¹ Yasuwa Nun izo binde na boro hinka tunandi Sittim ra, k'i donton tuguyaŋ ra, sanda ma-cararayaŋ. A ne i se: «Wa koy ka laabo guna, hala nda Yeriko kwaara mo.» I koy mo ka furo kaaruwa fo windi ra kaŋ se i ga ne Rahab ka goro noodin.

¹Josua, Nuns Søn, udsendte hemmeligt fra Sjittim to Mænd som Spejdere med den Befaling: "Gå hen og undersøg Landet, særlig Jeriko!" De gav sig da på Vej og kom ind i et Hus til en Skøge ved Navn Rahab, og der lagde de sig til Hvile.

² Yeriko koyo du baaru, i ne: «Ni ma bay kaŋ hunkuna cin boroyaŋ fun Israyla izey do. I kaa ne zama ngey ma laabo guna k'a gundo fintal.»

²Da blev der meldt Kongen af Jeriko: "Se, der er kommet nogle israelitiske Mænd hertil i Nat for at udspejde Landet!"

³ Yeriko koyo mo donton Rahab do ka ne: «Ma alborey kaŋ yaŋ kaa ni do ka furo ni windo ra din kaa taray, zama i kaa no ngey ma laabo gundo kulu fintal se.»

³Og Kongen af Jeriko sendte Bud til Rahab og lod sige: "Udlever de Mænd, som er kommet til dig; thi de er kommet for at udspejde hele Landet!"

⁴ Kala waybora na alboro hinka din sambu, a n'i tugu. A ne: «Oho, alborey din kaa ay do, amma yana bay naŋ kaŋ no i fun.

⁴Men Kvinden tog og skjulte de to Mænd og sagde: "Ja, Mændene kom ganske vist til mig, men jeg vidste ikke, hvor de var fra;

⁵ Hala kwaara birni meyo daabuyaŋ waate ga to alborey din fatta. Ay binde mana bay naŋ kaŋ haray no i gana. W'i gana nda waasi, zama araŋ g'i to.»

⁵og da Porten skulde lukkes i Mørkningen, gik Mændene bort. Jeg ved ikke, hvor de gik hen! Sæt hurtigt efter dem, så kan I indhente dem!"

⁶ Amma a jin k'i kaarandi fu beena daabirjo boŋ. A n'i tugu lin* kwaariyaŋ ra, kaŋ yaŋ a daaru fuwo beena daabirjo boŋ.

⁶Men hun havde ført dem op på Taget og skjult dem under Hørstænglerne, som hun havde bredt ud på Taget.

⁷ Borey n'i banda gana Urdun fonda boŋ ka koy hala yawyaŋo do. I ganakoy fattanta mo i na kwaara birni meyo daabu.

⁷Mændene satte så efter dem ad Vejen til Jordan hen til Vadestederne, og Porten blev lukket, så snart Forfølgerne var udenfor.

⁸ Saaya kaŋ borey din ga ba ka jirbi, waybora kaaru i do beene, fuwo boŋ.

⁸Før de to Mænd endnu havde lagt sig, kom hun op på Taget til dem;

⁹ A ne i se: «Ay bay kaŋ Rabbi jin ka araŋ no laabo, araŋ humburkumay mo n'iri di. Laabo gorokoy kulu mo yay araŋ jine latak!

⁹og hun sagde til dem: "Jeg ved, at HERREN har givet eder Landet, thi vi er grebet af Rædsel for eder, og alle Landets Indbyggere er skrækslagne over eder.

¹⁰ Zama iri maa baaru mate kaŋ Rabbi na Teeku Cira haro koogandi nd'a araŋ jine, waato kaŋ cine araŋ fun Misira. Iri maa mo haŋ kaŋ araŋ te Amorancey bonkooni hinka din se, kaŋ yaŋ go Urdun daŋanta ya-haray, kaŋ yaŋ ga ti Sihon da Og, kaŋ yaŋ araŋ halaci parkatak.

¹⁰Thi vi har hørt, hvorledes HERREN lod Vandet i det røde Hav tørre bort foran eder, da I drog ud af Ægypten, og hvad I gjorde ved de to Amoriterkonger hinsides Jordan, Sihon og Og, på hvem I lagde Band.

¹¹ Baaro maayaŋo n'iri biney pati. Bine-gaabi kulu mana cindi boro kulu ra araŋ sabbay se. Zama Rabbi araŋ Irikoyo, nga no ga ti Irikoy beena ra beene, da ganda ndunnya ra mo.

¹¹Da vi hørte det, blev vi slaget af Rædsel og tabte alle Modet over for eder; thi HERREN eders Gud er Gud oppe i Himmelen og nede på Jorden.

¹² Sohõ binde, ay g'araŋ ŋwaaray, wa ze ay se da Rabbi maa. Za kaŋ ay na gomni te araŋ se, araŋ mo ma gomni te ay baaba windo se. W'ay no alaama cimikoy,

¹²Men tilsværg mig nu ved HERREN, at I vil vise Godhed mod mit Fædrene hus, ligesom jeg har vist Godhed mod eder, og giv mig et sikkert Tegn på,

¹³ kaŋ araŋ g'ay baabo d'ay nyaŋo, d'ay nya-ize arey da wayey, da hay kulu kaŋ go i se faaba nda fundi. Araŋ m'iri fundey faaba buuyaŋ gaa.»

¹³at I vil lade min Fader og Moder, mine Brødre og Søstre og alt, hvad deres er, blive i Live og redde os fra Døden!"

¹⁴ Alborey tu ka ne a se: «Iri fundey araŋ waney banandi. Da araŋ mana iri muraado wo bangandi, a ga ciya no, waati kaŋ Rabbi n'iri no laabo, iri mo ga gomni da cimi goy cabe ni se.»

¹⁴Da sagde Mændene til hende: "Vi indestår med vort Liv for eder, hvis du ikke røber vort Forehavende; og når HERREN giver os Landet, vil vi vise dig Godhed og Trofasthed!"

¹⁵ Waato din gaa no a n'i zure nda korfo fo finetaro gaa, zama a windo si kala birno cinaro boŋ. A go no mo ga goro cinaro boŋ.

¹⁵Derpå hejsede hun dem med et Reb ned gennem Vinduet, thi hendes Hus lå ved Bymuren, og hun boede ved Muren;

¹⁶ A ye ka ne i se: «Wa koy tondey do, zama araŋ ce ganakoy ma si araŋ to. Araŋ ma tugu noodin kala jirbi hinza, hala ce ganakoy ma ye ka kaa. Gaa no araŋ mo ma fonda di.»

¹⁶og hun sagde til dem: "Gå ud i Bjergene, for at eders Forfølgere ikke skal træffe eder, og hold eder skjult der i tre Dage, indtil eders Forfølgere er vendt tilbage; efter den Tid kan I gå eders Vej!"

¹⁷ Alborey binde ne a se: «Iri ga ciya fansanteyaŋ ni zeyaŋ wane do haray, kaŋ ni n'iri zeyandi nd'a.

¹⁷Mændene sagde til hende: "På denne Måde vil vi bære os ad med at holde den Ed, du har ladet os sværge

¹⁸ Guna, waati kaŋ iri ga kaa laabo ra, silli ciray korfo wo, kaŋ ni n'iri zure nd'a, ni m'a haw finetar wo gaa. Ni ma ni baabo, da ni nyaŋo, da ni nya-izey, da ni baaba almayaaley kulu margu ni windo ra.

¹⁸Når vi kommer ind i Landet, skal du binde denne røde Snor fast i det Vindue, du har hejst os ned igennem, og så skal du samle din Fader og din Moder, dine Brødre og hele dit Fædrenehus hos dig i Huset.

¹⁹ Da boro fo fun ni windo ra ka koy fonda ra, bora din kuro go a boŋ, iri ga ciya fansanteyaŋ mo. Amma boro kulu kaŋ go windo ra ni banda mo, boro fo kulu kaŋ n'i ham, a kuro alhakko go iri boŋ.

¹⁹Enhver, som så går uden for din Husdør, må selv tage Ansvaret for sit Liv, uden at der falder Skyld på os; men hvis der lægges Hånd på nogen af dem, som bliver i Huset hos dig, hviler Ansvaret på os.

²⁰ Amma da ni n'iri muraado wo bangandi, saaya din iri ga fansa ni zeyaŋo kaŋ ni n'iri zeyandi nd'a din gaa.»

²⁰Hvis du derimod røber vort Forehavende, er vi løst fra den Ed, du lod os sværge!"

²¹ Waybora ne: «Araŋ sanney boŋ, a ma ciya yaadin.» A n'i sallama, i koy mo. A na korfo cira haw finetaro gaa.

²¹Da sagde hun: "Lad det være, som I siger!" Så lod hun dem drage bort; og hun bandt den røde Snor fast i Vinduet.

²² I koy ka to tondo do. I kani jirbi hinza noodin, kal i ceecikoy ye ka kaa. I ceecikoy n'i ceeci nangu kulu fonda ra, amma i mana di ey.

²²Men de begav sig ud i Bjergene og blev der i tre Dage, indtil deres Forfølgere var vendt tilbage. Og Forfølgerne ledte overalt på Vejen uden at finde dem.

²³ Waato din gaa no alboro hinka din mo bare ka zumbu ka fun tondo boŋ ka daŋandi. I kaa Yasuwa Nun ize do ka dede a se hay kulu kaŋ du ngey.

²³Derpå begav de to Mænd sig på Tilbagevejen, og efter at være steget ned fra Bjergene gik de over Floden; og de kom til Josua, Nuns Søn, og fortalte ham alt, hvad der var hændet dem.

²⁴ I ne Yasuwa se: «Haciika Rabbi na laabo kulu daŋ iri kambe ra, hala baa laabo gorokoy kulu goono ga yay iri jine latak!»

²⁴Og de sagde til Josua: "HERREN har givet hele Landet i vor Magt, og alle Landets Indbyggere er skrækslagne over os!"