¹ Waato din gaa Yasuwa na Ruben da Gad kundey, da Manasse kunda jara ce.

¹Derpå lod Josua Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kalde til sig

² A ne i se: «Hay kulu kaŋ Rabbi tamo Musa n'araŋ lordi nd'a, araŋ n'a kulu gaay ka haggoy d'a. Araŋ na hanga jeeri ka maa ay mo se, hay kulu ra kaŋ ay n'araŋ lordi nd'a.

²og sagde til dem: "I har holdt alt, hvad HERRENs Tjener Moses bød eder, og adlydt mig i alt, hvad jeg har påbudt eder.

³ Araŋ mana araŋ nya-izey naŋ jirbi boobey wo kulu ra hala ka kaa hunkuna. Amma araŋ na Rabbi araŋ Irikoyo lordo d'a ciiti sanney gana.

³I har ikke svigtet eders Brødre i denne lange Tid; indtil denne Dag har I holdt HERREN eders Guds Bud.

⁴ Sohõ binde Rabbi araŋ Irikoyo n'araŋ nya-izey mo no fulanzamay, danga mate kaŋ a ci i se. Kala sohõ araŋ ma bare ka ye fu. Wa koy araŋ mayray nangey do, wo kaŋ Rabbi tamo Musa n'araŋ no Urdun isa daaranta.

⁴Men nu har HERREN eders Gud skaffet eders Brødre Ro, som han lovede dem; vend derfor nu tilbage til eders Telte i det Land, hvor eders Ejendom ligger, som HERRENs Tjener Moses gav eder hinsides Jordan.

⁵ Kala day, araŋ ma laakal ye gumo ka haggoy da lordo da asariya kaŋ yaŋ Rabbi tamo Musa n'araŋ lordi nd'ey din. Araŋ ma ba Rabbi araŋ Irikoyo, araŋ m'a fondey kulu gana, araŋ ma haggoy d'a lordey mo. Araŋ ma naagu a gaa, araŋ ma may a se d'araŋ biney kulu d'araŋ fundey kulu mo.»

⁵Kun må I omhyggeligt agte på at holde det Bud og den Lov, HERRENs Tjener Moses pålagde eder, at elske HERREN eders Gud, vandre på alle hans Veje, holde hans Bud, holde fast ved ham og tjene ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl!"

⁶ Yasuwa binde n'i albarkandi k'i sallama. I ye fu.

⁶Og Josua velsignede dem og lod dem drage bort, og de begav sig til deres Telte.

⁷ Musa jin ka Manasse izey jara no tubu Basan ra, amma jara fa, Yasuwa fay ka no i se i nya-izey game ra, Urdun daaranta, wayna kaŋay. Koyne, waato kaŋ Yasuwa n'i sallama i ma ye fu, a n'i albarkandi.

⁷Den ene Halvdel af Manasses Stamme havde Moses givet Land i Basan, den anden Halvdel derimod havde Josua givet Land sammen med deres Brødre i Landet vesten for Jordan. Og da Josua lod dem drage hver til sit efter at have velsignet dem,

⁸ A salaŋ i se ka ne: «Wa ye fu da duure boobo, da alman boobo, da wura, da nzarfu, da guuru-ciray, da guuru-bi, da bankaaray boobo mo. W'araŋ ibarey arzaka fay-fay araŋ d'araŋ nya-izey game ra.»

⁸vendte de tilbage til deres Telte med store Rigdomme, med Kvæg i Mængde, med Sølv og Guld, Kobber og Jern og Klæder i stor Mængde; og det Bytte, de havde taget fra deres Fjender, delte de med deres Brødre.

⁹ Yaadin gaa, Ruben izey da Gad izey da Manasse kunda jara bare ka ye. I fay da Israyla izey ka tun Silo kaŋ go Kanaana laabo ra. I bare zama ngey ma daŋandi ka koy Jileyad, kaŋ ga ti i mayray laabo kaŋ i n'i no nd'a tubu. I du a Rabbi lordo boŋ Musa me ra.

⁹Så forlod Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme Israeliterne i Silo i Kana'ans Land og vendte tilbage til Gilead, det Land, de havde fået i Eje, hvor de havde nedsat sig i Følge HERRENs Bud ved Moses;'

¹⁰ Saaya kaŋ i kaa ka to Urdun meyo gaa, kura kaŋ go Kanaana laabo ra haray, Ruben izey da Gad izey, da Manasse kunda jara na sargay feema cina noodin Urdun meyo gaa. A alhaalo mo, feema bambata no.

¹⁰og da Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kom til Gelilot ved Jordan i Kana'ans Land, byggede de et Alter der ved Jordan, et stort Alter. der sås viden om.

¹¹ Kala Israyla izey du baaru. I ne: «Ruben izey da Gad izey da Manasse kunda jara, ngey neeya ka feema cina Kanaana laabo sukuto gaa, Urdun haray. A go noodin kura kaŋ ga ti Israyla izey wane ra.»

¹¹Men det kom Israeliterne for Øre, at Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme havde bygget et Alter på Grænsen af Kana'ans Land, ved Gelilot ved Jordan, på Israeliternes Side.

¹² Waato kaŋ Israyla izey maa baaro din, i jama kulu margu Silo ra. I kaa zama ngey ma konda wongu i gaa.

¹²Og da Israeliterne hørte det, samledes hele Israeliternes Menighed i Silo for at drage i Kamp imod dem.

¹³ Israyla izey na Alfa Fineyas, Eliyezar izo donton Ruben da Gad izey, da Manasse izey kunda jara do, ngey kaŋ yaŋ go Jileyad laabo ra.

¹³Da sendte Israeliterne Pinehas, Præsten Eleazars Søn, til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead

¹⁴ A koy, nga nda dabarikooni way nga banda, dabarikooni fo Israyla dumo kaayey windi fo kulu lasaabo boŋ. I afo kulu kaayey windey jine boro yaŋ no Israyla zambar-zambarey ra.

¹⁴tillige med ti Øverster, een Øverste for hver af alle Israels Stammer; hver af dem var Overhoved for sin Stamme iblandt Israels Tusinder;

¹⁵ I kaa Ruben da Gad izey, da Manasse kunda jara do, noodin Jileyad laabo ra. I salaŋ i se ka ne:

¹⁵og da de kom til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead, talte de således til dem:

¹⁶ «Haŋ kaŋ Rabbi jama kulu ci neeya: Day, amaana ŋwaari woofo dumi no araŋ te Israyla Irikoyo se wo, hala araŋ bare hunkuna ka fay da Rabbi ganayaŋ? Araŋ na sargay feema cina araŋ boŋ se. Mate no, araŋ ga murte Rabbi gaa hunkuna no?

¹⁶"Således siger hele HERRENs Menighed: Hvad er det for en Troløshed, I har begået mod Israels Gud, at I i Dag har vendt eder fra HERREN ved at bygge eder et Alter og vise Genstridighed mod HERREN?

¹⁷ Nga, Peyor zunubo mana wasa iri se, hay fo kaŋ iri mana baa hin k'iri boŋ hanandi a gaa ka ban hala hõ, baa day kaŋ balaaw kaŋ Rabbi jama boŋ?

¹⁷Har vi ikke nok i Brøden med Peor, som vi endnu den Dag i Dag ikke har fået os renset for, og for hvis Skyld der kom Plage over Israels Menighed?

¹⁸ Kal araŋ mo, araŋ go ga bare ka fay da Rabbi ganayaŋ koyne hunkuna? A ga ciya mo, za kaŋ araŋ murte Rabbi gaa hunkuna, suba a ga futu Israyla jama kulu se.

¹⁸Og dog vender I eder i Dag fra HERREN! Når I i Dag er genstridige mod HERREN, vil hans Vrede i Morgen bryde løs over hele Israels Menighed.

¹⁹ Amma, d'araŋ mayray laabo si hanan, yaadin gaa araŋ ma daŋandi ka koy Rabbi mayray laabo ra, nango kaŋ Rabbi nangora go da goray. Araŋ ma du mayray hari noodin iri game ra. Amma araŋ ma si murte Rabbi gaa. Araŋ ma si murte iri mo gaa, ka feema fo cina araŋ boŋ se kaŋ waana Rabbi iri Irikoyo feema.

¹⁹Hvis det Land, I har fået i Eje, er urent, så gå over til det Land, der er HERRENs Ejendom, der, hvor HERRENs Bolig står, og nedsæt eder iblandt os; men vær ikke genstridige mod HERREN, ej heller mod os ved at bygge eder et Alter til foruden HERREN vor Guds Alter!

²⁰ Wala manti Zera ize Akan na amaana ŋwaari te laaliyaŋ haro din ciine gaa bo? Irikoy futa mo kaa ka zumbu Israyla jama kulu boŋ. Bora din, manti nga hinne no ka halaci nga zunubey sabbay se bo.»

²⁰Dengang Akan, Zeras Søn, øvede Svig med det bandlyste, kom der da ikke Vrede over hele Israels Menighed, skønt han kun var en enkelt Mand? Måtte han ikke dø for sin Brøde?"

²¹ Gaa no Ruben da Gad izey, da Manasse kunda jara tu ka salaŋ Israyla kundey arkusey se. I ne:

²¹Da svarede Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme overhovederne for Israels Tusinder således:

²² «Rabbi, koyey Irikoyo; Rabbi koyey Irikoyo, nga wo bay! Israyla mo ma anniya ka bay. Hala day murteyaŋ ra no, wala mo da Rabbi asariya taamuyaŋ ra no iri na woodin te, araŋ ma si iri faaba hunkuna.

²²"Gud, Gud HERREN, Gud, Gud HERREN ved det, og Israel skal vide det: Hvis det er i Genstridighed eller Troløshed mod HERREN, i den Hensigt at vende os fra HERREN,

²³ D'iri na feema din cina zama iri ma banda bare Rabbi gaa ka fay d'a, wala zama i ma sargay kaŋ i ga ton yaŋ te a boŋ, wala mo iri ma hamni sargay, wala i ma saabuyaŋ sargayyaŋ te a boŋ, kala Rabbi bumbo m'iri hã d'a.

²³at vi har bygget os et Alter, gid han så må unddrage os sin Hjælp i Dag! Hvis det er for at bringe Brændofre og Afgrødeofre derpå eller for at bringe Takofre derpå, så straffe HERREN det!

²⁴ Abada! Amma iri goono ga ne, hambara zamaney kaŋ ga kaa ra araŋ izey ga salaŋ iri izey se ka ne: ‹Araŋ baa fo nda Rabbi, Israyla Irikoyo.

²⁴Nej, vi har gjort det af Frygt for det Tilfælde, at eders Børn engang i Fremtiden skulde sige til vore: Hvad har I med HERREN, Israels Gud, at gøre?

²⁵ Zama Rabbi na Urdun isa daŋ iri game ra, a ma te hirri. Ya araŋ Ruben izey da Gad izey, araŋ sinda baa kulu Rabbi do.› Da yaadin te, araŋ izey ga iri izey daŋ i ma fay da Rabbi humburkumay nooya.

²⁵HERREN har jo sat Jordan som Grænse imellem os, og eder, Rubeniter og Gaditer; I har ingen Del i HERREN! Og således kunde eders Børn få vore til at høre op med at frygte HERREN.

²⁶ Woodin se no iri ne: sohõ naŋ iri ma soola, iri ma feema cina. Day, manti sargay kaŋ i ga ton tonyaŋ se bo, manti mo sargayey kaŋ yaŋ i ga dumbu teeyaŋ se.

²⁶Derfor tænkte vi: Lad os bygge dette Alter, ikke til Brændoffer eller Slagtoffer,

²⁷ Amma zama a ma ciya seeda in d'araŋ game ra, d'iri hayyaŋey game ra iri banda. A ga cabe kaŋ iri ga may Rabbi se a jine ka kande iri sargay kaŋ i ga ton yaŋ, iri sargayey kaŋ i ga dumbu, da saabuyaŋ sargayey mo. Zama araŋ izey ma si salaŋ iri izey se jirbey kaŋ ga kaa ra ne ka koy jine ka ne: ‹Araŋ sinda baa kulu Rabbi do.›

²⁷men for at det kan være Vidne mellem os og eder og mellem vore Efterkommere efter os om, at vi vil forrette HERRENs Tjeneste' for hans Åsyn med vore Brændofre, Slagtofre og Takofre, for at eders Børn ikke engang i Fremtiden skal sige til vore: I har ingen Del i HERREN!

²⁸ Woodin se no iri ne, a ga ciya, da han fo araŋ izey ga woodin ci iri se, wala d'i n'a ci iri hayyaŋey se zamaney kaŋ ga kaa ra, iri mo ga ne i se: ‹Wa guna ka di, Rabbi feema himandi neeya kaŋ iri kaayey cina ka naŋ. I man'a te zama i ma sargayey kaŋ i ga ton yaŋ ton a boŋ se bo, manti mo sargayey kaŋ i ga dumbu se, amma seeda no in d'araŋ game ra.›

²⁸Og vi tænkte: Hvis de i Fremtiden siger således til os og vore Efterkommere, så siger vi: Læg dog Mærke til, hvorledes det HERRENs Alter er bygget, som vore Forfædre rejste, ikke til Brændofre eller Slagtofre, men for at det kunne være Vidne mellem os og eder.

²⁹ Irikoy m'iri waa d'iri ma murte Rabbi gaa hal iri ma banda bare ka fay da Rabbi ganayaŋ hunkuna! Iri ma feema cina sargay kaŋ i ga ton, wala hamni sargay, wala sargay kaŋ i ga dumbu se, kaŋ ga waana Rabbi iri Irikoyo feema kaŋ go a nangora jine, a ma mooru iri!»

²⁹Det være langt fra os at være genstridige mod HERREN eller vende os fra HERREN i Dag ved at bygge et Alter til Brændoffer, Afgrødeoffer og Slagtoffer foruden HERREN vor Guds Alter, som står foran hans Bolig!"

³⁰ Waato kaŋ Alfa Fineyas, da jama koyey, danga Israyla zambarey arkusey, kaŋ yaŋ go a banda maa sanney kaŋ yaŋ Ruben da Gad, da Manasse izey ci, a kaan i se.

³⁰Da Præsten Pinehas og Menighedens Øverster og Overhovederne for Israels Tusinder, som ledsagede ham, hørte de Ord, som Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne talte, var de tilfredse,

³¹ Eliyezar izo, Alfa Fineyas ne Ruben da Gad da Manasse izey se: «Hunkuna iri bay kaŋ Rabbi go iri bindo ra. Zama a ciya, araŋ mana amaana ŋwaari woodin te Rabbi jine. Sohõ kay, araŋ na Israyla izey faaba Rabbi kambe ra nooya.»

³¹og Pinehas, Præsten Eleazars Søn, sagde til Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne: "I Dag erkender vi, at HERREN er iblandt os, siden I ikke har øvet denne Svig imod HERREN; derved har I frelst Israeliterne fra HERRENs Hånd!"

³² Alfa Fineyas, Eliyezar izo, nga nda koyey bare ka ye. I fay da Ruben da Gad izey. I fun Jileyad laabo ra ka ye ka koy Kanaana laabo ra. I kaa Israyla izey do haray ka kande baaru.

³²Derpå vendte Pinehas, Præsten Eleazars Søn, og Øversteme tilbage fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead til Israeliterne i Kana'ans Land og aflagde dem Beretning,

³³ Woodin maayaŋ kaan Israyla izey se mo, hala Israyla izey na Irikoy sifa. I mana ye ka wongu sanni te koyne, way, ngey ma laabo kaŋ ra Ruben da Gad izey bara ga goro din leemun.

³³og Israeliterne var tilfredse ved Meddelelsen, og Israeliterne priste Gud og tænkte ikke mere på at drage i Kamp mod dem for at ødelægge det Land, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme boede i.

³⁴ Waato din gaa no Ruben da Gad izey na feema din maa daŋ ka ne a se Ed feema (kaŋ a feerijo ga ti Seeda). Zama i ne: «Nga no ga ti seeda iri game ra kaŋ Rabbi no ga ti Irikoy.»

³⁴Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kaldte Alteret: Vidne; "thi," sagde de, "det skal være Vidne mellem os om, at HERREN er Gud!"