1 Yakuba goro nga baabo yawtaray laabo ra kaŋ ga ti Kanaana.
1Men Jakob blev boende i sin Faders Udlændigheds Land, i Kana'ans Land
2 Yakuba bandey neeya: Waato kaŋ Yusufu to jiiri way cindi iyye, a ga kurey kuru nga nya-izey banda. Bila da Zilpa, kaŋ ti a baabo wandey, i izey banda no arwaso go. Yusufu mo g'i kalima ngey baabo do.
2Dette er Jakobs Slægtebog. Da Josef var sytten År gammel, vogtede han Småkvæget sammen med sine Brødre; som Dreng var han hos sin Faders Hustruer Bilhas og Zilpas Sønner, og han bragte ondt Rygte om dem til deres Fader.
3 Woodin banda, Israyla* ga ba Yusufu ka bisa a beerey kulu, zama a zeenay boŋ ize no. A na jabba taalamante fo te a se mo.
3Israel elskede Josef fremfor alle sine andre Sønner, fordi han var hans Alderdoms Søn, og han lod gøre en fodsid Kjortel med Ærmer til ham.
4 A beerey mo faham ka bay kaŋ ngey baabo ga ba r'a. I konn'a mo, hal i si hin ka baani sanni te a se.
4Men da hans Brødre så, at deres Fader foretrak ham for alle sine andre Sønner, fattede de Nag til ham og kunde ikke tale venligt til ham.
5 Kala Yusufu na hindiri fo te, a n'a ci mo nga beerey se, hal i konn'a ka tonton.
5Men Josef havde en Drøm, som han fortalte sine Brødre, og som yderligere øgede deres Had til ham.
6 A ne i se: «Ay g'araŋ ŋwaaray, wa maa ay hindiro wo kaŋ ay te.
6Han sagde til dem "Hør dog, hvad jeg har drømt!
7 Zama a go, iri goono ga bokoyaŋ haw fari ra. Kal ay bokwa go, a tun ka kay. Araŋ bokoy mo go, i kaa k'a windi. I sombu ay bokwa se.»
7Se, vi bandt Neg ude på Marken, og se, mit Neg rejste sig op og blev stående, medens eders Neg stod rundt omkring og bøjede sig for det!"
8 A beerey ne a se: «Haba? Nin wo, daahir ni ga iri may, wala mo daahir ni ga du hin iri boŋ?» I ye ka konn'a ka tonton a hindiro sabbay se, d'a sanney mo sabbay se.
8Da sagde hans Brødre til ham: "Vil du måske være vor Konge eller herske over os?" Og de hadede ham endnu mere for hans Drømme og hans Ord.
9 A ye ka hindiri fo te koyne, a n'a ci nga beerey se. A ne: «A go, ay ye ka hindiri fo te. Wayna da hando da handariya way cindi fo go, i somb'ay se.»
9Men han havde igen en Drøm, som han fortalte sine Brødre; han sagde: "Jeg har haft en ny Drøm, og se, Sol og Måne og elleve Stjerner bøjede sig for mig!"
10 A na woodin ci nga baabo se, da nga beerey mo se. Kala baabo deen'a gaa ka ne a se: «Ifo no ni hindiro wo kaŋ ni te? Haba? Wiiza, in da ni nya da ni beerey, iri ga kaa ka sombu ni jine hala ganda, wala?»
10Da han fortalte sin Fader og sine Brødre det, skændte hans Fader på ham og sagde: "Hvad er det for en Drøm, du der har haft Skal virkelig jeg, din Moder og dine Brødre komme og bøje os til Jorden for dig?"
11 A beerey binde canse a gaa, amma baabo na sanno wo gaay nga bina ra.
11Og hans Brødre fattede Avind til ham, men hans Fader gemte det i sit Minde.
12 A beerey binde koy zama ngey ma ngey baabo kurey kuru Sekem haray.
12Da hans Brødre engang var gået hen for at vogte deres Faders Småkvæg ved Sikem,
13 Israyla mo ne Yusufu se: «Manti Sekem haray no ni beerey goono ga kurey kuru bo? Kaa, ay ga ni donton i do.» Yusufu ne a se: «Ay neeya.»
13sagde Israel til Josef: "Dine Brødre vogter jo Kvæg ved Sikem; kom, jeg vil sende dig til dem!" Han svarede: "Her er jeg!"
14 Baabo ne a se: «Ma koy ka ni beerey da kurey mo guna, hal i go baani. Ma ye ka kand'ay se baaru.» A binde n'a donton Hebron gooro ra. A koy Sekem.
14Så sagde Israel til ham: "Gå hen og se, hvorledes det står til med dine Brødre og Kvæget, og bring mig Bud tilbage!" Israel sendte ham så af Sted fra Hebrons Dal, og han kom til Sikem.
15 Kala boro fo n'a gar, a te boŋdaray saajo ra. Bora binde n'a hã ka ne: «Ifo no ni goono ga ceeci?»
15Som han nu flakkede om på Marken, var der en Mand, som traf ham og spurgte: "Hvad søger du efter?"
16 A ne: «Ay beerey no ay goono ga ceeci. Ay ga ni ŋwaaray, ma ci ay se naŋ kaŋ i gana ka koy ka ngey kurey kuru.»
16Han svarede: "Efter mine Brødre; sig mig, hvor de vogter deres Kvæg!"
17 Bora ne a se: «I jin ka tun neewo, zama ay maa i ga ne: ‹Iri ma koy Dotan.› » Kala Yusufu na nga beerey ce gana. A n'i gar Dotan.
17Da sagde Manden: "De er draget bort herfra, thi jeg hørte dem sige: Lad os gå til Dotan!" Så gik Josef efter sine Brødre og fandt dem i Dotan.
18 I binde n'a fonnay nangu mooro, za a mana maan i do jina. I na me haw a boŋ, mate kaŋ ngey ga te k'a wi.
18Men da de så ham langt borte, før han endnu var kommet hen til dem, lagde de Råd op om at dræbe ham
19 I ne ngey da cara se: «Guna hindirikoyo no go kaa, ya!
19og sagde til hverandre: "Se, der kommer den Drømmemester!
20 Iri binde ma koy k'a wi ka jindaw guusey wo afo ra. Iri ma ne ganji ham laalo fo no k'a ŋwa. Waato din gaa iri ma di haŋ kaŋ no a hindiro ga ciya.»
20Kom, lad os slå ham ihjel og kaste ham i en Cisterne og sige, at et vildt Dyr har ædt ham; så skal vi se, hvad der kommer ud af hans Drømme!"
21 Amma Ruben maa, a n'a faaba mo i kambe ra ka ne: «Iri ma s'a wi.»
21Men da Ruben hørte det, vilde han redde ham af deres Hånd og sagde: "Lad os ikke tage hans Liv!"
22 Ruben ne i se: «Iri ma si kuri mun, amma iri m'a jindaw guuso wo ra kaŋ go saajo wo ra. Wa si kambe dake a gaa.» A goono ga miila nga m'a faaba i kambe ra, k'a ye baabo do.
22Og Ruben sagde til dem: "Udgyd dog ikke Blod! Kast ham i Cisternen her på Marken, men læg ikke Hånd på ham!" Han vilde nemlig redde ham af deres Hånd og bringe ham tilbage til Faderen.
23 A ciya binde, waato kaŋ Yusufu kaa nga beerey do, i na Yusufu jabba kaa a gaa, jabba taalamanta din kaŋ a daŋ.
23Da Josef nu kom hen til sine Brødre, rev de hans Kjortel af ham, Ærmekjortelen, han havde på,
24 I n'a di ka jindaw guuso ra. Guuso mo ikogo no, hari si a ra.
24tog ham og kastede ham i Citernen; men Cisternen var tom, der var intet Vand i den.
25 I goro zama ngey ma ŋwa. I na ngey boŋ sambu ka guna. Kal i di Isumeylancey jama fo go ga fun Jileyad haray ngey yoy banda. I gonda yaaziyaŋ yoy boŋ ga jeje, da zawul* dugu nda deeli. I go diraw ra zama ngey ma kond'ey Misira.
25Derpå satte de sig til at holde Måltid. Og da de så op, fik de Øje på en Karavane af Ismaeliter, der kom fra Gilead, og deres Kameler var belæssede med Tragakantgummi, Mastiksbalsam og Cistusharpiks, som de var på Vej til Ægypten med.
26 Kala Yahuda ne nga nya-izey se: «Iri m'iri kayne wi k'a kuro tugu wo, mana gaa a nafa?
26Så sagde Juda til sine Brødre: "Hvad vinder vi ved at slå vor Broder ihjel og skjule Mordet?
27 Wa kaa, iri m'a neera Isumeylancey se. Iri ma si kambe dake a gaa, zama iri kayne no, iri basi mo no.» A nya-izey mo n'a sanno gana.
27Lad os hellere sælge ham til Ismaeliterne og ikke lægge Hånd på ham; han er jo dog vor Broder, vort Kød og Blod!" Og hans Brødre gik ind på Forslaget.
28 Kala waato kaŋ Midiyancey fatawc'ize fooyaŋ kaa ka bisa, i na Yusufu candi ka kaa guuso ra, k'a neera Isumeylancey se, nzarfu gude waranka. Ngey mo konda Yusufu Misira.
28Da nu midjanitiske Købmænd kom der forbi, trak de Josef op af Cisternen. Og de solgte Josef til Ismaeliterne for tyve Sekel Sølv, og disse bragte ham så til Ægypten.
29 Amma Ruben ye guuso do. A go mo, Yusufu si guuso ra. Kala Ruben na nga bankaarayey tooru-tooru.
29Da Ruben nu kom tilbage til Cisternen, se, da var Josef der ikke. Så sønderrev han sine Klæder
30 A ye nga kayney do ka ne: «Arwaso si noodin! Man no ay ga gana?»
30og gik tilbage til sine Brødre og sagde: "Drengen er borte! Hvad skal jeg dog gøre!"
31 I na Yusufu jabba sambu. I na jindi fo wi ka jabba sufu kuro ra.
31Så tog de Josefs Kjortel og dyppede den i Blodet af en Gedebuk, som de slagtede;
32 I na jabba taalamanta din no i ma kond'a ngey baabo do. I ne: «Iri na woone gar. Ni ma guna ka di sohõ hala ni izo jabba no, wala manti nga no.»
32og de sendte Ærmekjortelen hjem til deres Fader med det Bud: "Den har vi fundet se efter, om det ikke er din Søns Kjortel!"
33 A n'a bay. A ne: «Ay izo jabba no, ganji ham laalo fo n'a ŋwa. Sikka si i na Yusufu tooru-tooru.»
33Da så han efter og udbrød: "Det er min Søns Kjortel! Et vildt Dyr har ædt ham! Josef er visselig revet ihjel!"
34 Kala Yakuba na nga bankaarayey tooru-tooru, a na bufu zaara haw nga canta gaa. A na nga izo baray jirbi boobo.
34Så sønderrev Jakob sine Klæder og bandt Sæk om sine Lænder, og han sørgede over sin Søn i mange Dage.
35 A izey kulu, alborey da wayborey tun ka kaa zama ngey m'a yaamar, amma a wangu ka suuru. A ne: «Ay ga soobay ka hẽ kal ay ma koy Alaahara, ay izo do.» Yaadin no baabo soobay ka hẽ d'a a sabbay se.
35Og skønt alle hans Sønner og Døtre kom til ham for at trøste ham, vilde han ikke lade sig trøste, men sagde: "Nej, i min Sørgedragt vil jeg stige ned til min Søn i Dødsriget!" Og hans Fader begræd ham.
36 Midiyancey mo na Yusufu neera Misira laabo ra, Potifar se, Firawna mantaw fo no kaŋ doogarey koy no.
36Men Midjaniterne solgte ham I Ægypten til Faraos Hofmand Potifar, Livvagtens Øverste.