rabbi Irikoy ne gondo se: «Za kaŋ ni na woone te, ay na ni laali kwaara almaney da ganji hamey kulu game ra. Ni gunda boŋ no ni ga dira. Kusa no ni ga ŋwa mo, kala ni fundo me.
14Da sagde Gud HERREN til Slangen: "Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt al Kvæget og blandt alle Markens Dyr! På din Bug skal du krybe, og Støv skal du æde alle dit Livs Dage!
15 Ay ga ibaretaray daŋ mo nin da waybora game ra, ni hayyaŋo d'a hayyaŋo game ra. A ga ni boŋo tutubu, ni mo g'a maray ce kondo gaa.»
15Jeg sætter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din Sæd og hendes Sæd; den skal knuse dit Hoved, og du skal hugge den i Hælen!"
16 A ne waybora mo se: «Ay ga ni taabandi nda ni te gunde, hay-zaŋay ra no ni ga hay. Ni miila kulu mo ga ye ni kurnyo kambe ra, a ga ni may mo.»
16Til Kvinden sagde han: "Jeg vil meget mangfoldiggøre dit Svangerskabs Møje; med Smerte skal du føde Børn; men til din Mand skal din Attrå være, og han skal herske over dig!"
17 A ne Adamu mo se: «Zama ni na ni wande sanni ta, hala ni ŋwa tuuri-nyaŋo gaa kaŋ ay na ni no hin sanni ka ne: ‹Ni ma si ŋwa a gaa,› A se no i ga laabo laali ni sabbay se. Kala nda ni taabi, gaa no ni ga du ka ŋwaari kaa a ra, ni fundo muudu.
17Og til Adam sagde han: "Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og spiste af Træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal Jorden være forbandet for din Skyld; med Møje skal du skaffe dig Føde af den alle dit Livs Dage;
18 A ga karji nda yo-karjiyaŋ hay ni se. Saajo kobtey mo, ni g'i ŋwa.
18Torn og Tidsel skal den bære dig, og Markens Urter skal være din Føde;
19 Kala nda ni sungay, gaa no ni ga ŋwaari ŋwa, hala hano kaŋ hane ni ga ye ka furo laabo ra, nango kaŋ ay na ni kaa. Zama ni ya laabu no. Ni ga ye ka furo laabo ra mo koyne.»
19i dit Ansigts Sved skal du spise dit Brød, indtil du vender tilbage til Jorden; thi af den er du taget; ja, Støv er du, og til Støv skal du vende tilbage!"
20 Adamu na nga wando maa daŋ Hawa, zama nga no ga ti boro kulu nya.
20Men Adam kaldte sin Hustru Eva, thi hun blev Moder til alt levende.
21 Rabbi Irikoy te Adamu nda nga wando se kuuru bankaarayyaŋ, k'i daabu.
21Derpå gjorde Gud HERREN Skindkjortlet til Adam og hans Hustru og klædte dem dermed.
22 Rabbi Irikoy ne mo: «Guna, albora te danga iri ra afo cine kaŋ a ga ihanno da ilaalo bay. Sohõ binde, a ma si nga kambe salle ka kaa fundi tuuri-nyaŋo gaa, ka ŋwa ka funa hal abada.»
22Men Gud HERREN sagde: "Se, Mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række Hånden ud og tage også af Livets Træ og spise og leve evindelig!"
23 Woodin sabbay se no Rabbi Irikoy n'a gaaray a ma fun Eden kalo ra, a ma koy ka laabo far, haya kaŋ gaa i n'a kaa.
23Så forviste Gud HERREN ham fra Edens Have, for at han skulde dyrke Jorden, som han var taget af;
24 Yaadin no a na Adamu gaaray d'a ka ciiti malaykayaŋ* daŋ Eden kalo se wayna funay haray. I gonda takubayaŋ kaŋ ga ciray danga danji, i ga nyaale mo. I ga faara kuray kulu ka fundi tuuri-nyaŋo fonda kosaray.
24og han drev Mennesket ud, og østen for Edens Have satte han Keruberne med det glimtende Flammesværd til at vogte Vejen til Livets Træ.