¹ I go no, jiiri hinka kubay, Firawna mo hindiri. Kal a go ga kay isa me gaa.

¹To År senere hændte det, at Farao havde en drøm. Han drømte, at han stod ved Nilen;

² Kala haw iyye go, i fatta isa ra, kaŋ yaŋ ga naasu, i ga boori. I go ga kuru kundo ra.

²og se, op af Floden steg der syv smukke og fede Køer, som gav sig til at græsse i Engen;

³ Kala koyne, haw iyye fooyaŋ mo fun i banda isa ra, ilaaloyaŋ, ifaaboyaŋ. I kay haw yongo yaŋ jarga, isa jabo gaa.

³efter dem steg der syv andre Køer op af Nilen, usle at se til og magre, og de stillede sig ved Siden af de første Køer på Nilens Bred;

⁴ Haw laalo faabey din na haw naaso hanno iyya din ŋwa. Firawna binde mo hay.

⁴og de usle og magre Køer åd de syv smukke og fede Køer. Så vågnede Farao.

⁵ A jirbi koyne, a ye ka hindiri. Kala jeeni iyye go, i fatta kwaari folloŋ gaa, i ga warga, i ga boori.

⁵Men han sov ind og havde en Drøm og så syv tykke og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;

⁶ Kala jeeni iyye fooyaŋ mo go, imariyoyaŋ, kaŋ yaŋ wayna funay haw n'i kokobe, ijiney banda.

⁶men efter dem volksede der syv golde og vindsvedne Aks frem;

⁷ Jeeni mariyey mo na jeeni kaso iyye kaŋ yaŋ ga to gon. Firawna mo hay koyne, wiiza, hindiri no.

⁷og de golde Aks slugte de syv tykke og fulde Aks. Så vågnede Farao, og se, det var en Drøm.

⁸ A go no, kaŋ mo bo, a laakalo tun. A donton ka ne i ma Misira moodabal teekoy kulu da saykoy kulu kaŋ yaŋ go laabo ra ce. Firawna na nga hindirey ci i se, amma i mana du i ra boro kaŋ g'i feerijo ci Firawna se.

⁸Men om Morgenen var hans Sind uroligt; og han sendte Bud efter alle Ægyptens Tegnsudlæggere og Vismænd og fortalte dem sin Drøm, men ingen kunde tyde den for Farao.

⁹ Saaya din gaa no hari tabakwa salaŋ Firawna se ka ne: «Hunkuna no ay fongu nd'ay taalo.

⁹Da sagde Overmundskænken til Farao: "Jeg må i Dag minde om mine Synder.

¹⁰ Firawna te bine nga bannyey se, a n'ay haw doogarey koyo kwaara, in da haaguyaŋ koyo.

¹⁰Den Gang Farao vrededes på sine Tjenere og lod dem sætte i Forvaring i Livvagtens Øverstes Hus, mig og Overbageren,

¹¹ Cin folloŋ ra iri hindiri, in d'a, iri boro kulu nga hindiro feerijo boŋ.

¹¹da drømte vi engang samme Nat hver en Drøm med sin særlige Betydning.

¹² Noodin mo arwasu fo go iri banda, kaŋ Ibraniyance no, doogarey jine funa bannya no. Iri ci a se, nga mo n'iri hindirey feeri iri se, boro kulu nga hindiro boŋ no a n'i feeri.

¹²Sammen med os var der en Hebraisk Yngling, som var Træl hos Livvagtens Øverste, og da vi fortalte ham vore Drømme, tydede han dem for os, hver på sin Måde;

¹³ A ciya mo, danga mate kaŋ a na feerijo ci iri se, yaadin no ka tabbat. Ay wo, i n'ay yeti ay kayyaŋ nango ra, nga mo, i n'a sarku.»

¹³og som han tydede dem for os, således gik det: Jeg blev indsat i mit Embede, og Bageren blev hængt."

¹⁴ Saaya din Firawna donton ka ne i ma Yusufu ce. I binde n'a kaa kaso ra da cahãyaŋ. I kond'a. A na nga boŋo cabu ka nga bankaarayey barmay ka furo Firawna do.

¹⁴Da sendte Farao Bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud af Fangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet Klæder fremstillede han sig for Farao.

¹⁵ Firawna ne Yusufu se: «Ay hindiri no. Boro si no mo kaŋ n'a feeri ay se. Ay maa i ga salaŋ ni boŋ ka ne da ni maa hindiri, ni ga waani k'a feeri.»

¹⁵Så sagde Farao til Josef: "Jeg har haft en Drøm, som ingen kan tyde; og nu har jeg hørt om dig, at du kun behøver at høre en Drøm, så kan du tyde den."

¹⁶ Yusufu tu Firawna se ka ne: «Manti ay se no a go bo. Irikoy no ga tu Firawna se da baani sanni.»

¹⁶Josef svarede Farao: "Ikke jeg men Gud vil give Farao et gunstigt Svar!"

¹⁷ Kala Firawna ne Yusufu se: «Ay hindiro ra, ay go ga kay isa me gaa.

¹⁷Da sagde Farao til Josef: "Jeg drømte, at jeg stod på Nilens Bred;

¹⁸ Kala haw iyye go kaŋ yaŋ ga naasu, i ga boori, i fatta isa ra. I soobay ka kuru kundo ra.

¹⁸og se, op af Floden steg der syv fede og smukke Køer, som gav sig til at græsse i Engen;

¹⁹ Haw iyye fooyaŋ mo go kaŋ yaŋ fun i banda koyne, ifaaboyaŋ, ilaaloyaŋ no gumo. I faabuyaŋo mo, ay mana di i dumi Misira ra baa ce fo, i jaŋ-ka-booriyaŋo se.

¹⁹efter dem steg der syv andre Køer op, ringe, såre usle og magre, så usle Dyr har jeg ikke set nogensteds i Ægypten;

²⁰ Haw faabo laaley din binde na sintinay wane naasey din ŋwa.

²⁰og de magre og usle Køer åd de syv første, fede Køer;

²¹ Saaya kaŋ i n'i ŋwa mo, i sinda mate kaŋ boro ga bay hal i n'i ŋwa, zama hala hõ ilaaloyaŋ no, danga waato. Kal ay mo hay.

²¹men da de havde slugt dem, var det ikke til at kende på dem; de så lige så usle ud som før. Så vågnede jeg.

²² Ay hindiro ra koyne jeeni iyye go, i fun kwaari folloŋ gaa, toonanteyaŋ, ihannoyaŋ mo.

²²Men jeg sov atter ind og så i Drømme syv fulde og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;

²³ Kala jeeni iyye go koyne, isanfuyaŋ, imariyoyaŋ, kaŋ yaŋ wayna funay haw n'i kar, i fatta ijiney banda.

²³men efter dem voksede der syv udtørrede, golde og vindsvedne Aks frem,

²⁴ Jeeni mariyo iyya din na jeeni hanno iyya din gon. Ay na woodin ci moodabal teekoy se, amma ra i sinda boro kaŋ hin k'a feeri ay se.»

²⁴og de golde Aks slugte de syv gode Aks. Det fortalte jeg mine Tegnsudlæggere, men ingen kunde forklare mig det."

²⁵ Yusufu ne Firawna se: «Firawna hindirey, hari folloŋ no. Haŋ kaŋ Irikoy soola, kaŋ a ga ba ka te, nga no a cabe Firawna se.

²⁵Da sagde Josef til Farao: "Faraos Drømme betyder begge det samme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil gøre.

²⁶ Haw hanno iyya din, jiiri iyye no. Jeeni hanno iyya din mo, jiiri iyye no. Hindirey wo sanni folloŋ no.

²⁶De syv gode Køer betyder syv År; de syv gode Aks betyder ligeledes syv År; det er en og samme Drøm.

²⁷ Haw faabo iyya din kaŋ fun i banda mo jiiri iyye no, koyne jeeni sanfante iyya din kaŋ wayna funay hawo kar, ngey mo jiiri iyye no, haray wane yaŋ.

²⁷Og de syv magre og usle Køer, der steg op efter dem, betyder syv År, og de syv golde og vindsvedne Aks betyder syv Hungersnødsår.

²⁸ Haŋ kaŋ ay ga ci Firawna se neeya: haŋ kaŋ Irikoy soola, kaŋ a ga ba ka te, a n'a bangandi Firawna se.

²⁸Det var det, jeg mente, når jeg sagde til Farao: Hvad Gud vil gøre, har han ladet Farao skue!

²⁹ Jiiri iyye go kaa, kunji wane yaŋ, Misira laabo kulu ra.

²⁹Se, der kommer syv År med stor Overflod i hele Ægypten;

³⁰ I banda no jiiri iyye fo ga kaa, haray wane. I ga dinya kunji kulu Misira laabo kulu ra. Hara ga laabo ŋwa.

³⁰men efter dem kommer der syv Hungersnødsår, og man skal gemme al Overfloden i Ægypten; og Hungersnøden skal hærge Jorden,

³¹ I si fongu nda kunji laabo ra mo, hara din kaŋ g'a banda gana sabbay se, zama a ga koroŋ gumo.

³¹så man intet mærker til Overfloden på Jorden på Grund af den påfølgende Hungersnød; thi den bliver såre hård.

³² Woodin se i na hindiro yaara sorro hinka Firawna se, zama Irikoy do haya din, a tabbat, sohõ no Irikoy g'a sintin.

³²Men at Drømmen gentog sig to Gange for Farao, betyder, at Sagen er fast besluttet af Gud, og at han snart vil lade det ske.

³³ Sohõ binde, Firawna ma ceeci boro fo kaŋ gonda fahamay, kaŋ gonda laakal, a m'a daŋ a ma Misira laabo kulu may.

³³Men nu skulde Farao udse sig en indsigtsfuld og klog Mand og sætte ham over Ægypten,

³⁴ Firawna ma woone te mo: a ma jine funeyaŋ daŋ laabo ra, zama i ma ta Misira laabo nafa haro ra, jare fo igu kulu ra, kunji jiiri iyya din ra.

³⁴og Farao skulde tage og indsætte Tilsynsmænd over Landet og opkræve Femtedelen af Ægyptens Afgrøde i Overflodens syv År;

³⁵ Koyne, i ma ŋwaari margu jiiri hanney kaŋ yaŋ ga kaa din waney. I ma ŋwaari jisi Firawna dabari ra kwaarey kulu ra, i m'a batu mo.

³⁵og de skal samle al Afgrøden fra de gode År, der kommer, og oplagre Høsten som Faraos Eje og bringe Afgrøden under Lås og Lukke i Byerne,

³⁶ }waari ga goro jisante nooya laabo se, jiiri iyye hara din kaŋ ga ba ka sintin Misira laabo ra. Soolayaŋ nooya hala laabo ma si halaci nda haray.»

³⁶for at Afgrøden kan tjene til Forråd for Landet i Hungersnødens syv År, som skal komme over Ægypten, at ikke Landet skal gå til Grunde ved Hungersnøden."

³⁷ Dabaro din boori mo Firawna nda nga bannyey kulu diyaŋ gaa.

³⁷Både Farao og alle hans Tjenere syntes godt om den Tale,

³⁸ Firawna mo ne nga bannyey se: «Iri ga hin ka du boro wo cine no, kaŋ Irikoy Biya go a ra?»

³⁸og Farao sagde til sine Tjenere: "Hvor finder vi en Mand, i hvem Guds Ånd er som i ham?"

³⁹ Firawna ne Yusufu se: «Za kaŋ Irikoy na woodin kulu cabe ni se, fahamaykoy fo si no, laakalkooni mo si no danga ni cine.

³⁹Og Farao sagde til Josef: "Efter at Gud har åbenbaret dig alt dette. kan ingen måle sig med dig i Indsigt og Kløgt;

⁴⁰ Nin no ga goro ay windo boŋ. Ni ciyaŋo boŋ no i g'ay borey kulu may mo. Karga boŋ haray hinne no ay ga bisa nin beeray.»

⁴⁰du skal forestå mit Hus, og efter dit Ord skal alt mit Folk rette sig; kun Tronen vil jeg have forud for dig."

⁴¹ Firawna ne Yusufu se koyne: «A go, ay na ni daŋ Misira laabo kulu boŋ.»

⁴¹Og Farao sagde til Josef: "Så sætter jeg dig nu over hele Ægypten!"

⁴² Firawna na nga kambe korba kaŋ gonda kawaatimo foobu. A n'a daŋ Yusufu kambe gaa. A na lin* bankaaray hanno daŋ a gaa, a na wura sisiri mo sarku a jinda gaa.

⁴²Og Farao tog Seglringen af sin Hånd og satte den på Josefs, klædte ham i fine Linnedklæder og hængte Guldkæden om hans Hals:

⁴³ A n'a kaarandi nga bari torko hinkanta ra. I soobay ka zamu a jine ka ne: «Wa somb'a se!» Kala Firawna n'a daŋ Misira laabo kulu boŋ.

⁴³han lod ham køre i sin næstbedste Vogn, og de råbte Abrek for ham. Således satte han ham over hele Ægypten.

⁴⁴ A ne Yusufu se: «Ay, Firawna no ka ci: boro fo si no kaŋ ga nga kambe sambu wala a ma nga ce dagu Misira laabo kulu ra, kala nda ni yadda.»

⁴⁴Og Farao sagde til Josef: "Jeg er Farao, men uden dit Minde skal ingen røre Hånd eller Fod nogensteds i Ægypten!"

⁴⁵ Koyne, Firawna na maa daŋ Yusufu gaa ka ne a se Zafanatu-Panaya. A na Alfa Potifera, On wano, ize wayo Asenata hiijandi a se. Yusufu bar-bare mo Misira laabo ra.

⁴⁵Derpå gav Farao Josef Navnet Zafenat Panea, og han lod ham ægte Asenat, en Datter af Præsten Potifera i On; og Josef drog omkring i Ægypten.

⁴⁶ Yusufu to jiiri waranza saaya kaŋ a kay Misira bonkoono Firawna jine. Yusufu fatta Firawna do ka Misira laabo gana, a me-a-me.

⁴⁶Josef var tredive År gammel. da han stededes for Farao, Ægyptens Konge. Så forlod Josef Farao og drog omkring i hele Ægypten.

⁴⁷ Kunji jiiri iyya din ra laabo yulwa nda ŋwaari.

⁴⁷Og Landet bar i bugnende Fylde i Overflodens syv År;

⁴⁸ Yusufu na ŋwaari jisi kwaarey ra. Farey kaŋ yaŋ goono ga kwaara kulu windi, a n'i ŋwaaro jisi kwaara ra.

⁴⁸og Josef samlede al Afgrøden i de syv År, i hvilke der var Overflod i Ægypten, og bragte den til Byerne; i hver By samlede han Afgrøden fra Markerne der omkring.

⁴⁹ Yusufu na masangu jisi kaŋ baa gumo danga teeku me gaa taasi cine, hal a fay da lasaabo, zama a baa da lasaabuyaŋ.

⁴⁹Således ophobede Josef Korn i vældig Mængde, som Havets Sand, indtil man opgav at måle det, da det ikke var til at måle.

⁵⁰ I na ize aru hinka hay Yusufu se, za hara jiirey mana kaa, kaŋ yaŋ Asenata (kaŋ a baabo ga ti Alfa Potifera, kaŋ ga ti On wane) hay a se.

⁵⁰Før Hungersnødens År kom. fik Josef to Sønner med Asenat, Præsten i On Potiferas Datter;

⁵¹ Yusufu na nga hay-jina maa daŋ Manasse, zama a ne: «Irikoy naŋ ay ma dinya ay taabo kulu, d'ay baaba windo kulu.»

⁵¹og Josef gav den førstefødte Navnet Manasse, thi han sagde: "Gud har ladet mig glemme al min Møje og hele min Faders Hus."

⁵² Ihinkanta mo, a n'a maa daŋ Ifraymu. Zama a ne: «Irikoy n'ay no izeyaŋ ay kaynandiyaŋ laabo ra.»

⁵²Og den anden gav han Navnet Efraim, thi han sagde: "Gud har givet mig Livsfrugt i min Elendigheds Land."

⁵³ Kunji jiiri iyya din kaŋ i te Misira laabo ra bisa.

⁵³Da Overflodens syv År, som kom over Ægypten, var omme,

⁵⁴ Haray jiiri iyya kaŋ Yusufu ci din mo sintin. Haray te laabey kulu ra, amma nangu kulu Misira laabo ra, ŋwaari go no.

⁵⁴begyndte Hungersnødens syv År, som Josef havde sagt; og der opstod Hungersnød i alle Lande, men i hele Ægypten var der Brød.

⁵⁵ Saaya kaŋ Misira laabo kulu kankam da haray, borey hẽ Firawna gaa ŋwaari sabbay se. Firawna mo ne Misirancey se: «Wa koy Yusufu do. Haŋ kaŋ a ci araŋ se kulu, araŋ m'a te.»

⁵⁵Så hungrede hele Ægypten; og Folket råbte til Farao om Brød; men Farao sagde til alle Ægypterne: "Gå til Josef og gør, hvad han siger eder!"

⁵⁶ Hara binde go laabey kulu ra, Yusufu mo na ŋwaari jisante barmey kulu me fiti. A soobay ka neera Misirancey se. Zama hara koroŋ Misira laabo ra.

⁵⁶Og der var Hungersnød over hele Jorden. Da åbnede Josef for alle Kornlagrene og solgte Korn til Ægypterne; men Hungersnøden tog til i Ægypten;

⁵⁷ Laabey kulu kaa Misira Yusufu do, zama ngey ma ŋwaari day, zama hara kankam laabey kulu ra.

⁵⁷og Alverden kom til Ægypten for at købe Korn hos Josef; thi Hungersnøden tog til over hele Jorden.