1 A ciya mo, alwaato kaŋ Amorancey koyey kulu, kaŋ yaŋ go Urdun daŋanta wayna kaŋay haray, da Kanaanancey koyey kulu kaŋ yaŋ go teeko me gaa, i maa kaŋ Rabbi na Urdun haro kosu Israyla izey jine, hal iri daŋandi, kal i biney yay latak! Bine-gaabi fo kulu mana cindi i ra, Israyla izey sabbay se.
1Men da alle Amoriterkongerne vesten for Jordan og alle Kana'anæerkongerne ved Havet hørte, at HERREN havde ladet Jordans Vand tørre bort foran Israeliterne, indtil de var gået over, blev de slaget af Rædsel og tabte Modet over for Israeliterne.
2 Saaya din ra binde Rabbi ne Yasuwa se: «Ni ma te captu tondi zaamayaŋ ka Israyla izey dambangu koyne, dambanguyaŋ hinkanta nooya.»
2På den Tid sagde HERREN til Josua: "Lav dig Stenknive og omskær på ny Israeliterne!"
3 Yasuwa binde na captu tondi zaamayaŋ te ka Israyla izey dambangu jofolo kuurey ra.
3Da lavede Josua sig Stenknive og omskar Israeliterne ved Forhudshøjen.
4 Sabaabo kaŋ se Yasuwa n'i dambangu neeya: borey kulu kaŋ yaŋ fun Misira, kaŋ ga ti alborey, danga wongu teekoy kulu bu fonda boŋ saajo ra, i Misira funyaŋo banda.
4Og dette var Grunden til, at Josua omskar dem: Alt Mandkøn af Folket, som drog ud af Ægypten, alle våbenføre Mænd, var døde undervejs i Ørkenen, efter at de var draget ud af Ægypten.
5 Zama wo kaŋ yaŋ fun noodin kulu, i n'i dambangu. Amma wo kulu kaŋ i hay fonda boŋ saajo ra, kaŋ i fun Misira, i mana woodin yaŋ dambangu.
5Hele Folket, som drog ud, havde nok været omskåret, men af det Folk, som var født i Ørkenen under Vandringen, efter at de var draget ud af Ægypten, var ingen blevet omskåret;
6 Zama Israyla izey te jiiri waytaaci fonda boŋ, i goono ga dira saajo ra, hala jama kulu, danga wongu alborey kaŋ yaŋ fun Misira ban, zama i mana Rabbi sanney ta. Rabbi mo ze i se ka ne nga s'i naŋ i ma di laabo kaŋ nga ze ka ne nga g'iri no, laabu no kaŋ ga wa nda yu bambari.
6thi i fyrretyve År havde Israeliterne vandret i Ørkenen, indtil hele Folket, de våbenføre Mænd, som var draget ud af Ægypten, var døde, fordi de ikke havde adlydt HERRENs Røst, hvorfor HERREN havde svoret, at han ikke vilde lade dem se det Land, HERREN havde tilsvoret deres Fædre at ville give os, et Land, der flyder med Mælk og Honning.
7 I izey binde kaŋ yaŋ a kande k'i daŋ i gurbey ra, i se no Yasuwa na dambanguyaŋo te. Zama i sinda dambanguyaŋ, zama i mana i dambangu fonda boŋ.
7Men deres Børn, som han havde ladet træde i deres Sted, dem omskar Josua; thi de var uomskårne, eftersom de ikke var blevet omskåret under Vandringen.
8 Waato kaŋ i na alborey kulu dambangu ka ban, i goro ngey nangey ra gata do hal i kulu yay.
8Da så hele Folket var blevet omskåret, holdt de sig i Ro, hvor de var i Lejren, indtil de kom sig.
9 Rabbi ye ka ne Yasuwa se: «Hunkuna ay na Misira wowi haawo gunguray ka ganandi araŋ boŋ.» Woodin se no i ga ne nango din se Jilgal, hala ka kaa sohõ.
9Men HERREN sagde til Josua: "I Dag har jeg bortvæltet Ægypternes Forsmædelse fra eder." Og han kaldte dette Sted Gilgal, som det hedder den Dag i Dag.
10 Israyla izey na gata sinji Jilgal ra. I na Paska* bato te hando jirbi way cindi taacanta wiciri kambo, Yeriko batama ra haray.
10Medens Israeliterne lå i Lejr i Gilgal, fejrede de Påsken om Aftenen den fjortende Dag i Måneden på Jerikos Sletter;
11 Paska wane suba i na laabo albarka ŋwa. Maasa kaŋ sinda dalbu, da jirmayyaŋ, ngey no i ŋwa han din hane.
11og Dagen efter Påsken spiste de af Landets Afgrøde, usyrede Brød og ristet Korn;
12 Kaŋ i na laabo albarka ŋwa, a wane suba kala Manna kay. Israyla izey mana ye ka du Manna koyne, amma i na Kanaana laabo albarka ŋwa jiiro din ra.
12selv samme Dag hørte Mannaen op, da de nu spiste af Landets Afgrøde; Israeliterne fik ikke Manna mer, men spiste det År af Høsten i Kana'ans Land.
13 A ciya mo, waato kaŋ cine Yasuwa go Yeriko tanjay, kala a na nga boŋ sambu ka guna. A di boro fo go ga kay nga jine, a gonda takuba foobante nga kambe ra g'a gaay beene. Yasuwa binde koy a do ka ne a se: «Iri do haray no ni go, wala iri yanjekaarey do haray no ni go?»
13Og det skete, medens Josua opholdt sig ved Jeriko, at han så op og fik Øje på en Mand, som stod foran ham med draget Sværd i Hånden. Josua gik da hen til ham og sagde: "Er du en af vore eller en af vore Fjender?"
14 A ne: «Manti yaadin no! Amma ay ya Rabbi kunda wonkoy no! Ay kaa no sohõ.» Kala Yasuwa kaŋ nga moyduma boŋ ka sududu hala ganda. A ne a se: «Ifo no ay Koyo ga ci nga tamo se wo?»
14Han svarede: "Ingen af Delene, jeg er Fyrsten over HERRENs Hær; lige nu er jeg kommet!" Da faldt Josua til Jorden på sit Ansigt og tilbad og sagde til ham: "Hvad har min Herre at sige sin Tjener?"
15 Rabbi kunda wonkoyo ne Yasuwa se: «Ma ni taamey kaa ni cey gaa, zama nango kaŋ ra ni bara ga kay din ya hanante no.» Yasuwa binde te yaadin.
15Og Fyrsten over HERRENs Hær svarede Josua: "Drag dine Sko af Fødderne, thi det Sted, du står på, er helligt!" Det gjorde Josua.